Ny dansk guide om italiensk vin

Italiensk Vinguide er et nyt dansk projekt, der skal vokse med tiden. Allerede nu er det en solid online guide til støvlelandets vine.

www.italiensvinguide.dk

Alt om italiensk vin – samlet et sted
”Det er et temmelig ambitiøst projekt, vi har kastet os ud i. Italien står bag ca. 20% af verdens samlede vinproduktion, så der er rigeligt at tage fat på,” indrømmer Peter Hartig og Joel Grøndrup, der igennem længere tid har knoklet med deres vinprojekt.

Men nu er den nye online vinguide efter mange måneders, ja ligefrem års arbejde, gået i luften.

Den italienske vinguide tager afsæt i Italiens 20 regioner, hvorfra man kan klikke sig ned igennem et utal af vinzoner, underzoner og beskrivelser af rødvine, hvidvine, mousserende vine m.m. Beskrivelserne er korte og overskuelige, men der bliver også plads til aktuelle vinnyheder, historiske detaljer og kulturelle afstikkere undervejs.

Flere års arbejde bag
”Vinguiden var oprindeligt tænkt som et litterært projekt, som jeg gik i gang med for flere år tilbage. Men nu hvor flere og flere ting tilbydes på internettet, var det oplagt at ligge guiden online,” fortæller Peter Hartig, der allierede sig med Joel Grøndrup om at få den ambitiøse web-vinguide i luften.

Skal vokse med tiden

Allerede nu indeholder guiden mere end 550 internet-sider om støvlelandets skatkammer af vine, men guiden vil hele tiden vokse. På sigt vil samtlige vine blive beskrevet, sideløbende med at der kommer mange flere billeder og nye funktioner:
”Vi overvejer at tilbyde en spørge-service, hvor brugerne gratis kan stille os spørgsmål om italiensk vin. Svarene ligger vi så op på vinguiden, så flere kan få glæde af dem,” afslutter Joel Grøndrup, der har stået bag den tekniske side af vinguiden.

Besøg Italiensk Vinguide på www.italienskvinguide.dk


Domaine Aalsgaard: Interview med Lars Hagerman

En kold, fugtig vind fra vest slår os i møde da vi stiger ud af bilen. De bare marker omkring os, har krænget deres mørke muld op i den spæde sols svage stråler og overalt stikker de første spæde skud deres lysegrønne hoveder op. En let genkendelig skurrende lyd fanger min opmærksomhed og jeg ser et ravnepar hvor hannen er ved at genopvække hunnens interesse fra sidste år. Med en næsten naturstridig flugt stiger og falder han så let at hunnen ikke kan undgå at lægge mærke til ham. Jo den er god nok, foråret er på vej.

Vintanke

På en bakketop i det nordlige sjælland bliver vi varmt modtaget af vinpioneren Lars Hagerman, der med sin klingende skånske accent byder os velkommen til Domaine Aalsgaard. Det er fra første øjekast let at se, at han ivrigt har imødeset forårets komme og nu næsten ikke kan vente med at komme i gang med årgang 2010. Således er samtlige 2000 vinstokke, jævnligt fordelt på sorterne Ortega, Madeleine Angevine, Kerner, Siegerribe og Solaris, allerede blevet beskåret og bundet op. De mere end 10 tons hestemøg er nænsomt fordelt rundt om de enkelte stokke og snart skal de mellemliggende rækker pløjes for at forhindre at ukrudtet skal få overtaget over de spæde vinskud.

Lars:Men senere får rækkerne skam lov til at vokse frit. Det bidrager til biodiversiteten og fordrer et sundt mikroklima der hindrer diverse svampe og øger kvaliteten af druerne”.

Jo, jo de næsten 40 år som marinebiolog kan ikke fornægtes og det skinner da også igennem at det på Domaine Aalsgaard er naturen der skal gøre det meste af arbejdet. Således bruger Lars kun et minimum af kunstgødning og sprøjtegifte, ligesom at tilsætning af sukker under gæringsprocessen, også kaldet chaptalisering, for så vidt muligt bliver undgået. Han fortæller mig at nogle producenter, herunder også danske, går så vidt som at tilsætte importeret druemost til deres vine.

Lars:En ting er at tilsætte sukker. Det hæver bare alkohol niveauet, men det ændrer ikke væsentligt på smagsbilledet i vinen. Med druemost så tilsætter man jo smag. Vinen er ikke længere det den giver sig ud for at være”.

Man kan tydeligt mærke at emnet har været diskuteret før og at Lars har taget et klart standpunkt. Vin skal smage af hvad den er lavet af, hvor den kommer fra og hvem der har lavet den. Arbejdet med vinen ligger først og fremmest i marken hvor druematerialet er alt afgørende for kvaliteten. Det er muligt at tilføje lidt ekstra hjemme i ”kælderen”, men ofte forvolder man mere skade end gavn. I Danmark vil disse principper typisk udmønte sig i små syrerige vine med relativt lavt alkohol, hvilket ligger meget langt fra de ønsker som en gennemsnits vinforbruger ofte er på jagt efter. Med et så forholdsvis lille antal potentielle købere kunne man næsten frygte at der slet ikke er en fremtid for dansk vin.

Lars:Der er en fremtid, om end jeg ikke er så optimistisk som mange andre i branchen og jeg tror der er mange der vil blive skuffede i de kommende år. Jeg tror udviklingen vil komme til at ligne hvad vi har set i England, hvor man først så en voldsom opblomstring af producenter med alt for høje forventninger til kvalitet og fortjeneste. Grundet den dårlige kvalitet og ringe omsætning, gik mange af disse vingårde konkurs i årene der fulgte. Engelsk vin oplevede en lille opblomstring igen senere, hvor det dog primært var de oprindelige pionerer der viste sig at have overlevet. Ligeledes ser vi allerede nu, at det kniber med omsætningen af vin fra visse producenter og der er, så vidt jeg ved, 2 eller 3 store vingårde til salg for øjeblikket.

Domanie Aalsgaard producerer i omegnen af 2000 flasker (0,5 L) om året og alt bliver solgt. Selv er Lars er ikke tvivl om, at de trofaste kunder til dels skyldes en konstant og god kvalitet, men også relativt moderate priser der ligger langt under de 4-500 kr som nogle danske vinproducenter ellers mener deres vine er værd. Grundet en langsom opbygning af marker og udstyr, har Lars været i stand til at undgå fordyrende lån og derved holde omkostningerne nede i modsætning til mange af de nystartede vinproducenter. Samtidig står han som ene mand for hele produktionen, så lønudgifter er der heller ikke meget af.

Lars:Jeg kender flere i Danmark der producerer rigtigt fine vine, men 4-500 kr flasken er de altså ikke værd. Så køber kunden jo vinen mere som et kuriosum for derefter aldrig at vende tilbage. Det er der jo ikke megen forretningsmæssig fremtid i.

Lars er da også fastbesluttet på at fortsætte udviklingen af Domaine Aalsgaard i samme stil som hidtil. Produktionen skal ikke være større, da der er rigeligt arbejde i de 2000 stokke allerede. Han vil heller ikke til at lave mousserende vin, da produktionen er for teknisk krævende og dyr. I stedet satser han på at udvikle og forfine de 5 hvide vine han allerede har i sit sortiment og han har især stor tiltro til en relativt ny sort, Solaris, der modner tidligt og giver et højt sukkerindhold.

Lars:Jeg fik sendt Solaris 2008 til en vurdering i Tyskland. Den blev virkelig flot modtaget og 2009 ser ud til at blive mindst lige så god”.

Desværre var hele beholdningen af Solaris 2008 solgt for længe siden og 2009 var endnu ikke kommet på flaske. I stedet fik jeg mulighed for at smage hans Ortega 2008. En fin lille vin der dufter forsigtigt af hylde- og æbleblomster samt en lidt krydret form for stikkelsbær. Vinen føles behagelig i munden med en fin stringent syre og lidt mineraler. Den ville helt sikkert passe godt til en stille stund på terrassen, eller hvorfor ikke til et stykke dampet torsk, blomkål moset med dild og fløde samt nye kartofler. Så bliver det vist heller ikke mere dansk.

Domaine Aalsgaard

Domaine Aalsgaard
 


Sort rødvin fra Georgien

Vin fra Georgien: En af de mange georgiske myter siger, at georgierne fik den del af jorden, Gud havde tiltænkt til sig selv.
De kom for sent da Gud var i færd med, at uddele landområder ud til jordens befolkning, fordi de havde havde haft for travlt med at feste og drikke. Men da de fortalte Gud at de havde haft travlt med, at løfte deres glas for at lovprise gud, fik de det sidste og bedste landområde. Dette er naturligvis blot en Georgisk myte, men har myten overlevet på grund af vinene fra Georgien's høje kvalitet?

Georgisk rødvin

Georgiens vinproduktion strækker sig tilbage til tusinde år før Kristi fødsel. Den antikke produktionsmetode er fortsat helt frem til i dag.

Huset Phesants’ tears lægger deres håndplukkede druer i leramfora’er, hvor udblødningen og gæringen varer fra 3 uger til 6 måneder alt efter størrelse på amfora’erne.
Efter gæringen og udblødningen hældes vinen over i andre leramfora’er, der er tætnet med bivoks. Leramfora’erne graves så ned i jorden, og modningen af vinen foregår yderligere ca. et år. Vinene er ufiltrerede i så stor udstrækning, det er muligt.

Superavi 2007
En anderledes vin på 100% Superavi – (lokal drue) – 'Black wine' står der på etiketten. Og det er den !!
Intens mørk. Eneste rødvin i samme nuance jeg tidligere har stiftet bekendtskab med, er italiensk og på 100 % Oseleta.
I næsen finder jeg solbær, brombær og en anelse krudt. Duft og smag hænger godt sammen. Fedmen og fylden fra macerationen gør, at det er en anderledes og behagelig vin, der er vellavet.
Èn af de bedre georgiske producenter, der kan sit håndværk. En vin jeg ikke ville tøve med at have lidt af i kælderen.

Rkatsiteli 2009
Amber wine. Spændende og meget anderledes hvidvin, fremstillet på samme måde og igen på lokal drue.
Farven er ganske rigtigt ravgylden med et kobberstrejf. Næsen er næsten ”ikke til stede”. Smagen er let bitter, the-agtig med sherry islæt. Den har fedme og fylde med smag af skiffer og ler.
Det er helt klart ikke en konsumvin til det brede danske publikum. Den er i stil med 'Gravners' hvidvin, der fremstiller kultagtige vine på samme måde. 'Gravners' hvidvin skal helst drikkes ved 18 til 20 grader. Denne vin vinder også ved højere temperatur.
'Rkatsiteli' er en vellavet hvidvin, man skal lære at kende for at kunne holde af.

Alt i alt et anderledes og spændende pust fra det kaukasiske højland. Vine til et smalt publikum.

Georgisk rødvinGeorgisk rødvin


Dengang den hvide Rioja forsvandt

Indlægget her er en blanding af en boganmeldelse og et tankestrejf om moderne vinproduktion og markedsstyring.  For nyligt læste jeg Alice Feiring’s (AF) ”The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization”. 

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from ParkerizationBogen er en kærlighedserklæring til verdens ”gamle” vine og en udbasuneret  krigserklæring til Robert Parker (RP), som i AF’s optik er den største trussel mod de gamle vindyder, der med sin massive indflydelse hærger verdens vinmarker og med en ødelæggelse som vinlusen for 140år siden. Så er det sat på plads.
Bogens præmis er, at RP’s verdensomspændende enevælde skaber en homogenisering af klodens vine, som (ifølge AF) udskygger de personlige egnsudtryk med det traditionelle, kantede, rustikke og uslebne.

Bogen indeholder desværre en hel del trivielle passager om hendes eget rodet kærlighedsliv som er temmelig uvæsentligt, og jeg antager AF blander sit eget privatliv ind i fortællingen for at gøre hendes mission endnu mere personligt (et slags greb på bogen). Jeg vil ikke bruge spalteplads på det område men i stedet rette fokus på et par nedslagspunkter i bogen som er værd at spekulere lidt over.

Pimp my wine
I de første kapitler gøres der rede for, at der i dag foregår en hel del fishy-bussiness i ønologens baglokale, som forbrugeren, desværre, får uendeligt lidt information om. Som AF påpeger kan vinfremstilling, lidt kategorisk, gøres på to måder:Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Første scenarie: Denne vin er fremstillet v.h.a. ”tilpasset alkoholprocent ved reverse osmose og afrundet med mikroiltning”. ”Ingredienser: Vand, alkohol, druer, kastanjetannin, eg-ekstrakt, ege støv, genmodificeret gær, urea, enzymer, druemost, tartaric acid (red: vinsyre), bentonite (red: bundfælder) og velcorin (red: mikroorganisme antagonist) og sulfitter”.

Det andet og mere autentiske scenarie kunne læse: ”Druer tilsat minimum af sulfitter (100 ppm eller lavere)”.

Det er indlysende at enhver snak om terroir i det første scenarie forekommer abstrakt her. Da jeg læste passagerne fik det mig til at tænke på mit møde med Eben Sadie (Sydafrikansk ønolog), som  ”….At lave en 100 point vin er ikke svært – det er jeg uddannet til. Det svære er at afspejle et genkendeligt terroir”.

Det leder til en tanke om der eksisterer en konflikt mellem det traditionelle og regionale produkt som genspejler området og den moderne teknik?

Skulle verdens vine udtrykke sig som vort sprog, mener AF at mange gamle stolte vinregioner er ved at tabe deres accent i moderne teknologi og hast for at møde kriteriernes opmærksomhed. 

Oplyst enevælde..
Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from ParkerizationDet er, måske, for de fleste oplyste vinkendere ikke nogen overraskende nyhed at videnskaben er rykket ind ønologens baglokaler for pimpe vinen op. Enten for at få den til at udtrykke sig – eller for at skære et hjørne og ramme anerkendte kritikeres smag.
I sidste tilfælde synes vinmarkedet netop at være underkastet vinkritikernes  enevælder. Og det er jo besnærende at spørge sig selv, hvor ofte man selv har ladet vinkritikernes pointsystem været det styrende argument forud for et køb. Hvis man udelukkende køber efter tilbud som ”RP90..+”, ja så har AF en pointe.

I skyggen af kritikernes blade
Men vores eget danske vinmarked har naturligvis også sine flaskehalse, idet at man skal lede længe efter de autentiske vine. Disse vine synes at leve et liv i skyggesiden af pointsystemer og moderne markedsføring, og sælger kun i små mængder til en lille målgruppe. Og det er en skam!

I de sidste kapitler beskriver AF sine memorable ekspeditioner til de Europæriske vinregioner, hun stadig mener holder traditionerne i hævd og dermed har noget at byde på (men som sjældent ses på hylderne). Her kommer man bl.a. til de bedste huse i Rioja, hvor hun opsøger den hvide Rioja (produceret på bl.a. Malvasia) men også afstikkere til Champagne, Piemonte, Bourgogne og naturligvis Loire. Alle får et kapitel hver. 

Til sidst tilbage til bogen. Er den værd at læse? Tja det er en feministisk ”Sideways”, og for den nysgerrige vinentusiast finder man hist og her oplysninger på spændende autentiske vine, producenter og anektdoter som ikke står i ethvert typisk vinopslag m.m. Den beretter nostalgisk om slagsiden af den modernistiske vinproduktion, der har sat de gamle dyder på porten, og med ny teknologi og ”100points-konsulenter”, får vingården til at køre rundt.

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Fremtidens vinhylder
Personligt synes jeg at der er lys forude, og der i dag blæser nye vinde over markedet. Med bl.a. festivalen La Renaissance des Appellations – Return to Terroir, ført an ildsjælen Nicolas Joly, bliver de gamle dyder støvet af. Nye (biodynamiske) vingårde dukker op overalt som producerer vin på gamle druer og dyder. De synes ikke alle at opsøge vinkritikernes spalteplads med samme iver som mange moderne producenter. Desværre fylder de endnu ikke meget på de danske hylder, men overlever de, bliver der plads til den bredde og variation som AF savner så meget.  
Udover det vokser nye kommunikationsformer med blogs som winebook hvor forbrugerne kan tage bladet fra munden, tale 1-1 med egne erfaringer udenom annoncepolitik eller kritikere.

Jeg fristes her til slut og spørger ud i plenum, hvad I mener om den moderne markedsstyring. Er den ensrettende eller tillader den diversitet?

Links:
Alice Feirings blog
http://www.alicefeiring.com/

 


København får ny Michelin-stjerne

Idag har Michelin offentliggjort, hvilke restauranter der får den eftertragtede plads i 'Guide Michelin', og på trods af en enkelt nyhed er det status quo i København. Dermed er København fortsat den by i Norden med flest stjerne-restauranter, nemlig 12 styk.

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin

Den nye stjerne-restaurant i København er Restaurant AOC – Aarø & Co. AOC har været meget anmelderrost og var op til offentliggørelsen et godt bud på en ny stjerne til København.
Køkkenteamet, Ronny Emborg (tidligere El Bulli, Mugaritz og Geranium) og Michael Munk (tidligere restaurant MR) samt indehaver og sommelier Christian Aarø, glæder sig naturligvis over tildelingen af stjernen – som da også bliver fejret med at poppe nogle propper – men maner samtidig til besindighed og fokus fremadrettet.

"Først skal vi lige sluge denne her nyhed, som jo selvfølgelig er kæmpe stort. En stjerne havde vi ikke regnet med, – men en 'Rising-star' havde vi da håbet på. Nu fortsætter vi bare i samme spor – stjernen skal vi selvfølgelig beholde til næste år!" – sagde Christian Aarø, da vi kontaktede ham for at ønske tillykke med stjernen.

NOMA er fortsat eneste restaurant med 2 stjerner, og ingen restauranter har fået tildelt en 'Rising Star', der indikerer, at de står til en stjerne ved næste offentliggørelse.

Derudover kan nævnes, at Kødbyens Fiskebar er kommet på Bib Gourmand-listen, som gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

Liste over Københavns 12 stjerner:

    •    Noma – to stjerner
    •    Aoc – en ny stjerne
    •    Herman i Nimb – en stjerne
    •    Kokkeriet – en stjerne
    •    Paustian v. Bo Bech- en stjerne
    •    Era Ora – en stjerne
    •    Formel B – en stjerne
    •    Kiin Kiin – en stjerne
    •    Kong Hans' Kælder – en stjerne
    •    MR – en stjerne
    •    Søllerød Kro – en stjerne
    •    The Paul – en stjerne

Hvis du kan bidrage med oplevelser, gode som dårlige, fra nogle af ovenstående stjernerestauranter, så del dem gerne i kommentarfeltet.

Velbekomme 🙂

(Billederne er med tilladelse venligst udlånt fra Restaurant AOC's hjemmeside)

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin


Restaurant OPEN med idiotsikkert koncept!

Restaurant Open. I den lukkede Restaurant Ensembles lokaler i Tordenskjoldsgade åbnede den 19. februar en ny og spændende Restaurant. Det tidligere team fra 'Den lille Fede' i Boltens Gård, Alexander Magnusson og Oliver C. Peerless, har med en enkel og efter eget udtryk 'idiotsikker' idé, forsøgt at føre gourmet-stilen videre, men med deres helt eget præg. Alexander og Oliver lægger efter eget udsagn vægt på Økologi, og benytter så vidt muligt kun kvalitetsbevidste producenter og leverandører, men med øje for 'fairtrade'.

Gourmet-oplevelse på den nye 'Restaurant OPEN'

På Restaurant Open, som de kalder stedet, vil du kun kunne bestille en 6-retters tasting-menu med tilhørende vinmenu, til henholdsvis 550,- og 450,- kroner. Til gengæld kan vi godt skrive under på, at der bliver kredset om dig med denne menu. Som de skriver på deres hjemmeside, håber de at de med deres kvalitet og sans for at skabe en rigtig god oplevelse, vil få de gode anmeldelser til at gå fra mund til mund. Det har oplevelsen vi havde, fået os til at føre ud i livet!

Winebook besøgte Restaurant Open for at smage os igennem menuen og vinene, og give vores indtryk videre til jer. Hvordan var oplevelsen af atmosfæren, modtagelsen, kvaliteten og anretningen af menuen samt sammensætningen mellem mad og vin?

Menuen så ved besøget således ud:

  • Rogn og østers med pocheret porre, yoghurt og rugbrød
  • Gnocchi og lardo med foie gras, perleløg og soubise
  • Letsaltet torsk med selleri, blåmuslinger, salturt
  • Confiteret stegestykke af gris med æble, jordskok, nøddetoppe og jordnødder
  • Oksefilet og kæbe med fedt, marv, syltet citron, persille og gulerod
  • Citrus, lun mandelkage og mascarponesorbet

Tanker og konklussioner omkring maden og oplevelsen er, at alle retter var fantastisk vellavede – dygtigt stykke håndværk og kreative sammensætninger. Stor overraskelse var især retten 'Confiteret stegestykke af gris'. Helt fantastisk smagssammensætning – man skar igennem det velsmagende flæsk som smør – og tilbehøret kompenserede utroligt flot den fedme der var i retten.

Retten med den smørbagte torsk var ligeledes et mesterværk fra køkkenet. Bagt op til præcis 42 grader, lige der hvor torsken begynder at 'glide' fra hinanden. Mør, men stadig fast i konsistensen og meget velsmagende. Dygtigt.

Menuen bar tydeligt præg af vinteren, hvilket også var meget imødeset og veltænkt. Maden ventede man aldrig længe på – og retten fik man god tid til at nyde og tænke over, uden at blive forstyrret hele tiden. Konceptet med at man selv skal hælde vand op, er derfor ganske godt for oplevelsen ved bordet.

Det største plus var dygtigheden, hvormed man havde udvalgt vinene til maden. Alle vine ikke alene stod godt for sig selv – men nærmest opløftede retterne til et nyt niveau på grund af sammenspillet.

Til forretten fik vi en Pinot Grigio fra Tommasi i Veneto årgang 2009. Flot fremtrædende frugt og syre til den fede fisk og de 4 forskellige rogn vi fik serveret.

Til 3. ret med Gnochi, Foie Gras, bacon og løg, fik vi en meget lækker Viognier fra Dolgiano i Piemonte årgang 2004. Meget spændende krydret hvidvin, velsmagende med noter af rosmarin og ristet træ og skønne stenfrugter. VInen gik godt i spænd med de markante nuancer i maden.

Til den smørbagte torsk, fik vi en biodynamisk produceret Sauvignon Blanc fra Pabiot i Loire årgang 2008. Rav-gul farve der virkeligt spillede på sanserne. Flot, ren og knivskarp frugt. En meget levende vin – der løftede torsken og harmonerede med de saltede noter i retten.

Til stegestykket fik vi en vin der kom som en overraskelse til denne fede ret, – en Østrigsk Blaufränkisch fra Moric årgang 2007. Men igen var dette vovestykke yderst gennemtænkt – for vinens friske frugt og pirrende syre kompenserede rigtig godt til fedtet og smøret i retten – og gjorde at det aldrig blev for meget af det tunge. Og netop fordi vinen var ung og fra et køligt klime, var frugten meget fremtrædende. Perfekt.

Menuens sidste ret inden deserten, oksefileten og kæben, blev ledsaget af en Pomerol fra Maiet årgang 2004. 2 år på fad, med en druesammensætning på 70% merlot og 30% Cabernet Sauvignon. Måske kom vinen her en smule til kort over for det kraftige kød, især kæbe-stykket. Men syren kæmpede en smule og gjorde at vinen ikke blev helt tabt i baggrunden. Ok – men her kunne måske godt være valgt anderledes for at følge trop på de helt perfekte match hidtil.

Til den lækre dessert, som i øvrigt var dejligt forfriskende netop fordi den ikke indeholdt tung chokolade af en eller anden art, blev ledsaget af en Riesling spätlese fra Domdechant Werner årgang 2006. Skøn vin og dessert – som fint gik i spænd – skulle en lille ting nævnes, kunne nogle søde noter a´la abrikos og fersken godt savnes i vinen, for at kompensere for den mindre søde dessert.

Min konklussion ovenpå en meget veloverstået menu på Restaurant OPEN er, at Oliver og Alexander har fat i et godt koncept. Et koncept jeg tror og håber kan få succes – især med tanke på den retræte kunderne har været på fra de danske gourmet-restauranter i den seneste tid. Men her får man virkelig value-for-money. I den grad et dygtigt køkken, og en vinmenu der for en gangs skyld er værd at betale.

Så min opfordring må følge Oliver's og Alexander's opfordring: Bestil bord – tag ind og få en skøn madoplevelse, og giv opfordringen videre til venner og bekendte. Tiltag som Restaurant Open fortjener succes!

Winebook karakter: 4 ud af 6 stjerner.

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN


Château Latour à Pomerol

Latour, Bordeaux: Her på Winebook har vi flere gange været omkring vinene fra Bordeaux. Og nogenlunde lige så mange gange har vi været bjergtaget af hvor flotte vinene fra området har været – specielt dem fra 1855-klassifikationen og specielt når de har fået minimum 15 år til at hvile i kældrene efter frigivelse.

Latour á Pomerol

Denne gang vil vi endnu engang stille skarpt på Bordeaux, men vil holde os i Pomerol, på højrebreden, og stille fokus på nogle årgange der ikke kun lige berører 15 års mærket. Vi tager nemlig et kig på Château Latour à Pomerol i nyere årgange.

Chateau Latour à Pomerol er mest kendt for årgang 1961, der er en legende og kendt som en af de største vine der nogensinde er lavet. Efter årgang 1961 har der imidlertid ikke været en årgang der har bragt slottet forrest i Pomerol, men vinen er stadigvæk kendt som en af de største på
højrebredden.
Chateau Latour à Pomerol er ikke ulig de fleste andre producenter i Pomerol meget mindre end gennemsnittet på venstrebredden. F.eks. har
Chateau Latour næsten 80 hektar vinmark mod Latour à Pomerols blot 8 hektar – altså kun en tiendedel. Ligeledes laves der ca. 30.000 flasker,
det samme som Pétrus. Dette er nok en af de primære grunde til at Latour à Pomerol flaskerne er så forholdsvis sjældne. En anden grund er måske
sammenhængen til Pomerols ubestridt nummer 1, Pétrus, da begge vine laves under Christian Moueix (Ets. J-P Moueix).

Latour à Pomerol har 90% Merlot og 10% Cabernet Franc i markerne. Hvilket typisk opleves ved en saftig frugt og tidligt tilgængelig vin. Det betyder dog ikke at holdbarheden ikke er til stede, for selvom de hurtigere lukker op for trøfler og sød tobak, kommer der ofte endnu flere nuancer på med yderligere lagring. For en god årgang vil jeg mener at de typisk kan udvikle sig positivt i 15 år for derefter at holder yderligere 15.

2004 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med lilla kant. Fede solbær, glycerin og trøfler på næsen. Fyldig i munden med solbær først, den udvider sig og leverer en hel del
mørk chokolade på mellemsmagen. Noget glycerin, skosværte og bitterhed til slut. Fin længde med pæne, velintegrerede tanniner, men jeg mangler noget kompleksitet.
(90 point)

2002 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en murstens rød nuance. Temmelig udviklet aroma af kirsebær, trøfler, tobak, svesker og lidt nyslået græs. Smagen har nogle
fede kirsebær og blommer først med god koncentration og intensitet. Nogle svesker, våd jord og rust på mellemsmag og slutning.
(89 point)

2001 Château Latour à Pomerol
Mørkerød midte med en mørk teglrød nuance i kanten. Perfekt modne næse med jord, kælder, saftige solbær, svesker, søde trøfler og ost. I smagen er der en lignende sød frugt med saftige solbær og blommer, med god intensitet og strækker sig hele vejen fra start til slut. Meget lækker
mellemsmag og slutning med sød tobak, trøfler og cigaræske. Den har stadigvæk frisk syre og livlig garvesyre. Meget dejlig og perfekt afbalanceret.
(92 point)

2000 Château Latour à Pomerol
Mørkerød farve og stadig med en lilla kant. Lækre aromaer af solbær, brændt jord og jern i en varm, sød og indbydende blanding. God
koncentration i smagen med fyldig, sød og saftig frugt. Til slut har den noter af mørk lakrids, cigaræske, jern og marcipan. Meget ren og raffineret, i superb balance, hvor frugten strækker sig over den lange eftersmag. Virker rigtig godt lavet, næsten poleret med blød tekstur, men man kan mærke den kraftfulde syre rygrad lurer nedenunder.
(94 point)

1998 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en lidt orange kant. Næsen har en hel del landligt præg, bondegård, bonderoser, svesker, trøffel og cedertræ. Den har
stadigvæk masser af primær frugt i smagen, med noter af røde kirsebær og svesker virker den meget elegant og nuanceret, men på samme tid saftigt. På mellemsmagen og slutningen har den noter af svesker, tobak, trøffel, møddingen, kompost og masser af charme. Virkelig stor længde. Super smuk og ren, og samtidig meget forførende med sin lækre aroma og smag.
(95 point)

1995 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en brun kant. Domineret af rustikke, tertiære noter ledsaget af røde kirsebær, blommer, roser og bondegård på næsen. Stadig
ret god frugt i smagen med røde kirsebær og godt nuanceret over mellemsmag og slutning med svesker, jord, møddingen og skosværte. Meget rustikt udseende med en god portion syre og lidt ru i kanten.
(91 point)

Til slut havde vi en ekstra vin med for at have en reference til resten af Pomerol. Vinen var en Château La Fleur-Pétrus. Der ligesom Latour à Pomerol laves af Moueix familien og må siges at være på niveau med denne, hvis ikke lidt bedre.

1995 Château La Fleur-Petrus
Medium rød farve med en orange kant. Spændende modne aromaer af svesker, bondegård, møddingen, vanilje og trøfler. I smagen er den meget klare og renere med intens rød frugt og søde svesker. Masser af nuancer på mellemsmag og slutning som vanilje, cedertræ, trøfler og tobak. Det bedste er dog den upåklagelige balance, som gør denne vin, på en gang forførende, fløjlsblød og dansende i munden med en livlig syre.
(94 point)

En spændende smagning, der viste noget om hvor lækre højrebreds Bordeaux kan være tidligt i deres liv, samtidig med at de giver store oplevelser.
Ligeledes fik jeg fornyet mit håb i årgang 2001, der lader til at være bedre end først forventet. De bedste flasker var dog 1998 og 2000, der viser hvor fantastiske disse årgange er.

/Terkel


Vintest af Bordeaux: Modenhed og højt niveau!

Bordeaux er og vil altid være blandt toppen af vin i verden. Det er en status Bordeaux har haft meget længe, og intet tyder på at det skal ændre sig. Næsten år efter år roses vinene fra Bordeaux, både fra 'vest-bredden' og 'øst-bredden', og belønnes med høje point af diverse vinanmeldere.
Vinene koster også derefter, – særligt 1cru'erne af 1855-klassifikationen i Bordeaux prissættes skyhøjt år efter år.

bordeaux vintest

Undertegnede har længe sat spørgsmålstegn ved disse priser. Om de kunne retfærdiggøres. Og en flaske vin til 2000kr og opefter er sjældent en pris der kan retfærdiggøres. Men er kvaliteten høj nok ved 1cru'erne i Bordeaux – og er denne nærmest legendariske status disse vin nyder – rimelig?

Indrømmes skal det dog, at jeg med stor interesse og spænding havde set frem til den smagning som i kan læse mere om nedenfor. En smagning af en række af de store fra Bordeaux – hovedsageligt 1cru vine med fokus på modenhed, men også et par uden fra 1cru-klassifikationen, som havde kvalificeret sig til at komme med på programmet gennem sine magiske '100 point' fra bl.a. Robert Parker – den amerikanske vinGuru, som mange i dag 'desværre' sætter sin lid lidt for meget til.

Programmet var for undertegnedes synspunkt meget spændende, særligt pga. det omfattede vin fra begge sider af Gironde-floden, og fra forskellige jordbundstyper, både ler og grus/kalk, samt de 2x 100-points vine. Ej heller skal glemmes de 2 Sauternes, 1 ung og 1 ældre, fra TOP-producenten Chateau d'Yquem. Slottet der er så stort og rigt, at det om nogen kan lade være med at gå på kompromis med kvaliteten. Og sidst men ikke mindst en vintage Blanc de Blanc fra den biodynamiske champagne-producent Jacques Selosse, der som den eneste Franske vinproducent er blevet kåret som årets vinbonde i Frankrig i alle de grene man kan kåres som årets vinbonde. Ja programmet lovede en stor aften.

Og vi sprang ud i smagningen, ledsaget af en flot menu akkompagneret af aftenens vært – stor tak til Ricky 🙂
Nedenfor følger programmet i den rækkefølge vi åbnede og smagte. Planen var at starte med Champagnen for sig, derefter gå over i små heats hvor vinene i hvert heat stod bedst til at smage sammem / overfor hinanden.
Vi havde flere glas hver især, hvis vi ville lade vinen blive i glasset over længere tid, med henblik på at følge vinens udvikling i glasset.
 

1. Heat

Selosse Blanc de Blanc 1998
Mørk gylden farve. Modne gule æbler, valnødder, lidt smør, svagt rugbrød, ristet toast i næsen. Eftersmag: ca. 45-55 sek. Mousse: Perfekt blød og tilstedeværende i hele munden. Pirrende. Frisk syre. Hedonistisk og alligevel uhyre kompleks.
96 point.

2. Heat

Chateau Pavie 2000
Mørk sort-rød. Dog let brunlig helt yderst i kanten. Meget mørk og kraftig i næsen. Mørke bær. Anelse karamel. Svagt hint af bobble-gum. Lækker parfurmeret bær-saft. Alkoholen lidt nærværende, men stille på vej i baggrunden. Enorm i eftersmagen – tyk og smører hele munden til med solbær. Smager længe efter man har sunket, som om man stadig har den inde i munden. Tyk tyk tyk… Alkoholen i næsen forsvandt aldrig helt, på trods af at den var 4 timer i glasset. Vinen er konstant i sit udtryk i alle 4 timer i glasset. En vin der kan holde mange år endnu, og som sikker udvikler sig. Mangler dog elegance og syre.
95 point.

3. Heat

Chateau Lafite 1995
Mørk rødbrun i farven. Sødlig hindbær-næse. Lettere i udtrykket end Pavie. Vanilie i starten. Bliver dog hurtigt træt i sit udtryk, falder meget hurtigt i kvalitet og intensitet. Efter 30 min er frugten og mange af nuancerne neutraliseret. Tyder på en fejl i vinen – måske dårlig opbevaring. Lovede udenmærket i starten, men kunne ikke følge det til dørs.
80 point

Haut-Brion 1995
Rødbrun farve. Stor næse. Stald og animalitet. Røde bær – jordbær/hindbær. Frisk i næsen og vild – stor vildskab. Dyrrisk. I munden følger den op på næsen – meget elegant og harmonisk i sin tæthed. Skiller sig kraftigt ud i forhold til de 2 foregående. Meget kompleks på midten, men mangler måske en anelse i længden – eftersmagen ikke helt lang nok. Ellers stor og flot vin.
94 point.

4. Heat

Cheval Blanc 1996
Rødbrun men klar og ren i farven. Moden, elegant, feminin i næsen. Mineralsk og frisk. Svagt hint af trøffler. Meget pirrende og spændende næse – fantastisk lækker. Læskende i munden – meget fin, silkeblød. Eftersmagen sidder og hænger meget længe i munden – men i en næsten vægtløs tilstand. Det her er elegance på højt plan. Den var 2,5 timer i glasset, og udviklede sig fantastisk spændende i glasset, skiftede mærkbart udtryk i næsen efter hvert kvarter – uden at være enten på vej op eller ned, udviklede den blot nye udtryk. Så kom noter af mint, senere af karamel, siden hen meget fremtrædende hindbær, så lidt læder og trøffel. I konstant udvikling – hele tiden med den rette friskhed i munden. Nåede aldrig at vise tegn på træthed – ganske enkelt fantastisk vin.
98 point.

5. Heat

Mouton Rothschild 1985
Flot a-stand i flasken – men vi blev lidt nervøse da proppen var gennemvædet og smuldrede ved åbning. Nervøsiteten blev dog gjort til skamme da vinen kom i glasset – den var topmoden og lækker.
Farven: Brun-orange. Stald-noter i næsen blandet anis, marzipan og søde bær. Fantastisk rund – helt åben og klar til at vise os hvad en Mouton skal vise på sit højdepunkt af modenheden – eller ihvertfald tæt op ad… Fint syre i afslutningen. Frugten til stadighed nærværende. Stor oplevelse – en vin der ikke blev længe i glasset – den var simpelthen så lækker at den bare skulle ned…
94 point.


På det tidspunkt hvor Mouton'en var ved at slippe op i glasset, gik snakket ivrigt. Et af de mest diskuterede emner på dette tidspunkt var, hvor ærgeligt at Chateau Latour ikke var en del af programmet – at vinen havde været spændende at smage sammen med resten af vinene.
Op rejser Pierre sig og lusker ud i bryggerset. Og ind kommer han med et stort smil på læben og en flaske Latour 1975 i hånden, mens han siger: Var det denne her i gerne ville have? Stor begejstring og klapsalver til følge, mens Pierre hentede prop-trækkeren og begyndte at åbne… Livet er nu herligt 🙂

Chateau Latour 1975
Aftenens mest tannin-holdige vin, og samtidig aftenens ældste rødvin! Med andre ord: Stor vin! Tanninerne var dog på ingen måde hårde eller til irritation, blot tilstedeværende og med til at afslutte rigtig flot. Den sad markant i munden, men en lang eftersmag. Super harmonisk. Frisk ungdommelig frugt – masser af røde bær, lidt stald, svagt lakrids/anis samt vanilie og marzipan i baggrunden og i næsen. Lækker lækker vin.
96 point.

Chateau Montrose 1990
En sjov ting med denne vin, som jeg havde set meget frem til: Jeg husker den som meget stor. Der var begejstring omkring den – men mine noter var en smule mangelfulde ved den, og når jeg tænker tilbage på den er det eneste jeg husker, at den var rigtig god. Men faktisk også den eneste af vinene fra aftenen jeg ikke kan huske detaljerne ved!
Det jeg har skrevet ned er: Stald! Animalitet! Bubble-gum! Frisk integreret syre. Kæmpe!
Jeg kan dog huske – at der var bred enighed om at vi ved bordet sammen købte de resterende 4 flasker man kan få til DK's billigste pris – 2000,- Så god har den været 🙂
97 point stod der ved noterne.

6. Heat

Chateau d'Yquem 1973
Mørk gylden rav-farvet. Balance mellem de mørke søde toner og den friske tilstedeværende syre. Stadig frisk og viril. Men med lækre eksotiske noter på midterpaletten, citron, fersken og abrikos samt lidt banen. Meget cremet og lækker. Smører hele munden. Rent slik. Slet ikke på vej ned.
93 point.

Chateau d'Yquem 1999
Lys gylden honning-farvet. Frisk og læskende. Syren mere fremtrædende – men stadig i perfekt balance med det søde fra abrikos-noterne. Harmoni harmoni harmoni. Eftersmagen enorm. Hænger ved i evigheder.
94 point.

Cheval BlancHaut-BrionChateau LafiteChateau LatourMontroseMouton RothschildChateau d'YquemChateau d'Yquem

Min konklussion på aftenens smagning er, at når man drikker 1cru i Bordeaux, er niveau'et højt – meget højere end resten af Bordeaux. Og et eksempel på det er, at vi smagte en Troplong Mondot årgang 2000 op imod nogle af de sidste vin. Det er en saint emilion af lavere cru-status, men som af Robert Parker rates med 96 point! Det er højere end nogle af ovenstående vin rates af ham. At den skulle være en bedre vin end nogen af ovenstående passer ikke. Det er tydeligt at niveau'et er mindst et hak højere i 1cru'erne – også selvom Parker kun har ratet nogle af dem ned til 90 point! Så cru-klassifikationen har en vis berettigelse, også selvom den er så gammel som den er.

Med hensyn til point-givning fra Robert Parker, fik den i forhold til min smag et kraftigt hak NEDAD i troværdighed. Hans forkærlighed for bulderbasser og californisk vin skinner igennem, i den måde smagningens vine er blevet tildelt point. Elegancen er altså tydeligt i baggrunden.
Pavie kunne eksempelvis ved en blindtest sagtens kunne have været med ved en smagning af top-Californiske vine. Hvorimod vine som Latour og Cheval Blanc mere udtrykte det franske klima og elegancen som stor vin fra Bordeaux og Bourgogne eksempelvis må forventes at besidde.

Prismæssigt er min holdning, at man i Bordeaux, og særligt 1cru vinene betaler for holdbarhed, -som er en lottokupon!
Dog fik aftenens smagning på sin måde bevist, at være guld værd når vinene er opbevaret korrekt og dermed kommer til sin ret. For så var det stort, og stadig med en vis portion elegance – og dermed berettiget at koste mere end eksempelvis stor oversøisk vin eller blot fra sydligere himmelstrøg end Bordeaux.

Man laver vin i Bordeaux med tanke på at vinen skal holde i årtier. Vinen skal udtrykke sin årgang. Og godt var det…
Undertegnedes klare favoritter blandt de røde fra Bordeaux var Chateau Latour og Cheval Blanc, – ellers åbner jeg nok hellere en Bourgogne 🙂

Selosse 1998
Selosse 1998 i glasset med 'Koglen' i baggrunden

Cheval Blanc 1996

Bordeaux vintest

Bordeaux vintest


Vinanmeldelse: I Jesus fodspor...

En lille anbefaling fra Jesu hjemstavn :

Det er ikke så tit at der bliver skrevet om vin fra Israel, og det er faktisk en skam.

Jesus første mirakel var at lave vand til vin… og det var et hit!! ( Læs Johannes 2 : 1-11 i din bibel)

Hvordan den vin smagte er der desvære ikke så mange vidner tilbage til at fortælle om (ud over at det blev skrevet ned for godt 2000 år siden af Johannes)…..

Det er en hyggelig tanke at tænke på at vi stadig kan få vin fra Jesus hjemstavn – Galilæa – som helt sikkert har givet inspiration til hvilke vin han valgte at "trylle" frem til det bryllup! 

Prøv på en hverdag:

Yarden Winery, Chardonnay 2007 fra Galilæa.

Den er lækker cremet og med en god syre. Kernet usaltet smør med let ristet nød, mandel, honning, og et strejf af granatæble…. lang konstant eftersmag- Meget flot balance! 

Havde absolut ingen – ingen – forventninger til den. For da den lige var åbnet, var den lige så usynlig som da Jesus forsvandt bag skyen, da han blev kaldt hjem på kristi himmelfarts dag! 

Men efter 3 timer på åben skål var den klar !

Det er en vin der har gjort at jeg løsrev mig fra X-factor for at give jer et heads up. Prøv noget sjovt og godt!

(ps Gobivin 120 kr.)

Har i prøvet noget nyt og sjovt for nylig?

IMG_7617

Casper


Brunello 2004 | Stor årgang i Montalcino!

Brunello 2004: Montalcino er ophavsstedet for en af Italiens største vine – Brunello. Brunello er også centrum i den omstridte Brunello-skandale, hvor flere vinproducenter i regionen stod tiltalt for at have brugt andre druer i deres Brunello end sangiovese. En skandale der så småt er ved at synge på sidste vers og de fleste producenter har klaret frisag. Når det ikke var for den slags bump på vejen, har Brunello et rigtig godt ry, som i mange år har sikret dem stor berømmelse i vinverdenen og tilsvarende gode priser for deres vine.

Brunello di Montalcino 2004 tasting

Jeg er med i en vinklub, hvor meningerne og smagspræferencerne er tilstrækkeligt forskellige til at vi får hyppige og gode diskussioner. En ting er hele vinklubben dog enige om – at der kommer vin af høj kvalitet fra Montalcino. Derfor er den årlige smagning med vine fra Toskana et større tilløbsstykke, ofte domineret af Brunello. I år skulle smagningens tema således udelukkende bestå af Brunello 2004. Med dette tema var banen kridtet op til en spændende smagning, med fantastiske vine – og rigeligt med diskussion. For er der en ting der er sikkert, så er det at holdningerne til traditionel og moderne Brunello er vidt forskellig i dette forum.

Årgang 2004 var allerede før vores smagning udråbt til en fænomenal årgang i Toscana. Det var blandt andet derfor at vi valgte at fokusere en smagning på denne årgang i Montalcino. Så den første tese der blev afprøvet på smagningen var årgangens generelle kvaliteter, her var der efter smagningen ingen diskussion: Årgangen er fantastisk for Brunello. Vinene havde generelt stor struktur, livlig syre og rigeligt med frugt og krop. Frugten er lækker, indbydende og saftig med mørke modne kirsebær og blommer. Den gode syre og tannin skaber knivskarpe balancer i vinene og løfter forventningerne omkring et stort udviklings potentiale.

En anden tese vi skulle have afprøvet ved smagningen var forskellen mellem vine fra marker i den henholdsvis nordlige og sydlige del af Montalcino. Grunden til denne tese var at de sydlige marker i 2004 skulle have haft en bedre årgang end de nordlige. Værterne havde derfor valgt at serveringsrækkefølgen var tilrettelagt således at vi smagt de sydlige vine først og efterfølgende de nordlige. En tese jeg ikke synes vores smagning kunne eftervise, faktisk fandt jeg smagningens bedste vine blandt dem der kommer fra nordlige marker. Derudover kan jeg når jeg sammenligner med andre årgange af samme vine ikke gennemskue at årgangen var mærkbart bedre for syd end nord.

Noterne fra smagningen:

Første sæt (sydlige marker)

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Sesti (Castello di Argiano) Brunello di Montalcino
Klar medium mørk rød farve. Lækker givende duft med fede, modne sorte kirsebær, blommer og lakrids. Smagende er tilsvarende lækker og saftig med dejlige sorte kirsebær og fedmefulde blommer. På mellemsmagen og slutning kommer der ligeledes en del lakrids og sød tobak. Den sødmefulde frugt har godt ved, men der er også en god kraftfuld syrerige rygrad.
93 point

2004 Tenute Loacker Brunello di Montalcino Corte Pavone
Mørk rød farve med blålig kant. Lidt hård, tung og koncentreret i næsen med fuldmodne kirsebær, blåbær og blommer. Smagen er ligeledes tung og koncentreret med tætte bær nuancer og stor krop. Den slipper ikke mange nuancer fri og levere en kraftfuld tannindrevet slutning.
89 point

2004 Il Poggione (Proprietá Franceschi) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Let i duften, der starter med nogle nuancer af surmælk og acetone, efter lidt tid med luft samler den sig mere og finder nogle frisk røde bær og tørrede bonderoser frem. I smagen er oplevelsen ligeledes en smule usammenhængende først, men ligesom duften kommer den bedre efter det med lidt luft. Til slut var der sorte og rød kirsebær med en del bitter kirsebærsten og mørk chokolade på mellemsmagen og slutningen. Kraftfuld og frisk syre giver rigtig god balance.
92 point

2004 Fattoria di Sant'Angelo (Lisini) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Røde, rustikke nuancer i duften af ribs, røde kirsebær, tomat, urter og støvet grusvej. Smagen er mere af samme skuffe, først domineret af primær frugt, ribs, jordbær og rød kirsebær, men på slutningen mere urter og grønlig. Den faldt godt i tråd med årgangens saftige, men syrerige stil, alligevel fremstod den atypisk i forhold til de andre ved at være mere rød i stilen.
92 point

Konklusion på første sæt
Ved afsløringen var jeg meget overrasket over Il Poggione og Lisini – begge vine jeg havde forventet en del mere af. Jeg har tidligere i år drukket Il Poggione 2004 og Lisini i et par andre årgange, men her fremstod de begge lidt mærkeligt. Det var min klare oplevelse at Il Poggione grundet dekanteringen var gået ind i en lidt lukket periode, mens jeg ikke har et gæt på hvorfor Lisini opførte sig som den gjorde. Mit bud er at gemme begge vine i nogle år før man giver sig i kast med dem. Sesti var til gengæld en af de bedste Sesti jeg har smagt. Den holder sin stil, men løftes helt klart af årgangens kvaliteter. Meget drikkevenlig nu, men der er ingen grund til at skynde sig.

Anden sæt (sydlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Ciacci Piccolomini d'Aragona Brunello di Montalcino Vigna di Pianrosso
Medium mørk rød farve. Meget potent, koncentreret duft med næsten julenuancer som tæt kirsebærsovs, krydderier og tørrede blomster. Smagen har sammen sødmefulde kirsebærsovsfrugt, tæt og koncentreret, der underbygges af mørk, bitter chokolade på mellemsmag og slutning. Tyngden og koncentration løftes rigtig godt af en meget kraftfuld syre og tannin, der næste giver et lidt støvet udtryk til slut i smagen.
93 point

2004 Fattoria Poggio di Sotto Brunello di Montalcino
Lys, klar rød farve. En dekadent duft med smattede røde bær, samt lidt lakrids og afløb. I smagen er den lækker og saftig, næsten poleret, med primær rød frugt og lidt bolsje nuance. Glider nemt ned, men jeg savner finesse, kompleksitet og mere intensitet.
91 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova
Mørk rød farve. Potent duft af mørke bær, kirsebær, blomster noter, figenpålæg og mørk chokolade. I smagen er der intense mørke og bitre kirsebær, potente og smurt ind i mørk chokolade. Chokoladen tager over på mellemsmagen, før end en mere eksotisk, røgelsesagtig oplevelse slutter vinen af. Meget frisk, saftig og ren i frugten, men selvom den primære frugt dominerer nu er der en underliggende dybde i vinene, hvor mere komplekse noter titter frem. Rigtig lækker.
95 point

2004 Uccelliera Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med lidt blåligt skær i kanten. Meget saftig og frugtig i næsen, der er domineret af røde kirsebær, samt lidt fad, vanilje og blæk. I smagen er den saftig og utroligt lækker, med lag på lag af polerede røde kirsebær. På mellemsmagen er der lidt bitre kirsebær sten, før den slutter af med nuancer af lakrids og chokolade. Intensiteten er helt vild og den underbyggende syre er frisk og spændstig. Vinen blev også bedre og bedre i glasset, så jeg tror virkelig at denne her kunne udvikle sig positivt. Fantastisk lækker at drikke nu, men med stort potentiale.
94 point

Konklusion på anden sæt
Det virkede som om vi kom op i niveau med andet sæt, selvom det dog specielt var de to sidste der hev op, fremstod alle vinene som spændende og flotte. Poggio di Sotto var helt klart sættets, og muligvis aftenens, største skuffelse. Andre mente at der måtte være tale om en skæv flaske, mens enkelt fandt at den blev bedre efter mere tid i glasset. Personligt oplevede jeg ingenting der kunne betegnes, som deciderede fejl, ligeså synes jeg heller ikke den blev markant bedre efterfølgende. Som med Il Poggione og Lisini vil jeg nok forsøge at gemme flasker nogle år, før jeg prøver igen. Tenuta Nuova og Uccelliera var to rigtig positive oplevelser. Jeg var meget imponeret over den fantastiske kombination af intensitet, friskhed, frugt og syre, der fandtes i begge vine. De kan sagtens nydes nu, men jeg gemmer nu alligevel mine egne flasker, for jeg tror de bliver endnu større.

Tredje sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Campi di Fonterenza Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med en lidt blålig kant. Meget dekadent næse, overmodne, smattede kirsebær, der besidder en nærmest krydret nuance. Smagen har mere renhed, men er domineret af sorte, saftige kirsebær med masser af intensitet og power. Ret primær, hvor frugten rækker helt til enden sammen med lidt krydret lakrids og chokolade. Rigtig god syre og kraftig tannin. Et lidt specielt krydret præg, men en rigtig fin personlighed der sammen med de typiske Brunello karakteristika resulterer i en dejlig vin.
94 point

2004 Cerbaiola (Salvioni) Brunello di Montalcino
Medium murstens rød farve. Næsen er en dejlig blanding af røde og mørke kirsebær, lakrids og blomster. Dette er en mere rustik Brunello med mere røde og elegante bær. Selvom de røde bær ledsages af mere modne kirsebær først i smagen, ender den med urter og støvet grusvej. Meget ren og struktureret, hvor elegancen og finessen er i højsædet, mens power og koncentration holdes i skak. Stadigvæk stor intensitet i den rene frugt, og en livlig syre og tannin rygrad som garanterer at denne vin nok skal blive bedre ved lagring de næste ti år.
95 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Cerretalto
Dyb mørk rød farve. Intens og meget nuanceret duft omfavner og drager en ind i denne vin, hvor man mødes af mørke kirsebær, blåbær, vilde blomster, kamfer, lakrids og tjære. Når man er kommet sig nok over duftens mange nuancer til også at kunne få smagt på vinen, overvældes man af dyb, indbydende og vildt lækker mørk kirsebær frugt. Den er utroligt saftig, men samtidig knivskarp og ren. Smagen er bygget op i lag på lag af kirsebær i flere afstøbninger, der ledsages og underbygges af lakrids, chokolade, blomster, støv og røgelse.
97 point

2004 Fuglini Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Primær, frugtig duft, der domineres af røde og sorte kirsebær, samt en snært tomat. I smagen har den en matchende primær kirsebær frugt først, men bliver ret tør og støvet til slut. I en anden kaliber end de ovenstående.
91 point

Konklusion på tredje sæt
Første sæt i det nordlige Brunello – sikke et højt niveau. For mig aftenens bedste sæt, med aftenens bedst vin: Cerretalto. Det var klart den bedste Cerretalto, jeg nogensinde har smagt. Sammen med Tenuta Nuovaen må jeg konkludere at Casanova di Neri om nogen har haft en af deres hidtil bedste årgange. Salvioni leverede i mine øjne på sit sædvanligt høje niveau, så her var jeg ikke specielt overraske – hverken positivt eller negativt. Fonterenza var en overraskelse. Jeg havde aldrig smagt vin fra denne producent, men det vil jeg sikre mig at jeg kommer til igen. Nogle af de andre deltagere var skuffede over Fuligni, men jeg har nu ikke haft tilstrækkeligt med store oplevelser med denne producent til at have høje forventninger.

Fjerde sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Podere Sante Marie Brunello di Montalcino Colleoni
Medium murstens rød farve. Interessant duft med masser af moden, varm kirsebær, chokolade, samt en note af sure sokker. I smagen er den fuldstændig primær nu. Masser af lag af lækker, indbydende sød kirsebær og jordbær frugt. Til slut også en note af lakrids. Ikke specielt kompleks, men for pokker den er saftig og spændstig.
93 point

2004 Cerbaiona (Molinari) Brunello di Montalcino
Medium rød farve med et lettere blåligt skær. Ren og skarp duft af røde kirsebær og noget lakrids. En mere rustik og stringent Brunello, der viser en meget ren, rød frugt først, før den hen over mellemsmagen giver noget lakrids og bitter mørk chokolade, inden den ender tørt og lidt støvet. På trods af at den kradser lidt i mundhulerne, fremstår den som en helhed som velintegreret og saftig i god tråd med årgangens andre vine.
94 point

2004 Valdicava Brunello di Montalcino
Mørk rød farve. Tung næse med modne, sorte kirsebær og et skvæt maling. Mere saftig i smagen, der selvom koncentrationen er tydelig, formår at havde en saftig og spændstig mørk kirsebær frugt først, efterfulgt af noget lakrids. Den fremstod en smule kønsløs, om end der var masser af god syre og struktur.
92 point

2004 Siro Pacenti Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Første indtryk i duften var flygtige syrer, surmælksprodukter, ymer, med noget luft toner disse indtryk lidt ned og giver i stedet plads til nogle røde bær, skovbund og marcipan. Smagen er meget mere tilgængelig med saftige røde kirsebær og masser af tørstof. Meget atypisk og moderne, men på sine egne præmisser, en spændende og god vin.
93 point

Konklusion på fjerde sæt
Sidste sæt fremstod lidt som et anti-klimaks. Klart i skyggen af tredje sæt. Forventeligt gjorde Cerbaiona sig godt, men jeg havde nu nok alligevel håbet på mere herfra. Valdicava fandt jeg både mere interessant og bedre i f.eks. 1999 og 2001, 2004 var lidt for kønsløs og formåede ikke at adskille sig tilstrækkelig fra de andre vine. Siro Pacenti havde en svær slutning, jeg tror dog på at den kan blive bedre end under denne smagning. Jeg vil selv gemme den minimum 5 år, før jeg prøver igen.

Hvad er jeres meninger og eventuelle erfaringer med ovenstående vine, årgangen 2004 og brunello i det hele taget?


Vine, som mafiaen elskede at drikke ...

VIN – New York | Når vi taler om vinoplevelser i New York, kan man naturligvis gå i Little Italy for at drikke italienske vine, men vores udsendte smagte dem lige så godt på et af byens bedste bøfsteder, Gallagher’s ved Broadway

Af Ole Lindboe

gallaghers

Så er det sagt: At spise store bøffer og drikke ædle vine gør man formiddabelt i New York. Byen har mere end 20.000 restauranter, så der er nok at vælge imellem, og siden de første skumle italienske fyre – hvadenten de hed Corleone eller Luciano til efternavn – dukkede op i byens mere dunkle kvarterer, har det italienske køkken altid stået stærkt i byen, der aldrig sover.

Man kan naturligvis gå i Little Italy for at spise, men bydelen – som mafiaen stort set har forladt – er desværre mest en turistkulisse. Spis ikke dér. Til gengæld er der mange andre steder, hvor den italienske mad helst nydes til fine vine, fx af de slags, hvor der står Barolo eller Amarone på etiketten. Som nu senest, hvor Deres Udsendte besøgte et af New Yorks bedste bøfhuse, Gallagher’s, der ligger på 52.gade, lige ved Broadway. Et sted man bare må besøge, hvis man vil spise fabelagtige steaks og drikke rigtig gode vine til. Og hvis man – romantiker, som man jo er – vil opleve byens stemning, som den var dengang herrer altid gik med hat og bulerne under deres venstre armhule var noget af sort metal (hvis De forstår).

Indgangen til Gallagher’s er diskret. Til højre ser man direkte ind i et stort kølerum, hvor de store oksesider hænger tæt, som frakker i en garderobe. Inden for modtages man straks af en ældre gentleman, iført sort nobelt jakkesæt og butterfly. Og man føres straks hen til et bord med rødternet dug i restauranten, der overalt prydes af gamle gulnede billeder med store sportsstjerner (baseball og boksning især) og filmstjerner fra dengang kvinder lignede Marlene Dietrich eller Rita Hayworth.

Her på Gallagher’s skal man helst spise steaks. Store steaks. Med pomfritter. Ingen salat (vi er jo ikke tøsedrenge, vel?). Og en vin, som er muskuløs nok til at matche de store tunge steaks. Man kan selvfølgelig bestille californiske vine, f.eks. en god Zinfandel. Men de kan ofte være lidt for lette og søde til en velvoksen herre-steak. Så vi bad om vinkortet og kunne ikke lige finde den særlige Amarone, vi gerne ville have skulle ledsage vor steak, nemlig en Amarone fra den kendte vinmager Tomassi. Ja da, den havde de. Årgang 2005. Den ældre – måske en anelse gangbesværede, men værdige, tjener, kom tøffende med vinen, som er i særklasse. Den skal ikke hældes ned, men smages ned. Ren fløjl. 

Og lad os så bare sige det, som nogle vineksperter vil foragte: Omgivelserne betyder noget. At sidde dér i lokaler, hvor så forskellige folk som James Cagney (ham der altid spillede hårdkogt gangster i 50’ernes amerikanske gangsterfilm), Mae West (der altid spillede fatal blondine – ”Er det en pistol du har i lommen, eller er du bare glad for at se mig?”) og i nyere tid også gentlemen som Frank Sinatra og Sylvester Stallone har bidt til bøfferne, hører med til oplevelsen. 

Efter hovedretten skulle vi beslutte os for en dessert, men da havde vi allerede overgivet os til stedets ånd, så vi bestilte – uden at skamme os – en Amarone mere.

Vi hilste på hinanden henover mundingen på de store vinglas, og svor, at her ville vi snarest vende tilbage til. 

Ole Lindboe. Vinentusiast og redaktør på Magasinet Kunst. Har besøgt New York 73 gange.


La Tour D’Argent

Jeg har besøgt La Tour D’Argent i Paris 3 gange. Hver eneste gang er jeg blevet bekræftet i, at det absolut ikke er maden man kommer for.

h_4_ill_760715_par624347

En juleaften spiste jeg på stedet med nogle venner. De var meget skuffet over maden, og kunne slet ikke se det fantastiske i stedet. Nogle mennesker fatter bare ikke helheden. Synd for dem!
Om La Tour D’Argent så blev skrevet helt ud af Guide Michelin ville jeg stadigt komme tilbage med det største smil. Til sammenligning har jeg spist på et par *** restauranter, og der er INGEN af dem der når La Tour D’Argent til sokkeholderne. Som sagt er det ikke maden jeg her tænker på, det er oplevelsen! På trods af, at de blev degraderet fra tre til to makroner i 1996 og mistede den anden i 2006, er det stadig den mest trestjernede restaurant jeg har spist på.

Filmen ”Ratatouille” har helt sikkert samlet inspiration i både stedet, indretningen, historien og anmelderen Anton Ego, der er en karikatur af Le Figaros anmelder Francois Simon, som i 2006 forsøgte at give restauranten dødsstødet med en sønderlemmende anmeldelse.
La Tour D’Argent betaler en del af Notre Dame-kirkens elregning, for at gæsterne kan nyde den oplyste katedral om aftenen. I 1940 murede man en falsk mur op i vinkælderen, for at gemme de største vine fra den tyske besættelsesmagt.
…Stedet emmer af gode historier..

La Tour D’Argent handler om ambiance. Stemning. Stedet virker højtideligt og det er ikke uden ærefrygt, når man første gang træder igennem døren på 15/17 Qaui de la Tournelle. I døren blev vi mødt af ikke mindre end tre mennesker, en ’seater’, der notere din ankomst, en voiturier (ham der parkerer din bil) og garderobedamen…

I stueetagen er der en bar, hvor man kan nyde et glas eller en flaske og få lidt snacks. Behøver jeg at sige at Champagne-udvalget her er ganske omfattende?
Når man er klar til middagen bliver man vist hen til elevatoren, forbi pralemuren, hvor der er billeder er diverse kendisser, der har spist på stedet. Kennedy, Shahen af Iran, De Gaulle osv osv. Naturligvis har man her på stedet en elevatorfører ansat, i blå Panamajakke og hvide handsker, så er tonen slået an…

Spisesalen ligger på 5. sal med udsigt over Seinen og Notre Dame. Der er plads til 80-100 mennesker, og jeg tror jeg har talt over 15 tjenere på arbejde én aften. Indretningen er klassiske fransk, tykke røde gulvtæpper, duge og gardiner i en orange/gul nuance. I lokalet er placeret en prædikestol – her tilberedes husets signaturerret, Canard á la Presse – dvs. stegt and, bryst og lår skæres fra, skroget puttes i en form for en skruetvinge!, saften herfra koges op med bl.a. Madeira.  Først serveres brystet med førnævnte sauce og papirstynde ”kartoffelballoner”. Derefter serveres låret med sauce Bearnaise og frilise salat.

I spisesalen bliver man sat til bords, hvor menukortet udleveres (der er ikke priser i damernes). Her kan man, hvis man ikke har været her før, vælge Canard á la Presse. Den bestilles i par, da man 2 mennesker deler en hel and!?! Den står i ca. €65,00 (per snude) Så har man prøvet det. Man har ikke været på La Tour D’Argent, hvis ikke man har smagt anden!  Denne kvitteres med et postkort, hvor ens nummer står på – forstås på den måde at nummeret indikerer det antal ænder de har solgt indtil nu. Mit nummer var i omegnen af 1.150.000.
Næste gang er man så voksen nok til at gå á la carte. 

Så kommer Sommelieren, og hvis man er heldig er det Chefsommelieren David Ridgway. Han har været ansat siden 1971, er englænder og ekstremt lunefuld.
Vinkortet er 15 cm. tykt! Så hvis du er der med ’Muse’n’, skal du nok have gjort dig et par overvejelser om, hvad du vil drikke inden du kommer.  Samtlige gange jeg har været der, er der nogen i selskabet det har fået anden, og alle gange er det den samme tjener der serverer (’andefar. kalder vi ham nu).
Han ligner én der er ved at få et hjertestop – med et sølvfad i hånden med en klokke ovenpå, løfter klokken så anden kommer til syne, og præsenter den så. ”Madammes et Monsieurs. Votre canard pour se soir!.” Hvorefter han går tilbage til sin prædikestol, hvor han presser,  steger og gør ved…
Forstå mig ret, maden er ikke dårlig, den er bare ikke pengene værd, og følger ikke med resten af stedet. Havde du fået maden på en mere anonym restaurant til den halve pris, ville den have været fin.

Vinkortet, som sagt, det skuffer ikke. Jeg har drukket modne Bourgogner og til en yderst rimelig pris.  Jeg nævner i flæng:

1993 Coche-Dury Meurault Rougeots  
1990 Robert Groffier Les Amoureuses
1990 Armand Rousseau Clos Saint Jacques
1993 Domaine Leroy Volnay Santenots

Ingen af ovenstående vine kostede over €300 på kortet. (Red.: Billigt!)

Indtil sin død i 2006 ( han blev 88) spiste ejeren, Claude Terrail, ved sit stambord HVER aften – iført hvid jakke. Kl. 21.30 rejste han sig, og gik rundt i restauranten og hilste på ALLE gæster i restauranten. Et halvt skridt bag ham stod hans adjudant med navn på alle gæsterne. Han kunne eksempelvis sige til mig: ”Godaften Monsieur Trebbien, jeg håber De nyder deres ophold i Paris. Hvor er det dog en bedårende kone de har.”
Det er old school.

Sidst jeg var på Tour D’Agent var en søndag til frokost. Vi var et selskab på 9 mand, alle med tilknytning til vin eller restaurationsbranchen. Bl.a. var den daværende importør af Legras Champagne med, Legras er huschampagne på Tour D’Argent. Han havde sørget for, at Legras havde bestilt bord til os. Vores antal taget i betragtning, var vi nødt til at bestille to af hver flaske, dels for at få et ordenligt glas hver, dels for at kunne tjekke for flaske forskel.

Guy Charlemagne Mesnillesime 1996 
En fin start

Laville Haut-Brion 1982 (dog kun én flaske)
Laville Haut-Brion 1988 (dog kun én flaske)
Smagt mod hinanden, Hvid Graves, får en del sødme når det kommer op i årerne, Æble/marcipan – ’88 var klart den sjoveste

Niellon Bartard-Montrachet 1992
Kæmpe vin, Helt moden, smør, toast og kærnemælk.

Guy Charlemagne Mesnillesime 2000
Intermezzo

Henri Jayer Vosne Romanée 1985
Dagens vin for mig. Skovbund, harmoni og fantastisk en sødme.

Clos de Tart 1978
Stor vin, som altid, den bedste Clos de Tart jeg har drukket, kommer tæt på ’85 Clos de Tart.

Derfra var det så som så, med  de mentale noter og hukommelsen. Stemningen var som man måske kan forestille sig ret høj. Vi fik lidt mere, der smagte rigtig godt.

Comte Lafon Meursault Charmes 1992
(fra magnum)
Leflaive Pyligny-Montrachet Pucelles 1992 (fra magnum)
Madeira 1922 (producenten er undsluppet mig)

15 flasker vin. Alle sammen var, på trods af flere vines fremskredne alder, helt på toppen. De har ligget korrekt i den samme kælder siden frigivelsen. Ingen af de ovenstående vine er  til at opdrive, medmindre du har den vildeste oldemor. Oven i det er priserne, som sagt yderst rimelige. Jeg mener at huske, at vi for Henri Jayer gav € 355,00 per flaske. Jeg vil tro at den koster, hvis du KAN finde den på markedet i dag, minimum €1000,00. Sikke mange penge vi sparede den dag. :o)

Frokosten strakte sig i øvrigt over 6 timer. Flere i selskabet var lettere overrislede da vi gik derfra igen.

Jeg glæder mig til min næste tur på Sølvtårnet.


Vinælderen hos La Tour D'Argent – hvorfra de i øjeblikket sælger ud af sortimentet!


Når en vin scorer 100 point..!

 

100 point. Perfekt. Uden fejl. Enestående. Tillægsordene er mange! Og man har hørt dem før, udtalt eller beskrevet om en vin, hvis kvalitet er så ypperlig at den fortjener førnævnte stempler.

Robert Parker, Winespectator og mange andre vinanmeldere gør brug af 100-point systemet når de anmelder vin. Her på Winebook bruges det også, og vil blive brugt konsekvent fremover, når vin anmeldes.

Men hvornår er en vin en såkaldt ‘100-points vin’? Hvornår fortjener den de magiske 100 point?

Indtil for nylig havde jeg ikke haft fornøjelsen af at drikke en vin, som jeg ville give 100-point, altså som var perfekt! 

lille

Fredag den 04. september 2009 samledes vi 9 gutter til en aften med Bourgogne vi havde set frem til længe. Og det havde vi navnligt pga. programmet som vi kendte i god tid – som vi havde snakket sammen om længe med mundvandet løbende.

Denne aften skulle vise at afføde ikke mindre end tre 100 points vinoplevelser og en 99, 98 & 97 points vinoplevelse m.m. En stor aften, som blev indledt med 2 champagner, efterfulgt af 2 hvide bourgogner, 7 røde bourgogner og en auslese. Efter smagningen blev vi fodret med lidt hyggevin fra Italien i form af en Brunello og en toscansk Gaja m.m. Det hele akkompagneret af en menu bestående af en forret, dadler svøbt i bacon m. gedeost, kongerejer, tappas, 24-timers ovnstegt cuvette med ærtecreme & papas bravas samt til slut eksotiske frugter med råcreme.

Tak til alle drengene for de store vinoplevelser i hver især diskede op med, tak til Jesper for at stå for arrangementet og ikke mindst tak til Casper og Thomas for den lækre mad i tilberedte.

Vinene i den rækkefølge de blev smagt

– med udvalgte korte eller længere tilhørende smagenoter


Krug Grande Rosé

Flot let rose i farven.
Frisk syre. Dejlig velsmagende i munden med flot længde.
93 point

La Grande Dame 1990
Mørk fylden farve.
Et væld af noter i næsen. Rugbrød, toasted brød, citrus & honning.
Meget kompleks – fylden i munden er total og med den længste eftersmag jeg har prøvet med en champagne.
Stadig meget frisk med flotte perlende bobler på trods af alderen.
99 point

Batard Montrachet, 2005, H. Boillot
Flyt lys-gylden.
Enorm duft, stor kompleksitet.
Rig og fyldig i munden med en helt vidunderlig struktur. Meget frisk og læskende. Flot flot vin.
97 point

Les Montrachet, 2005, Dom. Amiot Guy et Fils
Her er det stort. Fedmen fornemmes allerede ved blot at betragte vinen i glasset.
Intens gylden farve. Smør og kærnemælk kommer op i næsen. Masser af frugt og blomst. Tyk tyk duft.
Mineralitet i højsædet. Vinen smører hele munden til, og læsker helt enormt. Eftersmag på 65 sekunder!
Man sidder med denne vin og ville ønske man kunne have den i glasset hele aftenen, for i de 35-40 minutter vi sad med den, udviklede den sig nærmest konstant og åbnede sig hele tiden mere og mere op og fremviste nye uopdagede noter.
Prislejet er ekstremt, men oplevelsen ligeså! Det her er det hele værd!
100 point

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Lavaut St. Jacques’, 2005, Lucien Le Moine
Stor monster-duft. Meget atypisk Bourgogne.
Meget fyldig og kraftig bourgogne, anelse stram/lukket. Burde vente nogle år med denne vin.
Stor oplevelse muligvis i vente.
90 point

Bonnes-Mares, 2005, Pierre Naigeon
Klar og anelse lys i farven.
Duften fin, feminin – noter af anis og fennikel, samt dampet jord og læder i baggrunden! Masser af frugt og eksotiske krydderier.
Fin balance i munden og med mulighed for forbedring med nogle flere år i kælderen.
93 point

Romanee St. Vivant, 2000, Domaine Leroy
Da vi fik denne vin i glassene, udtrykte Frederik sig kort efter, med ansigtet halvt nede i glasset: "Yes – den er bare helt op og ringe den her. Nogen gange Lalou’s vine gode, og andre gange – som nu – spiller de bare 100%. Det er for vildt det her!" Og det var fuldstændig sådan vinen udtrykte sig – at alt ved den bare ringede!
En helt utrolig kompleksitet – mesteren indenfor kompleksitet. Det var nærmest som om, at den i de 70-90 min jeg havde den i glasset, ændrede karakter fra mundfuld til mundfuld – og til det bedre hver gang!
Lag på lag på lag af fløjlsbløde noter kom til udtryk – friske jordbær, krydderier, peper, fugtig skovbund, læder, animalitet. En helt igennem fræk, forførrende og sexet vind. Og på trods af den vildskab og kompleksitet var balancen hele tiden i højsædet. Det var stort – skal opleves igen. Men hvornår? Der må ikke gå for langt tid!
100 point

Charmes-Chambertin, 1999, Nicolas Potel
En meget flot vin i ægte gevrey-stil! Ekstremt udtryksfuld, mellem-fyldig krop uden at blive for kraftig!
Masser af mørke bær, krydderier, jord – en fantastisk næse.
Flot harmoni, fantastisk lang eftersmag.
94 point

Bonnes-Mares, 1995, Champy
Kirsebær og eksotiske krydderier i næsen.
Flotte integrerede tanniner. Spændende vin – helt utrolig lækker duft.
Bar’ alderen flot.
93 point

Corton-Renardes, 1993, Domaine Leroy
Aftenens flotteste næse/duft. Helt utroligt forførende – omfavnende parfurmeret på den helt rigtige måde.
Igen en helt vild, nærmest ulden fløjlsblød vin. Den udtrykker åndeløst, hvad ingen vinfremstilling af Pinot Noir kan opnå udenfor Grand Cru terroir’et i Bourgogne.Fyldig og alligevel let – nærmest svævende!
Vi var helt blæst væk af denne vin. Unik balance – samtidig med de utroligt mange lag af noter!
Jern og læder, masser af sort frugt. Frisk integreret syreindhold! Fantastisk vin.
100 point

La Tache, 1984, Domaine de la Romanee Conti, DRC
Imødeset DRC i en svag årgang. Årgangen blev dog gjort til skamme og beviste endnu engang, at store producenter også laver stor vin i de små årgange.
En næse med aromater af sorte hindbær, meget krydret, blomme og appelsinskal.
Elegant og rig med noter af fugtig jord blandet med krydderier, bær og jeg kunne blive ved og ved, men disse noter vil ikke gøre denne vin og de tidligere nogen retfærdighed. Så lad os bare afslutte med, at ved en yngre eller større årgang var der ingen tvivl om, at denne vin med dens dybde, kompleksitet og balance ville blive aftenens fjerde 100 points vin. I denne årgang eller nærmere denne flaske, måtte den ‘nøjes’ med:
98 point

Auslese, Georg Breuer, 2007
Dejlig afslutning til deserten.
92 point

DELTAG I DEBATTEN

Byd ind med Jeres synspunkt på ovenstående, gerne med lignende vinoplevelser, synspunkter til pointskalaen og hvornår en vin fortjener 100 point?

Og til drengene som var med ved denne aften: kom med Jeres version af oplevelsen…


Chef-Sommelier konkurrence på højeste plan

Vinene smages

Følgende 6 restauranter deltog i et spændende arrangement i torsdags den 8. oktober 2009, der foregik i Hotel-og Restaurantskolens lokaler i Kødbyen:

Restaurant Kock
Falsleds Kro
Munkebo Kro
Restaurantionen
Kiin Kiin
Restaurant Kanalen

Dommerpanelet var også højt professionelt og bestod af:

Italo Capurro, den Chilenske Konsul, som overrakte præmierne
Jacob Kocimba fra Herman i Nimb
Kenneth Hansen der blev Årets Kok 09
Ole Troelsø fra Børsen
Jørgen Aldrich fra Sommelier
Michael Cox fra Wines of Chile i London
Sanne Muncken , forbruger

Arrangørerne var Wines of Chile og Hotel-og Restaurantskolen i samarbejde
med Inco, der havde sponsoreret kasserne med spændende fødevareprodukter.

Udfordringen bestod af at lave den bedste match mellem mad og Chilensk vin
og restauranterne fandt det sjovt med denne udfordring hvor der blev
fokusseret mere på matchen og vinen og ikke kun på maden. Til forretten
skulle serveres en Chilensk Sauvignon Blanc og til hovedretten en
Carmenere.

Vinderholdet blev Restaurationen med Bo Jacobsen og Hans Lee Rasmussen. De
vandt en rejse til Chile.

Andenpladsen gik til Kiin Kiin med Henrik Yde Andersen og Mikkel Emil Anker
Hansen og trediepladsen til Restaurant Koch med Jesper og Lasse Koch. Begge
hold fik vinpræmier med vinene fra konkurrencen. Spændende at få
konstateret at Carmenere vin går strålende til Kiin Kiins asiatisk
inspirerede mad.

Til forretten havde Restaurantionen valgt en vin fra Garces Silva, Amayna
Sauvignon Blanc 2009 og til hovedretten havde de valgt Montes, Purple Angel
Carmenere 2006.
Vinene valgt af Kiin Kiin og Restaurant Koch var helholdsvis  Garces Silva,
Amayna Sauvignon Blanc 2009 og Montes og Sauvignon Blanc "Limited Selection
2008 til forretten og Casa Silva, Carmeren Gran Reserva Los Lingues 2006 og
Montes, Purple Angel Carmenere 2006 til hovedretten.

Retterne fra de tre bedste deltagere

Vinderholdet fra Restaurationen:

  • Hummertatar og syltet havtaske med stegt blomkål og jordskokker. Syltede stikkelsbær og kørvel.
    Vinvalg: 2008 Garces Silva Amayna Sauvignon Blanc
     
  • Vildandebryst med "kammerskinke" med kantareller, sauce med Karl Johansvampe, "Pot au Feu" med lår, peberrod og urter.
    Vinvalg: 2006 Montes Alpha Purple Angel

Kiin Kiin

  • Hummer tatar med grøn mango og Bladselleri
    Vinvalg: 2008 Garces Silva Amayna Sauvignon Blanc
     
  • Blomkål med soja og stegt brissel
    Vinvalg: 2006 Casa Silva Carmenere
     

Restaurant Koch

  • Hummer-brissel pastilla "Multi Color"
    Vinvalg: 2008 Montes, Sauvignon Blanc "Limited Selection"
     
  • Gråand Mario Pond
    Vinvalg: 2006 Montes Alpha Purple Angel

Her er udvalgte billeder fra eventen samt de 3 vinderhold:


Bo’s præsentation

Bo i køkkenet

Bo skænker vin

Briefing

Henrik servere rødvinen

Henrik Yde’s præsentation

Kiin Kiin’s forret

Koch i køkkenet

Kochs forret

Kochs hovedret

Kochs præsentation

Restaurationens forret

Restaurationens hovedret

Vinderholdet

Vinene


Winebook på Facebook!

Bliv ‘FAN’ af Winebook.dk på Facebook!

facebook_logo

Winebook har en side på Facebook, hvor vi holder Jer opdateret om udvalgte nye indlæg og tiltag på Winebook, om events arrangeret af Winebook og vores venner, samt meget mere!

Blev en del af Winebook-netværket på Facebook og hold dig informeret om hvad der rører sig indenfor vin og gastronomi.

Er du logget ind på Facebook, så klik her og kom direkte til ‘Winebook på Facebook’, hvor du kan blive ‘FAN’ så du er opdateret dér også!

 


Oddero - Ungdommelig traditionalist?

På winebook’s rejse gennem Piemonte, var PODERI E CANTINE ODDERO én af de første producenter vi besøgte. Oddero går for at være blandt de traditionelle producenter i Barolo, og endda en meget vigtig en af slagsen. Det var derfor med en hvis spænding, at vi mødte frem i de idylliske og landlige omgivelser hos Oddero. Vi kunne med det samme fornemme en stemning, der oste af et proffesionelt familieforetagende, storhed og fornyelse.

oddero_proprieta

Oddero, Santa Maria – La Morra. Piemonte. Tirsdag den 18 august kl. 11.00. Http://www.oddero.it

Isabella Oddero stående til højre · MariaCristina siddende til højre. Giacomo sidende.

Issabella Oddero tog godt imod os – den ene af de 2 nye unge skud på stammen hos Oddero. På trods af at være kendt som traditionalist, har Oddero for nyligt gennemgået et større generationsskifte. Giacomo Oddero har overladt styringen til Isabella og hendes tante Mariacristina Oddero, som står for vinproduktionen idag.

Tilsammen står de 2 som et stærkt og ungdommeligt team, der skal bære Oddero frem mod tinderne i Piemonte. Det virker til at  være et klogt træk fra Giacomo, som dog stadig ser til vinproduktionen over skuldrene.

Oddero er allerede nu mere klar end mange af konkurrenterne til denne tids vinstil. Dette ses både udadtil igennem en proaktiv og gennemtænkt markedsprofil men også indadtil, hvor seriøse tiltag med vinproduktionen gør dem rustet til fremtiden. Bl.a. har man de sidste par år foretaget investeringer ved udgravning af nye kældre, som skal bruges til vinificering og lagring.

Derfor kan man med rette sige, at Isabella og MariaCristina gør et godt stykke arbejde med Oddero samtidig med, at vinen holder et meget højt og flot niveau. MariaCristina viser en sikker stil, med nogle meget rene og feminine vine med hold i de traditioner Oddero er kendt for.

Da Isabella Oddero viste os rundt på gården og i kældrene, blev vi mere overbevidste om, at dette er en helt særlig vingård. En af de store i Piemonte. Familien Oddero styrer med sikker kurs mod de mål de har sat for fremtiden og der er ingen slinger i valsen. Engagementet er på højeste niveau, og intet er overladt til tilfældigheder eller halvhjertet arbejde, men derimod er stedet drevet med ildsjæl. På Oddero bliver der lavet vin som i gamle dage men med fremtiden for øje!

Arbejdet med vinen
Oddero er absolut ikke en lille producent, men heller ikke blandt de største. De producere årligt omkring 110.000 flasker, hvilket er et ganske pænt antal. Dog også fordelt ud på både Arneis, Chardonnay, Barbera, Dolcetto, Nebbiolo-rosso, Barbaresco og Barolo, forskellige blends og enkeltmarks vine.
Den grønne høst af druerne, som foretages for at skære ned til kun at bruge de bedste druer, var netop afsluttet i slutningen af juli inden vi kom. Her i slutningen af september startede høsten af de hvide druer og Barbera druerne. Nebbiolo er netop nu ved at blive færdighøstet. Høsten og kvaliteten af druerne har i år været meget tilfredsstillende, så årgangen 2009 går en spændende fremtid i møde. Vi glæder os til de bliver flasket og kommer på markedet om et par år. Indtil da må vi ‘nøjes’ med de ældre årgange 🙂

Oddero står tilbage i hukommelsen, som et sted man bør besøge, hvis man kommer til Piemonte. En meget tilstedeværende oplevelse krydret med en rar atmosfære og en venlig modtagelse. Hvad mere vigtigt er – vinene holder en fantastisk kvalitet!

Efter rundvisningen gik vi mod smagerummene, hvor jeg blev inviteret til at smage de af deres vine, der måtte have min interesse. I gården på vej mod smagerummet, blev vi mødt af Giacomo Oddero – med hænderne foldet på ryggen og et bredt venligst smil på munden. Han hilste varmt og venligt på os – hans glæde over at se, hvor godt hans nye generation har taget over var tydelig.

Noter fra smagningen:

Barbera d’Alba 2006
Forførrende parfurmeret næse. Kirsebær. Mange røde frugter. Anelse præg fra barriques. Fin vanilie. Frisk syre. God madvin. Kan gemmes et par år. Sidder fint på tungen og i ganen.

Barbera d’Asti 2006 | Vinchio d’Asti (meget vigtigt område)
Meget mørk næse. Mørke bør. Lidt eukalyptus. Kakao. Rund & blød. Fin harmoni. Velintegrerede tanniner. Flot frugt. Ikke så lang i eftersmagen. Flader lidt ud. Måske viser den mere med mad. Kompleks i næsen og i starten i munden..

Langhe Nebbiolo 2007
Lys klar rød. Frisk syreholdig i næsen. Ikke megen kompleksitet i næsen. Enkel ren frugt i munden. Let. God rensende tannin. Nem at drikke. Lidt ung i udtrykket. Kun 3mdr. på fad, hvilket kommer tydeligt til udtryk i en meget ren uforstyrret frugt.

Barbaresco ‘Gallina’ 2006
Enkeltmarks barbaresco. Fot klar rød. Anelse orange i kanten, som er typisk for nebbiolo. Spændende næse. Friske frugter & blomster. Rensende markante tanniner. Syren flot fremtrædende i frugten. Pikant træ i baggrunden. Stor vin. Kan gemmes 10 år uden problemer.

Barolo 2005. ‘Classic’
Blandet af druer fra forskellige barolo-nebbiolo marker. Farven klar ren lys rød. Typisk nebbiolo. Syreholdig næse. Meget ukompleks. Nem at drikke. Rund og elegant, dog stadig med kraftige tanniner. Mundrensende. Stort gemmepotentiale.

Barolo ‘Brunate’ 2005
Meget ren næse. Mere kompleks. Kraftige tanniner. Masser af frugt. Markant syre, frugt og tannin. I nogenlunde balance. Tydeligt terroir. Parfurmeret og forførrende næse. Lidt stald i næsen. Cremet i munden.

Barolo 2003 ‘Rocche Di Castiglione’
Meget åben, sødlig i næsen. Powerfuld med en hvis ‘kølighed’ i stilen. Meget nem og modtagelig. Friske rene tanniner. Skøn. Har stadig potentiale at vise, men utroligt åben nu. Tydeligt terroir fra markens særpræg. Stor vin.

Langhe rosso Furesté 2007
Navnet ‘Furesté’ betyder ‘forign’ eller udenlandsk! Denne årgang er første årgang med dette blend, Cabernet Sauvignon 60%, Merlot 20%, Dolcetto 20%. Meget sort i farven med violet skær. Kraftig, kødfuld og smagfuld. Cremet. Nem at drikke. Noter af eukalyptus, vanilie, karamel, ost. Lidt skarp i baggrunden. Ungdommelig. Med det gode fra Bordeaux og det gode fra Piemonte. Meget flot vin.


Min bitre vinoplevelse...har du en?

Der er visse store vine som man går og glæder sig til at drikke. Når dagen oprinder hvor flasken endelig skal åbnes, og man flere dage i forvejen har dagdrømt om oplevelsen, skynder man sig hjem fra arbejde og gør alt klar.

Sådan en flaske og oplevelse havde jeg udsigt til for et par uger siden – en flaske Beaucastel 1990.

Desværre er det ikke alle oplevelser der udmønter sig som man går og håber, og denne flaske denne aften skulle vise sig ikke at levere varen. Før vi nåede til den bitre slutning kom dog et par rigtig gode flasker.

Vi lagde ud med en tysk Riesling, som vi nød i store slurke, mens vi planlagde resten af aftenen.
Vinen var en Van Volxem Saar Riesling 2007, der havde en super frisk næse med intense hvide pærer, lychee, hvide blomster, brændenælde, salmiak og mineralsk våd sten. Smagen matchede fint med frisk smagsnoter og en livlig syre. Vinen fremstår tør, men med tegn på noget restsukker. Dejligt glas som tog mig tilbage til Wiltingen, Saar sidste sommer, hvor jeg smagte vinen sammen med producenten Roman Niewodniczanski og øjeblikkeligt fik lagt en kasse ud i bilen. Vinen var mere givende end jeg husker den, men ikke mindre lækker og fantastisk. Den leverede stor drikkeglæde og value-for-money.
(Jeg gav den 91 point).

Efterfølgende havde vi en italiener, Ornellaia 1994, der fik lov til at være med i hvad der ellers skulle være en aften med vine fra Rhone-dalen. Den viste en smule alder med lidt orange skær i kanten og en dejligt udviklet aroma og smag med ren, kølig og klassisk solbær frugt, dog med en smule varme og sødme – derudover udviklede noter af skosværte, tobaksblade, cedertræ og rust. Vinen ender med en lidt bitter jern note som kommer til at stå i kontrast til den sødme der ellers er i vinen. Men meget flot og lækker.
(Jeg gav den 94 point).

Videre til Rhone-dalen hvor vi startede med to spændende vine fra den nordlige del, A. Clape Cornas og E. Guigal Chateau D’Ampuis. Begge vine fra årgang 1999 og begge vine med en viril ungdommelighed og lige de første modenhedstegn. Derefter ophører ligheden stort set også, for stilmæssigt er vi i hver sin ende af spektret.

Cornas’en holdt kortene tæt til kroppen, med rustik, kølig mørk kirsebær frugt, sorte oliven, røget kød, bålplads, olietønder og blod. Stadigvæk tæt og stram, og en tør slutning.
(Jeg gav den 93 point).

Den var langt fra Chateau D’Ampuis’en, der er saftig og indbydende med lækker cremet kirsebær og solbær, frisk kværnet kaffebønner, lakrids, lufttørret kød, oliven og brankede fade. Chateau D’Ampuis’en spillede på alle tangenter og ved at bakke den lækre, indbydende frugt op med en spændstig og frisk syre, er elegance og balance ramt helt perfekt og helhedsindtryk er fantastisk.
(Jeg gav den 97 point).

Slutningen på denne serie af lækre vine skulle overlades til Beaucastel 1990. Flasken var desværre skæv, ikke på grund af prop, men vinen virkede oxideret og sjasket. Virkelig ærgerligt når der er tale om en så spændende flaske, som man ikke render ind i hver dag.

Oplevelsen fik mig efterfølgende til at overveje hvad den ærgerligste oplevelse jeg har haft med en flaske jeg har gået og glædet mig til. Umiddelbart fremstår denne som min kedeligste oplevelse til dato.

Hvad har været din? Og skyldes det en fejl i flasken, eller ganske enkelt at vinen på ingen måde levede op til dine forventninger?

Venlig hilsen

Terkel

flasker


Philipson I det gavmilde hjørne...

Her kommer et uddrag af en dejlig fredag eftermiddag med min gode ven Jens!

 

Den fineste ‘fyraftens bajer’ jeg har fået, fik jeg i fredags…. og nej Jens ,det var ikke ´Enkens Andet Lyst´ fra Refsvinding – føj for den!!

Det var derimod valget af 52 forskellige vin, serveret i Børsens fineste lokale, mellem Kl 16-18. Der blev skænket vin i stride strømme og i år har Mr. Philipson valgt det gavmilde hjørne til sin 22 års fødseldagssmagning.

 

Vi startede som sagt med en forfærdelig håndbajer langs kanalen Ved Stranden med retning mod Børsen, hvor vi også endte turen med en romantisk solnedgang over byen og bobler i glasset.

 

45261

Der var tæt pakket, med masser af vinglade mænd og kvinder, i den ‘ny-pimpede’ Børssal, som endelig har fået 3 nye flotte lysekroner fra Castellani & Smith , "Fil de Fer", der virkelig har givet nyt liv til den gamle sal. Men det var ikke derfor vi var der i fredags… vinen!

 

Som altid, til Philipson smagningerne, er den delt op i to heats. Med de store kanoner i sidste heat, ud af to.. På forhånd havde vi udvalgt hvad vi ville smage, for at det ikke skulle gå helt galt!

 

Her er et lille uddrag :

 

Heat 1:

 

Bollinger Rose Brut NV – Deres nyeste udspil er en kæmpe skuffelse, vandet og umoden frugt, øv. (499,95kr) 80 point.

 

Guidalberto Tenuta San Guido 2007 – Lillebror til Sassicaia er et rigtig godt køb i denne årgang. Frugtig og moden, med en fin ballance og friskhed.(169,95kr) 92 p.

 

Bramare Malbec, Vina Cobos 2006 – Igen en 2. vin med ‘Value’. Dejlig kraftig sag med masser af det hele også ballancen. Godt køb.(149,95kr) 91 p.

 

Barolo Marcenasco Renato Ratti 2005 – Svag duft næsten usynlig men smagen var utrolig. Sødmefyldt og moden frugt med fløjl syre. Great Barolo (169,95kr) 92 p.

 

Gevrey – Chambertin, Vieilles Vignss Dom. Fourrier 2005 – Helt grøn og umoden, skidt håndværk, Øv vin. (Håber det var en dårlig flaske)(299,95kr) 80 p.

 

Heat 2:

 

Puligny – Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Dom. Boillot 2005 – Lækker Chardonnay med det hele, let fedme og frisk syre, en god portinon mineral. Dejlig. (499,95) 95 p.

 

Cha. d’Issan 3. Cru Margaux 2005 Typisk Cab/merlot. Lækker ren defineret på alle fronter. Skøn vin. (299,95) 92 p.

 

Cha. d’Ampuis, Guigal 2004 Lidt skuffet over det lidt lukkede udtryk, men stort tydelig potientiale i intensiteten. (599,95kr) 93 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2001 – Ved en fejl lå der en 01´i smags kassen som der ved vores held blev åbnet lige da vi stod der. Intens oplevelse, dagens største vin. Fuld knald på det hele, men på ingen måde klumpet som andre rene shiraz vin. Her er forskellen på frankrig og alle andre virkelig tydelig. Smukt arbejde. (ca 1799kr) 99 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2002 Dårlig årgang, men her er der virkelig tryllet. God moden frugt og høj koncentrat som man kan forvente af en ‘La’ vin. Talte med en der syntes den smagte af medicinskab og en sagde Jelly tyggegummi. Jeg syntes dog at det var mere blomster og marcipan end medicin og Jelly. Dejlig vin. (ca 1499 kr) 97 p.

 

Nicolas Catena Zatapa 2005Meget frugtig og høj syre, syntes dog at den virkede lidt ude af ballance med vilde tanniner, måske for lang maceration. (399,95) 90 p.

 

Clos Apalta Lapostolle 2006 – Kan ikke huske så meget andet end jeg syntes den var god…hmmm. ( 399,95) 92 p.

 

Cobos Malbec, Vina Cobos 2006 Igen høl kvalitet på alle fronter, god fremhævet mørk frugt og ren syre. (699,95kr) 95 p.

 

Solengo, Argiano 2006 – Ubalanceret og svag. (299,95kr) 82 p.

 

Sassicaia, San Guido 2006 – Høj tanniner med en godt gemt frugt og syre. Den har potientiale men for højt prissat til at jeg vil hoppe på den. Køb lillebroder istedet (799,95kr) 90 p.

 

Mouton Rothschild 2006 – Viva la frugten, kraften og ballancen. Det er en vildt god vin og må sige at den ikke skuffede trods den unge alder. Det er sårn´ en vin jeg gerne vil betale for, meeen….3999,95 kr er for vildt! 97 p.

 

Chateau Margaux 2006Det var Cha. Margaux og La Turque jeg havde glædet mig mest til at smage igen. Jeg blev slemt skuffet. Grøn, stram, lukket, umoden var mine første tanker. Så jeg måtte lige prøvesmage fra en anden flaske for at være sikker. Måske er det fordi den er for feminin til min smag, for jeg synes at der ellers var stor begejstring omkring den. Kan ikke glemme at man kan få 2,5 La Turque for en Margaux…hmmm! (3999,95) 90 p.

 

Heat 3/ Kultbaren:

 

Salon Le Mesnil 1996 Meget feminin Champagne. En tydelig langtids holdbar vin. Friske citrus, granat æble, svag svamp og let lynghonning..Glæder mig til at smage den om 10-15 år. Pludselig kom dagens Philipson mand, David Andreasen, med et glas Salon Le Mesnil 1996 der var åbnet dagen før… Denne gang var der fuld tryk på skovbunden og rugbrød men stadig helt vild frisk syre, og en ren eftersmag af citrusfrugten. Nam nam nam. Tak igen til David. (1999,95kr) 95 p. (98 p. for den daggamle) Så dekanter endelig også Champagne.

 

Efter en tur i Philipsons ‘gavmilde hjørne’ , skulle vi finde en ordentlig måde at afslutte eftermiddagen. Vores Champagne tørst var ikke helt slukket endnu, så vi prøvede lykken hos Jørgen Krüff / Esprit du vin. Han plejer at have et godt udvalg udvalg på køl. Og selv om det var langt over lukketid fandt vi ham alligevel på pinden og klar til en hyggesnak. Efter en lille halv times ping pong fandt vi frem til en Champagne fra hans private gemmer J. Charpentier Prestige Brut, NVVi lånte et par Spiegelau pagne glas af ham og fandt en bænk langs kanalen der var dækket af dagens sidste solstråler. Vi nød de fine bobler og den lette buzz det giver at smage ca. 30 vin (selvom der blev spyttet flittigt)…. Solen gik ned over købstaden og vi gik hver til sit i en enighed om at det var noget af en ‘fyraftens bajer’!

 

Har andre været med ved smagningen på Børsen, eller dagen før på Aros i Århus, så del endelig Jeres oplevelser eller tanker med os andre. Skriv i kommentarfeltet herunder…


Bourgogne-dræber... Really?!?

En større dansk vinimportør bruger tillægsordet ‘Bourgogne-dræberen’ om en af deres vin i deres markedsføring, som udsendes ganske ofte. Jeg må indrømme at dette udtryk morer mig ganske meget…

bourgogne-killer
Bourgogne-dræber?


Det drejer sig om vinen ‘Postales Pinot Noir’ fra ‘Del Fin Del Mundo’ i Argentina.

De gange jeg har smagt den var jeg på ingen måde imponeret. Vinen mangler meget i harmoni, drikkevenlighed og dybde. Den er for krydret med for tydelige lakridsnoter – fremstår for mig meget uharmonisk og skarp.

Hvordan kan denne vin lovprises i Penge & Privatøkonomi’s test, og ved en blindsmagning gå for at være Bourgogne? Jeg begriber det ikke.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Jeres tanker, de af Jer der har smagt den. Hvad mener i om vinen? Kan den sammenlignes med Bourgogne, og er den 166,- værd som den er blevet vurderet til?

Min mening er at den ikke er en krone mere værd end de 39kr pr flaske ved 12 stk. den koster her i DK. Til den pris er den på sin vis ok, men stor vin? – det bliver den aldrig! De påstår: ‘Danmarks bedste Pinot Noir til prisen’..! Hvad mener i?


Uleybury

Jeg havde en sjov og god vinoplevelse for et par uger siden. Hos en kammerat fik jeg serveret følgende vin. Uleybury Basket Press AP Reserve Merlot.

Det specielle ved den vin er at den holder sig en alkohol procent på hele 17,5 %, hvilket gør at den grænser til hedevin. Vinhuset Uleybury ligger nordøst for Adelaide i Mount Lofty Ranges.

Jeg har tidligere har på sitet udøst min galle over jammy oversøisk vin, men denne gang må jeg alligevel tilstå at den var så speciel og sjov at den i den grad har sin berettigelse. Man kunne frygte at en Australsk merlot på 17,5 % ville værre så fed og rund at den nærmest ville tilstoppe dit spiserør og kvæle dig langsomt i bare fedme og fylde, men det gjorde den slet ikke. Vinen var i overraskende fin balance og indbød til mere. I glasset var den flot nærmest violet sort og noterne var præget af brombær og solbær……

Heldigvis var der stadig en rest syre som gjorde at det hele balancerede ganske fint. Det skal dog siges at det IKKE er en mad vin, der til er den simpelthen for kraftig, men en stand alone ….et glimrende bud når man lige skal ha det sidste glas efter måltidet.

Er du til det kraftige og bløde vil du elske Uleybury.

uleybury


Chablis i Umbrien?

Kan man få vin i Italien der smager som i Chablis/Bourgogne?

Nej – her er klimaet ganske enkelt for afgørende en fakta.
Men kan det lade sig gøre at finde vin i Italien med samme kvaliteter som i Chablis/Bourgogne, i form af en mineralitet og lethed der er uovertruffen, samtidig med at man får kvaliteterne fra det italienske klima?

Svaret fandt jeg i Umbrien – nærmere betegnet Decugnano dei Barbi, små 15km fra Orvieto. Her ligger denne charmerende vingård, hvis historie i ældre tid går helt tilbage til 1000 år før Kristus. Her er nemlig kældre udgravet under vinmarkerne, som dette gamle folk udgravede for over 3.000 år siden. Kældrene bruges idag til lagring af husets glimrende Spumante, lavet på den traditionelle champagne-metode, som også er beskrevet her på Winebook.dk.

_MG_0605

_MG_0598

For at vende tilbage til påstanden i indledningen: Hvad gør Decugnano dei Barbi så særligt, og hvorfor fremhæver jeg deres vin som værende med samme kvaliteter som vinene fra Chablis?

En undersøgelse af jorden på deres vinmarker har afsløret samme jordbundsforhold som i netop Chablis. Kalkholdig & fyldt med østersskaller! Ligeledes ligger markerne 350m over havet, hvilket giver masser af luft og et klima en lille smule køligere end i resten af Umbrien.
Resultatet fornemmer man straks er deres hvide vin på chardonnay og sauvignon blanc, som har en mineralitet og lethed som er uhørt i denne del af Europa, samtidig med en skøn cremet fedme på den gode måde.

_MG_0597

_MG_0595

Ligeledes fremstiller de en Pinot Noir, som selvfølgelig ikke udtrykker sig som i Bourgogne, men alligevel har en hvis lethed i konsistensen og friskhed i frugten. Stokkende herfra er dog stadig unge, og selve udtrykket i deres Pinot Noir er de først nu ved at få lagt fast. Stor vin måske under opsejling her!

Blandt de meget spændende vine de fremstiller, står deres Spumante også som en stor oplevelse for mig. Jeg smagte en 2002 & 2003 vintage brut. Begge årgange med sprød frisk frugt, rugbrød, frisk syre. Meget behagelig at drikke, og for første gang i Italien fornemmede jeg en Spumante som jeg tror ville udvikle sig meget positivt over de næste 10+ år. Og prisen er absolut til at have med at gøre…

_MG_0599

Jeg kan varmt anbefale et besøg hvis man skulle komme forbi Umbrien eller befinde sig i nærheden i Rom eller Toscana. Og skulle man få lyst til at tage et par dage dér, tilbydes ligeledes overnatning i form af 4 skønne værelser på deres Agriturismo.

stjernestjernestjernestjernestjerne

_MG_0606

Bo skønt i de vinøse omgivelser…

_MG_0604

_MG_0593

_MG_0588


En tur i 'Det forjættede Land'?

Kan Piemonte sammenlignes med det forjættede land der flyder med mælk og honning… eller måske snarere vin og trøfler! Eller er det blot en stolt region, fasttømret i egne gamle traditioner?

Winebook i piemonte_aug2009

’Landet for foden af bjergene’, Piemonte i Norditalien, har i mange år været en ’lukket’ region for omverdenen. En region som var upåvirkelig af modelunerne i verdenen omkring – godt beskyttet af bjergene. Befolkningen i Piemonte har så at sige, kunnet leve i sin egen lille hule.
Mystikken omkring ’det forfjættede land’ er på sit maksimum, men denne isolation har også sin pris. Vin fra Piemonte har ikke den samme status i udlandet, som eksempelvis vin fra Toscana har.

Spørgsmålet er om det har noget med kvalitet at gøre?
Kan man sætte en hvilken som helst pris uanset kvalitet? En af regionens helt store aktører, vinmageren Angelo GAJA prissætter eksempelvis helt op mod 2.000 kr. for udvalgte vine. Er det kun navnet man betaler for, og hænger kvalitet sammen med pris?
Vi besøgte GAJA og fik et kontant svar. Du kan læse mere om GAJA i den kommende tid her på siden.

  • Men hvad har Piemonte at byde på som rejsedestination?
  • Er Piemonte det ‘forjættede land’, som vi andre måske bare har overset?
  • ‘Flyder’ det med god vin og mad?
  • Er Barolo virkelig ‘kongers vin’ og ‘vinens konge’?
  • Hærger den såkaldte uendelige krig mellem modernisterne og traditionalisterne stadig?
  • Er GAJA udpræget modernist og Giacomo Conterno traditionalist?

Winebook blev inviteret til Piemonte for at gøre status på den stolte regions vin. Turen gav mange smagsprøver på Piemontes gastronomiske evner, dvs. både på den traditionelle piemontesiske mad men også på gastronomi med små innovative overraskelser. Piemonte er absolut ikke kun et udpræget traditionalistisk landbrugskøkken. Selvom menukortet på diverse osteria’s hovedsageligt består af traditionelle retter, har køkkenerne delvist udviklet deres egne versioner af retterne og nogle steder med ganske innovative præg.

Vi står tilbage med et indtryk af et ’land’ i Italien, som på mange områder skiller sig ud af resten af Italien, men som absolut ikke er lukket for omverdenen. Piemonteserne er et folk som er usædvanligt gæstfrie og stolte af at være piemontesere – de er stolte af kvaliteten på deres råvarer og hvad de udvinder af jorden.

Vinene fra ‘landet for foden af bjergene’
I Piemonte dyrkes et stort antal af de regionale vin 100% på den enkelte drue  og i nogle tilfælde på spændende ’blends’. Én af de producenter vi besøgte, var meget positiv omkring vinenes fremtid i regionen på grund af den mangfoldighed de regionale druer i regionen besidder – men også pga. de mange internationale druer, som dyrkes i større og større omfang. Man må sige at Piemonte besidder mange spændende små ‘mikro-klimaer’, som er særligt unikke og velegnede til vindyrkning.

(Piemonte har svoret til de meget syre og tanninholdige vine med meget lang holdbarhed. Dette mener de er stor vin og samtidig vin der er god til mad, hvilket må siges at være ganske naturligt for en meget madglad region. Vores besøg på diverse vingårde gav dog det indtryk, at regionen er mere åben over for forandring og tilpasning end mange måske ved. Ikke blot har mange producenter gjort brug af de små franske barriques i deres vinproduktion, som blødgør tanniner i vinen og giver en sødere og rundere vin. Men mange er endda allerede begyndt at holde lidt tilbage igen med Barriques’ne. Hvorfor? Fordi at tendensen og smagen rundt om i verdenen er ved at gå væk fra det udtryk som vinene får ved Barriques. Tyder dette på en vinregion som er lukket og 100% traditionalistisk? Indtrykket hos os er snarere, at Piemonte er meget opmærksomme på tendensen uden for regionen, men samtidig sér det for vigtigt at have et personligt præg der er kendetegnende for deres vin.)

Overordnet set har besøget i Piemonte efterladt mig positiv omkring kvaliteten, men også positiv overfor fremtidens vin fra regionen. Der er absolut spændende tiltag i gære bl.a. med hensyn til at forbedre den i forvejen høje kvalitet. En producent har bl.a. i over 10 år studeret Dolcetto-druen, og udført undersøgelser frem imod den bedste dolcetto-klon, som giver det bedste udtryk for druen. Dette er da udviklende arbejde. Læs mere når indlægget om producenten ‘Einaudi’ kommer online.
Som rejsedestination er min mening klar: Gør det før end senere. Fra dag ét føler man sig hjemme i Piemonte, landet ’for foden af bjergene’. Stemningen, gæstfriheden og omgivelserne er med til at skabe en oplevelse, hvor sanserne er i ro og åbne til at kunne nyde den gode vin samt gastronomi, som Piemonte tilbyder.

I den kommende tid vil du løbende kunne læse om Winebooks rejse i Piemonte via blogindlæg fra hvert besøgte vinhus. Her kan du finde inspiration til din egen vinrejse i Piemonte og læse om de forskellige vinhuses koncepter – alt fra de industrielle vinhuse til de små familie-vinhuse vil blive beskrevet. Læs bl.a. om Winebooks besøg hos hos Poderi E Cantine Oddero, Sartirano, Giacomo Conterno, Marchesi di Gresy, GAJA, Tenuta Carretta, Poderi Einaudi, Revelli Eraldo. Du kan også finde anmeldelser af restaurantbesøg og de regionale Enoteca’s.

God læselyst og som altid: Er der spørgsmål eller rettelser/kommentarer til indlæggene er i mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til mail@winebook.dk (husk at du skal have en registreret profil og være logget ind for at kommentere)

Lidt fakta om druerne/vinene fra Piemonte

Mest anvendte druer:

  • Nebbiolo som bruges til Barolo omtales som ’vinens konge og kongers vin’. Men druen bruges også til en anden stor vin nemlig Barbaresco, som for mange altid har stået lidt i skyggen. Ikke desto mindre er det eksempelvis Barbarescoen, som GAJA er mest kendt for! Nebbiolo bruges ligeledes i mange store ’blandings-vine’ med andre druer, ofte med Barbera eller mere internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Nebbiolo er en vanskelig drue at mestre, med en meget tyk skal og et usædvanligt høj tannin-niveau. Men i de rette hænder opnås det at skabe nogle af klodens største vin samt mest holdbare.
  • Barbera-druen bruges til bl.a. Barbera d’Alba eller Barbera d’Asti  alt efter, hvor i regionen den er dyrket. Med Barbera får man en vin, som er mere åben i sin unge alder end eksempelvis vin af Nebbiolo-druen. Derfor drikkes den også ofte som hverdagsvin til maden. Det at den er meget rig på syre, mere end Nebbioloen, gør den meget velegnet som supplement til mad.
    Druen har en rig og markant frugt, og giver en kraftig frugtrig vin. Vin på Barbera-druen lagres oftest på Barriques, som er små franske egetræsfade, der tilfører vinen en blød afrundet sødlig tannin og kompensere for den fremtrædende syre. Dette giver i mange tilfælde en meget rund og drikkevenlig vin – hos nogle producenter endda en rigtig stor vin.
  • Dolcetto-druen, som hovedsageligt dyrkes i området omkring byen Dogliani i Piemonte, giver en lidt anderledes vin. Jeg vil beskrive vinene som’frugtbomber’, der oftest lagres på ståltanke. På den måde får man en vin med en meget markant og ren frugt. Dvs. At man undgår visse tilføjelser i smagen, såsom vanilie og bløde tanniner som opstår når vinen har lagret på barriques. Dolcetto fungerer også som en god mad- og hverdagsvin.
  • Af hvide druer i Piemonte kan nævnes druen Arneis, som er en lokal hvidvinsdrue der i de senere år har fået en større interesse blandt vinnydere, både inden og uden for Italien. Druen giver en fantastisk sprød og ren hvidvin, som er rig på noter af stenfrugter og en anelse mineraler. Alt i alt en dejlig sommervin. Druens svaghed er dog, at den ikke har den store holdbarhed, og oftest helst skal nydes samme sommer eller året efter. Men er det ikke også meningen med vinen? Chardonnay dyrkes også i større og større omfang med fin succes.

Billeder fra førstedagen i Piemonte
Winebook i Piemonte-2009 | Modne druer

Modne druer – næsten klar til høst, da vi ankom til Piemonte

Enoteca Regionale Piedmont

Enoteca Regionale – Her får man et stort indblik i historien bag Piemonte og vinene

Er kvaliteten i orden og druerne klar til høst?

Tja… Lige 2-3 uger endnu – så er de klar til høst 🙂

Lidt om historien

Dybdegående historisk indblik – fortalt af det historiske Enotec’s dygtige personale

En gammel vinpresse - brugt til at kvase druesaften ud af druerne

En flere hundrede år gammel vinpresse – til at mase saften ud af druerne

Lidt historie om den hvide trøffel fra Piemonte

Fortælling om den hvide trøffels historie. Årligt holdes der 2 store internationale
hvide trøffel-auktioner, én i Alba og én i en større by udenlands. En hvid trøffel på
lidt over 2 kg blev sidste år solgt til 2,7 mio. euro!!! Til New York som ‘trofæ’.

En video om det at finde de hvide trøfler

Video om det arbejde det er at finde de hvide trøfler

Sagnet siger, at et 'lyn-fra-oven' slog ned ved dette træ, og den første vide trøffel kom til Piemonte :)

Klædet her beskriver det ‘sagn’ om den hvide trøffels baggrund. ‘Sagnet’ siger at lynet
på billedet slog ned fra ‘oven’ under dette træ, og den første hvide trøffel kom til!

_MG_9520

Udstilling over vinene fra Piemonte

Udvalget i forretningen på Enoteca Regionale

Et ganske udenmærket udvalg i Enoteca Regionales vinbutik

_MG_9542

Introduktionssmagning til de Piemontesiske vin

Introduktionssmagning til vinene fra Piemonte. De var særligt interesserede i,
hvad jeg syntes om deres ‘Dolcetto’. Frugtrig og frisk vin. God til mad 🙂

God innovativ middag på LaLibera i Alba om aftenen

Aftenen sluttes af på LALIBERA – spændende innovativ restaurant i Alba, i selskab
med min kone som agerede fotograf på turen, og Marta Mancini fra Colline di Qualità
som var meget behjælpelig med planlægning af turen og hjælp undervejs.


'Value-for-Money' i Bourgogne?

2

En udbredt holdning blandt danskere har i mange år været, at man ikke kan få gode oplevelser med Bourgogne i hverdagen, da man som minimum skal over 300kr for flasken før man overhovedet kan være 'heldig'/dygtig at ramme en god flaske.

  • Er dette en rimeligt eller korrekt?
  • Eller skyldes det måske blot mangel på oplysning og det, at Bourgogne er et så komplekst og svært vinområde at blive klog på, at det er svært at vide hvad man skal gå efter for at finde de gode oplevelser?

Personligt er jeg af den overbevisning, at man sagtens kan finde ganske glimrende Bourgogner til mellem 100-200kr. Dette er ganske rigtigt ikke et prisleje den typiske dansker åbner flasker i til dagligt, men alligevel er det min påstand, at finder man god bourgogne i det prisleje, kan man godt kalde det 'value for money'. Hvorfor det? Fordi man i Bourgogne finder en vin med en elegance og friskhed i frugten som man sjældent møder andre steder. Og lagt sammen med at udbyttet for vinbønderne i dette område er så lavt, gør dette prisleje for vinene i Bourgogne for meget fair. For en god oplevelse naturligvis. >Tilbage til førstnævnte påstand – kan man finde gode oplevelser med bourgogne for under 300kr? Vi samlede et testpanel og testede 9 Bourgogner i prislejet 120kr til 239kr. En række danske vinhandlere stillede med deres bud på en 'value-for-money'-Bourgogne til testen – flaskerne blev smagt blindt, og herunder finder du oplysninger om de smagte vin samt den gennemsnitlige vurdering fra testpanelet. Testpanelet ser på flaskerne og tjekker noter efter blindsmagningen Gør dine egne konklussioner ud fra nedenstående noter, og kom meget gerne med din mening om emnet eller hvis du har noget at tilføje, anbefale eller byde ind med om 'value-for-money' i Bourgogne – som kom endelig med det i kommentar-feltet. Tak til Gunnar Madsen Vinhandel, Løgismose, Theis Vine, K·B Vin, Vignoble & Erik Sørensen Vin for at støtte dette projekt med at stille vin til testen.

Blindsmagningen (vurdering med 1-6 stjerner)

  1. Fredric Magnien | Gevrey Chambertin | 2005 · Sigurd Møller Vinhandel, ca. 150kr Rolig og elegant. Syren integreret. Virker en anelse flad i frugt, måske ikke helt åbnet op og klar endnu. Jeg fornemmede en meget solrig frugten, som mindede om en 2003-årgang ved blindsmagningen, men viste sig altså at være en 2005. Anelse kraftig. Lidt lakrids i baggrunden. Gennemsnitlig karakter: stjernestjerne
  2. Bouchard Pére & Fils | Beaune du Chateau 1cru | 2006 – Erik Sørensen Vin, 239kr Fin animalsk næse. Anelse jordbundspræg. Frisk i frugten og syren. Tydelige jordbær i frugten. Fine tanniner som går godt i spænd og harmoni med syren. Lidt ost/camenbert i næsen. Flot vin. Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  3. Albert Sounit | Cote Challonaise, Bourgogne Rouge | 2005 – Vignoble, 120kr stjernegodt køb til prisen! Moden frugt. Hindbær. Blommer. Lakrids. Røget duft i næsen. Anelse skarp i syren, lidt sprittet med gode svagt rensende tanniner. God til mad. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  4. Louis Jadot | Les Climats, Bourgogne Rouge | 2004 – Gunnar Madsen Vinhandel, 175kr Moden og sødlig Bourgogne. Kirsebær & rosin i frugten. Mørk. Kød i næsen. Hint af marzipan. Syren fraværende. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  5. Mestre Pére et Fils | Santenay Clos Faubard | 2002 – Løgismose, 193,50kr (ved 6 stk.) stjerneTestvinder Flot lys & ren/klar rød i farven. Animalsk i næsen, blomme, blåskimmelost og revet muskatnød! Masser af mørke bær. Fyldig i munden. Friskt syreattack og god rensende tannin. Lang i eftersmagen. Drik nu eller gem til senere. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne
  6. Dom. Pierre Damoy | Bourgogne Rouge | 2006 – Theis Vine, 199kr Mørk & ren i farven. Tydeligt fadpræg i næsen, vanilie, kirsebær, blomme og lakrids. Meget drikkevenlig. Ribera-saft på den gode måde. Svag syre. Lækker blød eftersmag. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjerne
  7. Domaine Maillard Pére & Fils | Chorey-Les-Beaune | 2005 – K·B Vin, 165kr stjerneudemærket køb til prisen! Grønne noter, kål, marzipan og lidt stald i næsen. Modne krisebær – men lidt svag i frugten. Blød og nem at drikke. Fine, svage tanniner i baggrunden. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  8. Jean-Michel Guillon | Gevrey-Chambertin | 2006 – Theis Vine, Tilbudspris: 199kr (349 normalpris) Udpræget egetræ og svovl i næsen, chokolade, røde bær, ribs, jordbær – frugten lidt i baggrunden. Vildskab i tanninerne, behagelig sødlig syre. Både god nu og til at gemme. Godt køb ved tilbudsprisen. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  9. Dom. Vincent Girardin | Santenay 1cru La Maladiere | 2005 – Systembolaget, 190kr. stjernegodt køb, hvis man bor i Sverige! Mørk i farve, næse og mund. Masser af frugt. Friskt bid fra syre og tannin. Harmonisk vin. Lidt lakrids i munden. Mørke krydrede toner. Fint fadpræg med sødlig vanilie i afslutningen. Engelsk lakrids i næsen. God drikkevenlig vin. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Konklussionen herfra er, at der findes absolut spændende og gode oplevelser med Bourgogne til rimelige penge. Brug ovenstående som en guide, eller gå som minimum væk fra superkarkederne og ud i special-forretningerne/vinhandlerne og køb dine Bourgogner, så er du allerede godt på vej mod en god oplevelse. Om Bourgogne er din smag er naturligvis et temperament spørgsmål – men ud fra en blindsmagning er vurderingen altså at kvaliteten er til stede – dermed er du nu forhåbentlig hjulpet lidt på vej mod en god Bourgogne til en god hverdags aften. 🙂


En aften med Kanonerne...

Det var Lordag d 8/8 og der var lagt op til en rigtig god aften i venners lag. Vi havde for laenge siden aftalt hvilke vin der skulle drikkes…  Jeg stillede med en Pingus 1998 og Ulrik stillede med en Far Niente,  Oakville, Napa Valley 2002.. Der var helt sikkert noget stort i vente..

Blev forventningerne indfriet? Det kommer vi tilbage til..

Da jeg aabnede min Pingus kl 16, blev jeg en smule nerv’s. Farven var en anelse brunlig, ikke lige just hvad man forventer af en kun 11 aar gammel kongevin, men duften var fantastisk saa jeg blev hurtigt mere rolig.

Ulriks Far Niente blev ligeledes aabnet kl 16 og dekanteret paa karaffel..

Vi startede det lille heat med Pingus..

Jeg serverede den ved 16 grader, og da vi startede synes Pingus ret lukket, ikke det store sus, men et godt bid af tanniner og syre i munden gav os håbet om at noget tid i glasset ville gøre underværker.. Men sikke en duft. Chokolade, kaffe og læder var meget gennemtrængende.. Efter at have kastet vinen rundt i glasset og i karaflen en halv times tid skete der virkelig noget.  Den stigende temperatur og iltningen havde virkelig gjort en forskel.. Duften var stadig himmelsk, og munden var nu efterladt med en fantastisk sødme og fylde… En virkelig kraftfuld vin, men det er nok ikke overraskende.. Et meget lækkert glas vin, men ville til enhver tid bytte lige over med 4 flasker flor de pingus 04.. Den står for mig stadig som noget af det ypperligste .. Men sjovt at prøve en ældre årgang fra Peter Sisseck. 92 p

Anden vin var så Far Niente, Oakville, Napa Valley Cabernet Sauvignon 2002

Dette var i sandhed fantastisk.. Genial næse af mørke bær, virkelig en frugtbombe.  Smagen var nøjagtig ligeså rund og fyldig som duften, perfekt afbalanceret syre, og en smag der hang fast i munden i noget der mindede om uendeligheder. Et helt outstanding glas vin, og ligeså kedeligt Cabernet KAN være, ligeså sindsygt lækkert var det her. Cabernet Sauvignon når det er bedst. En vin jeg ville give en arm og et ben for at drikke igen.. Helt klart aftenens bedste vin.. 97 p

..


Smagen af Portugal: En lille guide til Portugals bordvine

Forleden stod jeg i Superbest’ vinafdeling for at finde vin til en sammenkomst. Jeg henvendte mig til ekspedienten i vinsektionen for at høre om de havde vine fra Portugal? Efter en kort tavshed kom svaret prompte ”Nej, og det har noget at gøre med at Portugal ikke producere noget nævneværdigt hvor pris og kvalitet hænger sammen, ellers ville vi naturligvis have haft det”. Jeg vover postulatet at han tager fejl og derfor dette indlæg om landet med nogle af Europas ældste vinregioner.

Portugal

Sørgeligt nok er Portugals vinrenomme ofte belemret med den småbitre genkendelse af Netto’s ”Periquita” eller den rædselsfulde dråbeformede Mateus flaske – der står i øjenhøjde med supermarkedets papvine. Men med lidt nysgerrighed, og her kan jeg citere fra Robert Parkers nye guide winebuyers (7th edition)
”A little exploration here is well rewarded”, venter der her store overraskelser.

Noahs ark ladet med vin

Geografien og historien har efterladt Portugal i næsten total isolation fra resten af Verden. Med Atlanten mod vest, bjerge i nord og et vældigt Spanien i øst, har kun få druesorter og vine klaret rejsen ud fra den Ibiriske halvøs sydvestlige hjørne.
Men Portugals diverse topografi og ældgamle vintraditioner har efterladt en arv med en diversitet sjældent set i noget andet vinland. Da man opgjorde en botanisk fortegnelse over Portugals druevarianter i 1916 beskrev man over 900 forskellige druevarianter. Mange af disse sorter er ukendte, nærmest ubetydelige og kloner af hinanden, men blandt dem finder man op mod 22 endemiske (kun voksende i Portugal) vinsorter som er særligt spændende.

Borba

I gamle dage og bag etikken af Portugisisk vin

Portugals bordvine består ofte af et blend af mere eller mindre ukendte vinsorter. Historisk set skyldes det, at de lokale vinbønder ganske enkelt benyttede en stor variation af vinsorter. Begrundelsen var simpel; bukkede nogle under for årets vejrlig, ja så overlevede de andre mere robuste.

[Det store blend gav rustikke vine med uhøjtidelig charme]

Vinen havde ikke en større kommerciel værdi og årets høst blev indleveret til det lokale kooperativ, hvorefter man blev tildelt flasker fra årets høst. Det store blend gav rustikke vine med en uhøjtidelig charme.
Tankesættet er forståeligt men det stiller sig svært på det moderne marked. Men sætter man det til side giver historien en forklaring på hvorfor så mange store portugisiske bordvine i dag er fremkommet og forfinet igennem generationers erfaring med et blend af mange vinsorter. Det ses særligt i Douro regionen hvor man kan nyde fremragende bordvine produceret på ”The Big Five” portvins druer (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca.

Hvad er der sket?

Portugal har gennemført en række reformer som har bragt landet på linie med andre Europæiske vinlande. Den store udvikling kom dog med indgangen til EU i 1986 og med det cashflow som fulgte. Massive investeringer har fuldstændigt forandret vinindustrien i Portugal fra små diskrete vinbrug til top moderne vinproducenter og kooperativer. Vinproducenterne har genopdaget deres mange vinsorter (nogle har været næsten helt tabt) og kursen er nu sat mod det internationale marked.

Fra Quinta til Kult

Ansporet af mere lempelige statsregler og et større cashflow, løsrev flere vingårde (quinta’er) sig fra de mange kooperativer og en helt ny klasse af vinproducenter trådte ud af skyggen fra fortidens standardiserede og kedelige vinproduktion.

[Det er billigere i Danmark]

Men helt ud af skyggen er Portugal dog ikke nået endnu og selvom gode vine nu er tilgængelige, er efterspørgslen af Portugals bordvine i udlandet næsten lig nul. Det skaber et kæmpe pres på Portugals kultproducenter så som Barca Velha, Quinta do Vale Meão og Pêra-Manca, hvis vine er sindsoprivende dyre i Portugal, men hvis navne er stort set ukendte i her hjemme. Derfor vil man opleve af disse vine er billigere i Danmark og med fordel handles til gode priser (i forhold til i Portugal).

Hvad skal man prøve (NB priserne er toneangivende)

Vinho Verde (fra 40kr)
I Portugals nordligste hjørne findes vinregionen Minho (udtales Min-jo) hvor den lette friske Vinho verde produceres (den grønne vin). Det er den perfekte sommervin til terrassen eller en gang skaldyr. Vinen drikkes ung og nydes ofte samme år eller lige derefter. Der findes en række gode producenter, men de er svære at finde i Danmark. Lad derfor ikke en billig supermarkedsvin tegne billedet af Minho og dets Vinho verde.

Luís Pato (fra 100kr)
Når talen falder på Portugisiske vine, er det svært at komme uden om vinmageren Luís Pato. Han er kendt for at gå egne veje og Luís Pato er indbegrebet af Portugals diversitet og brug af egne oprindelige druer. I det indre centrale Portugal dyrkes den næsten umulige lille tykskallede Baga drue som giver taninholdige vine. Der er få vinmagere som mestre at få noget ud af denne drue, men her udvirker Luís Pato mindre mirakler på sine oldgamle vinstokke. Vinene kan for nogle virke krydret og rustikke, men bestemt herlige for dem der vil prøve noget nyt.

Esporão (Reserva fra 150kr)
Kæmpe Alentejo hus der både producerer vin til ingen penge, men også gode topvine som fås for overkommelige penge. Deres røde Esporão Reserva produceres primært på Trincadeira, Aragonez [Tempranillo], og noget Cabernet Sauvignon. Det er en krydret sag, men bestemt et fint køb.

Niepoort (fra ca 200kr)
Dirk Niepoort er Portugals store eksperimenteur og en af de store kræfter bag Portugals nye ansigt udadtil. Fra sine vinmarker i både Douro og det nordøstlige hjørne af Portugal, Trás-os-Montes, som er Douroflodens forlængelse af den spanske vinregion Ribera del Duero, produceres der fremragende vine. Med sit store materiale af forskellige druesorter hylder Dirk Niepoort sit store forbilleder i bl.a. smagen af Duorodalen, Bordeaux og Borgogne. Prøv først Dirks ”Redoma” og rækker pengepungen bør man også prøve ”Batuta” eller ”Charme”.

Quinta do Crasto (optil 200kr)
Igen befinder vi os i Douro regionen og Quinta do Crasto producerer deres bordvine på de gamle portvins druer, the big five: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca. Quinta  do Crasto producerer en række top vine fra enkelt marker, men et af de store og interessante gennembrud var deres Reserva vin som i 2005 blev ratet i WineSpectator som 4 bedste vin for 2008.

Cortes de Cima (mellem 100-400kr)
En dansker i Portugal. Cortes de Cima Reserva drives af danske Hans Christian og amerikanske Carrie Jørgensen, som i 1988 realiserede en drøm om at drive en stor vingård. På det 375 hektar store gods, blev der først produceret tomater og meloner, men siden er der plantet 50 hektar vin, hvor af en stor del udgøres af Syrah. Syrah er ikke oprindelig for Portugal, men introduktionen af netop denne drue i det varme Alentejo skulle vise sig at være et særdeles godt træk. Udover Syrah laves vinene bl.a. på Trincadeira, Castelão og Touriga Nacional. Der produceres 3 vine som bør nævnes her. Bordvinen Cortes de Cima og dens fornemme ”Reserva”, og ikke mindst ”Incognito” som laves på 100% Syrah. Da vinen først blev lanceret var Syrah druen naturligvis udenfor det portugisisk reglementet, og derfor fik flasken navnet ”Incognito”.

Quinta do Vale Meão (fra 400kr)
Quinta do Vale Meão er et af Portugals helt store stjerneskud og Vale Meão har været blandt de første til at udvikle Douro dalens nye bordvine. Siden 1950’erne blev vingården blandt andet leverandør til den mytologiske Barca Velha. I 90’erne skiftede Quinta do Vale Meão ejerskab og de gamle lagares (stenkar) som man brugte til vinproduktion i 70’erne blev restaureret og taget i brug igen, nu med moderne udstyr. Da 1999 årgangen første gang så dagens lys var en ny kultvin født.

Pere Manca
Pere Manca

Pêra-Manca og Cartuxa (fra 170 – 700kr)
I det centrale Alentejo og ved Evora’s gamle bymure ligger et gammelt kloster med der til hørende vingård. Det blev bygget i 1587, men grundet religiøse kontroverser blev vingarden privat eje i 1834. I 1963 overgik vingården til velgørenhedsfonden, Fundação Eugénio de Almeida, som i dag driver stedet. Fortidens religiøse islet er dog ikke helt væk og på flaskerne står der ”Deus labor et constantia” (lidt frit oversat…”Guds arbejde er permanent).
Her laves kultvinen Pêra-Manca som fortjener nogle liner her. Pêra-Manca var allerede et stort navn forinden vinlusens hærgen i 1871. Efterfølgende blev markerne skovet og vinen var tabt. Først i 1987 begyndte man igen at producere vinen og vinen laves nu kun i særdeles gode år. Første årgang udkom i 1990, og siden er det blevet til 91, 94, 95, 2003 og 2005.
Men man behøver ikke starte med at smage (og betale) for en af Portugals helt store vine. Samme producent laver anden vinen Cartuxa, som er væsentlig billigere men som står distancen – by far! Det er en rigtig god vin at starte med.

Barca Velha (fra 870kr mod uhyrlige priser)
Vinen over alle er Portugals første kultvin ”Barca Velha” (den gamle båd). Vinen er nærmest mytologisk og produceres på Douro’s portvinsdruer. Siden den blev til i 1952 har den kun været produceret i særligt gode år. Det er blevet til 15 årgange. Sidste årgang er 2000 som blev frigivet efter 8 års lagering. Vinen har netop skiftet ejerskab, og denne årgang er måske den sidste.
Bom proveito

Barca Velha
Barca Velha

___
Der findes naturligvis mange flere…..og er der nogen som har prøvet andre portugisiske vine eller vil dele andre meninger, indtryk da fat tastaturet og del jeres kommentarer her på WineBook.dk

Billeder:

udsigt ved alentejo
Udsigt ved Alentejo

Vinmarker ved Cartuxa
Vinmarker ved Cartuxa

Portvinsbåde i Porto
Portvinsbåde i PORTO

Portvinshuse i Porto
Portvinshuse i PORTO