Ny dansk guide om italiensk vin

Italiensk Vinguide er et nyt dansk projekt, der skal vokse med tiden. Allerede nu er det en solid online guide til støvlelandets vine.

www.italiensvinguide.dk

Alt om italiensk vin – samlet et sted
”Det er et temmelig ambitiøst projekt, vi har kastet os ud i. Italien står bag ca. 20% af verdens samlede vinproduktion, så der er rigeligt at tage fat på,” indrømmer Peter Hartig og Joel Grøndrup, der igennem længere tid har knoklet med deres vinprojekt.

Men nu er den nye online vinguide efter mange måneders, ja ligefrem års arbejde, gået i luften.

Den italienske vinguide tager afsæt i Italiens 20 regioner, hvorfra man kan klikke sig ned igennem et utal af vinzoner, underzoner og beskrivelser af rødvine, hvidvine, mousserende vine m.m. Beskrivelserne er korte og overskuelige, men der bliver også plads til aktuelle vinnyheder, historiske detaljer og kulturelle afstikkere undervejs.

Flere års arbejde bag
”Vinguiden var oprindeligt tænkt som et litterært projekt, som jeg gik i gang med for flere år tilbage. Men nu hvor flere og flere ting tilbydes på internettet, var det oplagt at ligge guiden online,” fortæller Peter Hartig, der allierede sig med Joel Grøndrup om at få den ambitiøse web-vinguide i luften.

Skal vokse med tiden

Allerede nu indeholder guiden mere end 550 internet-sider om støvlelandets skatkammer af vine, men guiden vil hele tiden vokse. På sigt vil samtlige vine blive beskrevet, sideløbende med at der kommer mange flere billeder og nye funktioner:
”Vi overvejer at tilbyde en spørge-service, hvor brugerne gratis kan stille os spørgsmål om italiensk vin. Svarene ligger vi så op på vinguiden, så flere kan få glæde af dem,” afslutter Joel Grøndrup, der har stået bag den tekniske side af vinguiden.

Besøg Italiensk Vinguide på www.italienskvinguide.dk


Ønologen fra Chr. Havn og kunsten at kopiere naturen

De færreste danskere ved, at der nord for København sidder en gruppe forskere og arbejder intenst på at afvriste smagshemmelighederne bag verdens mest prestigefulde vine. Et dansk biotekfirma er med i fonten i udviklingen af nye mikrobiologiske produkter til verdens vinproduktion, og deres opfindelser finder bl.a. vej til store vinhuse som fx. Errazuriz fra Chile.

Winebook, ved undertegnet, satte den franske marketingchef ved Chr. Hansen’s vinafdelingen, Laurent Hubert (34) i stævne på Nimb’s Vinkælder for at høre om deres forskning og syn på fremtidens vinproduktion. Det blev til en rig samtale om videnskabens fremskridt i vinens alkymi.

Laurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. HansenLaurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. Hansen

Tell me about your background?

I have a master of science and I hold the national diploma for oenologist from the French state. So I have both the two of them. A master of science in biology with focus on wine yard management and fermentation and this very specific diploma coming from faculty of pharmacy. That’s my background.

Tell me how did you end up in Denmark?

At the end of my master of science, I have been working in the wine industry in southern France, first in Languedoc in a very big and famous cooperative and then I’ve been working in Chateauneuf du Pape at the very prestigious place at the Chateau de Beaucastel, owned by the Perrin family.
Then I left the wine industry to enter the biotech industry for more than 7 years. And at the end of the trip within the biotech was in Denmark, where I arrived in July 2006, and since then I have been working for Chr. Hansen.

Explain where you work today and your role?

Today I work within Chr. Hansen, one of the most famous biotech companies within food ingredients, animal and human health ingredients. And my job is a very nice one. I am in charge of business development and marketing for the wine cultures department.

Viniflora
Viniflora (tv) er bakterier til malolaktiske gæring. Prelude (th) er en type vildgær som kan tilsættes sammen med alm. gær. Begge produkter er udviklet af Chr. Hansen.

A lot of Danes do not know that Chr. Hansen in Denmark has an impact of wine production. Tell us, what has Chr. Hansen developed for the wine industry?

Two very innovative concepts around the core business of Chr. Hansen, which is production of microorganisms. So basically we provide, to the wine industry, two different microorganisms – one is yeast’s for wine making, and the second is malolactic cultures (red: bakterier) that are used to manage the malolactic fermentation.

How do these products work – the yeasts and the malolactic bacteria?

The yeast is used by wine makers to manage the alcoholic fermentation, so you inoculate the yeast, which is a dry, kind of dry powder, into the grape juice and then the yeast will help the wine maker to manage the alcoholic fermentation and keep the potential coming from the grapes, through the grape juices.

And the malolactic cultures are a kind of frozen popcorn, which you also inoculate, but this time not in grape juices but in wine, which is a very tough environment for microorganisms. So it requires a very high knowledge within biotech to be able to produce this type of product. And you just have open this bag, pour the content into a tank, you wait for a few hours for the bacteria to “wake up”, and then the bacteria will manage the malolactic fermentation instead of spontaneous microorganisms.

And one of the basic things that we bring to the wine maker is that you just avoid spoilage with microorganisms. Instead you inoculate with something you know and you can manage your fermentation and keep the potential you had in your grapes. That’s basically the aim of using microorganisms coming from biotech companies, yeasts or bacteria in wine.

Prelude, Vildgær
“Prelude” – En vildgær udviklet til at øge duft- og smagskompleksiteten.

Most people do not know about the malolactic fermentation. Can you describe the change in taste by malolactic fermentation?

Malolaktisk gæring

Ønologer kan vælge en sekundær gæring, den malolaktiske gæring. Den foretages efter alkoholgæringen. Her nedbyrder bakterier vinens indhold af æblesyre til mælkesyre hvorved smagen gradvis ændres karakter mod nuancer af “flødeskum”, “smør” og “karamel”.
Det skønnes at 60-70% af rødvin og 10-15% af hvidvin undergår malolaktisk gæring.

 

You have basically two types of wines when it comes to malolactic fermentation. Wines going through malolactic fermentation, which is the case for 90% of the red wines, I would say, and wines not going through malolactic fermentation. It is the case for maybe 60-70% of the white wines.

What happens is that you convert a very important acid, which is malic acid (red. æblesyre), the same acid you find in apples. You also find it grapes. And this acid can be used by many different microorganisms.

And in order to get a rounder mouth feel we decrease the acidity of the wine and get more complex flavours. Most red winemakers perform malolactic fermentation, because it enables them to increase complexity of their wines. Especially when you mix the product, wine with barrels for instance, oak, which is extremely important for the final result you get in the bottle.

So basically the aim of malolactic fermentation is to stabilize the wine, avoid that microorganisms spoil the wine using malic acid as substrate. The other one is to get..(..)..clearly rounder mouth feel, softer palate, and very specific flavours that are coming from the malolactic fermentation. It is buttery, creamy, caramel flavours that you can only get when you do the malolactic fermentation.

 

 

Does this product “jump stages” in wine making – which would have occurred naturally?

You do not jump stages. It’s just that malolactic fermentation can occur in wines spontaneously. That’s how we discovered that malolactic fermentation is good for wines, long time ago. And then scientists have been looking at the process, in order to be able to understand, first what kind of species are really doing the malolactic fermentation, and what kinds of strains spoil the wine. Using the same substrate (red: æblesyre).

And then among the species, what types of strains are interesting for winemakers, and which types of strains that would never survive in a wine, which is a harsh environment for microorganisms.

So basically today, through Chr. Hansen products, or other products on the market, you use the knowledge coming from science in order to manage correctly fermentation in the wine process.

And as fermentation is key in winemaking, because basically you have a grape juices in the beginning full of sugar, perfect environment for many bad things, and you want to stabilize the grape juice into wine, which is not the final stage of a wine. Normally you would go from a grape juice to vinegar as the last step, if you let Mother Nature work. Wine is just an intermediary state. You just try to force nature to stay at as long as possible. And we all know that wine evolves during time, and they all mature to something that is very close to vinegar at the end of their life. And by managing the fermentation correctly, the alcoholic fermentation with yeast and the malolactic fermentation with bacteria, you just try to protect the wine for the longest time possible.

This sounds like an interesting product. How widely is it used in the world?

Globally, if you take the 250 million hectolitres wine produces pr year, you have, ..()..best estimate is 60 and 70% of these wines are inoculated with yeasts coming from private companies like Chr. Hansen, and around 10-15% of the wines are inoculated with bacteria coming from all companies.

So (wine) science started in the beginning of the 70’ties to work intensely on the alcoholic fermentation through yeasts. So after 3 decades you have 60-70% of the wines inoculated with commercial products for wine makers to manage this primary process, which is so important to get the right wine in the end.

And since the beginning of the 90’ties, you have a lot of work coming form other scientists on bacteria’s this time, that have developed this type of concept like the Viniflora coming from Chr. Hansen. Here we only have 2 decades of work regarding bacteria and malolactic fermentation management, and as a result its only 10 to 15% of the wines today that are inoculated with bacteria. But we think the development will be the same as for yeasts.
So in 20 years from now, around 50-60% of the wines will be inoculated with bacteria also. It is already the case in the very advanced market, like Germany, Austria, USA, and Australia where the rate of inoculation with bacteria has already reached the 25-35% of the wines produced in these areas.

Will all modern wines in the future be produced with use of commercial microorganisms?

Let’s say whatever the style, terroir-style or the classical European way of thinking wines, especially in countries like Germany, France, Spain, Portugal for instance…()..or the new type where you are much closer to the grape variety, where there is a specific concept about creating a market around the wines. We have winemakers using all products in both categories. Some of the best Bordeaux in the world are produced with products coming from Denmark, like this product ”Viniflora”.

..()..Most of the wine makers today are really interested in managing the fermentation using commercial microorganisms. Otherwise they take very big risks of deviation with microorganisms being able to spoil the wine. And when you produce bottles 100-150 Euros pr unit, you cannot afford to spoil the wine, especially if you have international recognition every year. You have to provide a certain standard of quality, and this is a very good tool to reach the potential that exists in the grapes, depending the vintage obviously.

Some may think that the charm or local feel could be lost – when science is taking over. What would you say to them?

I would say yes and no. Science helped humanity for centuries to understand what is happening. You still have a choice to use or not use the products. And the most important thing when you produce the wine, it is not the final yeast or bacteria you are using, it is the grapes. It is the quality of the grapes and where they come from. The grape material makes up 95% of the quality of the wine.

We have had a strong debate on using microorganisms to manage the two fermentations. Obviously the debate is still going on. I, however, cannot see any fear, because you still have the freedom to select, if you want to use a yeast or not, bacteria or not. That is the first elements. Then among the yeasts you have a huge amounts of choices and similar with the bacteria. So the choice is there.  The third point is, that IF with a special bacteria and special yeast, it was possible to make a bottle of Romanee Conti or a bottle of Petrus – then we would be in a very tough situation because we could complete change the nature of your wine. But this will never be the case.

So in your opinion, these products cannot change the ”soul” of the wine?

No, I don’t think you can change the soul of the wine. You can just secure with microorganisms that you will reach the full potential that you had in the beginning with your grapes. Wine production is agriculture. Once you cut the grapes, you have the best potential. From here it is in the hands of the winemakers to secure that they keep the freshness, potential and quality.

You can decrease it, but you cannot improve above the level you had from the moment of harvest. And that is something very important to understand within the wine industry. If you have a very high yield lets say with a merlot, the highest yield possible with Merlot, you can not reach the same quality, as people who has decided to have very low yield in their wine yards to get the best grapes, the best quality of grapes, and even if you use the same yeasts and the same bacteria than them, the two wines will be completely different in the end.

What is your opinion on natural wine? – The movement of biodynamic wines and the concept of wine being a natural product?

Torulaspora
Torulaspora, en encellet vildgærtype som kan tilsættes i gæringen.

First of all – and it is two different topics in the same question. Natural wines refer to something that does not really exist, because the next step for a grape juices is vinegar. And normally in 2-3 days this process sets in, if the winemaker does not work on the grape juice very quickly, especially with white wines, it happens within a few minutes after harvest and crushing of the grapes. The potential goes down.
For me, if you take in consideration that human activities are necessary in order to get a final product, you call wine, then there is no naturality.

You cannot call wine a natural product. I know it’s quite shocking, but it is just that there is the dream part what is really a wine, and then the reality of what it is. And it’s just a matter of Nature, clearly.

The wine is just a state for a grape juice, between the initial grape juice and vinegar. And if you can keep a wine in a bottle for a century, it is just because man has a he knowledge coming from scientists. And they have been able to use it the right way. So what we say normally is that wine is “not-a-natural-product” it is a “cultural-product”. It is the result of culture, knowledge, and handcraft. You absolutely need human interaction in order to reach the final product you want. So that is the first point for us. There is no natural wine. It is not something you can claim.

The second point about biodynamic wine and the work done both in the vineyard and in the cellar is something completely different. Because what we think today specially being a biotech company..( ).. that it is very important to have people claiming that nature and biodiversity is extremely important. We are a very good example of that. By increasing the knowledge, science and question to each other in the scientific community but also with end users as wine makers, you can increase the knowledge, and you can obviously also increase the diversity you propose to wine makers. And that is really what the mission is for a company like us. To identify the best species of yeast and bacteria and the best strain to help wine makers achieve their aim, keep the potential of the grape they had in the beginning. 

And for instance, Prelude is exactly the missing link what biodynamic producers would claim, and what biotech company like us can do. During more than 35 years now the main theme was the use of Saccharomyces cervisae during the alcoholic fermentation as the yeast to manage the alcoholic fermentation. Because it is the main species you can find in grape juice when analysing what is happening (red: i gæringen). And when you want to manage the fermentation from sugar to alcohol, the main species you fin in the end is Saccharomyces cervisae. The yeast we know to produce bread, beer and wine. It is a very broad and holistic strain. A very useful tool for us to produce food. The work started in the 70’ties,..()..and more products have reached the market to help wine makers manage the alcoholic fermentation. And at the end of the 90ties, people at Chr. Hansen had been thinking..()..there is not only Saccharomyces cervisae when you look at the spontaneous flora. You have a lot of other species. And among these species, some are good for the wine, and some quite bad for the final quality of the wine. (..). A lot of very interesting species has been identified. “Prelude” is one of them

(..)..So the aim is to say Saccharomyces cervisae is interesting but aside of that, you also have a lot of other interesting things (red: mikrobiologiske arter) coming from spontaneous fermentation.

For instance 50% of the wines from Burgundy are produced with spontaneous fermentation. They don’t use commercial products. But we found that the reason that the complexity there is so high is that you find wild species in the fermentation. And we have been able to select, develop and produce the strain to propose the final product for the market. So today you can manage your alcoholic fermentation not only with one species as Saccharomyces but you can also add this one, which is a Torulaspora, a completely different yeast species and you will increase the complexity of you wine in the alcoholic fermentation of your wine. And by this we have the missing link between people claiming that biodiversity is more important than anything else.

In short would this be what some wine labels claim is “wild ferment”?

Errazuriz
Pinot Noir fra Errazuriz er et eksempel på vin fremstillet med vildgær.

Exactly. Wild ferment, being in marketing and business, my target (red: before) was Chilean wines coming from a very renown company Errazuriz.

They have a broad range of products, and among them you have 2 or 3 wines, white and reds, that are called “wild ferment”.  There is a Pinot noir and a Chardonney of “wild ferment” for instance. It means that the winemaker has decided to take a very big risk during the alcoholic fermentation, and let nature do the work without any intervention with yeast products. It is very interesting but risky.

But the aim for me and all the people around me in research and development, is that we know that Saccharomyces is the main species in the end, but there is obviously something more complex in this wild ferment, and we would like to find the right species in the blend, but avoiding all the risk the wine maker would take. And we found this product.

Is there not more to winemaking than commercial developed ingredients?

We are sure that we have additional steps to do in order to reach the perfect complexity of nature and removing all the risks for winemakers. So Prelude for instance is always used with Saccharomyces cervisae so you use two yeasts instead of one, in the past. By using two yeasts you are much more closer to what is really a wine fermentation. And you increase the complexity. We have demonstrated this by wine tasting’s in the end, between spontaneous, pure Saccharomyces, and Saccharomyces with Prelude. We know that 3, 4 or 5 other species are interesting. They will bring a few, 1 or 2 or 5 % complexity that are missing today potentially. And the focus today is obviously to work on other species of interest.

We want to work on more complexity and increase the toolbox to offer to wine makers. Some for instance, want a very simple wine, where they only use one Saccharomyces cervisae, while some others would love to be able to increase the numbers of yeasts they will use to produce the wine. That’s basically the answer.

Do you see a difference in how public see grape varieties as something natural and then wine-tech as something unnatural?

It seems that today the public considers grape varieties and vineyard management is something completely natural while selecting the perfect yeast and the perfect bacteria to produce a specific wine is something unnatural. There is some kind of a discrepancy when we talk to a very large audience. It is a very strange feed back, because when we look at the history, obviously today to have a Vermentino or a Pinot noir grape in the vineyards, it means that a lot of work has been done since 2000, 3000 or 4000 years now, to arrive to the small bonsais or trees that you find in the vineyards.

Gamle vinstokke i Europa
Gamle vinstokke i Europa

On the other side, yeast and bacteria which is microflora and microorganisms on a very small scale. And it seems that the more you explore here, the higher is the level of fear you create in public about the fact that you are doing breeding and selection. So what is doable and accepted at the macro scale is not possible at the micro scale today. But in one century from now it will be something completely common. And you only have to remember that Pasteur and other guys around at the end of the 19th century which is quite close to now, while breeding for crops for instance started with the Greeks and maybe even before. So it is a time scale, what is freighted now may not be freighting in a century from now.

Okay to end up what is your favourite wine?

Tough question. I am not sure if you can really answer what’s my favourite wine, but I would go to the northern valley of Rhone. And I would certainly pick up a few red and white Hermitage for the complexity of what you find in the bottle and that would be my best answer.

Indlægget ovenfor er et uddrag af en samtale. Eventuelle spørgsmål fra Winebooks læsere vil blive besvaret af Laurent. Stil jeres spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Husk du skal have en profil og være logget ind for, at kunne kommentere artikler her på Winebook.dk

Links: Chr. Hansen
 


Dengang den hvide Rioja forsvandt

Indlægget her er en blanding af en boganmeldelse og et tankestrejf om moderne vinproduktion og markedsstyring.  For nyligt læste jeg Alice Feiring’s (AF) ”The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization”. 

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from ParkerizationBogen er en kærlighedserklæring til verdens ”gamle” vine og en udbasuneret  krigserklæring til Robert Parker (RP), som i AF’s optik er den største trussel mod de gamle vindyder, der med sin massive indflydelse hærger verdens vinmarker og med en ødelæggelse som vinlusen for 140år siden. Så er det sat på plads.
Bogens præmis er, at RP’s verdensomspændende enevælde skaber en homogenisering af klodens vine, som (ifølge AF) udskygger de personlige egnsudtryk med det traditionelle, kantede, rustikke og uslebne.

Bogen indeholder desværre en hel del trivielle passager om hendes eget rodet kærlighedsliv som er temmelig uvæsentligt, og jeg antager AF blander sit eget privatliv ind i fortællingen for at gøre hendes mission endnu mere personligt (et slags greb på bogen). Jeg vil ikke bruge spalteplads på det område men i stedet rette fokus på et par nedslagspunkter i bogen som er værd at spekulere lidt over.

Pimp my wine
I de første kapitler gøres der rede for, at der i dag foregår en hel del fishy-bussiness i ønologens baglokale, som forbrugeren, desværre, får uendeligt lidt information om. Som AF påpeger kan vinfremstilling, lidt kategorisk, gøres på to måder:Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Første scenarie: Denne vin er fremstillet v.h.a. ”tilpasset alkoholprocent ved reverse osmose og afrundet med mikroiltning”. ”Ingredienser: Vand, alkohol, druer, kastanjetannin, eg-ekstrakt, ege støv, genmodificeret gær, urea, enzymer, druemost, tartaric acid (red: vinsyre), bentonite (red: bundfælder) og velcorin (red: mikroorganisme antagonist) og sulfitter”.

Det andet og mere autentiske scenarie kunne læse: ”Druer tilsat minimum af sulfitter (100 ppm eller lavere)”.

Det er indlysende at enhver snak om terroir i det første scenarie forekommer abstrakt her. Da jeg læste passagerne fik det mig til at tænke på mit møde med Eben Sadie (Sydafrikansk ønolog), som  ”….At lave en 100 point vin er ikke svært – det er jeg uddannet til. Det svære er at afspejle et genkendeligt terroir”.

Det leder til en tanke om der eksisterer en konflikt mellem det traditionelle og regionale produkt som genspejler området og den moderne teknik?

Skulle verdens vine udtrykke sig som vort sprog, mener AF at mange gamle stolte vinregioner er ved at tabe deres accent i moderne teknologi og hast for at møde kriteriernes opmærksomhed. 

Oplyst enevælde..
Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from ParkerizationDet er, måske, for de fleste oplyste vinkendere ikke nogen overraskende nyhed at videnskaben er rykket ind ønologens baglokaler for pimpe vinen op. Enten for at få den til at udtrykke sig – eller for at skære et hjørne og ramme anerkendte kritikeres smag.
I sidste tilfælde synes vinmarkedet netop at være underkastet vinkritikernes  enevælder. Og det er jo besnærende at spørge sig selv, hvor ofte man selv har ladet vinkritikernes pointsystem været det styrende argument forud for et køb. Hvis man udelukkende køber efter tilbud som ”RP90..+”, ja så har AF en pointe.

I skyggen af kritikernes blade
Men vores eget danske vinmarked har naturligvis også sine flaskehalse, idet at man skal lede længe efter de autentiske vine. Disse vine synes at leve et liv i skyggesiden af pointsystemer og moderne markedsføring, og sælger kun i små mængder til en lille målgruppe. Og det er en skam!

I de sidste kapitler beskriver AF sine memorable ekspeditioner til de Europæriske vinregioner, hun stadig mener holder traditionerne i hævd og dermed har noget at byde på (men som sjældent ses på hylderne). Her kommer man bl.a. til de bedste huse i Rioja, hvor hun opsøger den hvide Rioja (produceret på bl.a. Malvasia) men også afstikkere til Champagne, Piemonte, Bourgogne og naturligvis Loire. Alle får et kapitel hver. 

Til sidst tilbage til bogen. Er den værd at læse? Tja det er en feministisk ”Sideways”, og for den nysgerrige vinentusiast finder man hist og her oplysninger på spændende autentiske vine, producenter og anektdoter som ikke står i ethvert typisk vinopslag m.m. Den beretter nostalgisk om slagsiden af den modernistiske vinproduktion, der har sat de gamle dyder på porten, og med ny teknologi og ”100points-konsulenter”, får vingården til at køre rundt.

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Fremtidens vinhylder
Personligt synes jeg at der er lys forude, og der i dag blæser nye vinde over markedet. Med bl.a. festivalen La Renaissance des Appellations – Return to Terroir, ført an ildsjælen Nicolas Joly, bliver de gamle dyder støvet af. Nye (biodynamiske) vingårde dukker op overalt som producerer vin på gamle druer og dyder. De synes ikke alle at opsøge vinkritikernes spalteplads med samme iver som mange moderne producenter. Desværre fylder de endnu ikke meget på de danske hylder, men overlever de, bliver der plads til den bredde og variation som AF savner så meget.  
Udover det vokser nye kommunikationsformer med blogs som winebook hvor forbrugerne kan tage bladet fra munden, tale 1-1 med egne erfaringer udenom annoncepolitik eller kritikere.

Jeg fristes her til slut og spørger ud i plenum, hvad I mener om den moderne markedsstyring. Er den ensrettende eller tillader den diversitet?

Links:
Alice Feirings blog
http://www.alicefeiring.com/

 


København får ny Michelin-stjerne

Idag har Michelin offentliggjort, hvilke restauranter der får den eftertragtede plads i 'Guide Michelin', og på trods af en enkelt nyhed er det status quo i København. Dermed er København fortsat den by i Norden med flest stjerne-restauranter, nemlig 12 styk.

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin

Den nye stjerne-restaurant i København er Restaurant AOC – Aarø & Co. AOC har været meget anmelderrost og var op til offentliggørelsen et godt bud på en ny stjerne til København.
Køkkenteamet, Ronny Emborg (tidligere El Bulli, Mugaritz og Geranium) og Michael Munk (tidligere restaurant MR) samt indehaver og sommelier Christian Aarø, glæder sig naturligvis over tildelingen af stjernen – som da også bliver fejret med at poppe nogle propper – men maner samtidig til besindighed og fokus fremadrettet.

"Først skal vi lige sluge denne her nyhed, som jo selvfølgelig er kæmpe stort. En stjerne havde vi ikke regnet med, – men en 'Rising-star' havde vi da håbet på. Nu fortsætter vi bare i samme spor – stjernen skal vi selvfølgelig beholde til næste år!" – sagde Christian Aarø, da vi kontaktede ham for at ønske tillykke med stjernen.

NOMA er fortsat eneste restaurant med 2 stjerner, og ingen restauranter har fået tildelt en 'Rising Star', der indikerer, at de står til en stjerne ved næste offentliggørelse.

Derudover kan nævnes, at Kødbyens Fiskebar er kommet på Bib Gourmand-listen, som gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

Liste over Københavns 12 stjerner:

    •    Noma – to stjerner
    •    Aoc – en ny stjerne
    •    Herman i Nimb – en stjerne
    •    Kokkeriet – en stjerne
    •    Paustian v. Bo Bech- en stjerne
    •    Era Ora – en stjerne
    •    Formel B – en stjerne
    •    Kiin Kiin – en stjerne
    •    Kong Hans' Kælder – en stjerne
    •    MR – en stjerne
    •    Søllerød Kro – en stjerne
    •    The Paul – en stjerne

Hvis du kan bidrage med oplevelser, gode som dårlige, fra nogle af ovenstående stjernerestauranter, så del dem gerne i kommentarfeltet.

Velbekomme 🙂

(Billederne er med tilladelse venligst udlånt fra Restaurant AOC's hjemmeside)

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin


Château Latour à Pomerol

Latour, Bordeaux: Her på Winebook har vi flere gange været omkring vinene fra Bordeaux. Og nogenlunde lige så mange gange har vi været bjergtaget af hvor flotte vinene fra området har været – specielt dem fra 1855-klassifikationen og specielt når de har fået minimum 15 år til at hvile i kældrene efter frigivelse.

Latour á Pomerol

Denne gang vil vi endnu engang stille skarpt på Bordeaux, men vil holde os i Pomerol, på højrebreden, og stille fokus på nogle årgange der ikke kun lige berører 15 års mærket. Vi tager nemlig et kig på Château Latour à Pomerol i nyere årgange.

Chateau Latour à Pomerol er mest kendt for årgang 1961, der er en legende og kendt som en af de største vine der nogensinde er lavet. Efter årgang 1961 har der imidlertid ikke været en årgang der har bragt slottet forrest i Pomerol, men vinen er stadigvæk kendt som en af de største på
højrebredden.
Chateau Latour à Pomerol er ikke ulig de fleste andre producenter i Pomerol meget mindre end gennemsnittet på venstrebredden. F.eks. har
Chateau Latour næsten 80 hektar vinmark mod Latour à Pomerols blot 8 hektar – altså kun en tiendedel. Ligeledes laves der ca. 30.000 flasker,
det samme som Pétrus. Dette er nok en af de primære grunde til at Latour à Pomerol flaskerne er så forholdsvis sjældne. En anden grund er måske
sammenhængen til Pomerols ubestridt nummer 1, Pétrus, da begge vine laves under Christian Moueix (Ets. J-P Moueix).

Latour à Pomerol har 90% Merlot og 10% Cabernet Franc i markerne. Hvilket typisk opleves ved en saftig frugt og tidligt tilgængelig vin. Det betyder dog ikke at holdbarheden ikke er til stede, for selvom de hurtigere lukker op for trøfler og sød tobak, kommer der ofte endnu flere nuancer på med yderligere lagring. For en god årgang vil jeg mener at de typisk kan udvikle sig positivt i 15 år for derefter at holder yderligere 15.

2004 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med lilla kant. Fede solbær, glycerin og trøfler på næsen. Fyldig i munden med solbær først, den udvider sig og leverer en hel del
mørk chokolade på mellemsmagen. Noget glycerin, skosværte og bitterhed til slut. Fin længde med pæne, velintegrerede tanniner, men jeg mangler noget kompleksitet.
(90 point)

2002 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en murstens rød nuance. Temmelig udviklet aroma af kirsebær, trøfler, tobak, svesker og lidt nyslået græs. Smagen har nogle
fede kirsebær og blommer først med god koncentration og intensitet. Nogle svesker, våd jord og rust på mellemsmag og slutning.
(89 point)

2001 Château Latour à Pomerol
Mørkerød midte med en mørk teglrød nuance i kanten. Perfekt modne næse med jord, kælder, saftige solbær, svesker, søde trøfler og ost. I smagen er der en lignende sød frugt med saftige solbær og blommer, med god intensitet og strækker sig hele vejen fra start til slut. Meget lækker
mellemsmag og slutning med sød tobak, trøfler og cigaræske. Den har stadigvæk frisk syre og livlig garvesyre. Meget dejlig og perfekt afbalanceret.
(92 point)

2000 Château Latour à Pomerol
Mørkerød farve og stadig med en lilla kant. Lækre aromaer af solbær, brændt jord og jern i en varm, sød og indbydende blanding. God
koncentration i smagen med fyldig, sød og saftig frugt. Til slut har den noter af mørk lakrids, cigaræske, jern og marcipan. Meget ren og raffineret, i superb balance, hvor frugten strækker sig over den lange eftersmag. Virker rigtig godt lavet, næsten poleret med blød tekstur, men man kan mærke den kraftfulde syre rygrad lurer nedenunder.
(94 point)

1998 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en lidt orange kant. Næsen har en hel del landligt præg, bondegård, bonderoser, svesker, trøffel og cedertræ. Den har
stadigvæk masser af primær frugt i smagen, med noter af røde kirsebær og svesker virker den meget elegant og nuanceret, men på samme tid saftigt. På mellemsmagen og slutningen har den noter af svesker, tobak, trøffel, møddingen, kompost og masser af charme. Virkelig stor længde. Super smuk og ren, og samtidig meget forførende med sin lækre aroma og smag.
(95 point)

1995 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en brun kant. Domineret af rustikke, tertiære noter ledsaget af røde kirsebær, blommer, roser og bondegård på næsen. Stadig
ret god frugt i smagen med røde kirsebær og godt nuanceret over mellemsmag og slutning med svesker, jord, møddingen og skosværte. Meget rustikt udseende med en god portion syre og lidt ru i kanten.
(91 point)

Til slut havde vi en ekstra vin med for at have en reference til resten af Pomerol. Vinen var en Château La Fleur-Pétrus. Der ligesom Latour à Pomerol laves af Moueix familien og må siges at være på niveau med denne, hvis ikke lidt bedre.

1995 Château La Fleur-Petrus
Medium rød farve med en orange kant. Spændende modne aromaer af svesker, bondegård, møddingen, vanilje og trøfler. I smagen er den meget klare og renere med intens rød frugt og søde svesker. Masser af nuancer på mellemsmag og slutning som vanilje, cedertræ, trøfler og tobak. Det bedste er dog den upåklagelige balance, som gør denne vin, på en gang forførende, fløjlsblød og dansende i munden med en livlig syre.
(94 point)

En spændende smagning, der viste noget om hvor lækre højrebreds Bordeaux kan være tidligt i deres liv, samtidig med at de giver store oplevelser.
Ligeledes fik jeg fornyet mit håb i årgang 2001, der lader til at være bedre end først forventet. De bedste flasker var dog 1998 og 2000, der viser hvor fantastiske disse årgange er.

/Terkel


Vinoplevelser: Gemmer du også flasken?

Her er et billede af en stor vin-oplevelse/minde jeg har haft og har prøvet at klinge fast til ved at gemme flasken.. og faktisk virker det.

IMG_6963

Når jeg er i "kælderen"… går jeg i kælderen og ser jeg på mine minder/ flasker og bliver ført tilbage til "de gode gamle dage", da drengene var samlet og vinen var i centrum.

Det gør mig så glad!!…  Det ender som regel med at der ryger en flaske eller to med op til konen, bare for fredens skyld, og det kan også give nogle gode minder!

Vi har sikkert alle nogle minder med vinøse oplevelser der er for gode til at glemme.

Har du et par dejlige minder/billeder du næsten ikke kan holde for dig selv, så lad mig høre og se?.

Gode historier er der for lidt af for tiden !

Casper


Brunello 2004 | Stor årgang i Montalcino!

Brunello 2004: Montalcino er ophavsstedet for en af Italiens største vine – Brunello. Brunello er også centrum i den omstridte Brunello-skandale, hvor flere vinproducenter i regionen stod tiltalt for at have brugt andre druer i deres Brunello end sangiovese. En skandale der så småt er ved at synge på sidste vers og de fleste producenter har klaret frisag. Når det ikke var for den slags bump på vejen, har Brunello et rigtig godt ry, som i mange år har sikret dem stor berømmelse i vinverdenen og tilsvarende gode priser for deres vine.

Brunello di Montalcino 2004 tasting

Jeg er med i en vinklub, hvor meningerne og smagspræferencerne er tilstrækkeligt forskellige til at vi får hyppige og gode diskussioner. En ting er hele vinklubben dog enige om – at der kommer vin af høj kvalitet fra Montalcino. Derfor er den årlige smagning med vine fra Toskana et større tilløbsstykke, ofte domineret af Brunello. I år skulle smagningens tema således udelukkende bestå af Brunello 2004. Med dette tema var banen kridtet op til en spændende smagning, med fantastiske vine – og rigeligt med diskussion. For er der en ting der er sikkert, så er det at holdningerne til traditionel og moderne Brunello er vidt forskellig i dette forum.

Årgang 2004 var allerede før vores smagning udråbt til en fænomenal årgang i Toscana. Det var blandt andet derfor at vi valgte at fokusere en smagning på denne årgang i Montalcino. Så den første tese der blev afprøvet på smagningen var årgangens generelle kvaliteter, her var der efter smagningen ingen diskussion: Årgangen er fantastisk for Brunello. Vinene havde generelt stor struktur, livlig syre og rigeligt med frugt og krop. Frugten er lækker, indbydende og saftig med mørke modne kirsebær og blommer. Den gode syre og tannin skaber knivskarpe balancer i vinene og løfter forventningerne omkring et stort udviklings potentiale.

En anden tese vi skulle have afprøvet ved smagningen var forskellen mellem vine fra marker i den henholdsvis nordlige og sydlige del af Montalcino. Grunden til denne tese var at de sydlige marker i 2004 skulle have haft en bedre årgang end de nordlige. Værterne havde derfor valgt at serveringsrækkefølgen var tilrettelagt således at vi smagt de sydlige vine først og efterfølgende de nordlige. En tese jeg ikke synes vores smagning kunne eftervise, faktisk fandt jeg smagningens bedste vine blandt dem der kommer fra nordlige marker. Derudover kan jeg når jeg sammenligner med andre årgange af samme vine ikke gennemskue at årgangen var mærkbart bedre for syd end nord.

Noterne fra smagningen:

Første sæt (sydlige marker)

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Sesti (Castello di Argiano) Brunello di Montalcino
Klar medium mørk rød farve. Lækker givende duft med fede, modne sorte kirsebær, blommer og lakrids. Smagende er tilsvarende lækker og saftig med dejlige sorte kirsebær og fedmefulde blommer. På mellemsmagen og slutning kommer der ligeledes en del lakrids og sød tobak. Den sødmefulde frugt har godt ved, men der er også en god kraftfuld syrerige rygrad.
93 point

2004 Tenute Loacker Brunello di Montalcino Corte Pavone
Mørk rød farve med blålig kant. Lidt hård, tung og koncentreret i næsen med fuldmodne kirsebær, blåbær og blommer. Smagen er ligeledes tung og koncentreret med tætte bær nuancer og stor krop. Den slipper ikke mange nuancer fri og levere en kraftfuld tannindrevet slutning.
89 point

2004 Il Poggione (Proprietá Franceschi) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Let i duften, der starter med nogle nuancer af surmælk og acetone, efter lidt tid med luft samler den sig mere og finder nogle frisk røde bær og tørrede bonderoser frem. I smagen er oplevelsen ligeledes en smule usammenhængende først, men ligesom duften kommer den bedre efter det med lidt luft. Til slut var der sorte og rød kirsebær med en del bitter kirsebærsten og mørk chokolade på mellemsmagen og slutningen. Kraftfuld og frisk syre giver rigtig god balance.
92 point

2004 Fattoria di Sant'Angelo (Lisini) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Røde, rustikke nuancer i duften af ribs, røde kirsebær, tomat, urter og støvet grusvej. Smagen er mere af samme skuffe, først domineret af primær frugt, ribs, jordbær og rød kirsebær, men på slutningen mere urter og grønlig. Den faldt godt i tråd med årgangens saftige, men syrerige stil, alligevel fremstod den atypisk i forhold til de andre ved at være mere rød i stilen.
92 point

Konklusion på første sæt
Ved afsløringen var jeg meget overrasket over Il Poggione og Lisini – begge vine jeg havde forventet en del mere af. Jeg har tidligere i år drukket Il Poggione 2004 og Lisini i et par andre årgange, men her fremstod de begge lidt mærkeligt. Det var min klare oplevelse at Il Poggione grundet dekanteringen var gået ind i en lidt lukket periode, mens jeg ikke har et gæt på hvorfor Lisini opførte sig som den gjorde. Mit bud er at gemme begge vine i nogle år før man giver sig i kast med dem. Sesti var til gengæld en af de bedste Sesti jeg har smagt. Den holder sin stil, men løftes helt klart af årgangens kvaliteter. Meget drikkevenlig nu, men der er ingen grund til at skynde sig.

Anden sæt (sydlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Ciacci Piccolomini d'Aragona Brunello di Montalcino Vigna di Pianrosso
Medium mørk rød farve. Meget potent, koncentreret duft med næsten julenuancer som tæt kirsebærsovs, krydderier og tørrede blomster. Smagen har sammen sødmefulde kirsebærsovsfrugt, tæt og koncentreret, der underbygges af mørk, bitter chokolade på mellemsmag og slutning. Tyngden og koncentration løftes rigtig godt af en meget kraftfuld syre og tannin, der næste giver et lidt støvet udtryk til slut i smagen.
93 point

2004 Fattoria Poggio di Sotto Brunello di Montalcino
Lys, klar rød farve. En dekadent duft med smattede røde bær, samt lidt lakrids og afløb. I smagen er den lækker og saftig, næsten poleret, med primær rød frugt og lidt bolsje nuance. Glider nemt ned, men jeg savner finesse, kompleksitet og mere intensitet.
91 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova
Mørk rød farve. Potent duft af mørke bær, kirsebær, blomster noter, figenpålæg og mørk chokolade. I smagen er der intense mørke og bitre kirsebær, potente og smurt ind i mørk chokolade. Chokoladen tager over på mellemsmagen, før end en mere eksotisk, røgelsesagtig oplevelse slutter vinen af. Meget frisk, saftig og ren i frugten, men selvom den primære frugt dominerer nu er der en underliggende dybde i vinene, hvor mere komplekse noter titter frem. Rigtig lækker.
95 point

2004 Uccelliera Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med lidt blåligt skær i kanten. Meget saftig og frugtig i næsen, der er domineret af røde kirsebær, samt lidt fad, vanilje og blæk. I smagen er den saftig og utroligt lækker, med lag på lag af polerede røde kirsebær. På mellemsmagen er der lidt bitre kirsebær sten, før den slutter af med nuancer af lakrids og chokolade. Intensiteten er helt vild og den underbyggende syre er frisk og spændstig. Vinen blev også bedre og bedre i glasset, så jeg tror virkelig at denne her kunne udvikle sig positivt. Fantastisk lækker at drikke nu, men med stort potentiale.
94 point

Konklusion på anden sæt
Det virkede som om vi kom op i niveau med andet sæt, selvom det dog specielt var de to sidste der hev op, fremstod alle vinene som spændende og flotte. Poggio di Sotto var helt klart sættets, og muligvis aftenens, største skuffelse. Andre mente at der måtte være tale om en skæv flaske, mens enkelt fandt at den blev bedre efter mere tid i glasset. Personligt oplevede jeg ingenting der kunne betegnes, som deciderede fejl, ligeså synes jeg heller ikke den blev markant bedre efterfølgende. Som med Il Poggione og Lisini vil jeg nok forsøge at gemme flasker nogle år, før jeg prøver igen. Tenuta Nuova og Uccelliera var to rigtig positive oplevelser. Jeg var meget imponeret over den fantastiske kombination af intensitet, friskhed, frugt og syre, der fandtes i begge vine. De kan sagtens nydes nu, men jeg gemmer nu alligevel mine egne flasker, for jeg tror de bliver endnu større.

Tredje sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Campi di Fonterenza Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med en lidt blålig kant. Meget dekadent næse, overmodne, smattede kirsebær, der besidder en nærmest krydret nuance. Smagen har mere renhed, men er domineret af sorte, saftige kirsebær med masser af intensitet og power. Ret primær, hvor frugten rækker helt til enden sammen med lidt krydret lakrids og chokolade. Rigtig god syre og kraftig tannin. Et lidt specielt krydret præg, men en rigtig fin personlighed der sammen med de typiske Brunello karakteristika resulterer i en dejlig vin.
94 point

2004 Cerbaiola (Salvioni) Brunello di Montalcino
Medium murstens rød farve. Næsen er en dejlig blanding af røde og mørke kirsebær, lakrids og blomster. Dette er en mere rustik Brunello med mere røde og elegante bær. Selvom de røde bær ledsages af mere modne kirsebær først i smagen, ender den med urter og støvet grusvej. Meget ren og struktureret, hvor elegancen og finessen er i højsædet, mens power og koncentration holdes i skak. Stadigvæk stor intensitet i den rene frugt, og en livlig syre og tannin rygrad som garanterer at denne vin nok skal blive bedre ved lagring de næste ti år.
95 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Cerretalto
Dyb mørk rød farve. Intens og meget nuanceret duft omfavner og drager en ind i denne vin, hvor man mødes af mørke kirsebær, blåbær, vilde blomster, kamfer, lakrids og tjære. Når man er kommet sig nok over duftens mange nuancer til også at kunne få smagt på vinen, overvældes man af dyb, indbydende og vildt lækker mørk kirsebær frugt. Den er utroligt saftig, men samtidig knivskarp og ren. Smagen er bygget op i lag på lag af kirsebær i flere afstøbninger, der ledsages og underbygges af lakrids, chokolade, blomster, støv og røgelse.
97 point

2004 Fuglini Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Primær, frugtig duft, der domineres af røde og sorte kirsebær, samt en snært tomat. I smagen har den en matchende primær kirsebær frugt først, men bliver ret tør og støvet til slut. I en anden kaliber end de ovenstående.
91 point

Konklusion på tredje sæt
Første sæt i det nordlige Brunello – sikke et højt niveau. For mig aftenens bedste sæt, med aftenens bedst vin: Cerretalto. Det var klart den bedste Cerretalto, jeg nogensinde har smagt. Sammen med Tenuta Nuovaen må jeg konkludere at Casanova di Neri om nogen har haft en af deres hidtil bedste årgange. Salvioni leverede i mine øjne på sit sædvanligt høje niveau, så her var jeg ikke specielt overraske – hverken positivt eller negativt. Fonterenza var en overraskelse. Jeg havde aldrig smagt vin fra denne producent, men det vil jeg sikre mig at jeg kommer til igen. Nogle af de andre deltagere var skuffede over Fuligni, men jeg har nu ikke haft tilstrækkeligt med store oplevelser med denne producent til at have høje forventninger.

Fjerde sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Podere Sante Marie Brunello di Montalcino Colleoni
Medium murstens rød farve. Interessant duft med masser af moden, varm kirsebær, chokolade, samt en note af sure sokker. I smagen er den fuldstændig primær nu. Masser af lag af lækker, indbydende sød kirsebær og jordbær frugt. Til slut også en note af lakrids. Ikke specielt kompleks, men for pokker den er saftig og spændstig.
93 point

2004 Cerbaiona (Molinari) Brunello di Montalcino
Medium rød farve med et lettere blåligt skær. Ren og skarp duft af røde kirsebær og noget lakrids. En mere rustik og stringent Brunello, der viser en meget ren, rød frugt først, før den hen over mellemsmagen giver noget lakrids og bitter mørk chokolade, inden den ender tørt og lidt støvet. På trods af at den kradser lidt i mundhulerne, fremstår den som en helhed som velintegreret og saftig i god tråd med årgangens andre vine.
94 point

2004 Valdicava Brunello di Montalcino
Mørk rød farve. Tung næse med modne, sorte kirsebær og et skvæt maling. Mere saftig i smagen, der selvom koncentrationen er tydelig, formår at havde en saftig og spændstig mørk kirsebær frugt først, efterfulgt af noget lakrids. Den fremstod en smule kønsløs, om end der var masser af god syre og struktur.
92 point

2004 Siro Pacenti Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Første indtryk i duften var flygtige syrer, surmælksprodukter, ymer, med noget luft toner disse indtryk lidt ned og giver i stedet plads til nogle røde bær, skovbund og marcipan. Smagen er meget mere tilgængelig med saftige røde kirsebær og masser af tørstof. Meget atypisk og moderne, men på sine egne præmisser, en spændende og god vin.
93 point

Konklusion på fjerde sæt
Sidste sæt fremstod lidt som et anti-klimaks. Klart i skyggen af tredje sæt. Forventeligt gjorde Cerbaiona sig godt, men jeg havde nu nok alligevel håbet på mere herfra. Valdicava fandt jeg både mere interessant og bedre i f.eks. 1999 og 2001, 2004 var lidt for kønsløs og formåede ikke at adskille sig tilstrækkelig fra de andre vine. Siro Pacenti havde en svær slutning, jeg tror dog på at den kan blive bedre end under denne smagning. Jeg vil selv gemme den minimum 5 år, før jeg prøver igen.

Hvad er jeres meninger og eventuelle erfaringer med ovenstående vine, årgangen 2004 og brunello i det hele taget?


Vintilbud: Find vej i junglen!


Detailhandelen udkommer uge efter uge med det sædvanlige store udvalg af kælderfund, oprydningsudsalg og slagtilbud. Igen og igen overøses vi med farverige tilbudsaviser fra landets vinforhandlere der alle påstår, at netop de ligger inde med de bedste tilbud netop nu. Disse vine, der altid ledsages af udsagn som "kanonvin til lavpris" eller ”Vi har ryddet op i vores lager og fundet..”, men som ofte skuffer fælt når man sidder samlet omkring bordet. Og den generelle markedsføring af vin fornemmes at have fået et hak opad i koncentrationen, særligt med den økonomiske krise vi har.

92183788

Og hvordan kan man så sikre sig at de vine man køber, ikke er katten i sækken? Ja desværre så er det simple svar nok, at det kan man ikke sikre sig imod. Der er dog en række muligheder for at optimere både sine indkøb og ikke mindst sine vinoplevelser:

Kend din smag: Det er simpelt og meget effektivt, for ved at kende sine egne smagspræferencer kan man i mange tilfælde undgå dårlige indkøb. Når man i sin søgen efter god vin endelig finder en, sørg da for at lægge mærke til oprindelses land/sted, druer og evt. producent af vinen. Alkohol procenten kan faktisk også fortælle en del om vinen og er en vigtig faktor i oplevelsen af en vin. Efter et stykke tid vil man begynde, alene på etiketten, at kunne genkende hvilke vine der falder i ens smag. Denne viden kan man så også bruge til at udfordre sig selv, søge nye græsgange om man vil, og derved opnå en større forståelse af vinens komplekse verden. 

Tal med din vinmand: Hjælpen er oftest nærmere end man tror og hvorfor ikke henvende sig til manden bag disken, der dog ikke så sjældent viser sig at være en kvinde. Her bør man kunne få gode råd og ideer til hvilke vine man burde prøve og ikke mindst vejledning om hvordan man får den bedst mulige oplevelse ud af den pågældne flaske. Et godt forhold til sin vinmand kan spare en for mange unødvendige fejlkøb.

Internettet: Det vel nok gået hen og blevet den moderne vinentusiasts bedste ven og næsten for oplagt til at det bør nævnes. Alligevel er jeg forundret over hvor mange der helt undgår at søge selv de mest basale oplysninger om den vin som man påtænker at købe. Hvad koster vinen andre steder, f.eks. i andre lande? Hvad synes andre om vinen? Vil den passe ind i den mad sammensætning som er planlagt? Kan vinen drikkes nu eller har den bedst af at ligge i kælderen i et par år endnu? Nyttige informationer der hurtigt kan hjælpe en til at styre udenom de mest graverende vinoplevelser.

Professionelle vinkritikere: De fleste der har udvist bare den mindste interesse for vinens tildragende verden, er sikkert stødt på navne som Robert Parker, Winespectator, Jancis Robinson eller en af de mange, mange andre der tager sig godt betalt for at beskrive og ikke mindst bedømme vin. Her kan der hentes megen inspiration, men husk nu på, at selv ikke Robert Parker er gud. Selvfølgelig tager selv de professionelle fejl af og til, men hvad mere vigtigt er, intet kan måle sig de personlige erfaringer og referencepunkter som du selv oparbejder. Ingen kan fortælle dig hvad god vin er. Det må du selv finde ud af.

Vinkælder: Ja det lyder jo tillokkende med et 50 m2 kælderlokale perfekt afstemt i forhold til temperatur, lys og fugtighed der bugner af perfekt modnede vine. Det er dog de færreste der har denne mulighed til rådighed, men mindre kan også gøre det. Faktisk vil langt de fleste kunne opbevare sin vin i soveværelset, bare temperaturen er stabil og lav. Formålet er at kunne indkøbe vin på det prismæssige mest ideelle tidspunkt og derved opbygge en vinbeholdning der bredt kan dække ens behov. Herved undgås de famlende sidste øjebliks indkøb, hvor man stresser rundt for at finde den helt rigtige vin til anden/flæskestegen/ris a la manden. I stedet kan man i ro og mag finde sin udvalgte vin frem fra sit gemme, sætte lidt god musik på pladespilleren og måske give sig lidt god tid til at nøje udvælge sig sit næste indkøb.

God jagt!


Winebook på Facebook!

Bliv ‘FAN’ af Winebook.dk på Facebook!

facebook_logo

Winebook har en side på Facebook, hvor vi holder Jer opdateret om udvalgte nye indlæg og tiltag på Winebook, om events arrangeret af Winebook og vores venner, samt meget mere!

Blev en del af Winebook-netværket på Facebook og hold dig informeret om hvad der rører sig indenfor vin og gastronomi.

Er du logget ind på Facebook, så klik her og kom direkte til ‘Winebook på Facebook’, hvor du kan blive ‘FAN’ så du er opdateret dér også!

 


Frederik Trebbien og det eneste rigtig essentielle!

Vi siger velkommen til det seneste skud på stammen af faste blog-skribenter på Winebook.dk.

Frederik Trebbian om sig selv:

Vinimportør og livsnyder med hang til Champagne og Bourgogne. Jeg har tænkt mig en gang eller to om måneden at skrive om oplevelser, overvejelser og tendenser i vin og restaurationsbranchen i København, Danmark og udlandet.

Professionelt har jeg fokus på de klassiske områder i ”den gamle verden”.
Rent personligt må jeg tilslutte mig en ven som engang bedyrede:

”Chambolle i Bourgogne og Avize i Champagne er det eneste rigtig essentielle efter forplantningen.”
___
Frederik er pt. på vej til Rheingau, Champagne & Bourgogne, og udkommer umiddelbart efter hjemkomsten med han første blogindlæg.

image


Bourgogne-dræber... Really?!?

En større dansk vinimportør bruger tillægsordet ‘Bourgogne-dræberen’ om en af deres vin i deres markedsføring, som udsendes ganske ofte. Jeg må indrømme at dette udtryk morer mig ganske meget…

bourgogne-killer
Bourgogne-dræber?


Det drejer sig om vinen ‘Postales Pinot Noir’ fra ‘Del Fin Del Mundo’ i Argentina.

De gange jeg har smagt den var jeg på ingen måde imponeret. Vinen mangler meget i harmoni, drikkevenlighed og dybde. Den er for krydret med for tydelige lakridsnoter – fremstår for mig meget uharmonisk og skarp.

Hvordan kan denne vin lovprises i Penge & Privatøkonomi’s test, og ved en blindsmagning gå for at være Bourgogne? Jeg begriber det ikke.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Jeres tanker, de af Jer der har smagt den. Hvad mener i om vinen? Kan den sammenlignes med Bourgogne, og er den 166,- værd som den er blevet vurderet til?

Min mening er at den ikke er en krone mere værd end de 39kr pr flaske ved 12 stk. den koster her i DK. Til den pris er den på sin vis ok, men stor vin? – det bliver den aldrig! De påstår: ‘Danmarks bedste Pinot Noir til prisen’..! Hvad mener i?


Ingen Sulfo i glasset......skat!

En lille reminder med stor betydning.

Har du prøvet at sidde med en stor vin som du har glædet dig til længe og opbevaret som den hellige gral gennem årene. Når lejligheden så  endelig er der og du er  i de bedste venners lag, propper vinen op og nyder den i fulde drag, meeeeen……. det er ligesom der er noget skævt! En duft, en smag, en lille ting som kan være svær at sætte fingeren på, men førstehånds indtrykket af vinen er spoleret…..hvor er det øv!!

Det kan være sulfo slynglen har slået til igen!

Jeg er så heldig at min kone ikke vil lade mig vaske op efter maden og ikke mindst drikken. Men det har en bagside!

Nu er det bare sådan derhjemme at konen har bukserne på, hvad husholdning angår altså, så jeg kan ikke få hende til at stoppe med at vaske mine vinglas op med sulfo/ opvaskemiddel.

Så længe vi er klar over at de går bag vores ryg, på denne utilgivelige måde, er der heldigvis råd at hente!

Her er mine råd:

  1. Duft altid til det tomme vinglas inden vinen skænkes
  2. Skyl glasset med rent vand og duft igen om det har fjernet lygten.
  3. Skjul bunden med en sjat af vinen og slyng den rundt så hele den indvendige flade bliver `skyllet`hvorefter du selvfølelig hælder det ud.

Det er trods alt lettere end selv at vaske op !

Har i haft nogle ‘skæve’, eller ‘lige’ oplevelser med sulfo i glasset, så lad mig høre?

Tager også gerne imod et par gode råd om emnet!

Skrives Casper


'Value-for-Money' i Bourgogne?

2

En udbredt holdning blandt danskere har i mange år været, at man ikke kan få gode oplevelser med Bourgogne i hverdagen, da man som minimum skal over 300kr for flasken før man overhovedet kan være 'heldig'/dygtig at ramme en god flaske.

  • Er dette en rimeligt eller korrekt?
  • Eller skyldes det måske blot mangel på oplysning og det, at Bourgogne er et så komplekst og svært vinområde at blive klog på, at det er svært at vide hvad man skal gå efter for at finde de gode oplevelser?

Personligt er jeg af den overbevisning, at man sagtens kan finde ganske glimrende Bourgogner til mellem 100-200kr. Dette er ganske rigtigt ikke et prisleje den typiske dansker åbner flasker i til dagligt, men alligevel er det min påstand, at finder man god bourgogne i det prisleje, kan man godt kalde det 'value for money'. Hvorfor det? Fordi man i Bourgogne finder en vin med en elegance og friskhed i frugten som man sjældent møder andre steder. Og lagt sammen med at udbyttet for vinbønderne i dette område er så lavt, gør dette prisleje for vinene i Bourgogne for meget fair. For en god oplevelse naturligvis. >Tilbage til førstnævnte påstand – kan man finde gode oplevelser med bourgogne for under 300kr? Vi samlede et testpanel og testede 9 Bourgogner i prislejet 120kr til 239kr. En række danske vinhandlere stillede med deres bud på en 'value-for-money'-Bourgogne til testen – flaskerne blev smagt blindt, og herunder finder du oplysninger om de smagte vin samt den gennemsnitlige vurdering fra testpanelet. Testpanelet ser på flaskerne og tjekker noter efter blindsmagningen Gør dine egne konklussioner ud fra nedenstående noter, og kom meget gerne med din mening om emnet eller hvis du har noget at tilføje, anbefale eller byde ind med om 'value-for-money' i Bourgogne – som kom endelig med det i kommentar-feltet. Tak til Gunnar Madsen Vinhandel, Løgismose, Theis Vine, K·B Vin, Vignoble & Erik Sørensen Vin for at støtte dette projekt med at stille vin til testen.

Blindsmagningen (vurdering med 1-6 stjerner)

  1. Fredric Magnien | Gevrey Chambertin | 2005 · Sigurd Møller Vinhandel, ca. 150kr Rolig og elegant. Syren integreret. Virker en anelse flad i frugt, måske ikke helt åbnet op og klar endnu. Jeg fornemmede en meget solrig frugten, som mindede om en 2003-årgang ved blindsmagningen, men viste sig altså at være en 2005. Anelse kraftig. Lidt lakrids i baggrunden. Gennemsnitlig karakter: stjernestjerne
  2. Bouchard Pére & Fils | Beaune du Chateau 1cru | 2006 – Erik Sørensen Vin, 239kr Fin animalsk næse. Anelse jordbundspræg. Frisk i frugten og syren. Tydelige jordbær i frugten. Fine tanniner som går godt i spænd og harmoni med syren. Lidt ost/camenbert i næsen. Flot vin. Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  3. Albert Sounit | Cote Challonaise, Bourgogne Rouge | 2005 – Vignoble, 120kr stjernegodt køb til prisen! Moden frugt. Hindbær. Blommer. Lakrids. Røget duft i næsen. Anelse skarp i syren, lidt sprittet med gode svagt rensende tanniner. God til mad. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  4. Louis Jadot | Les Climats, Bourgogne Rouge | 2004 – Gunnar Madsen Vinhandel, 175kr Moden og sødlig Bourgogne. Kirsebær & rosin i frugten. Mørk. Kød i næsen. Hint af marzipan. Syren fraværende. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  5. Mestre Pére et Fils | Santenay Clos Faubard | 2002 – Løgismose, 193,50kr (ved 6 stk.) stjerneTestvinder Flot lys & ren/klar rød i farven. Animalsk i næsen, blomme, blåskimmelost og revet muskatnød! Masser af mørke bær. Fyldig i munden. Friskt syreattack og god rensende tannin. Lang i eftersmagen. Drik nu eller gem til senere. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne
  6. Dom. Pierre Damoy | Bourgogne Rouge | 2006 – Theis Vine, 199kr Mørk & ren i farven. Tydeligt fadpræg i næsen, vanilie, kirsebær, blomme og lakrids. Meget drikkevenlig. Ribera-saft på den gode måde. Svag syre. Lækker blød eftersmag. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjerne
  7. Domaine Maillard Pére & Fils | Chorey-Les-Beaune | 2005 – K·B Vin, 165kr stjerneudemærket køb til prisen! Grønne noter, kål, marzipan og lidt stald i næsen. Modne krisebær – men lidt svag i frugten. Blød og nem at drikke. Fine, svage tanniner i baggrunden. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  8. Jean-Michel Guillon | Gevrey-Chambertin | 2006 – Theis Vine, Tilbudspris: 199kr (349 normalpris) Udpræget egetræ og svovl i næsen, chokolade, røde bær, ribs, jordbær – frugten lidt i baggrunden. Vildskab i tanninerne, behagelig sødlig syre. Både god nu og til at gemme. Godt køb ved tilbudsprisen. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  9. Dom. Vincent Girardin | Santenay 1cru La Maladiere | 2005 – Systembolaget, 190kr. stjernegodt køb, hvis man bor i Sverige! Mørk i farve, næse og mund. Masser af frugt. Friskt bid fra syre og tannin. Harmonisk vin. Lidt lakrids i munden. Mørke krydrede toner. Fint fadpræg med sødlig vanilie i afslutningen. Engelsk lakrids i næsen. God drikkevenlig vin. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Konklussionen herfra er, at der findes absolut spændende og gode oplevelser med Bourgogne til rimelige penge. Brug ovenstående som en guide, eller gå som minimum væk fra superkarkederne og ud i special-forretningerne/vinhandlerne og køb dine Bourgogner, så er du allerede godt på vej mod en god oplevelse. Om Bourgogne er din smag er naturligvis et temperament spørgsmål – men ud fra en blindsmagning er vurderingen altså at kvaliteten er til stede – dermed er du nu forhåbentlig hjulpet lidt på vej mod en god Bourgogne til en god hverdags aften. 🙂


De forkerte amaroner

Valpolicella har deres helt egne kendetegn med vine lavet fremstillet af druesorter, der stort set ikke findes andre steder i verden. Her taler jeg om Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara, Dindarella og Oseleta.

Det er især sværvægteren fra Valpolicella – Amaronen  – der er kendt for os. Skønne vine som er helt deres egne i stil.

Men i nyere tid er der dukket ”urene” afarter op. Vine der ikke overholder DOC kravene om druesammensætningen.

Allerede første gang jeg var på besøg i Valpolicella, stødte jeg på en sådan vin. Hos Stefano Accordini havde de en vin de kaldte ”Passo”. Den lå mellem ripasso’en og amaronen. Vinen er en IGT vin og er lavet på Corvina, Rondinella. Men forekomsten af 15% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot, gjorde at kravene om druesammensætningen ikke blev overholdt. Dermed ”kun” en IGT vin.

Det var spændende at smage, hvad Cabernet’en og Merlot’en kunne bidrage med i den velkendte druesammensætning.

Senere har jeg smagt jeg vine fremstillet på 100 % Cabernet S, tørret som amarone. Vine lavet på 100 % Corvina og 100 % Oseleta. Sidstnævnte er en vin, der er kulsort, knastør og bider kinderne i stykker.

  • Men hvad er det nu for noget ?
  • Hvorfor ikke bare holde sig til det traditionelle, kendte og populære ?
  • Er det ikke bare at internationalisere og fremstille mainstreamvine ?

Personligt synes jeg det er spændende og forfriskende. Cabernet og Merlot smager anderledes i Italien end i Frankrig.
Sålænge det ikke tager overhånd – at man glemmer de oprindelige vine. Det vigtigste er, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Det er jo et lille område, så det er jo nok begrænset, hvormange forskellige vine der er plads til.

Mine anbefalinger
Nogle af de gode og spændende ”IGT Amaroner” jeg har smagt, vil jeg nævne Puntara fra Montecariano. Den er fremstillet på 100 % Cabernet Sauvignon der har været ligget til tørre i ca. 2½ måned.

Midt imellem ligger TheoBroma fra Antolini. Theo betyder gud og Broma betyder drik. Den er fremstillet på 50% Corvina, Rondinella og Croatina ( som amarone ) og 50% Cabernet Sauvignon. Druerne er ligeledes tørret i 2½ måned.

Begge vine er forrygende madvine.

Vine fremstillet på 100 % Corvina er efter min mening for ”meget”. Ikke lige min stil, men ret populær herhjemme. Scriani, Tinazzi og David Sterza laver blandt andet 100 % Corvina vine.

Hvad er din oplevelse ?
Skal amaroneproducenterne holde sig til det ”normale” eller skal der være plads til nytænkning ?


Opbevaring af vin - sommerens store hovedpine!

Hvordan bør vinene opbevares?
Hvordan bør vinene opbevares?

Sommeren i Danmark byder ofte på meget svingende temperaturer i de danske hjem. Den ene dag står den på høj sol og hedebølge, som resulterer i meget høje temperaturer i hjemmene. Den anden dag er vejret gråt og koldt med en forskel på måske 10-15 grader i forhold til dagen før. Og svingningerne varer ofte ved hele sommeren. Dertil skal lægges de andre svingninger i temperaturen vi selv foresager i hjemmet, bl.a. i køkkenet under madlavningen osv…

Spørgsmålet er så:

  • Har det en effekt på vinene, hvordan vi opbevare dem? Er det godt eller skidt?
  • Hvordan opbevarer vi bedst vores vin, særligt med det danske vejr taget i betragtning?

Det der sker med vinen under forkert/dårlig opbevaring er, at vinen udvikler sig hurtigere/for hurtigt. Her er varmen en synder, særligt hvis opbevaringen sker over de 20 grader. Dette har selvfølgelig ikke den største betydning, hvis du drikker vinen indenfor en måned eller to efter køb, men regner du med at opbevare vinen i længere tid, også med henblik på at drikke den på det rigtige tidspunkt, når vinen er moden, er det farligt. Vinen kan med stor sandsynlighed være ‘død’.

I en blog fra en af Danmarks største vinklubber, påstås der, at:
“ved svingene temperaturer sker der noget rent fysisk i vinflasken. Under opvarmning udvider ‘væsken’ sig i flasken, hvilket presser noget af luften i flasken ud gennem proppen. Når temperaturen falder igen, foresager lavtrykket i flasken, at luft trækkes ind igen gennem proppen. Denne proces ilter vinen i flasken, og foresager uønsket oxidation. Vinen ender som eddike hurtigere end man tror.”
Om dette rent faktisk er korrekt, vælger jeg at sætte spørgsmålstegn ved:
Kan ilten trænge ind og ud af en hermetisk tætnet prop?

Men et er sikkert: Ved for varmt opbevarede vin, eller ved meget skiftende temperaturer, ødelægges vinen hurtigt.

Det bedste sted at opbevare vinene er naturligvis et vinkøleskab, fast, køligt temperaret.
Er dette ikke muligt, kan man sagtens finde andre brugbare løsninger.
Et mørkt kælderrum er også optimalt, såfremt temperaturen er nogenlunde stabil.
Opbevar vinene mørkt, uden direkte sollys, som er ødelæggende for vinen.
Opbevar dem i bunden af et klædeskab eller under sengen – eller i et rum med en stabil, gerne lav temperatur.
Dette er med til at holde vinen frisk samt at undgå oxidering.

Opbevar IKKE vinen i køkkenet, da der her sker de største temperatursvingninger i vores hjem, og ofte kommer temperaturen op på meget høje grader. Dette er direkte ødelæggende for vinen, og man vil ofte få dårlige oplevelser med sin vin derefter.

Har i gode/dårlige erfaringer om opbevaring af jeres vin, så kom endelig med dem i kommentarfeltet herunder…

Ligeledes har jeg et spørgsmål til debat:

  • Skal vinen stå op eller lægges ned under opbevaring og hvorfor? Har det nogen betydning?

God sommer 🙂


Statistik: Mere vin - mindre øl...

Kilde: Danmarks statistik / Presswire

Ifølge danmarks statistik drikker danskerne mere vin og mindre øl end tidligere…

Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl.

Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct.

Dette kan du læse mere om i vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, der udkommer i dag.


Dekantering vs Oxidering

I al den tid jeg har interesseret mig for vin, har jeg, mere som reglen end undtagelsen, hørt at man skal huske at dekanterer sine vine, gerne i flere timer. Vi snakker selvfølgelig ikke gamle sarte nærmest overmodne vine, men vine som typisk har en 3-7 år på bagen og vel er den mest normale alder for vine der bliver drukket.
Har man så været en tur i de vinproducerende lande og måske endog besøgt diverse vinslotte, hører man dem ofte sige at deres vin Max skal dekanteres i en halv time.

Spørgsmålet er så:
Hvorfor er det så at vi vælger nærmest at oxiderer vores vine før vi drikker dem?

Inden jeg kommer med mit bud på det, så kunne det være sjovt lige at se på hvad dekantering egentlig kommer af, og hvad der sker med vin så snart den kommer i kontakt med oxygen.

Historisk set dekanterede man sine vine for at undgå bundfald. Det ser hverken godt ud på siden af glasset eller smager særlig godt, så derfor hældte man sin vin på karaffel hvor det var nemmere at følge bundfaldet når det lagde sig på karaflens “skuldre”. I dag er det dog meget få vine der behøver at dekanteres pga bundfald, fordi producenterne selv blandt de aller største, klare eller filtrere deres vin.

Grunden til at man i dag dekanterer er jo at man mener at vinen åbner sig eller at den bliver mere tilgængelig, så man derfor får et bedre glas vin, men hvad sker der rent faktisk når vinen møder ilt?

I det sekund vindruen knuses begynder luftens ilt at reagere med saften. Saften bliver brun fordi fenolerne i vinen oxideres, bla derfor ser man også at ældre vin har et brunligt skær som faktisk er tegn på fremskreden oxidering.
Da oxiderering er en af vinbondes største hovedpiner tilsættes der, allerede når druen knuses, sulfiter eller svovldioxid for at stoppe processen. Får bonden ikke stoppet oxideringen i tide kommer han rent bogstaveligt til at stå med 100.000 flasker dårlig eddikesyre i stedet for kvalitets vin.
Inden der går alt for meget “den lille kemiker” i det her indlæg så lad os komme tilbage til hvad det har med dig og mig at gøre.

Når du næste gang skal til at åbne en vin for at dekanterer den i 18 – 24 timer, som jeg nogle steder har hørt gjort, så tænk dig om en ekstra gang inden du gør det. Tænk på den hårdt arbejdende vinbonde, som kæmper for at holde oxideringen af sin vin på lige nøjagtigt det niveau der gør at den gærer og modner bedst. Hans tanke har med statsgaranti aldrig været at hans “lille barn” skulle stå og kæmpe for livet i et halvlummert køkken natten over.
Tænk på om du i virkeligheden får den rette oplevelse af vinen, eller om du får en semi oxideret halvflad vinoplevelse i stedet for. Min påstand er at man ALDRIG kan dekanterer sig til en moden vin, men at man i stedet for skulle lægge den tilbage på hylden til den var klar.

Hvad mener du?

P.s
Jeg skal en tur til østrig om en uge, og sædvanen tro skal jeg da lige forbi et par vinhuse. Kender du lidt til østrigsk vin og mener der er noget jeg bare skal prøve, så lad mig endelig vide besked. I kan bare droppe en kommentar til indlægget. Jeg har forøvrigt allerede plotte ham her ind på gps’en http://www.kollwentz.at/en/start.asp?ID=1377&b=1205 – Hvis i kender lidt til ham vil jeg også gerne vide om det er noget værd.


Er landet 'down-under' andet end Grange & Kænguruer?

Smag på Australien
Smag på Australien
H.J. Hansen Vin på 'Smag på Australien'
H.J. Hansen Vin på 'Smag på Australien'

I forbindelse med årets australske vin-oplevelse ‘Smag på Australien’, tirsdag den 19. maj, stod 25 importører klar til at øse af deres viden og skænke smagsprøver af vine fra 90 australske vinhuse fra 30 vinregioner.

Der var mulighed for at opleve de nyeste tendenser, få en snak med importørerne og møde de uformelle australske vinmagere, heriblandt en håndfuld, der er på udkig efter en dansk importør.

  • Spørgsmålet var så, om der var noget kvalitet at komme efter?
  • Var der vin af høj kvalitet, som vi allerede har på det danske marked, og var der nogle kommende vi skal holde øje med?
'Verdens bedste laks'? Tasmansk røget laks...
'Verdens bedste laks'? Tasmansk røget laks...

Til at starte med vil jeg gerne rose arrangørerne bag, australskvin.dk, for et godt arrangement i meget hyggelige omgivelser.
Der var gjort et stort stykke arbejde med bl.a. katalogerne, so mvi fik i hånden vid indgangen. Her var vinimportørerne, som vi kunne smage vin fra, skrevet op i numerisk rækkefølge, men endnu bedre: der var lavet en alfabetisk liste over druer, og hvilke vinproducenter der lavede vin på disse druer, og dermed hvor man skulle gå hen for at smage lige netop den vin. Super godt!

Vi kunne dermed velforberedte gå rundt og smage os igennem, drue efter drue, producent efter producent.


Penfolds – Kongenerne af Australien..!?

Når man tænker Australsk vin, tænker man automatisk også Penfolds, navnligt Penfolds Grange. Og vi forventede naturligvis også at kunne smage en god række af Penfolds vine, hvis ikke også Grange, så i hvertfald vinene op til. Men NEJ. Der var fedtet med prøverne derfra, med en tydeligt snobbet og ligegyldig indstilling fra Importøren Foster’s Denmark. Underligt træk ved et event, der skal vise det bedste frem fra Australien.

Vi skulle dog få mange gode oplevelser denne dag, som hurtigt fik os til at glemme alt om det ‘lille’ hus Penfolds.

En passioneret italiensk vinmager i Australien
Vi snuste lidt rundt omkring bordene med de producenter som søgte at komme ind på det danske vinmarked.

Winebook's udsendte og Luigi fra Warrenmang
Winebook's udsendte og Luigi fra Warrenmang

Her blev vi hurtigt trukket ned mod hjørnet, til et Italiensk par som driver vingården ‘Warrenmang Vineyard’. Med det samme blev vi taget imod med en varme og åbenhed som var den hyggeligste Italienske vært overlegen. Straks blev vi sat ind i Warrenmang Vineyard’s historie og blev skænket op af de forskellige vine, heriblandt også de 2 topvine fra gården.

Luigi, som vinmageren hed, har været i Australien de sidste 40 år og dyrket vin og opbygget Warrenmang. Han har igennem tiden også startet og drevet 5 restauranter, som alle blev belønnet med en michelin-stjerne. Vingården fungere også som hotel, hvor den ene restaurant drives idag.

Luigi og Warrenmang Vineyard bryster sig også af at producere en af Australiens 5 bedste Shiraz, hvis man

Luigi med hans 'Black Puma'
Luigi med hans 'Black Puma'

spørger Robert Parker og vinentusiasterne i Australien. En flot anerkendelse. Vi smagte den, ‘Black Puma’ – og den var meget flot. En virkelig elegant, dyb og forførende shiraz, der ikke bliver for tung og varm, som nogle Australske shiraz kan blive. Og prisen var absolut til at have med at gøre.

Black Puma er i øvrigt netop nu blandt de nominerede til ‘Best og Best’ i Melbourne 2009, og det er ikke ufortjent hvis de vinder.

Vi fik også en af hans helt særlige vine et smage, ‘Torchio Blue’ som er produceret af 4 forskellige årgange fra Warrenmangs marker. Han havde kun 1 flaske med af denne vin, men skænkede alligevel rundhændet op til os. Smuk, harmonisk og elegant vin. Den flaske stod som en af dagens store oplevelser…

Det lykkedes Warrenmang Vineyard og Luigi at få en dansk importør. Godt for dem og godt for os 🙂
En aftale med Laudrup Vin & Gastronomi er kommet i stand, så nu kan vi herhjemme for del i Luigi’s passionerede vinproduktion.

Andre udvalgte australske vinoplevelser fra dagen
Dalwhinnie Wines var en anden vingård fra Pyrenees i Australien, som søger at komme ind på det danske vinmarked.
Ved ‘Smag på Australien’ tog deres kontaktperson David Jones os på en rundsmagning i Dalwhinnies vin, og jeg må indrømme at jeg stod tilbage som et stort spørgsmålstegn: Hvorfor har ingen fået øjnene op for dem endnu, her i DK?
Generelt for deres vin var: HØJ kvalitet. Vi smagte en Chardonnay Moonambel 2006, Cabernet Sauvignon 2007, Shiraz Moonambel 2007 & Pinot Noir 2007. Alle druer havde værd deres typiske karaktér, som vi kender dem her i Europa, og Shiraz’en med dens Australske fortrin som den skal have. Jeg vil gerne fremhæve Chardonnay’en som en skøn og kølig, meget mineralsk Chardonnay, med masser af frugt og smør-fedme. Flot vin.

En anden overraskelse var huset Spinifex med vinen ‘Esprit’ fra 2006.
Det er en vin på Mourvedre, Grenache, Shiraz & Cinsault. Vinen havde en meget klassisk Rhone-stil, og kunne sagtens forveksles ved en blindsmagning. Igen et meget spændende bekendtskab. Importøren er ‘vindownunder.dk’.
De importere ligeledes en fantastisk ‘Late Picked Viognier’ fra huset ‘Pennyfield Wines’. En forførrende lille perle til 139,- flasken. Den er tidligere blevet bedømt her på siden under ugens vinanmeldelser. Køb køb…

Laudrup Vin på 'Smag på Australien'
Laudrup Vin på 'Smag på Australien'

Laudrup Vin & Gastronomi stod for 2 meget store oplevelser. Den ene Yarra Yering, Underhill Shiraz 2005. Stor kompleks shiraz, men med en fin kølighed og elegance over sig. Blandt top 5-oplevelser på dagen. Også den biodynamiske ‘Jasper Hill – Georgias Paddock 2006‘ viste sig flot frem, med en kompleks, rig od dynamisk shiraz.

Dagens største skuffelser var Foster’s Denmark med deres triste udvalg fra Penfolds og Wolf Blass, samt Holte Vinlager, som på trods af deres påstand på dagen om at have det bedste vinudvalg til smagning, langt fra kunne følge med!

Bedste hvide oplevelse var uden sammenligning Giaconda Chardonnay 2006. Denne mineralske, smørfede og meget harmonisk balancerede Chardonnay havde alt hvad den skulle have. Frisk syre, masser af mineralitet, hvide blomster, stenfrugter… Kanon! H.J Hansen Vin vidste sig virkelig godt frem med denne og mange andre gode oplevelser, også 2 store fra Torbreck’s  ‘The Struie’ & ‘The Descendant. Her vil jeg dog klart anbefale at punge ca. 300kr ud for the Struie fremfor 800kr for the Descendant. Oplevelsen er mindst lige så god.

Spændende fremtid vi går i møde med Australsk vin – jeg glæder mig til at møde de nye Australske prodecenter på det danske vinmarked.

Har i nogle gode eller negative oplevelser med Australsk vin eller fra ‘Smag på Australien’, så kom endelig med dem i kommentarfeltet.


Superårgange - Godt eller skidt ?

Lige nu bombarderes vi med gode årgange fra Valpolicella.
Amaroner årgang 2004 er stadig på markedet flere steder. 2004 er nok den bedste årgang, der er kommet i nyere tid. Helt på højde med 1995, 1997 og 1998. 98′eren står på min egen regning, men det er en årgang, der ikke har skuffet mig generelt fra producent til producent. Fuldt ud så god som 1997.
Jeg har stadig 98′ere, som jeg nyder ved specielle lejligheder.

Lonardi tasting
Lonardi tasting

2006 vil sansynligvis blive endnu bedre. En vinmager hos Lonardi fortalte mig sidste år, at han havde lavet vin de sidste 40 år, og han havde aldrig set en mere perfekt årgang!
Fadprøverne lover også rigtigt godt. Køb!

Ripasso’en 2006 er kommet på markedet. Vi går nogle fantastiske årgange i møde. Spørgsmålet er bare, om det er godt eller skidt…?

Det er selvfølgelig godt – men det kræver at man har tid (læs: Tålmodighed!) – og andre vine at drikke imens, at den gode årgang får lov til at “folde sig rigtigt ud”.
Hvis vinene bliver drukket som de fleste bliver i Danmark – hvilket vil sige alt for unge – så er man bedre tjent med en god vin i en mindre god årgang.
Det er derfor jeg spørger ind til, hvad køberen skal bruge vinen til. Skal den gemmes eller skal den drikkes i nær fremtid?

Kan man ikke vente med at drikke de gode dråber, kan man hjælpe vinen på vej i en karaffel ( margretheskål ) i minimum 3 til 4 timer – og helst dagen før. Hæld den derefter tilbage på flasken og sæt proppen i. Drik den aftenen efter. Det hjælper gevaldigt. Husk at stille den køligt!
Hvis ikke…. snup en ripasso 2005 eller amarone 2003 i stedet hvis muligheden er der.

God fornøjelse..

Og nu tager jeg faktisk til valpolicella, og drikker alt for ung vin….  FY!!


Fusk i Barolo..?

Aha! Derfor smager de fleste Barolo dårligt!

Nu har jeg måske endelig fundet svaret på, hvorfor det nærmest aldrig er lykkedes mig at finde en Barolo som rent faktisk smager godt. Den simple grund er jo simpelthen, at det i virkeligheden er billig vin på dyre flasker:

http://politiken.dk/tjek/dagligliv/drikke/article724768.ece

Så giver det hele pludselig mening.
Hvad mener i, og hvad er Jeres forhold og erfaringer med Barolo?

/Berg


Jørgen Krüff, interview: Biodynamikken forstærker!

Jørgen Krüff fra l’Esprit du Vin åbnede dørene op for Winebook, til en snak om Renaissance des Appelations, Biodynamiske vine, Nicolas Joly som forgangsmanden indenfor Biodynamiske vin, om Peter Sisseck som pioneren i Ribera del Duero og Egon Müller’s storhed uden den biodynamiske produktion.

Jørgen har travlt i tiden. Meget travlt. Det tog lidt tid at få dette møde i stand – ikke fordi han ikke ville, for Jørgen er altid villig til at tage tid ud af sin kalender, til at fortælle om vin, biodynamikken og lade smage på de dyrebare dråber. Men Renaissance 2009, som der er gjort opmærksom om her på Winebook, står for døren, og Jørgen har travlt med at tilrettelægge dagen med foredrag af bl.a. Peter Sisseck og Nicolas Joly samt ham selv – og den store smagning skal ligeledes tilrettelægges.

Snakken køre fra starten
Der er travlt. Men tid bliver der dog lidt af til os alligevel. Noget af det første Jørgen fortalte os da vi ankom, var om aftenen forinden med Peter Sisseck. De havde været på Kroghs og spise sammen, og blandt andet havde de drukket en Latour 1990! “Det er altså GOD VIN!” – sagde Jørgen. Vi nikkede misundeligt og gjorde ham opmærksom på, at han naturligvis ikke skulle lade aftenen forinden med Peter, indeholde bedre smagsoplevelser end det vi skulle igennem nu! “Den er god med Jer”, – grinte Jørgen, og gjorde klar til snakken og smagningen vi skulle igennem.

Jørgen ville tale os igennem smagningen af nogle udvalgte biodynamiske vin – champagne, hvid og rød, med henblik på den kommende Renaissance 2009. Vi startede med Champagne.

FLEURY PERE & FILS | Fleur de l’Europe Brut | NV
Flot gylden-gul farve. Skønne livlige bobler. Meget rig og fyldig i munden. Utrolig intens og kraftig. Saftig og ‘vamset’ – som Jørgen kaldte det :o) Meget behagelig at drikke – perfekt til mad. 85 point

Jørgen forklarede, at denne champagne var distinkt lysere og mindre intens for år tilbage, før og tidligt i den biodynamiske proces. Betydeligt lettere i munden. Altså har man kunne se en betydelig forandring til det bedre hos Fleury, efter de er gået over til Biodynamisk produktion. “Drikker jeg vin som ikke er biodynamiske, kommer de meget hurtigt til at virke lette og vandede, mere ubalancerede!” – sagde Jørgen. Og det skulle efter sigende også være beviseligt gennem en proces kaldet ‘Biokrystallisation’, som der er sket nye udviklinger i. Dette vil blive præsenteret på Renaissance 2009 i pinsen, af Klaus Loehr-Petersen fra biodynamisk.dk.

Med hensyn til biodynamisk vinproduktion, har det vist sig at druerne modnes hurtigere på stokkene, end ved traditionel produktion. Dette giver en mere dynamisk vin, ofte med lidt højere alkohol-procent end andre. Samtidig giver det muligheden for en mere ‘klar’ høst end andre, da man ofte høster for tidligt, for at undgå råd og skader ved regn og kulde. Faktisk høster nogle biodynamiske producenter tidligere end andre, men har alligevel druer der er mere modne. Dette gør det ‘nemmere’ at få en god høst/produktion i de ‘dårlige’ år – hvilket man bl.a. kunne se ved at en producent som Lalou Bize Leroy i 1993, som var et rigtig skidt år i Bourgogne, fik 100 parker-point for 3 af hendes domaine-vin. Meget usædvanligt i øvrigt – og et tydeligt bevis på, hvad man kan opnå med biodynamisk vin, -forklarede Jørgen.

Som modstykke til Fleury som vi netop har smagt, åbnedes nu en:

Blanc-de-Blanc brut champagne fra Larmandier-Bernier premier cru. | NV
Champagnen består både af druer fra premier-cru og Grand-cru marker, samt fra Crement. Brut nature! “For mig rammer Larmandier-Bernier noget af det bedste fra Champagne  – meget klassisk!” – Og Jørgen fortsatte: “Selvom den er Brut nature, kan den sagtens stå uden mad – men er samtidig fantastisk sammen med mad!” Nuancerne er meget harmoniske, rent definerede. Fantastisk syre-balance. Fin let-gylden farve. Elegant champagne. 89 point

Denne Champagne havde meget mere at byde på end eksempelvis ung Dom Perignon fra vintage 2000.
Jørgen fortæller:Jeg havde en smagning, som var for vinhandlere – der kom så et par ekstra forbi. Den ene som kom forbi havde været Key Account Manager for Kjær & Sommerfeldt, ham havde jeg haft et samarbejde med i længere tid. Han har sit eget nu. Den anden var ved at lave en artikel til et fagblad om Gastronomi. De kom for at få en slags introduktion til en række champagner. Og det var meget sjovt, – ham fra Kjær & Sommerfeldt, han gættede på, denne her fra Lamandier-Bernier fik vi som nummer 7 kan jeg huske, – han gættede på det var en Dom Perignon!” – “Dog ikke på vintage!” …Vi drak op med et smil på læben…

Nicolas Joly – biodynamikeren fra Loire
Han er forgangsmanden for dem alle sammen med hensyn til Biodynamisk vindyrkning. Han var blandt de første der gik over til biodynamisk vindyrkning, og er meget markant i sine holdninger derom. Nicolas Joly’s vine fra Loire var næste punkt på smagningen – og han var et naturligt punkt på vores lille smagning, eftersom han også er et af hovednavnene og talerne på Renaissance des Appellations 2009, hvor han holder et indlæg på en times varighed. Jørgen fortæller om en tidligere stor Biovin-smagning, som blev holdt på Hotel- & Restaurantskolen.

Her var en en pudsig oplevelse omkring Egon Müller, som var i landet for første gang.

Jørgen:Inden smagningen var der et foredrag af Nicolas Joly & Peter Sisseck. De havde på daværende tidspunkt aldrig holdt et foredrag sammen, som i øvrigt fungerede fantastisk godt, Nicolas med sin meget abstrakte tilgang til biodynamikken, og Sisseck med sin meget praktiske tilgang til behandlingen af jorden/jordbundsforhold og dyrkningen af vinen, sammenholdt med det stadie han er på og den status han har her især i Danmark, – han er jo nærmest et nationalt klenodie, – selvom hans bedrift egentlig er størst i Spanien!” Jørgen kommer tilbage! på sporet: “Men Egon var så med her til dette foredrag. Han er så ‘easy-going’ – ekstremt diskret. Men jeg kunne se han rødmede et par gange under foredraget. Han var jo så at sige gået ‘lige ind i løvens hule’. Det var skægt at han fik en ‘dosis’ af det her."
Winebook:
Han er ikke modstander af den biodynamiske vindyrkning?
Jørgen:
Nej – men han har ikke set noget der var for ham. Han har ikke set nogen arbejde med biodynamisk vindyrkning i nærheden af ham og set hvad det kan gøre. Han når et niveau på Riesling som Lalou Bize Leroy gør på Chardonnay. Det er fantastisk balance…balance…balance. Det er det han kan! Klokkerent! Klokkeren Riesling. Så man kan sige, at han er i den situation at han ikke har det helt store behov for at ‘flytte sig’. Men den type producenter som ham, de opnår kun den kvalitet hvis de dyrker vin naturligt og med lavt udbytte og med respekt for det materiale de benytter.

Hvidvinen vi smagte fra Nicolas Joly var:

Clos de la Coulée de Serrant | 2004 | Savennières | Loire
Denne mark ‘Coulée de Serrant’ er en monopol-mark som kun Joly ejer og dyrker vin på. Det er druen Chenin Blanc der dyrkes, og stokkene har en gennemsnitsalder på 40 år, hvor de ældste er 80 år. Dette giver en meget tro og original fornemmelse for terroir’et. Den anses for at være den største tørre chenin blanc der laves. Rummet fyldtes af aromaen fra denne vin, da vinen trækkes op. Mørk gylden-gul i farven. Ikke som nogen anden hvidvin jeg tidligere har set. Skal man sætte nogle ord på denne vin’s udtryk, en sammenligning, skulle det være at den måske har et udtryk som en form for ‘Spätlese’, men fra nogen af de meget distinkte ‘Spätlese’. Altså der er en frugt og man fornemmer, – at den er ikke sød, men lidt sød i afrundingen. Frugten er sød, men det er ikke en sød vin. Den bærer præg af at frugten er moden. Den er helt sin egen. Helt vild vin. Ekstrem energi – biodynamisk siden 1984 – og det kan man forstå når man smager den. Den er meget rig på sine udtryk. Står til at indeholde 15% alkohol! Og det er nok fordi at man ikke vil skrive at procenten er højere! Men det fornemmes ikke forkert i vinen – den er blot ekstremt intens. 95 point

Vinen foresager en periode på op til 5 min i lokalet med næsten stilhed! Vinen optager vores opmærksomhed, og kun få betragtninger bliver med mellemrum på skift ytret. Derudover får vinen ro til at blive smagt og nydt… …

Hvorfor biodynamisk vin er størst…
Jørgen fortæller: "Jeg har den holdning til det fordi jeg har kunnet se at dem der i forvejen har produceret noget som har været virkelig godt, som har været rent i udtryk, ren drue, høj kvalitet, rigtigt terroir, er blevet endnu bedre med biodynamisk vindyrkning. Det er det der har bevæget mig til at beskæftige mig mere med Biodynamiske vin, f.eks. hvis vi tager et domaine som Domaine Leflaive, som jeg introducerede i Danmark i 1983.
Domaine Leflaive var dengang utoligt ren Puligny-Montrachet. Idag er det ligesom den her vin, den drue, det udtryk det havde dengang – bare forstærket! Rigere! Og det er det der sker. Altså hvor du har én der i forvejen laver noget der er ypperligt, et højt niveau – det kan også være en ’sund’ mindre vin, alt hvad de har terroir til, men hvis det de laver, det de har er rent, – så gør biodynamikken det at den forstærker det de har! Den gør vinen rigere. Men den forstærker også hvis vinen har uregelmæssigheder, hvis det ikke er rent, hvis der er noget der forstyrre vinen og ikke er helt i balance, – så bliver det også forstærket. Så biodynamikken er ikke en løsning – men du får en mere forstærket og rigere ‘udgave’ af det du har i forvejen!
"

Videre til de røde fra Peter Sisseck
Vi skulle igennem et program af biodynamisk champagne, hvidvin og rødvin, og var nu nået til Rødvin. Peter Sisseck havde været berørt et par gange i løbet af aftenen, og eftersom hans vin også er biodynamisk og han også er på programmet til Renaissance 2009, både med et foredrag og gennem en smagning af alle hans vin i årgangen 2006, -var det nærliggende at smage en af hans nye projekter.
Valget faldt på Quinta Sardonia 2003. Quinta Sardonia er et af seneste projekter fra Peter Sisseck, hvor han er medejer og vinmageren bag vinen. Stokkene er meget unge, blev plantet i 2000 og første vin udkom i 2002! Så vinen vi skulle smage, er lavet på stokke der på det tidspunkt kun var 3 år gamle! Spændende at se hvad en dygtig vinmager som Sisseck kan få ud af dette projekt – og så som biodynamisk produktion fra starten af.

Quinta Sardonia | Peter Sisseck | 2003 | Vinas Vega del Duero
Imponerende næse. Kulsort i glasset. Vinen ligger 12 mdr på barriques, hvilket virker til at være meget vel afstemt, hverken for meget eller for lidt. Toner af vanilie, mørke bær, kokus, kakao. Igen er både næsen og kroppen meget intens. Voldsom i munden – men meget velafbalanceret. God balance mellem de fine tanniner og frugten, syren og de mange nuancer der vælter frem i munden. Dette her er stort. Så unge stokke og alligevel så megen dybde og så markant et udtryk. Dette kan kun blive stort. 90 point

Klokken havde passeret 24, vi kom ankom kl. 18! Vi havde lidt på fornemmelsen at Jørgen måtte være ved at være tør i halsen af at tale og fortælle – ellers måtte han være af biodynamisk afstamning med den energi :o) Men vi var blevet meget velinformeret og havde fået serveret nogle store oplevelser indenfor biodynamisk vindyrkning.
Jørgen havde fortalt om Renaissance des Appellations, om Nicolas Joly, Peter Sisseck og Egon Müller. Om hans bevæggrund for at beskæftige sig hovedsageligt med biodynamiske vin, og meget andet samt om hans historie der lå til grund for, at han idag beskæftigede sig med vin som sin levevej på trods af at han egentlig fra start af ville have levet af skovbrug!

Men om dette kan læses i en af artiklerne i arkivet på hans hjemmeside, www.esprit-du-vin.dk.


Pinsen fyldt med biodynamisk vin

Renaissance 2009 | Kbh den 30. & 31. maj
Renaissance 2009 | Kbh den 30. & 31. maj

Lørdag den 30. maj og søndag den 31. maj kan man på Axelborg i København opleve det fineste indenfor gastronomi og biodynamiske vine. Her står Biovin.dk og Esprit-du-vin.dk nemlig bag et storstilet arrangement med præsentation af nogle af de ypperligste biodynamiske vine fra Frankrig. Arrangementet lørdag den 30. maj 2009 sker i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Overskuddet fra arrangementet vil gå ubeskåret til WWFs arbejde for at sikre verdens natur og klima som livsgrundlag for mennesker og dyr.

Avantgarden
I 2001 præsenterede en kreds af Frankrigs førende vinproducenter for første gang deres vine for et professionelt publikum for sammen at gøre opmærksom på den højnelse af kvaliteten, som overgangen til biodynamiske dyrkningsmetoder havde betydet for deres vine.

Det bemærkelsesværdige var, at flere af disse producenter, der i forvejen var berømte for at producere de ypperste vine fra deres respektive distrikter, viste sig at have etableret en ny top i toppen af Frankrigs vinhierarki.

Disse vinproducenter har siden fremstået som en avantgarde, der gennem deres resultater har inspireret omverdenens vinproducenter til at udforske mulighederne med biodynamiske dyrkningsmetoder og dermed skabt tidens vigtigste trend inden for vindyrkning.

Siden 2003 er denne kreds af vinproducenter organiseret i en association, La Renaissance des Appellations, der i dag omfatter biodynamiske pionérer fra hele verden, i alt 150 producenter fra Europa, Amerika, Afrika, Australien og Asien. 50 af disse producenter præsenterer deres vine sammen i Skandinavien i Pinsen i København.

Smagningerne har hidtil været forbeholdt professionelle og kun afholdt én enkelt dag i Bordeaux såvel som i Paris, New York, San Francisco, Tokyo og London.

La Renaissance des Appellations vil nu for første gang afholde smagninger over to dage i København samt afholde en middag.

Tilmelding og program:
Du kan se hele det imponerende program for de to dage og tilmelde dig arrangementet på denne adresse: www.biovin.dk


Dekantere hvidvin..?

Jeg var sidste sommer på et forholdsvis nyt amerikansk vinslots prøvesmagning af sin første vinudgivelse, hvor ejeren hældte et glas Chardonnay op og sagde: “Dette er en stor Chard, næsten i en rødvin-stil. Du kan føle garvesyren, og jeg mener, du bør dekantere den først.”

Gir’ det mening?
Er der ikke en verden til forskel mellem hvide og røde vine, som f.eks. farve? Kan hvidvin have garvesyrer? Og hvorfor i alverden skulle du dekanteres en hvidvin?

Men det giver god mening, og minder os om ikke at tænke på vin i klichéer baseret på f.eks. farve.

Ja, røde og hvide ser anderledes ud, men hvis man fjerner den farve, mange røde vine har, har de en masse til fælles med en mange hvide vine. Det kan bevises effektivt ved at tage farveforskellen væk ved prøvesmagning i mørke, men det kan være rodet. I stedet findes der sorte og mørke blå briller til at forhindre smagere fra at vide, hvad der er i glasset.
De viser, hvor vigtigt øjekast er for vores lugtesans. Når folk ikke kan se, hvad de prøvesmager, bliver de meget tøvende over for at beskrive lugte.

Min erfaring siger mig, at folk der dufter vin de ikke kan se, ikke giver lige så fulde beskrivelser, som de gør, når de kan se det. Hvis du ser et glas mørk rødvin, forbereder du dig mentalt til fyldig vin og sorte frugter. Når du ser en let hvid vin, siger din hukommelse dig at du nu kommer til at smage delikat let frugt med højt syreindhold. Det er ikke at du er låst fast til disse forestillinger, men de giver dig et referencepunkt.

Prøv en blind-duft-test. Gør smageren ‘blind’ og få ham/hende til at identificere almindelige køkken frugter, grøntsager, urter og krydderier. De fleste mennesker er meget usikre om mange af de fødevarer, som de dufter til på daglig basis, hvis de ikke kan se dem.

Alt dette for at sige, at når du lugter og smager blind, nogle hvide og røde vine ’smelter sammen’. Ikke de store, pelsklædte tanniske røde vine eller de fine, lette, sprød hvide vine. Men mellemfyldige røde og hvide med medium vægt og en smule surhed gør. Så det er ikke ude i hampen at tale om en hvidvin, der i en rødvin-stil.

Men garvesyrer? Ja, hvidvin har garvesyre. Alle vine har garvesyre – i virkeligheden er det bare sådan, at hvide er tilbøjelige til at have langt mindre end de fleste røde vin.

Og med hensyn til dekantering, -hvorfor ikke dekantere hvidvin?
Der er to grunde til dekantering, og kun den ene er mest hensigtsmæssigt med rødvin: at filtrere bundfældet i bunden af flasken.
Den anden grund til at dekantere er at ilte vinen. Når vin dekanteres og kommer i kontakt med luften, frigives aromaerne og smagen. At skænke i et glas ilter også vinen (der er en grund til ikke at drikke direkte fra flasken), men dekanteringen før udskænkning ilter vinen langt mere. Hvis du dekantere rødvin, hvorfor skulle du så ikke dekantere hvidvin?

Vær opmærksom på, at der er mange vin-fagfolk der ikke benytter dekantering af hvidvin, fordi de mener dekantering kun har ét formål. Næste gang du er ude og bestille en god flaske hvidvin, så anmod om at den dekanteres og se, hvad der sker.

Hvad er Jeres tanker på dette område?
Har i nogle oplevelser med dekantering af hvidvin?
Og hvad med Champagne – gælder det samme her?

/S


På opdagelse i tysk vin

40 udstillere med mere end 250 vine fra 50 forskellige producenter og danske specialimportører. Der var dømt masser af smagsoplevelser, gode chancer for at finde nye leverandører samt at skaffe sig ny viden om tysk vinproduktion, da der den 22. april blev afholdt tysk vinmesse på Børsen.

Der var lagt op til 'godter' for smagssanserne
Der var lagt op til 'godter' for smagssanserne

Det kan synes ironisk, at vi alle farer rundt for at finde en kult Pinot Noir fra en tåget kystdal i Californien, når nabolandet Tyskland byder på verdens bedste uopdagede Pinot Noir. Formålet med den tyske vin-messe var da også at promovere Tyskland som et stort vinland og gøre opmærksom på, at Tyskland er mere end Riesling.
Rammerne var gode – og de tyske vinproducenter var veloplagte og klar til at præsentere deres vine for de fremmødte. Det var nemt at få sig en hyggelig snak med dem omkring deres dyrkningsmetoder og vin.

Tysk Pinot Noir
Da vi smagte os igennem de tyske vine, fandt vi bl.a. ud af, at der tidligere har været regler i Tyskland imod at kalde deres Spätburgunder for Pinot Noir, selvom de rent faktisk er på Pinot Noir – blot den tysk-groede version! Disse regler ophørte dog for et par år siden, hvilket har medført, at nogle producenter er begyndt at kalde deres Spätburgunder for Pinot Noir.
Det har naturligvis kun marketingsmæssig betydning – men jeg tror, at det kan være med til at få eksempelvis danskerne til at tage tyskernes rødvin mere til sig.
Kvaliteten fejlede bestemt ikke noget – Pinot Noir gør sig også godt i Tyskland, som jo også er et kold-klima område som eksempelvis Bourgogne.

God kvalitet
En særlig oplevelse var det at smage vinen fra producenten Ungstein aus Herrenberg Honigsäckel. Producenten var selv til stede, og han havde taget sin stolthed med: Vin på temprenillo-druen – og så i Tyskland! Det havde jeg ikke prøvet før, så den måtte jeg bare smage. Og den var faktisk forbløffende god og interessant – meget volumiøs/kompleks i både næse og mund – mange bærtoner og spændende krydderier – en vin jeg tror, vil tiltale mange.

Rudolf Knoll guidede os igennem smagningen...
Rudolf Knoll guidede os igennem smagningen...

Messen bød også på et foredrag af Rudolf Knoll (Tysklands svar på Robert Parker) med tilhørende top-smagning af tyske rødvine. Her fik vi gode prøver på, hvad de kan med rødvin i Tyskland –
både med Pinot Noir, men også med spændende cuveer og ren Merlot. Det var kvalitet – som jeg bestemt ser frem til at smage mere af.

Hvad mener du?
Vi vil meget gerne høre din mening:
•    Er der nogen som var til messen og havde en god oplevelse?
•    Hvad synes i om arrangementet og vinene?
•    Har du nogle gode/dårlige oplevelser med vin fra Tyskland?


Har du talt med din vinmand idag ?

Han/hun er jo en formidler for vinproducenterne. En rigtig vinhandler kender producenten, og ved hvad det er, han/hun vil prøve at udtrykke med sine vine.  Et godt eksempel er f.eks villa Spinosa.

Villa Spinosa Amarone
Villa Spinosa Amarone

Enrico Spinosa overtog driften af vingården i 80′erne. Det har været familieejet i ca 200 år. Villa Spinosa’s vine er alle traditionelle vine, hvor vinene er tørre på grænsen til det bitre, med en fin balance mellem tannin og frugtsyre.

Det er sådan vinene fra Valpolicella altid har smagt.  På det seneste er der gået “udbud og efterspørgsel” i mange producenters vine.  Det er udmærket, så længe det ikke tager overhånd, og alle vinene ændrer sig til nye smagsvarianter. Det er rart at nogle stadigt holder stædigt fast i traditionerne. Amaronen fik jo sit navn p.g.a. vinens stil. Amaro betyder tør,bitter – one ( stor ).

Villa Spinosa sælger 3 amaroner. Normalt når et hus har 2 eller 3 amaroner, producerer de en almindelig, bedre og en topamarone.

Enrico’s amaroner er vine, der har en stor holdbarhed. De 3 amaroner er ens, bortset fra alderen. I øjeblikket sælges årgangene 2004, 2001 og 1998. Som han selv siger ” Folk er måske ikke så gode til at gemme vinene. Så det gør jeg. Jeg foreslår, de prøver én af hver. Så kan de jo finde deres farvorit, og købe den.”

Lidt anderledes men skønt at høre. Var der bare flere af dem !! Problemet herhjemme er, at når vinene egentligt er drikkeklare er de forlængst væk fra hylderne – og drukket. Et generelt problem – stort set overalt.

Villa Spinosa – Det er der ikke nogen magi i !!
Jeg tager nok Villa spinosa’s amaroner hjem efter sommeren, da de ikke er specielt egnede til jordbær og salat..