Bourgogne-dræber… Really?!?

onsdag, september 23, 2009
By Winebook
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (5 votes, average: 4,40 out of 5)
Loading...

En større dansk vinimportør bruger tillægsordet ‘Bourgogne-dræberen’ om en af deres vin i deres markedsføring, som udsendes ganske ofte. Jeg må indrømme at dette udtryk morer mig ganske meget…

bourgogne-killer

Bourgogne-dræber?



Det drejer sig om vinen ‘Postales Pinot Noir’ fra ‘Del Fin Del Mundo’ i Argentina.

De gange jeg har smagt den var jeg på ingen måde imponeret. Vinen mangler meget i harmoni, drikkevenlighed og dybde. Den er for krydret med for tydelige lakridsnoter – fremstår for mig meget uharmonisk og skarp.

Hvordan kan denne vin lovprises i Penge & Privatøkonomi’s test, og ved en blindsmagning gå for at være Bourgogne? Jeg begriber det ikke.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Jeres tanker, de af Jer der har smagt den. Hvad mener i om vinen? Kan den sammenlignes med Bourgogne, og er den 166,- værd som den er blevet vurderet til?

Min mening er at den ikke er en krone mere værd end de 39kr pr flaske ved 12 stk. den koster her i DK. Til den pris er den på sin vis ok, men stor vin? – det bliver den aldrig! De påstår: ‘Danmarks bedste Pinot Noir til prisen’..! Hvad mener i?

Tags: , ,

6 Responses to “Bourgogne-dræber… Really?!?”

  1. avatar porta

    Jeg er helt enig.

    Havde læst om denne Bourgogne "dræber" så vi var et par stykker der gik sammen og købte 12 flasker.
    Det var godt vi var flere for så fik jeg da kun 4 flasker. Det er en tarvelig og simpel vin, uden kompleksitet eller elegance. Det smager af hvad det er, en vin til 39 kr. + porto og hvordan i himlens navn de prøvesmagninger er endt ud som de er, går ud over min fatteevne,
    Kan drikkes, men jeg har smagt Bourgogne til 75-100 kr. på tilbud der smager 10 gange bedre, og så er de på den måde billigere 🙂

    #346
  2. avatar Michael

    Har ikke smagt de seneste par årgange, men de udgaver af den jeg har smagt, har været kedelige; usammenhængende og med en underlig kombination af kogt og grøn frugt. Penge og privatøkonomi excellerer i at lave underlige anmeldelser, som så kan bruges til markedsføring af billige vine. Til prisen, hvis man kun tænker Pinot Noir? Ja, så er det vel okay, men det er lidt en underlig tilgang i min bog. Som at finde den bedste Champagne under 150 kr. eller den bedste Sauternes til en 50er… Når der er noget der tyder på at andre druer egner sig bedre til den slags dyrkning som er nødvendig for at holde de her priser, så må det nødvendigvis være de druer man går efter, eller hvad? Som Mads rigtigt skriver, har den her type Pinot Noir-vine – i al fald i min bog – intet at gøre med de kvaliteter jeg normalt forbinder med god Pinot Noir.

    /Michael

    #267
  3. avatar mads_e

    Jo tak, men skal man ikke købe de sædvanlige 12 flasker som det sig jo hør og bør hos Philipson?? Helt ærligt, det gider jeg ikke. Men hvis jeg tilfældigvis snubler over den så giver jeg den da gerne et forsøg.

    Problemet med billig PN er at kun findes under varmere himmelstrøg, sikkert grundet at PN er ret besværlig at arbejde i kølige egne. I varmen synes jeg tilgengæld PN mister alt det som jeg ellers hungre efter når jeg står og savler over de alt for dyre bourgogner. Og så er pengene i mine øjne spildte og vil så hellere bruge dem på noget andet billigt som giver god value-for-money.

    /Mads

    #266
  4. >Canan:
    Ja til 39kr,- er det vel fint. En vin man drikker til maden uden at tænke videre over. Men der synes jeg man kan få bedre vin for pengene – det kan dog diskuteres om man kan få bedre Pinot Noir til prisen.

    >Mads:
    Ja du har nok ret i at man næppe for noget Pinot Noir der er billigere, og bedre! Men det må da være en opgave for os at finde og rapportere om 🙂
    Du skulle i øvrigt prøve omtalte vin, og komme med din mening..?!?

    #265
  5. avatar mads_e

    Jeg synes generelt at når man læser vurderingerne i Penge og Privatøkonomi, så gætter de ofte et stykke over vinens faktiske pris. Og det ser jo altid godt ud i forhandlerens beskrivelse at man sælger en vare der burde koste langt mere.

    Mht om det er DKs bedste Pinot Noir til prisen kan man vel næppe få noget der er meget billigere og så er det vel ikke så svært. Jeg mener hvis du får kastet en håndfuld brugte Pinot Noir skaller i nakken gratis, så er det vel ret og rimeligt DKs bedste til prisen. Det skal lige tilføjes at jeg ikke har smagt ovenstående vin og derfor ikke kan udtale mig om den. Det kunne jo være at jeg ville finde den helt fantastisk og alle 166 kroner værd.

    /Mads

    #264
  6. avatar Canan

    Kæmpe stort ENIG med dine betragninger og jeg forstår personligt heller ikke de anmeldelser den får 🙂
    Til prisen er den vel i orden men heller ikke meget mere. En lidt kedelig og simpel vin IMHO!

    /Canan

    #262

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Søg på Winebook

Opret en profil her:






A password will be e-mailed to you.

Kategorier