Ny dansk guide om italiensk vin

Italiensk Vinguide er et nyt dansk projekt, der skal vokse med tiden. Allerede nu er det en solid online guide til støvlelandets vine.

www.italiensvinguide.dk

Alt om italiensk vin – samlet et sted
”Det er et temmelig ambitiøst projekt, vi har kastet os ud i. Italien står bag ca. 20% af verdens samlede vinproduktion, så der er rigeligt at tage fat på,” indrømmer Peter Hartig og Joel Grøndrup, der igennem længere tid har knoklet med deres vinprojekt.

Men nu er den nye online vinguide efter mange måneders, ja ligefrem års arbejde, gået i luften.

Den italienske vinguide tager afsæt i Italiens 20 regioner, hvorfra man kan klikke sig ned igennem et utal af vinzoner, underzoner og beskrivelser af rødvine, hvidvine, mousserende vine m.m. Beskrivelserne er korte og overskuelige, men der bliver også plads til aktuelle vinnyheder, historiske detaljer og kulturelle afstikkere undervejs.

Flere års arbejde bag
”Vinguiden var oprindeligt tænkt som et litterært projekt, som jeg gik i gang med for flere år tilbage. Men nu hvor flere og flere ting tilbydes på internettet, var det oplagt at ligge guiden online,” fortæller Peter Hartig, der allierede sig med Joel Grøndrup om at få den ambitiøse web-vinguide i luften.

Skal vokse med tiden

Allerede nu indeholder guiden mere end 550 internet-sider om støvlelandets skatkammer af vine, men guiden vil hele tiden vokse. På sigt vil samtlige vine blive beskrevet, sideløbende med at der kommer mange flere billeder og nye funktioner:
”Vi overvejer at tilbyde en spørge-service, hvor brugerne gratis kan stille os spørgsmål om italiensk vin. Svarene ligger vi så op på vinguiden, så flere kan få glæde af dem,” afslutter Joel Grøndrup, der har stået bag den tekniske side af vinguiden.

Besøg Italiensk Vinguide på www.italienskvinguide.dk


Ønologen fra Chr. Havn og kunsten at kopiere naturen

De færreste danskere ved, at der nord for København sidder en gruppe forskere og arbejder intenst på at afvriste smagshemmelighederne bag verdens mest prestigefulde vine. Et dansk biotekfirma er med i fonten i udviklingen af nye mikrobiologiske produkter til verdens vinproduktion, og deres opfindelser finder bl.a. vej til store vinhuse som fx. Errazuriz fra Chile.

Winebook, ved undertegnet, satte den franske marketingchef ved Chr. Hansen’s vinafdelingen, Laurent Hubert (34) i stævne på Nimb’s Vinkælder for at høre om deres forskning og syn på fremtidens vinproduktion. Det blev til en rig samtale om videnskabens fremskridt i vinens alkymi.

Laurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. HansenLaurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. Hansen

Tell me about your background?

I have a master of science and I hold the national diploma for oenologist from the French state. So I have both the two of them. A master of science in biology with focus on wine yard management and fermentation and this very specific diploma coming from faculty of pharmacy. That’s my background.

Tell me how did you end up in Denmark?

At the end of my master of science, I have been working in the wine industry in southern France, first in Languedoc in a very big and famous cooperative and then I’ve been working in Chateauneuf du Pape at the very prestigious place at the Chateau de Beaucastel, owned by the Perrin family.
Then I left the wine industry to enter the biotech industry for more than 7 years. And at the end of the trip within the biotech was in Denmark, where I arrived in July 2006, and since then I have been working for Chr. Hansen.

Explain where you work today and your role?

Today I work within Chr. Hansen, one of the most famous biotech companies within food ingredients, animal and human health ingredients. And my job is a very nice one. I am in charge of business development and marketing for the wine cultures department.

Viniflora
Viniflora (tv) er bakterier til malolaktiske gæring. Prelude (th) er en type vildgær som kan tilsættes sammen med alm. gær. Begge produkter er udviklet af Chr. Hansen.

A lot of Danes do not know that Chr. Hansen in Denmark has an impact of wine production. Tell us, what has Chr. Hansen developed for the wine industry?

Two very innovative concepts around the core business of Chr. Hansen, which is production of microorganisms. So basically we provide, to the wine industry, two different microorganisms – one is yeast’s for wine making, and the second is malolactic cultures (red: bakterier) that are used to manage the malolactic fermentation.

How do these products work – the yeasts and the malolactic bacteria?

The yeast is used by wine makers to manage the alcoholic fermentation, so you inoculate the yeast, which is a dry, kind of dry powder, into the grape juice and then the yeast will help the wine maker to manage the alcoholic fermentation and keep the potential coming from the grapes, through the grape juices.

And the malolactic cultures are a kind of frozen popcorn, which you also inoculate, but this time not in grape juices but in wine, which is a very tough environment for microorganisms. So it requires a very high knowledge within biotech to be able to produce this type of product. And you just have open this bag, pour the content into a tank, you wait for a few hours for the bacteria to “wake up”, and then the bacteria will manage the malolactic fermentation instead of spontaneous microorganisms.

And one of the basic things that we bring to the wine maker is that you just avoid spoilage with microorganisms. Instead you inoculate with something you know and you can manage your fermentation and keep the potential you had in your grapes. That’s basically the aim of using microorganisms coming from biotech companies, yeasts or bacteria in wine.

Prelude, Vildgær
“Prelude” – En vildgær udviklet til at øge duft- og smagskompleksiteten.

Most people do not know about the malolactic fermentation. Can you describe the change in taste by malolactic fermentation?

Malolaktisk gæring

Ønologer kan vælge en sekundær gæring, den malolaktiske gæring. Den foretages efter alkoholgæringen. Her nedbyrder bakterier vinens indhold af æblesyre til mælkesyre hvorved smagen gradvis ændres karakter mod nuancer af “flødeskum”, “smør” og “karamel”.
Det skønnes at 60-70% af rødvin og 10-15% af hvidvin undergår malolaktisk gæring.

 

You have basically two types of wines when it comes to malolactic fermentation. Wines going through malolactic fermentation, which is the case for 90% of the red wines, I would say, and wines not going through malolactic fermentation. It is the case for maybe 60-70% of the white wines.

What happens is that you convert a very important acid, which is malic acid (red. æblesyre), the same acid you find in apples. You also find it grapes. And this acid can be used by many different microorganisms.

And in order to get a rounder mouth feel we decrease the acidity of the wine and get more complex flavours. Most red winemakers perform malolactic fermentation, because it enables them to increase complexity of their wines. Especially when you mix the product, wine with barrels for instance, oak, which is extremely important for the final result you get in the bottle.

So basically the aim of malolactic fermentation is to stabilize the wine, avoid that microorganisms spoil the wine using malic acid as substrate. The other one is to get..(..)..clearly rounder mouth feel, softer palate, and very specific flavours that are coming from the malolactic fermentation. It is buttery, creamy, caramel flavours that you can only get when you do the malolactic fermentation.

 

 

Does this product “jump stages” in wine making – which would have occurred naturally?

You do not jump stages. It’s just that malolactic fermentation can occur in wines spontaneously. That’s how we discovered that malolactic fermentation is good for wines, long time ago. And then scientists have been looking at the process, in order to be able to understand, first what kind of species are really doing the malolactic fermentation, and what kinds of strains spoil the wine. Using the same substrate (red: æblesyre).

And then among the species, what types of strains are interesting for winemakers, and which types of strains that would never survive in a wine, which is a harsh environment for microorganisms.

So basically today, through Chr. Hansen products, or other products on the market, you use the knowledge coming from science in order to manage correctly fermentation in the wine process.

And as fermentation is key in winemaking, because basically you have a grape juices in the beginning full of sugar, perfect environment for many bad things, and you want to stabilize the grape juice into wine, which is not the final stage of a wine. Normally you would go from a grape juice to vinegar as the last step, if you let Mother Nature work. Wine is just an intermediary state. You just try to force nature to stay at as long as possible. And we all know that wine evolves during time, and they all mature to something that is very close to vinegar at the end of their life. And by managing the fermentation correctly, the alcoholic fermentation with yeast and the malolactic fermentation with bacteria, you just try to protect the wine for the longest time possible.

This sounds like an interesting product. How widely is it used in the world?

Globally, if you take the 250 million hectolitres wine produces pr year, you have, ..()..best estimate is 60 and 70% of these wines are inoculated with yeasts coming from private companies like Chr. Hansen, and around 10-15% of the wines are inoculated with bacteria coming from all companies.

So (wine) science started in the beginning of the 70’ties to work intensely on the alcoholic fermentation through yeasts. So after 3 decades you have 60-70% of the wines inoculated with commercial products for wine makers to manage this primary process, which is so important to get the right wine in the end.

And since the beginning of the 90’ties, you have a lot of work coming form other scientists on bacteria’s this time, that have developed this type of concept like the Viniflora coming from Chr. Hansen. Here we only have 2 decades of work regarding bacteria and malolactic fermentation management, and as a result its only 10 to 15% of the wines today that are inoculated with bacteria. But we think the development will be the same as for yeasts.
So in 20 years from now, around 50-60% of the wines will be inoculated with bacteria also. It is already the case in the very advanced market, like Germany, Austria, USA, and Australia where the rate of inoculation with bacteria has already reached the 25-35% of the wines produced in these areas.

Will all modern wines in the future be produced with use of commercial microorganisms?

Let’s say whatever the style, terroir-style or the classical European way of thinking wines, especially in countries like Germany, France, Spain, Portugal for instance…()..or the new type where you are much closer to the grape variety, where there is a specific concept about creating a market around the wines. We have winemakers using all products in both categories. Some of the best Bordeaux in the world are produced with products coming from Denmark, like this product ”Viniflora”.

..()..Most of the wine makers today are really interested in managing the fermentation using commercial microorganisms. Otherwise they take very big risks of deviation with microorganisms being able to spoil the wine. And when you produce bottles 100-150 Euros pr unit, you cannot afford to spoil the wine, especially if you have international recognition every year. You have to provide a certain standard of quality, and this is a very good tool to reach the potential that exists in the grapes, depending the vintage obviously.

Some may think that the charm or local feel could be lost – when science is taking over. What would you say to them?

I would say yes and no. Science helped humanity for centuries to understand what is happening. You still have a choice to use or not use the products. And the most important thing when you produce the wine, it is not the final yeast or bacteria you are using, it is the grapes. It is the quality of the grapes and where they come from. The grape material makes up 95% of the quality of the wine.

We have had a strong debate on using microorganisms to manage the two fermentations. Obviously the debate is still going on. I, however, cannot see any fear, because you still have the freedom to select, if you want to use a yeast or not, bacteria or not. That is the first elements. Then among the yeasts you have a huge amounts of choices and similar with the bacteria. So the choice is there.  The third point is, that IF with a special bacteria and special yeast, it was possible to make a bottle of Romanee Conti or a bottle of Petrus – then we would be in a very tough situation because we could complete change the nature of your wine. But this will never be the case.

So in your opinion, these products cannot change the ”soul” of the wine?

No, I don’t think you can change the soul of the wine. You can just secure with microorganisms that you will reach the full potential that you had in the beginning with your grapes. Wine production is agriculture. Once you cut the grapes, you have the best potential. From here it is in the hands of the winemakers to secure that they keep the freshness, potential and quality.

You can decrease it, but you cannot improve above the level you had from the moment of harvest. And that is something very important to understand within the wine industry. If you have a very high yield lets say with a merlot, the highest yield possible with Merlot, you can not reach the same quality, as people who has decided to have very low yield in their wine yards to get the best grapes, the best quality of grapes, and even if you use the same yeasts and the same bacteria than them, the two wines will be completely different in the end.

What is your opinion on natural wine? – The movement of biodynamic wines and the concept of wine being a natural product?

Torulaspora
Torulaspora, en encellet vildgærtype som kan tilsættes i gæringen.

First of all – and it is two different topics in the same question. Natural wines refer to something that does not really exist, because the next step for a grape juices is vinegar. And normally in 2-3 days this process sets in, if the winemaker does not work on the grape juice very quickly, especially with white wines, it happens within a few minutes after harvest and crushing of the grapes. The potential goes down.
For me, if you take in consideration that human activities are necessary in order to get a final product, you call wine, then there is no naturality.

You cannot call wine a natural product. I know it’s quite shocking, but it is just that there is the dream part what is really a wine, and then the reality of what it is. And it’s just a matter of Nature, clearly.

The wine is just a state for a grape juice, between the initial grape juice and vinegar. And if you can keep a wine in a bottle for a century, it is just because man has a he knowledge coming from scientists. And they have been able to use it the right way. So what we say normally is that wine is “not-a-natural-product” it is a “cultural-product”. It is the result of culture, knowledge, and handcraft. You absolutely need human interaction in order to reach the final product you want. So that is the first point for us. There is no natural wine. It is not something you can claim.

The second point about biodynamic wine and the work done both in the vineyard and in the cellar is something completely different. Because what we think today specially being a biotech company..( ).. that it is very important to have people claiming that nature and biodiversity is extremely important. We are a very good example of that. By increasing the knowledge, science and question to each other in the scientific community but also with end users as wine makers, you can increase the knowledge, and you can obviously also increase the diversity you propose to wine makers. And that is really what the mission is for a company like us. To identify the best species of yeast and bacteria and the best strain to help wine makers achieve their aim, keep the potential of the grape they had in the beginning. 

And for instance, Prelude is exactly the missing link what biodynamic producers would claim, and what biotech company like us can do. During more than 35 years now the main theme was the use of Saccharomyces cervisae during the alcoholic fermentation as the yeast to manage the alcoholic fermentation. Because it is the main species you can find in grape juice when analysing what is happening (red: i gæringen). And when you want to manage the fermentation from sugar to alcohol, the main species you fin in the end is Saccharomyces cervisae. The yeast we know to produce bread, beer and wine. It is a very broad and holistic strain. A very useful tool for us to produce food. The work started in the 70’ties,..()..and more products have reached the market to help wine makers manage the alcoholic fermentation. And at the end of the 90ties, people at Chr. Hansen had been thinking..()..there is not only Saccharomyces cervisae when you look at the spontaneous flora. You have a lot of other species. And among these species, some are good for the wine, and some quite bad for the final quality of the wine. (..). A lot of very interesting species has been identified. “Prelude” is one of them

(..)..So the aim is to say Saccharomyces cervisae is interesting but aside of that, you also have a lot of other interesting things (red: mikrobiologiske arter) coming from spontaneous fermentation.

For instance 50% of the wines from Burgundy are produced with spontaneous fermentation. They don’t use commercial products. But we found that the reason that the complexity there is so high is that you find wild species in the fermentation. And we have been able to select, develop and produce the strain to propose the final product for the market. So today you can manage your alcoholic fermentation not only with one species as Saccharomyces but you can also add this one, which is a Torulaspora, a completely different yeast species and you will increase the complexity of you wine in the alcoholic fermentation of your wine. And by this we have the missing link between people claiming that biodiversity is more important than anything else.

In short would this be what some wine labels claim is “wild ferment”?

Errazuriz
Pinot Noir fra Errazuriz er et eksempel på vin fremstillet med vildgær.

Exactly. Wild ferment, being in marketing and business, my target (red: before) was Chilean wines coming from a very renown company Errazuriz.

They have a broad range of products, and among them you have 2 or 3 wines, white and reds, that are called “wild ferment”.  There is a Pinot noir and a Chardonney of “wild ferment” for instance. It means that the winemaker has decided to take a very big risk during the alcoholic fermentation, and let nature do the work without any intervention with yeast products. It is very interesting but risky.

But the aim for me and all the people around me in research and development, is that we know that Saccharomyces is the main species in the end, but there is obviously something more complex in this wild ferment, and we would like to find the right species in the blend, but avoiding all the risk the wine maker would take. And we found this product.

Is there not more to winemaking than commercial developed ingredients?

We are sure that we have additional steps to do in order to reach the perfect complexity of nature and removing all the risks for winemakers. So Prelude for instance is always used with Saccharomyces cervisae so you use two yeasts instead of one, in the past. By using two yeasts you are much more closer to what is really a wine fermentation. And you increase the complexity. We have demonstrated this by wine tasting’s in the end, between spontaneous, pure Saccharomyces, and Saccharomyces with Prelude. We know that 3, 4 or 5 other species are interesting. They will bring a few, 1 or 2 or 5 % complexity that are missing today potentially. And the focus today is obviously to work on other species of interest.

We want to work on more complexity and increase the toolbox to offer to wine makers. Some for instance, want a very simple wine, where they only use one Saccharomyces cervisae, while some others would love to be able to increase the numbers of yeasts they will use to produce the wine. That’s basically the answer.

Do you see a difference in how public see grape varieties as something natural and then wine-tech as something unnatural?

It seems that today the public considers grape varieties and vineyard management is something completely natural while selecting the perfect yeast and the perfect bacteria to produce a specific wine is something unnatural. There is some kind of a discrepancy when we talk to a very large audience. It is a very strange feed back, because when we look at the history, obviously today to have a Vermentino or a Pinot noir grape in the vineyards, it means that a lot of work has been done since 2000, 3000 or 4000 years now, to arrive to the small bonsais or trees that you find in the vineyards.

Gamle vinstokke i Europa
Gamle vinstokke i Europa

On the other side, yeast and bacteria which is microflora and microorganisms on a very small scale. And it seems that the more you explore here, the higher is the level of fear you create in public about the fact that you are doing breeding and selection. So what is doable and accepted at the macro scale is not possible at the micro scale today. But in one century from now it will be something completely common. And you only have to remember that Pasteur and other guys around at the end of the 19th century which is quite close to now, while breeding for crops for instance started with the Greeks and maybe even before. So it is a time scale, what is freighted now may not be freighting in a century from now.

Okay to end up what is your favourite wine?

Tough question. I am not sure if you can really answer what’s my favourite wine, but I would go to the northern valley of Rhone. And I would certainly pick up a few red and white Hermitage for the complexity of what you find in the bottle and that would be my best answer.

Indlægget ovenfor er et uddrag af en samtale. Eventuelle spørgsmål fra Winebooks læsere vil blive besvaret af Laurent. Stil jeres spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Husk du skal have en profil og være logget ind for, at kunne kommentere artikler her på Winebook.dk

Links: Chr. Hansen
 


Angelo Gaja - “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”

GAJA: “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”. Velkommen til mr. Gajas verden.

Vi er i slutningen af august måned 2009, vel ankommet til hjertet af Barbaresco by, en lille nærmest søvnig og halv-tom by på toppen i Piemonte lidt nordøst for Alba, – men en by der på trods af sin lille størrelse alligevel oser af den velkendte italienske charme vi danskere er så vilde med.

Angelo Gaja

Forud for ankomsten lå en del planlægning med Winebook's tur i Piemonte. Hvilke producenter skulle vi besøge, hvilke områder skulle vi fokusere på, og hvad forventede vi at få ud af turen til gavn for jer?
GAJA var drømmen, men også en drøm vi var forberedte på at skyde en hvid pil efter, da GAJA ikke just er kendt for at åbne op for omverdenen. Ikke desto mindre var GAJA positivt stemt fra starten af, over for vores anmodning om et besøg, selveste Angelo selv, den fjerde og nuværende ejer i GAJA-generationen, ville tage imod os.

Vi fik hjemmefra Danmark besked på, at møde op kl. 11 præcis. Forinden, kl. 09.00, havde vi en aftale om et besøg hos Marchesi di Gresy og deres meget snaksagelige kældermester Jeffrey Chilcott, og lad det være sagt med det samme: han var meget svær at komme væk fra. Med hans 'New Zealandske' charme og brændende kærlighed for vinproduktionen i Piemonte, fortsatte han i lind strøm med at fortælle og blev ved med at åbne nye spændende vin fra deres kælder som jeg skulle smage. Og med henvisning til vores aftale hos GAJA sagde han blot ordene: "bare rolig – i skal nok nå det. Gaja ligger lige op ad bakken, 2 min væk. I kommer ikke for sent". Og han mødte mine indvendinger med: "jeg ringer til ham om lidt og siger i er 5-10 min forsinkede. Kom – du skal lige smage vores Barolo fra Cannubi-marken i nogle ældre årgange…" AK – hvad gør man?

GAJA | BarbarescoGAJA

Nervøse pga. forsinkelsen, mødte vi op på Via Torino 18 i Barbaresco, kl. ca 11.08 foran 'GAJA-mansion'. Efter at vi blev lukket ind igennem den kæmpe overdimensionerede port, blev vi modtaget af først mr. Gaja’s assistant og derefter tog Angelo Gaja selv venligt og smilende imod. Og han var nærmest undskyldende over, at han først nu havde set i mail-korrespondancen at vi ankom 2 personer, og at han desværre ikke havde klargjort smagningen til 2 personer. Ingen problem – fotografen havde alligevel sit at se til 🙂 – og vi undrede os over han undskyldte, da det var os der ikke havde mødt frem præcist. En behagelig overraskelse.

Efter Mr. Gaja havde foreslået rækkefølgen af programmet for besøget, 'accepterede' jeg at starte med smagningen af hans vinsortiment af seneste udgivne årgange. Vi fulgte med hastige skridt efter ham ud på gaden, over vejen og ind I det nyligt indkøbte slot overfor. Her gik vi direkte ovenpå til et rum, indrettet og linet op som smagerum til anledningen. Her stod glas og elleve åbne flasker fra GAJA’s sortiment af vine. Der blev skænket op og jeg fik dermed en halv time til at smage igennem og tage noter, inden han ville komme tilbage og stille op til interview.

Ok – i gang med 'arbejdet'. Sortimentet I hver vin’s senest udkomne årgang skulle smages og vurderes.

Programmet:

Toscana IGT | Promis | 2007
Toscana IGT | Magari | 2007
Bolgheri DOC | Camarcanda | 2006

Barbaresco DOCG | 2006
Costa Russi | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ Tildin | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ San Lorenzo | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Conteisa | Langhe Nebbiolo DOC | 2005
Sperss | Langhe Nebbiolo DOC | 2005

Brunello di Montalcino DOCG | Rennina | 2004
Brunello di Montalcino DOCG | Sugarille | 2004

GAJA Tasting

Promis 2007
Mørk violet i farven. Kirsebær, vanilie i næsen. Frugten meget fremtrædende, med fine tanniner svagt i baggrunden. En vin i harmoni – lang eftersmag. Den varme og perfekte årgang 2007 kommer meget flot til udtryk i vinen.
91 point.

Magari 2007
Næsten sort i farven. Lidt stald og animalsk præg. Vildskab i næsen. Hint af mynthe. Mørke bær og masser af frugt. Kakao. Jord. Kirsebær-solbær. Fylder munden til med frugten – en meget lang eftersmag. En vild og fyrrig vin.
93 point.

Camarcanda 2006
Sort-violet farve. Frisk mint i næsen. Hindbær og solbær. Svagt animalsk præg. Kærtegner elegant næsen med mange pirrende noter. Kraftig syre og tanniner. Tydeligt en stor, holdbar vin. Harmoni mellem syre, frugt og tanniner. Lang og kraftfuld. Kompleks.
94 point.

Barbaresco 2006
Frisk næse. Jordbær og andre røde bær. Jord – animalitet i næsen. Masser af frugt. Kraftige men behagelige tanniner. Fine toner fra træet i baggrunden – flot integreret. Vanilie. Silkeblød vin. Igen meget lang i eftersmagen. Typisk Nebbiolo – meget vellavet. Trøffler og læder træder frem som vinen får luft. Stor vin.
95 point.

Costa Russi 2006
Meget distink. Fyldig og kompleks. Mørke bør og eukalyptus i næsen, samt kakao, hasselnød, læder. God tannin – harmonisk i munden. Parfurmeret og omfavnende i næsen.
94 point.

Sori' Tildin 2006
Meget kraftig i næsen med ekstremt tydelige kirsebær. Parfurmeret. Mint. Svagt træ i baggrunden. I munden harmonerer vinen fuldt ud med næsen, sammen med fremtrædende tanniner.
93 point.

Sori San Lorenzo 2006
Stærk næse. Anelse ung og frisk i udtrykket. Meget kraftige tanniner – totalt mundrensende. Frugten er meget fremtrædende, i stor balance med noter som mint og vanilie. Slutter forførrende flot af. Lang i eftersmagen. Stor vin.
95 point.

Conteisa 2005
Fantastisk rund og dyb vin. Kompleks. Noter af kakao og kirsebær. Læder og trøffler. Kraftige tanniner. Frugten sidder meget længe fast i munden efter man har sunket.
94 point.

Sperss 2005
Fantastisk dyb og kompleks næse. Mærke bær, eukalyptus, læder. Men afspejler en kølig elegance. Silkeblød i munden, sammen med en dybde og kompleksitet som sætter ens sanser på højtryk. Dejlige afsluttende tanniner, som gør dig klar til næste mundfuld. En vin hvor man bare glæder sig til næste mundfuld. Overraskende åben.
95 point.

Rennina 2004
Typisk brunello/sangiovese. Animalsk. Stald og lækre røde bær. Noter af tjære, røg og lakrids er ligeledes fremtrædende. Denne brunello har en meget raffineret struktur og balance. Kraftige tanniner afslører dens ungdom, og vil blive større ved lagring. Cremet i konsistensen.
93 point.

Sugarille 2004
Krydret. Animalsk, Mørke bær. Harmonisk. Cremet. Denne er mørkere og lidt kraftigere end Rennina, og med en anelse mere finesse og struktur. Fremtrædende tanniner som afslutter lidt skarpt. Ung vin som bliver meget stor. Lægges i min. 5 år, gerne 10 år.
94 point.

Tasting GAJA

Mit overordnede indtryk af GAJA's vine er, at her er vin med harmoni, dybde og med fokus på både særegne udtryk og terroir, men også med stor drikkeglæde. Meget vellavede – man kan fornemme den kærlighed og koncentration der lægger bag. Alle vinene står som store oplevelser. Man kan sagtens fornemme den røde tråd i hvad det er GAJA vil med sine vin. Han er stilsikker, kompromisløs og meget kvalitetsbevidst. Vinene har personlighed, og hans enkeltmarks Barbarescoer udviser flotte, præcise udtryk af Terroir, de har en særlig personlighed eller karakter over sig. Og mr. Gaja's arbejde med netop det personlige i vinen, skinder tydeligt igennem.
Det er ligeledes tydeligt, at han er glad for brugen af træ, men det er på ingen måde overdøvende i hans vin, anes blot fint i baggrunden, faktisk overskygget af perfekt frugt. I hans produktion er det heller ikke udelukkende nye små barriques han gør brug af. Vinene kommer efter en periode på Barriques over på de større 'Botties', som afrunder vinen og fremhæver frugten mere.

Interview af Angelo Gaja: "Jeg bliver faktisk beskrevet som 'midt imellem modernister og traditionalister'..!"

Angelo Gaja mødte frem igen efter 30 minutter, og satte sig til rette til et lille interview. Spørgsmålene blev stillet af 4 Winebook-brugere.

GAJA Interview

Spørgsmål fra Mads Eggert Nielsen: Hvor ser du Italiensk vin om 20-30 år? Vil der stadig være plads til de traditionelle vin/metoder, eller har de nye moderne metoder og drueblandinger overtaget?

Angelo Gaja: Ud fra mit synspunkt er Italien meget heldig af naturlige årsager – landet er velsignet med et utal af små mikroklimaer, som hver især er specielt godt til vindyrkning på hver sin særegne facon. Og landet har så mange forskellige landskaber, og særligt oppe i det nordlige, også her omkring Piemonte, har klimaet og vinproduktionen en særlig 'beskyttelse' fra bjergene. Vi er heldige på det punkt.
I Italien har vi ligeledes mange forskellige druearter, hvor mange af dem blot venter på at få udnyttet sit fulde potentiale.
Og det faktum at der er over 35.000 forskellige vinproducenter, giver et utal af muligheder for udvikling i forskellige retninger, og dermed med garanti en spændende fortsat udvikling inden for vinproduktionen i Italien fremover. Hver har mange forskellige Idéaler, og derfor bliver det ikke kedeligt og ensrettet. Jeg er meget optimistisk omkring Italiens vin-mæssige fremtid, og der vil med garanti være plads til både modernisterne og traditionalisterne.

Spørgsmål fra Anders Drud Jordan: For mange af os, når tanken går på den perfekte vin, så tænker vi blandt andre på GAJA. Så spørgsmålet til dig er, – hvilke vin/vinmagere har inspireret dig gennem årene?

Angelo Gaja: Mange har inspireret mig. Den første jeg tænke på er min far, Giovani Gaja. Han var ekstremt ambitiøs og perfektionistisk, og derfor er jeg oplært sådan gennem ham. Han havde en helt igennem klippefast tro på Nebbiolo-druen, at det var den han kunne lave størst vin på overhovedet, uden egentlig at kende andre druer. Det har været inspirerende, i mit arbejde med netop den drue. Han var villig til at foretage store ofre, i hans vej mod den perfekte vin. Samtidig var han meget Innovativ og foran sin tid – blandt andet ved at være den første der fremhævede 'Navnet' på flasken i den grad som han gjorde. Og det har vi fortsat med, GAJA så stort som det er. Han var en fremragende vinmager og dygtig til at markedsføre sig.

Robert Mondavi har også betydet meget for mig. Han er en visionær. Kom hertil i 80'erne og var meget opmærksom på vores marked og mulighederne her, og har jo lavet 'Joint Venture' mange steder. En meget inspirerende mand.

Og en vinmager herfra, som jeg virkelig respekterede for hans talent, var Renatto Ratti, som desværre døde i 1988. Jeg har fuld respekt for hvordan han, modsat mig, har skabt et stort navn og en stor vin i sin egen tid. Jeg har jo overtaget en navn og en vin som var stor allerede da jeg overtog, – så deres formåen kan jeg kun have fuld respekt for, og det inspirere mig til hele tiden at gøre det bedre.

Angelo Gaja interview

Spørgsmål fra Jens Peesen Sørensen: Hvilken vin er din favoritvin? Og det må ikke være en af dine egne!

Angelo Gaja: Det er svært at nævne én favoritvin. Jeg har stor respekt for kvaliteten i Giacomo Conternos vin, dem nyder jeg virkelig at drikke. Derudover er jeg stor fan af Sassicaia. Meget vellavet vin, og tydeligt Toscansk terroir/karakter. End elegant vin. Og så elsker jeg Bourgogne!

Spørgsmål fra Casper Schulze: Hvilke af dine valg med hensyn til at ændre den italienske vinverden er du mest tilfreds med idag?

Angelo Gaja: Der var en mand fra Wine Spectator der skrev en boglinie der vidst hed noget med 'Making sense of…'. Bogen kom i dybden af vin og vinmagere – også italienske. Her blev jeg på et tidspunkt beskrevet, og jeg blev faktisk beskrevet som en producent midt imellem traditionalister og modernister! Og jeg betragter egentlig heller ikke mig selv som udpræget modernist, sådan som jeg ofte fremstilles i medierne.

Noget af det jeg nok er mest glad for, var da jeg i 1988 fik mulighed for at købe en jordlod i Serralunga. Det har altid været min fars drøm, men blev aldrig muligt for ham. Så da det blev muligt for mig at købe den lod jeg havde kigget på, slog jeg til med det samme. Denne jord går til produktionen af 'Sperss', så arbejdet med Sperss og at drikke Sperss for mig, er som ren nostalgi. Jeg er meget glad for mit valg i den forbindelse.

På forhånd havde Winebook givet jer brugere mulighed for at komme med et spørgsmål til mr. Gaja, hvoraf det udvalgte spørgsmål ville blive valgt ud, stillet og præmieret med en vin. Vi stillede 4 spørgsmål fra jer, og vinderen af de 4 udvalgte er blevet trukket: Anders Drud Jordan kan se frem til at modtage en vin som vinder af konkurrencen.

Angelo Gaja TeachingGAJA Interview

Hermed afsluttede vi interviewet og besøget hos GAJA med en rundvisning. Vi blev sat ind i GAJA's produktionsmetoder og fik syn for sagen.

Winebook visit GAJA

Jeg må konkludere ud fra besøget, smagningen og interviewet, at GAJA er noget særligt i Barbaresco. Hans passion for at udbrede vinene fra Piemonte, er helt utrolig. Og med 76 % Nebbiolo ud af hans samlede vinstokke, og kun 12,8 % internationale druer, har han måske ret i, at han ikke er udpræget modernist, men en traditionalist med passion for at udvikle og forbedre vinen ud fra de forskellige mikroklimaer han besidder.

Om GAJA's vin er de mange penge værd de koster, – det vil jeg lade op til jer der smager dem at vurdere. Jeg vil blot til slut udtrykke min dybeste respekt for Kongen af Barbaresco.

Winebook tour at GAJA


Château Latour à Pomerol

Latour, Bordeaux: Her på Winebook har vi flere gange været omkring vinene fra Bordeaux. Og nogenlunde lige så mange gange har vi været bjergtaget af hvor flotte vinene fra området har været – specielt dem fra 1855-klassifikationen og specielt når de har fået minimum 15 år til at hvile i kældrene efter frigivelse.

Latour á Pomerol

Denne gang vil vi endnu engang stille skarpt på Bordeaux, men vil holde os i Pomerol, på højrebreden, og stille fokus på nogle årgange der ikke kun lige berører 15 års mærket. Vi tager nemlig et kig på Château Latour à Pomerol i nyere årgange.

Chateau Latour à Pomerol er mest kendt for årgang 1961, der er en legende og kendt som en af de største vine der nogensinde er lavet. Efter årgang 1961 har der imidlertid ikke været en årgang der har bragt slottet forrest i Pomerol, men vinen er stadigvæk kendt som en af de største på
højrebredden.
Chateau Latour à Pomerol er ikke ulig de fleste andre producenter i Pomerol meget mindre end gennemsnittet på venstrebredden. F.eks. har
Chateau Latour næsten 80 hektar vinmark mod Latour à Pomerols blot 8 hektar – altså kun en tiendedel. Ligeledes laves der ca. 30.000 flasker,
det samme som Pétrus. Dette er nok en af de primære grunde til at Latour à Pomerol flaskerne er så forholdsvis sjældne. En anden grund er måske
sammenhængen til Pomerols ubestridt nummer 1, Pétrus, da begge vine laves under Christian Moueix (Ets. J-P Moueix).

Latour à Pomerol har 90% Merlot og 10% Cabernet Franc i markerne. Hvilket typisk opleves ved en saftig frugt og tidligt tilgængelig vin. Det betyder dog ikke at holdbarheden ikke er til stede, for selvom de hurtigere lukker op for trøfler og sød tobak, kommer der ofte endnu flere nuancer på med yderligere lagring. For en god årgang vil jeg mener at de typisk kan udvikle sig positivt i 15 år for derefter at holder yderligere 15.

2004 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med lilla kant. Fede solbær, glycerin og trøfler på næsen. Fyldig i munden med solbær først, den udvider sig og leverer en hel del
mørk chokolade på mellemsmagen. Noget glycerin, skosværte og bitterhed til slut. Fin længde med pæne, velintegrerede tanniner, men jeg mangler noget kompleksitet.
(90 point)

2002 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en murstens rød nuance. Temmelig udviklet aroma af kirsebær, trøfler, tobak, svesker og lidt nyslået græs. Smagen har nogle
fede kirsebær og blommer først med god koncentration og intensitet. Nogle svesker, våd jord og rust på mellemsmag og slutning.
(89 point)

2001 Château Latour à Pomerol
Mørkerød midte med en mørk teglrød nuance i kanten. Perfekt modne næse med jord, kælder, saftige solbær, svesker, søde trøfler og ost. I smagen er der en lignende sød frugt med saftige solbær og blommer, med god intensitet og strækker sig hele vejen fra start til slut. Meget lækker
mellemsmag og slutning med sød tobak, trøfler og cigaræske. Den har stadigvæk frisk syre og livlig garvesyre. Meget dejlig og perfekt afbalanceret.
(92 point)

2000 Château Latour à Pomerol
Mørkerød farve og stadig med en lilla kant. Lækre aromaer af solbær, brændt jord og jern i en varm, sød og indbydende blanding. God
koncentration i smagen med fyldig, sød og saftig frugt. Til slut har den noter af mørk lakrids, cigaræske, jern og marcipan. Meget ren og raffineret, i superb balance, hvor frugten strækker sig over den lange eftersmag. Virker rigtig godt lavet, næsten poleret med blød tekstur, men man kan mærke den kraftfulde syre rygrad lurer nedenunder.
(94 point)

1998 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en lidt orange kant. Næsen har en hel del landligt præg, bondegård, bonderoser, svesker, trøffel og cedertræ. Den har
stadigvæk masser af primær frugt i smagen, med noter af røde kirsebær og svesker virker den meget elegant og nuanceret, men på samme tid saftigt. På mellemsmagen og slutningen har den noter af svesker, tobak, trøffel, møddingen, kompost og masser af charme. Virkelig stor længde. Super smuk og ren, og samtidig meget forførende med sin lækre aroma og smag.
(95 point)

1995 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en brun kant. Domineret af rustikke, tertiære noter ledsaget af røde kirsebær, blommer, roser og bondegård på næsen. Stadig
ret god frugt i smagen med røde kirsebær og godt nuanceret over mellemsmag og slutning med svesker, jord, møddingen og skosværte. Meget rustikt udseende med en god portion syre og lidt ru i kanten.
(91 point)

Til slut havde vi en ekstra vin med for at have en reference til resten af Pomerol. Vinen var en Château La Fleur-Pétrus. Der ligesom Latour à Pomerol laves af Moueix familien og må siges at være på niveau med denne, hvis ikke lidt bedre.

1995 Château La Fleur-Petrus
Medium rød farve med en orange kant. Spændende modne aromaer af svesker, bondegård, møddingen, vanilje og trøfler. I smagen er den meget klare og renere med intens rød frugt og søde svesker. Masser af nuancer på mellemsmag og slutning som vanilje, cedertræ, trøfler og tobak. Det bedste er dog den upåklagelige balance, som gør denne vin, på en gang forførende, fløjlsblød og dansende i munden med en livlig syre.
(94 point)

En spændende smagning, der viste noget om hvor lækre højrebreds Bordeaux kan være tidligt i deres liv, samtidig med at de giver store oplevelser.
Ligeledes fik jeg fornyet mit håb i årgang 2001, der lader til at være bedre end først forventet. De bedste flasker var dog 1998 og 2000, der viser hvor fantastiske disse årgange er.

/Terkel


Vintest af Bordeaux: Modenhed og højt niveau!

Bordeaux er og vil altid være blandt toppen af vin i verden. Det er en status Bordeaux har haft meget længe, og intet tyder på at det skal ændre sig. Næsten år efter år roses vinene fra Bordeaux, både fra 'vest-bredden' og 'øst-bredden', og belønnes med høje point af diverse vinanmeldere.
Vinene koster også derefter, – særligt 1cru'erne af 1855-klassifikationen i Bordeaux prissættes skyhøjt år efter år.

bordeaux vintest

Undertegnede har længe sat spørgsmålstegn ved disse priser. Om de kunne retfærdiggøres. Og en flaske vin til 2000kr og opefter er sjældent en pris der kan retfærdiggøres. Men er kvaliteten høj nok ved 1cru'erne i Bordeaux – og er denne nærmest legendariske status disse vin nyder – rimelig?

Indrømmes skal det dog, at jeg med stor interesse og spænding havde set frem til den smagning som i kan læse mere om nedenfor. En smagning af en række af de store fra Bordeaux – hovedsageligt 1cru vine med fokus på modenhed, men også et par uden fra 1cru-klassifikationen, som havde kvalificeret sig til at komme med på programmet gennem sine magiske '100 point' fra bl.a. Robert Parker – den amerikanske vinGuru, som mange i dag 'desværre' sætter sin lid lidt for meget til.

Programmet var for undertegnedes synspunkt meget spændende, særligt pga. det omfattede vin fra begge sider af Gironde-floden, og fra forskellige jordbundstyper, både ler og grus/kalk, samt de 2x 100-points vine. Ej heller skal glemmes de 2 Sauternes, 1 ung og 1 ældre, fra TOP-producenten Chateau d'Yquem. Slottet der er så stort og rigt, at det om nogen kan lade være med at gå på kompromis med kvaliteten. Og sidst men ikke mindst en vintage Blanc de Blanc fra den biodynamiske champagne-producent Jacques Selosse, der som den eneste Franske vinproducent er blevet kåret som årets vinbonde i Frankrig i alle de grene man kan kåres som årets vinbonde. Ja programmet lovede en stor aften.

Og vi sprang ud i smagningen, ledsaget af en flot menu akkompagneret af aftenens vært – stor tak til Ricky 🙂
Nedenfor følger programmet i den rækkefølge vi åbnede og smagte. Planen var at starte med Champagnen for sig, derefter gå over i små heats hvor vinene i hvert heat stod bedst til at smage sammem / overfor hinanden.
Vi havde flere glas hver især, hvis vi ville lade vinen blive i glasset over længere tid, med henblik på at følge vinens udvikling i glasset.
 

1. Heat

Selosse Blanc de Blanc 1998
Mørk gylden farve. Modne gule æbler, valnødder, lidt smør, svagt rugbrød, ristet toast i næsen. Eftersmag: ca. 45-55 sek. Mousse: Perfekt blød og tilstedeværende i hele munden. Pirrende. Frisk syre. Hedonistisk og alligevel uhyre kompleks.
96 point.

2. Heat

Chateau Pavie 2000
Mørk sort-rød. Dog let brunlig helt yderst i kanten. Meget mørk og kraftig i næsen. Mørke bær. Anelse karamel. Svagt hint af bobble-gum. Lækker parfurmeret bær-saft. Alkoholen lidt nærværende, men stille på vej i baggrunden. Enorm i eftersmagen – tyk og smører hele munden til med solbær. Smager længe efter man har sunket, som om man stadig har den inde i munden. Tyk tyk tyk… Alkoholen i næsen forsvandt aldrig helt, på trods af at den var 4 timer i glasset. Vinen er konstant i sit udtryk i alle 4 timer i glasset. En vin der kan holde mange år endnu, og som sikker udvikler sig. Mangler dog elegance og syre.
95 point.

3. Heat

Chateau Lafite 1995
Mørk rødbrun i farven. Sødlig hindbær-næse. Lettere i udtrykket end Pavie. Vanilie i starten. Bliver dog hurtigt træt i sit udtryk, falder meget hurtigt i kvalitet og intensitet. Efter 30 min er frugten og mange af nuancerne neutraliseret. Tyder på en fejl i vinen – måske dårlig opbevaring. Lovede udenmærket i starten, men kunne ikke følge det til dørs.
80 point

Haut-Brion 1995
Rødbrun farve. Stor næse. Stald og animalitet. Røde bær – jordbær/hindbær. Frisk i næsen og vild – stor vildskab. Dyrrisk. I munden følger den op på næsen – meget elegant og harmonisk i sin tæthed. Skiller sig kraftigt ud i forhold til de 2 foregående. Meget kompleks på midten, men mangler måske en anelse i længden – eftersmagen ikke helt lang nok. Ellers stor og flot vin.
94 point.

4. Heat

Cheval Blanc 1996
Rødbrun men klar og ren i farven. Moden, elegant, feminin i næsen. Mineralsk og frisk. Svagt hint af trøffler. Meget pirrende og spændende næse – fantastisk lækker. Læskende i munden – meget fin, silkeblød. Eftersmagen sidder og hænger meget længe i munden – men i en næsten vægtløs tilstand. Det her er elegance på højt plan. Den var 2,5 timer i glasset, og udviklede sig fantastisk spændende i glasset, skiftede mærkbart udtryk i næsen efter hvert kvarter – uden at være enten på vej op eller ned, udviklede den blot nye udtryk. Så kom noter af mint, senere af karamel, siden hen meget fremtrædende hindbær, så lidt læder og trøffel. I konstant udvikling – hele tiden med den rette friskhed i munden. Nåede aldrig at vise tegn på træthed – ganske enkelt fantastisk vin.
98 point.

5. Heat

Mouton Rothschild 1985
Flot a-stand i flasken – men vi blev lidt nervøse da proppen var gennemvædet og smuldrede ved åbning. Nervøsiteten blev dog gjort til skamme da vinen kom i glasset – den var topmoden og lækker.
Farven: Brun-orange. Stald-noter i næsen blandet anis, marzipan og søde bær. Fantastisk rund – helt åben og klar til at vise os hvad en Mouton skal vise på sit højdepunkt af modenheden – eller ihvertfald tæt op ad… Fint syre i afslutningen. Frugten til stadighed nærværende. Stor oplevelse – en vin der ikke blev længe i glasset – den var simpelthen så lækker at den bare skulle ned…
94 point.


På det tidspunkt hvor Mouton'en var ved at slippe op i glasset, gik snakket ivrigt. Et af de mest diskuterede emner på dette tidspunkt var, hvor ærgeligt at Chateau Latour ikke var en del af programmet – at vinen havde været spændende at smage sammen med resten af vinene.
Op rejser Pierre sig og lusker ud i bryggerset. Og ind kommer han med et stort smil på læben og en flaske Latour 1975 i hånden, mens han siger: Var det denne her i gerne ville have? Stor begejstring og klapsalver til følge, mens Pierre hentede prop-trækkeren og begyndte at åbne… Livet er nu herligt 🙂

Chateau Latour 1975
Aftenens mest tannin-holdige vin, og samtidig aftenens ældste rødvin! Med andre ord: Stor vin! Tanninerne var dog på ingen måde hårde eller til irritation, blot tilstedeværende og med til at afslutte rigtig flot. Den sad markant i munden, men en lang eftersmag. Super harmonisk. Frisk ungdommelig frugt – masser af røde bær, lidt stald, svagt lakrids/anis samt vanilie og marzipan i baggrunden og i næsen. Lækker lækker vin.
96 point.

Chateau Montrose 1990
En sjov ting med denne vin, som jeg havde set meget frem til: Jeg husker den som meget stor. Der var begejstring omkring den – men mine noter var en smule mangelfulde ved den, og når jeg tænker tilbage på den er det eneste jeg husker, at den var rigtig god. Men faktisk også den eneste af vinene fra aftenen jeg ikke kan huske detaljerne ved!
Det jeg har skrevet ned er: Stald! Animalitet! Bubble-gum! Frisk integreret syre. Kæmpe!
Jeg kan dog huske – at der var bred enighed om at vi ved bordet sammen købte de resterende 4 flasker man kan få til DK's billigste pris – 2000,- Så god har den været 🙂
97 point stod der ved noterne.

6. Heat

Chateau d'Yquem 1973
Mørk gylden rav-farvet. Balance mellem de mørke søde toner og den friske tilstedeværende syre. Stadig frisk og viril. Men med lækre eksotiske noter på midterpaletten, citron, fersken og abrikos samt lidt banen. Meget cremet og lækker. Smører hele munden. Rent slik. Slet ikke på vej ned.
93 point.

Chateau d'Yquem 1999
Lys gylden honning-farvet. Frisk og læskende. Syren mere fremtrædende – men stadig i perfekt balance med det søde fra abrikos-noterne. Harmoni harmoni harmoni. Eftersmagen enorm. Hænger ved i evigheder.
94 point.

Cheval BlancHaut-BrionChateau LafiteChateau LatourMontroseMouton RothschildChateau d'YquemChateau d'Yquem

Min konklussion på aftenens smagning er, at når man drikker 1cru i Bordeaux, er niveau'et højt – meget højere end resten af Bordeaux. Og et eksempel på det er, at vi smagte en Troplong Mondot årgang 2000 op imod nogle af de sidste vin. Det er en saint emilion af lavere cru-status, men som af Robert Parker rates med 96 point! Det er højere end nogle af ovenstående vin rates af ham. At den skulle være en bedre vin end nogen af ovenstående passer ikke. Det er tydeligt at niveau'et er mindst et hak højere i 1cru'erne – også selvom Parker kun har ratet nogle af dem ned til 90 point! Så cru-klassifikationen har en vis berettigelse, også selvom den er så gammel som den er.

Med hensyn til point-givning fra Robert Parker, fik den i forhold til min smag et kraftigt hak NEDAD i troværdighed. Hans forkærlighed for bulderbasser og californisk vin skinner igennem, i den måde smagningens vine er blevet tildelt point. Elegancen er altså tydeligt i baggrunden.
Pavie kunne eksempelvis ved en blindtest sagtens kunne have været med ved en smagning af top-Californiske vine. Hvorimod vine som Latour og Cheval Blanc mere udtrykte det franske klima og elegancen som stor vin fra Bordeaux og Bourgogne eksempelvis må forventes at besidde.

Prismæssigt er min holdning, at man i Bordeaux, og særligt 1cru vinene betaler for holdbarhed, -som er en lottokupon!
Dog fik aftenens smagning på sin måde bevist, at være guld værd når vinene er opbevaret korrekt og dermed kommer til sin ret. For så var det stort, og stadig med en vis portion elegance – og dermed berettiget at koste mere end eksempelvis stor oversøisk vin eller blot fra sydligere himmelstrøg end Bordeaux.

Man laver vin i Bordeaux med tanke på at vinen skal holde i årtier. Vinen skal udtrykke sin årgang. Og godt var det…
Undertegnedes klare favoritter blandt de røde fra Bordeaux var Chateau Latour og Cheval Blanc, – ellers åbner jeg nok hellere en Bourgogne 🙂

Selosse 1998
Selosse 1998 i glasset med 'Koglen' i baggrunden

Cheval Blanc 1996

Bordeaux vintest

Bordeaux vintest


Brunello 2004 | Stor årgang i Montalcino!

Brunello 2004: Montalcino er ophavsstedet for en af Italiens største vine – Brunello. Brunello er også centrum i den omstridte Brunello-skandale, hvor flere vinproducenter i regionen stod tiltalt for at have brugt andre druer i deres Brunello end sangiovese. En skandale der så småt er ved at synge på sidste vers og de fleste producenter har klaret frisag. Når det ikke var for den slags bump på vejen, har Brunello et rigtig godt ry, som i mange år har sikret dem stor berømmelse i vinverdenen og tilsvarende gode priser for deres vine.

Brunello di Montalcino 2004 tasting

Jeg er med i en vinklub, hvor meningerne og smagspræferencerne er tilstrækkeligt forskellige til at vi får hyppige og gode diskussioner. En ting er hele vinklubben dog enige om – at der kommer vin af høj kvalitet fra Montalcino. Derfor er den årlige smagning med vine fra Toskana et større tilløbsstykke, ofte domineret af Brunello. I år skulle smagningens tema således udelukkende bestå af Brunello 2004. Med dette tema var banen kridtet op til en spændende smagning, med fantastiske vine – og rigeligt med diskussion. For er der en ting der er sikkert, så er det at holdningerne til traditionel og moderne Brunello er vidt forskellig i dette forum.

Årgang 2004 var allerede før vores smagning udråbt til en fænomenal årgang i Toscana. Det var blandt andet derfor at vi valgte at fokusere en smagning på denne årgang i Montalcino. Så den første tese der blev afprøvet på smagningen var årgangens generelle kvaliteter, her var der efter smagningen ingen diskussion: Årgangen er fantastisk for Brunello. Vinene havde generelt stor struktur, livlig syre og rigeligt med frugt og krop. Frugten er lækker, indbydende og saftig med mørke modne kirsebær og blommer. Den gode syre og tannin skaber knivskarpe balancer i vinene og løfter forventningerne omkring et stort udviklings potentiale.

En anden tese vi skulle have afprøvet ved smagningen var forskellen mellem vine fra marker i den henholdsvis nordlige og sydlige del af Montalcino. Grunden til denne tese var at de sydlige marker i 2004 skulle have haft en bedre årgang end de nordlige. Værterne havde derfor valgt at serveringsrækkefølgen var tilrettelagt således at vi smagt de sydlige vine først og efterfølgende de nordlige. En tese jeg ikke synes vores smagning kunne eftervise, faktisk fandt jeg smagningens bedste vine blandt dem der kommer fra nordlige marker. Derudover kan jeg når jeg sammenligner med andre årgange af samme vine ikke gennemskue at årgangen var mærkbart bedre for syd end nord.

Noterne fra smagningen:

Første sæt (sydlige marker)

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Sesti (Castello di Argiano) Brunello di Montalcino
Klar medium mørk rød farve. Lækker givende duft med fede, modne sorte kirsebær, blommer og lakrids. Smagende er tilsvarende lækker og saftig med dejlige sorte kirsebær og fedmefulde blommer. På mellemsmagen og slutning kommer der ligeledes en del lakrids og sød tobak. Den sødmefulde frugt har godt ved, men der er også en god kraftfuld syrerige rygrad.
93 point

2004 Tenute Loacker Brunello di Montalcino Corte Pavone
Mørk rød farve med blålig kant. Lidt hård, tung og koncentreret i næsen med fuldmodne kirsebær, blåbær og blommer. Smagen er ligeledes tung og koncentreret med tætte bær nuancer og stor krop. Den slipper ikke mange nuancer fri og levere en kraftfuld tannindrevet slutning.
89 point

2004 Il Poggione (Proprietá Franceschi) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Let i duften, der starter med nogle nuancer af surmælk og acetone, efter lidt tid med luft samler den sig mere og finder nogle frisk røde bær og tørrede bonderoser frem. I smagen er oplevelsen ligeledes en smule usammenhængende først, men ligesom duften kommer den bedre efter det med lidt luft. Til slut var der sorte og rød kirsebær med en del bitter kirsebærsten og mørk chokolade på mellemsmagen og slutningen. Kraftfuld og frisk syre giver rigtig god balance.
92 point

2004 Fattoria di Sant'Angelo (Lisini) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Røde, rustikke nuancer i duften af ribs, røde kirsebær, tomat, urter og støvet grusvej. Smagen er mere af samme skuffe, først domineret af primær frugt, ribs, jordbær og rød kirsebær, men på slutningen mere urter og grønlig. Den faldt godt i tråd med årgangens saftige, men syrerige stil, alligevel fremstod den atypisk i forhold til de andre ved at være mere rød i stilen.
92 point

Konklusion på første sæt
Ved afsløringen var jeg meget overrasket over Il Poggione og Lisini – begge vine jeg havde forventet en del mere af. Jeg har tidligere i år drukket Il Poggione 2004 og Lisini i et par andre årgange, men her fremstod de begge lidt mærkeligt. Det var min klare oplevelse at Il Poggione grundet dekanteringen var gået ind i en lidt lukket periode, mens jeg ikke har et gæt på hvorfor Lisini opførte sig som den gjorde. Mit bud er at gemme begge vine i nogle år før man giver sig i kast med dem. Sesti var til gengæld en af de bedste Sesti jeg har smagt. Den holder sin stil, men løftes helt klart af årgangens kvaliteter. Meget drikkevenlig nu, men der er ingen grund til at skynde sig.

Anden sæt (sydlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Ciacci Piccolomini d'Aragona Brunello di Montalcino Vigna di Pianrosso
Medium mørk rød farve. Meget potent, koncentreret duft med næsten julenuancer som tæt kirsebærsovs, krydderier og tørrede blomster. Smagen har sammen sødmefulde kirsebærsovsfrugt, tæt og koncentreret, der underbygges af mørk, bitter chokolade på mellemsmag og slutning. Tyngden og koncentration løftes rigtig godt af en meget kraftfuld syre og tannin, der næste giver et lidt støvet udtryk til slut i smagen.
93 point

2004 Fattoria Poggio di Sotto Brunello di Montalcino
Lys, klar rød farve. En dekadent duft med smattede røde bær, samt lidt lakrids og afløb. I smagen er den lækker og saftig, næsten poleret, med primær rød frugt og lidt bolsje nuance. Glider nemt ned, men jeg savner finesse, kompleksitet og mere intensitet.
91 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova
Mørk rød farve. Potent duft af mørke bær, kirsebær, blomster noter, figenpålæg og mørk chokolade. I smagen er der intense mørke og bitre kirsebær, potente og smurt ind i mørk chokolade. Chokoladen tager over på mellemsmagen, før end en mere eksotisk, røgelsesagtig oplevelse slutter vinen af. Meget frisk, saftig og ren i frugten, men selvom den primære frugt dominerer nu er der en underliggende dybde i vinene, hvor mere komplekse noter titter frem. Rigtig lækker.
95 point

2004 Uccelliera Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med lidt blåligt skær i kanten. Meget saftig og frugtig i næsen, der er domineret af røde kirsebær, samt lidt fad, vanilje og blæk. I smagen er den saftig og utroligt lækker, med lag på lag af polerede røde kirsebær. På mellemsmagen er der lidt bitre kirsebær sten, før den slutter af med nuancer af lakrids og chokolade. Intensiteten er helt vild og den underbyggende syre er frisk og spændstig. Vinen blev også bedre og bedre i glasset, så jeg tror virkelig at denne her kunne udvikle sig positivt. Fantastisk lækker at drikke nu, men med stort potentiale.
94 point

Konklusion på anden sæt
Det virkede som om vi kom op i niveau med andet sæt, selvom det dog specielt var de to sidste der hev op, fremstod alle vinene som spændende og flotte. Poggio di Sotto var helt klart sættets, og muligvis aftenens, største skuffelse. Andre mente at der måtte være tale om en skæv flaske, mens enkelt fandt at den blev bedre efter mere tid i glasset. Personligt oplevede jeg ingenting der kunne betegnes, som deciderede fejl, ligeså synes jeg heller ikke den blev markant bedre efterfølgende. Som med Il Poggione og Lisini vil jeg nok forsøge at gemme flasker nogle år, før jeg prøver igen. Tenuta Nuova og Uccelliera var to rigtig positive oplevelser. Jeg var meget imponeret over den fantastiske kombination af intensitet, friskhed, frugt og syre, der fandtes i begge vine. De kan sagtens nydes nu, men jeg gemmer nu alligevel mine egne flasker, for jeg tror de bliver endnu større.

Tredje sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Campi di Fonterenza Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med en lidt blålig kant. Meget dekadent næse, overmodne, smattede kirsebær, der besidder en nærmest krydret nuance. Smagen har mere renhed, men er domineret af sorte, saftige kirsebær med masser af intensitet og power. Ret primær, hvor frugten rækker helt til enden sammen med lidt krydret lakrids og chokolade. Rigtig god syre og kraftig tannin. Et lidt specielt krydret præg, men en rigtig fin personlighed der sammen med de typiske Brunello karakteristika resulterer i en dejlig vin.
94 point

2004 Cerbaiola (Salvioni) Brunello di Montalcino
Medium murstens rød farve. Næsen er en dejlig blanding af røde og mørke kirsebær, lakrids og blomster. Dette er en mere rustik Brunello med mere røde og elegante bær. Selvom de røde bær ledsages af mere modne kirsebær først i smagen, ender den med urter og støvet grusvej. Meget ren og struktureret, hvor elegancen og finessen er i højsædet, mens power og koncentration holdes i skak. Stadigvæk stor intensitet i den rene frugt, og en livlig syre og tannin rygrad som garanterer at denne vin nok skal blive bedre ved lagring de næste ti år.
95 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Cerretalto
Dyb mørk rød farve. Intens og meget nuanceret duft omfavner og drager en ind i denne vin, hvor man mødes af mørke kirsebær, blåbær, vilde blomster, kamfer, lakrids og tjære. Når man er kommet sig nok over duftens mange nuancer til også at kunne få smagt på vinen, overvældes man af dyb, indbydende og vildt lækker mørk kirsebær frugt. Den er utroligt saftig, men samtidig knivskarp og ren. Smagen er bygget op i lag på lag af kirsebær i flere afstøbninger, der ledsages og underbygges af lakrids, chokolade, blomster, støv og røgelse.
97 point

2004 Fuglini Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Primær, frugtig duft, der domineres af røde og sorte kirsebær, samt en snært tomat. I smagen har den en matchende primær kirsebær frugt først, men bliver ret tør og støvet til slut. I en anden kaliber end de ovenstående.
91 point

Konklusion på tredje sæt
Første sæt i det nordlige Brunello – sikke et højt niveau. For mig aftenens bedste sæt, med aftenens bedst vin: Cerretalto. Det var klart den bedste Cerretalto, jeg nogensinde har smagt. Sammen med Tenuta Nuovaen må jeg konkludere at Casanova di Neri om nogen har haft en af deres hidtil bedste årgange. Salvioni leverede i mine øjne på sit sædvanligt høje niveau, så her var jeg ikke specielt overraske – hverken positivt eller negativt. Fonterenza var en overraskelse. Jeg havde aldrig smagt vin fra denne producent, men det vil jeg sikre mig at jeg kommer til igen. Nogle af de andre deltagere var skuffede over Fuligni, men jeg har nu ikke haft tilstrækkeligt med store oplevelser med denne producent til at have høje forventninger.

Fjerde sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Podere Sante Marie Brunello di Montalcino Colleoni
Medium murstens rød farve. Interessant duft med masser af moden, varm kirsebær, chokolade, samt en note af sure sokker. I smagen er den fuldstændig primær nu. Masser af lag af lækker, indbydende sød kirsebær og jordbær frugt. Til slut også en note af lakrids. Ikke specielt kompleks, men for pokker den er saftig og spændstig.
93 point

2004 Cerbaiona (Molinari) Brunello di Montalcino
Medium rød farve med et lettere blåligt skær. Ren og skarp duft af røde kirsebær og noget lakrids. En mere rustik og stringent Brunello, der viser en meget ren, rød frugt først, før den hen over mellemsmagen giver noget lakrids og bitter mørk chokolade, inden den ender tørt og lidt støvet. På trods af at den kradser lidt i mundhulerne, fremstår den som en helhed som velintegreret og saftig i god tråd med årgangens andre vine.
94 point

2004 Valdicava Brunello di Montalcino
Mørk rød farve. Tung næse med modne, sorte kirsebær og et skvæt maling. Mere saftig i smagen, der selvom koncentrationen er tydelig, formår at havde en saftig og spændstig mørk kirsebær frugt først, efterfulgt af noget lakrids. Den fremstod en smule kønsløs, om end der var masser af god syre og struktur.
92 point

2004 Siro Pacenti Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Første indtryk i duften var flygtige syrer, surmælksprodukter, ymer, med noget luft toner disse indtryk lidt ned og giver i stedet plads til nogle røde bær, skovbund og marcipan. Smagen er meget mere tilgængelig med saftige røde kirsebær og masser af tørstof. Meget atypisk og moderne, men på sine egne præmisser, en spændende og god vin.
93 point

Konklusion på fjerde sæt
Sidste sæt fremstod lidt som et anti-klimaks. Klart i skyggen af tredje sæt. Forventeligt gjorde Cerbaiona sig godt, men jeg havde nu nok alligevel håbet på mere herfra. Valdicava fandt jeg både mere interessant og bedre i f.eks. 1999 og 2001, 2004 var lidt for kønsløs og formåede ikke at adskille sig tilstrækkelig fra de andre vine. Siro Pacenti havde en svær slutning, jeg tror dog på at den kan blive bedre end under denne smagning. Jeg vil selv gemme den minimum 5 år, før jeg prøver igen.

Hvad er jeres meninger og eventuelle erfaringer med ovenstående vine, årgangen 2004 og brunello i det hele taget?


Vine, som mafiaen elskede at drikke ...

VIN – New York | Når vi taler om vinoplevelser i New York, kan man naturligvis gå i Little Italy for at drikke italienske vine, men vores udsendte smagte dem lige så godt på et af byens bedste bøfsteder, Gallagher’s ved Broadway

Af Ole Lindboe

gallaghers

Så er det sagt: At spise store bøffer og drikke ædle vine gør man formiddabelt i New York. Byen har mere end 20.000 restauranter, så der er nok at vælge imellem, og siden de første skumle italienske fyre – hvadenten de hed Corleone eller Luciano til efternavn – dukkede op i byens mere dunkle kvarterer, har det italienske køkken altid stået stærkt i byen, der aldrig sover.

Man kan naturligvis gå i Little Italy for at spise, men bydelen – som mafiaen stort set har forladt – er desværre mest en turistkulisse. Spis ikke dér. Til gengæld er der mange andre steder, hvor den italienske mad helst nydes til fine vine, fx af de slags, hvor der står Barolo eller Amarone på etiketten. Som nu senest, hvor Deres Udsendte besøgte et af New Yorks bedste bøfhuse, Gallagher’s, der ligger på 52.gade, lige ved Broadway. Et sted man bare må besøge, hvis man vil spise fabelagtige steaks og drikke rigtig gode vine til. Og hvis man – romantiker, som man jo er – vil opleve byens stemning, som den var dengang herrer altid gik med hat og bulerne under deres venstre armhule var noget af sort metal (hvis De forstår).

Indgangen til Gallagher’s er diskret. Til højre ser man direkte ind i et stort kølerum, hvor de store oksesider hænger tæt, som frakker i en garderobe. Inden for modtages man straks af en ældre gentleman, iført sort nobelt jakkesæt og butterfly. Og man føres straks hen til et bord med rødternet dug i restauranten, der overalt prydes af gamle gulnede billeder med store sportsstjerner (baseball og boksning især) og filmstjerner fra dengang kvinder lignede Marlene Dietrich eller Rita Hayworth.

Her på Gallagher’s skal man helst spise steaks. Store steaks. Med pomfritter. Ingen salat (vi er jo ikke tøsedrenge, vel?). Og en vin, som er muskuløs nok til at matche de store tunge steaks. Man kan selvfølgelig bestille californiske vine, f.eks. en god Zinfandel. Men de kan ofte være lidt for lette og søde til en velvoksen herre-steak. Så vi bad om vinkortet og kunne ikke lige finde den særlige Amarone, vi gerne ville have skulle ledsage vor steak, nemlig en Amarone fra den kendte vinmager Tomassi. Ja da, den havde de. Årgang 2005. Den ældre – måske en anelse gangbesværede, men værdige, tjener, kom tøffende med vinen, som er i særklasse. Den skal ikke hældes ned, men smages ned. Ren fløjl. 

Og lad os så bare sige det, som nogle vineksperter vil foragte: Omgivelserne betyder noget. At sidde dér i lokaler, hvor så forskellige folk som James Cagney (ham der altid spillede hårdkogt gangster i 50’ernes amerikanske gangsterfilm), Mae West (der altid spillede fatal blondine – ”Er det en pistol du har i lommen, eller er du bare glad for at se mig?”) og i nyere tid også gentlemen som Frank Sinatra og Sylvester Stallone har bidt til bøfferne, hører med til oplevelsen. 

Efter hovedretten skulle vi beslutte os for en dessert, men da havde vi allerede overgivet os til stedets ånd, så vi bestilte – uden at skamme os – en Amarone mere.

Vi hilste på hinanden henover mundingen på de store vinglas, og svor, at her ville vi snarest vende tilbage til. 

Ole Lindboe. Vinentusiast og redaktør på Magasinet Kunst. Har besøgt New York 73 gange.


En tilbagevendende kærlighed

En moden Bordeaux, er en vin jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Efter flere udskejelser i de sydlige vinregioner vender jeg altid tilbage til Bordeaux – nogle gange for en kort stund, andre gange for et lidt længere ophold. Grunden er muligvis, at min vin-interesse opstod med vinene fra netop dette område, men primært tror jeg dog det skyldes den typicitet, som områdets vine besidder, og som ikke findes magen til andre steder. Kort sagt voluminøse, men raffinerede vine. De er på en gang kraftfulde, men samtidigt tilbageholdende – frugtige men rustikke.
Bordeaux er et område, som er præget af den konservative stilstand fundet i for eksempel områdets 1855-klassifikation, men samtidig en kontroversiel fornyelse blandt andet i form af garagevine fra højrebredden og vinkonsulenter som Michel Rolland.
 
Den tilbagevendende kærlighed opstår i en kombination af det velkendte og det unikke ved Bordeaux. Derfor er det altid med stor glæde, at jeg deltager i smagninger af områdets vine. Således var det også denne gang, da jeg blev enig med nogle gode venner om, at det var for lang tid siden vi havde drukket god, moden Bordeaux.
 
IMG_2383
 
Vi lagde ud med et glas champagne, som blev indtaget mens folk fandt sig til rette og imens glassene blev fundet frem. Champagnen var en 2004 Figuet et Fils Champagne Cuvée Pompadour, der gav intenses aromaer af modne røde æbler og nybagt flute. Den besad en hvis tyngde i duft og smag, men der var en underliggende syre, der sammen med de fine bobler fik løftet godt op i denne oplevelse. Jeg gav den 92 point.
 
Da alle var kommet på plads og champagnen var drukket, tog vi hul på menuen. Første ret bestod af laks på skiver af brød. Til at matche laksen drak vi en 2004 Château de Callac Cuvée Prestige. Den fremstod rav-gylden i farven, men ung og fed i både duft og smag, og den var domineret af fede gule frugter såsom blommer og Mirabelle, bakket op af rigeligt med egetræsfad og smør.
Lidt kluntet, men syren havde hold i formen og fik løftet denne sværvægter op på tæerne. Til den fede laks var der tale om et rigtig god match. Jeg gav den 89 point.
 
Endelig kom den første vin, der passede ind i smagningens tema – ‘moden Bordeaux’. Det var en 1976 Château Léoville Las Cases. Tydeligt aldrende brun farve og ligeledes aldrene næse med træt aroma af svesker, skosværte og rust. Da jeg smagte på den var jeg heller ikke i tvivl – den havde set bedre tider. Stadigvæk med en smule sødmefuld sveske –  først var den dog ikke helt væk, men slutningen var tør og kalket. Jeg smagte samme vin tilbage i foråret, og denne aften fremstod den faktisk bedre end jeg husker den (når jeg genlæser min note fra tidligere). Min konklusion er, at den er på vej ned, og at man skal være heldig med flasken for at finde en bedre. Jeg gav den 86 point.
 
Hurtigt videre til næste vin, som heldigvis løftede niveauet betragteligt. Den lagde ud med en brunlig farve, og en moden næse med rustikke aromaer af svesker, tomater og rust. Meget mere livlig i smagen, hvor forfinede solbær, samt en kompleks vifte af cedertræ, tobak og skovbund blomstrede. En saftig, livlig vin med god syre, der fortsat trækker noget mundvand. Vinen vi smagte var en 1989 Château Figeac, der fremstod perfekt moden og var en stor fornøjelse at drikke. Jeg gættede på, at vinen var fra venstrebred, hvilket jeg, slottet taget i betragtning, ikke synes er så skidt.
 
Vi skulle også lige nå at smage 1986 Les Forts de Latour inden maden. Den havde en fin kastanje til orange farve og en rustik, klassisk næse med cigarkasse, solbærbusk og noget grøn peber. Ligeledes flot smag med solbær og skosværte først, og blyant og rust til slut. Jeg savnede dog lidt mere intensitet specielt i slutningen. Jeg gav den 90 point.
 
Til maden drak vi en yngre vin – en 2005 Château Cheval Brun, fra Saint Emilion. Fuldstændig sort farve med en tynd blålig kant. I skarp kontrast til de foregående flasker, var den næsten overvældende primær, domineret af
solbær, blåbær og blommer, samt lidt asfalt og blæk på eftersmagen. Den fremstod også ret hård i munden, med masser af syre og tannin. Det er naturligvis unfair at sammenligne med de andre vine, der havde fået tid til at udvikle komplekse aromaer og smag, samt at få enderne til at mødes, således at syre og frugt går op i en højere enhed. Jeg vil dog stadigvæk mene, at denne vin er en smule for endimensionel til på noget tidspunkt at nå de andres kompleksitet. Jeg tror dog heller ikke, at dette var forventet af nogle af dem der smagte den. Jeg gav den 87 point.
 
Efter maden tog vi hul på de helt store kanoner. Først en 1971 Château Haut-Brion, der havde en mahogni brun farve og moden duft af sveske og brændt karamel. I smagen var der dog fortsat god sødme og friskhed, samt dejlige nuancer af sveske, tomatplante, puddersukker, skosværte og rusten jern. Jeg følte at den fladede lidt ud på slutningen, hvilket for mig signalerer, at den står på kanten til at gå nedad. Med den lidt trætte duft og slutning i mente, gav jeg den 88 point.
 
Da alle vinene blev smagt blindt, mente vores vært åbenbart også, at vi skulle have en ‘joker’. Det var en 1987 Chateau Ste. Michelle Cabernet Sauvignon Columbia Valley, der kom i glasset med en sød duft af solbær, mynte og rosin. Da var jeg ikke i tvivl og udråbte den øjeblikkeligt – uden at have smagt den – til at være en ‘joker’ og ikke komme fra Bordeaux. Da jeg efterfølgende smagte den, hvor den gav sød solbærfrugt, mynte, cedertræ og frugttobak, blev jeg kun yderligere styrket I, at den ikke var fra Bordeaux. Spændende og frisk, men måske kommer den lidt til kort på kompleksiteten. Jeg gav den 91 point.
 
Næste vin var en meget imponerende 1988 Château Cheval Blanc. Den var rød i farven, med kun en smule alderstegn i form af lidt orange skær i kanten. Duften var ultraklassisk med nuancer af solbær, busk, våd  skovbund, svampe og lidt blyant. Smagen matcher duften med saftig og frisk, men raffineret og ren solbær. På mellemsmagen vokser den i kompleksitet med tørrede blomster, jord og underskov, før den slutter med lidt marcipan og svesker. Meget kompleks og raffineret i både duft og smag – ydermere frisk og i perfekt balance. Meget delikat, lækker og ungdommelig. Jeg gav den 94 point.
 
Til sammenligning fik vi Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i samme årgang, 1988. Den fremstod en smule mere udviklet i farven, men kun lidt. Duften var til gengæld endnu mere kompleks og intens, med  fantastiske aromaer af solbær, svesker, blyant, tomatplante og marcipan. Smagen er ligeledes intens og kompleks, og bliver ved med at åbne sig med nye nuancer, som ren solbær frugt, lakrids, tobak, skosværte og en smule rust. Rustik og klassisk, men sødme rækker helt til enden og syren balancerer vinen på en knivsæg. Stærk slutning. Vinen var fabelagtig at drikke, med stor kompleksitet og overvældende lækker. Jeg gav den 95 point. Lidt mere end et mulehår bedre end Cheval Blanc – begge vine var fantastiske på aftenen.
 
Vi stoppede dog ikke her. Der var en rødvin mere, en 1994 Château Margaux. Flot mørkerød i farven med lidt orange skær. Meget sød duft med fadpræget vanilje, mørke kirsebær, solbær, marcipan og snært appelsinskal. Kraftfuld og intens smag med saftig og sød frugt. Mellemsmagen havde noget cedertræ og tobak, før smagen sluttede med noget vanilje. Rigtig god længde, hvor den markerede sødme fint balanceres af syren. En lækker sag, der stadigvæk fremstår ungdommelig, primær og frugtpræget.
 
Til at slutte aftenen af, fik vi to søde vine. Den første var en 1983 Château Suduiraut. Flot gylden farve og krydrede, søde blommer, abrikoser og appelsinskal i duften. Perfekt balance i munden med lagdelt smag af
tørretfrugt, primært abrikos og appelsinskal. Rigtig god længde og livlig syre, der holder vinen frisk og ren. Meget lækker. Jeg gav den 92 point.
 
Til kaffen blev det til en 1997 Quinta de la Rosa Porto Colheita, der var lysbrun I farven. Tung alkoholisk næse med masser af sødme og lidt rosin. Smagen var desværre ligeledes domineret af alkohol og sødme, som dækker for den tørrede frugt i form af rosiner og svesker, der trods alt kommer frem. Jeg gav den 87 point.
 
 
Det var en skøn aften i godt selskab – både socialt og vinmæssigt. Denne aften blev vi ved den konservative del af Bordeaux, hvilket endnu engang viste sig at fungere rigtig godt hos de kendte, gode producenter – også selvom, der ikke var tale om de allerstørste årgange. En aften der bekræftede min kærlighed for moden Bordeaux, og hvorefter jeg endnu en gang kan konkludere, at det ikke bliver sidste gang jeg flirter med vinene
fra denne region.
 

Når en vin scorer 100 point..!

 

100 point. Perfekt. Uden fejl. Enestående. Tillægsordene er mange! Og man har hørt dem før, udtalt eller beskrevet om en vin, hvis kvalitet er så ypperlig at den fortjener førnævnte stempler.

Robert Parker, Winespectator og mange andre vinanmeldere gør brug af 100-point systemet når de anmelder vin. Her på Winebook bruges det også, og vil blive brugt konsekvent fremover, når vin anmeldes.

Men hvornår er en vin en såkaldt ‘100-points vin’? Hvornår fortjener den de magiske 100 point?

Indtil for nylig havde jeg ikke haft fornøjelsen af at drikke en vin, som jeg ville give 100-point, altså som var perfekt! 

lille

Fredag den 04. september 2009 samledes vi 9 gutter til en aften med Bourgogne vi havde set frem til længe. Og det havde vi navnligt pga. programmet som vi kendte i god tid – som vi havde snakket sammen om længe med mundvandet løbende.

Denne aften skulle vise at afføde ikke mindre end tre 100 points vinoplevelser og en 99, 98 & 97 points vinoplevelse m.m. En stor aften, som blev indledt med 2 champagner, efterfulgt af 2 hvide bourgogner, 7 røde bourgogner og en auslese. Efter smagningen blev vi fodret med lidt hyggevin fra Italien i form af en Brunello og en toscansk Gaja m.m. Det hele akkompagneret af en menu bestående af en forret, dadler svøbt i bacon m. gedeost, kongerejer, tappas, 24-timers ovnstegt cuvette med ærtecreme & papas bravas samt til slut eksotiske frugter med råcreme.

Tak til alle drengene for de store vinoplevelser i hver især diskede op med, tak til Jesper for at stå for arrangementet og ikke mindst tak til Casper og Thomas for den lækre mad i tilberedte.

Vinene i den rækkefølge de blev smagt

– med udvalgte korte eller længere tilhørende smagenoter


Krug Grande Rosé

Flot let rose i farven.
Frisk syre. Dejlig velsmagende i munden med flot længde.
93 point

La Grande Dame 1990
Mørk fylden farve.
Et væld af noter i næsen. Rugbrød, toasted brød, citrus & honning.
Meget kompleks – fylden i munden er total og med den længste eftersmag jeg har prøvet med en champagne.
Stadig meget frisk med flotte perlende bobler på trods af alderen.
99 point

Batard Montrachet, 2005, H. Boillot
Flyt lys-gylden.
Enorm duft, stor kompleksitet.
Rig og fyldig i munden med en helt vidunderlig struktur. Meget frisk og læskende. Flot flot vin.
97 point

Les Montrachet, 2005, Dom. Amiot Guy et Fils
Her er det stort. Fedmen fornemmes allerede ved blot at betragte vinen i glasset.
Intens gylden farve. Smør og kærnemælk kommer op i næsen. Masser af frugt og blomst. Tyk tyk duft.
Mineralitet i højsædet. Vinen smører hele munden til, og læsker helt enormt. Eftersmag på 65 sekunder!
Man sidder med denne vin og ville ønske man kunne have den i glasset hele aftenen, for i de 35-40 minutter vi sad med den, udviklede den sig nærmest konstant og åbnede sig hele tiden mere og mere op og fremviste nye uopdagede noter.
Prislejet er ekstremt, men oplevelsen ligeså! Det her er det hele værd!
100 point

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Lavaut St. Jacques’, 2005, Lucien Le Moine
Stor monster-duft. Meget atypisk Bourgogne.
Meget fyldig og kraftig bourgogne, anelse stram/lukket. Burde vente nogle år med denne vin.
Stor oplevelse muligvis i vente.
90 point

Bonnes-Mares, 2005, Pierre Naigeon
Klar og anelse lys i farven.
Duften fin, feminin – noter af anis og fennikel, samt dampet jord og læder i baggrunden! Masser af frugt og eksotiske krydderier.
Fin balance i munden og med mulighed for forbedring med nogle flere år i kælderen.
93 point

Romanee St. Vivant, 2000, Domaine Leroy
Da vi fik denne vin i glassene, udtrykte Frederik sig kort efter, med ansigtet halvt nede i glasset: "Yes – den er bare helt op og ringe den her. Nogen gange Lalou’s vine gode, og andre gange – som nu – spiller de bare 100%. Det er for vildt det her!" Og det var fuldstændig sådan vinen udtrykte sig – at alt ved den bare ringede!
En helt utrolig kompleksitet – mesteren indenfor kompleksitet. Det var nærmest som om, at den i de 70-90 min jeg havde den i glasset, ændrede karakter fra mundfuld til mundfuld – og til det bedre hver gang!
Lag på lag på lag af fløjlsbløde noter kom til udtryk – friske jordbær, krydderier, peper, fugtig skovbund, læder, animalitet. En helt igennem fræk, forførrende og sexet vind. Og på trods af den vildskab og kompleksitet var balancen hele tiden i højsædet. Det var stort – skal opleves igen. Men hvornår? Der må ikke gå for langt tid!
100 point

Charmes-Chambertin, 1999, Nicolas Potel
En meget flot vin i ægte gevrey-stil! Ekstremt udtryksfuld, mellem-fyldig krop uden at blive for kraftig!
Masser af mørke bær, krydderier, jord – en fantastisk næse.
Flot harmoni, fantastisk lang eftersmag.
94 point

Bonnes-Mares, 1995, Champy
Kirsebær og eksotiske krydderier i næsen.
Flotte integrerede tanniner. Spændende vin – helt utrolig lækker duft.
Bar’ alderen flot.
93 point

Corton-Renardes, 1993, Domaine Leroy
Aftenens flotteste næse/duft. Helt utroligt forførende – omfavnende parfurmeret på den helt rigtige måde.
Igen en helt vild, nærmest ulden fløjlsblød vin. Den udtrykker åndeløst, hvad ingen vinfremstilling af Pinot Noir kan opnå udenfor Grand Cru terroir’et i Bourgogne.Fyldig og alligevel let – nærmest svævende!
Vi var helt blæst væk af denne vin. Unik balance – samtidig med de utroligt mange lag af noter!
Jern og læder, masser af sort frugt. Frisk integreret syreindhold! Fantastisk vin.
100 point

La Tache, 1984, Domaine de la Romanee Conti, DRC
Imødeset DRC i en svag årgang. Årgangen blev dog gjort til skamme og beviste endnu engang, at store producenter også laver stor vin i de små årgange.
En næse med aromater af sorte hindbær, meget krydret, blomme og appelsinskal.
Elegant og rig med noter af fugtig jord blandet med krydderier, bær og jeg kunne blive ved og ved, men disse noter vil ikke gøre denne vin og de tidligere nogen retfærdighed. Så lad os bare afslutte med, at ved en yngre eller større årgang var der ingen tvivl om, at denne vin med dens dybde, kompleksitet og balance ville blive aftenens fjerde 100 points vin. I denne årgang eller nærmere denne flaske, måtte den ‘nøjes’ med:
98 point

Auslese, Georg Breuer, 2007
Dejlig afslutning til deserten.
92 point

DELTAG I DEBATTEN

Byd ind med Jeres synspunkt på ovenstående, gerne med lignende vinoplevelser, synspunkter til pointskalaen og hvornår en vin fortjener 100 point?

Og til drengene som var med ved denne aften: kom med Jeres version af oplevelsen…


En af mine favoritter

Endelig er det weekend igen – og efter min mening, kræver hver weekend at blive fejret med en eller flere gode flasker. Til trods for dette er, der nu gået flere uger siden den sidste rigtige vin-succes – og så er det svært ikke at ty til en af favoritterne.

Denne gang var det Domaine du Pégaü Châteauneuf-du-Pape Cuvée Laurence 1998, der stod for skud.

Pegau-laurence-1998

Vinen blev nydt i selskab med en god kammerat. Grundet de åbenlyse kvaliteter, og trods de ungdommelige kanter samt en indbydende karakter, holdt flasken ikke meget over en times tid. Hvilket viste sig at være fortrinligt, grundet den middagsaftale, som vi efterfølgende hastede ud af døren for at nå.

Tilbage til vinen, som netop havde rundet hjørnet fra tornerosesøvn til åben – en begyndende moden vin. Den viste de første alderstegn med den lidt begyndende orange kant på en ellers klar og glansfuld rød farve. Tilsvarende tegn var sværere at finde i duft og smag, hvor en indbydende mørk, saftig kirsebærfrugt gjorde sig til. Lige under overfladen fulgte et syrebid og en bitterhed, der stadigvæk vidner om vinens ungdommelige karakterer.
Alligevel kunne man også finde de typiske rustikke kvaliteter, som Pégaüs vine opnår med alderen. Det var i denne flaske primært bondegård, mødding, støvet grusvej, urter, lavendel og krydderier i en kompleks og nuanceret blanding, der gjorde at man hele tiden måtte have et snif eller en mundfuld mere. Prikken over i’et var en fantastisk længde på eftersmagen – over et minut.
Jeg gav den 96 point.

Hvad drak du i weekenden? Var det én af favoritterne?


En gang imellem er man heldig…

 

3.300 km, 3 vinområder, 5 planlagte besøg på 4 dage + det spontane og uforudsete. Hit and run, det bliver en travl én denne gang, tænkte jeg.

Tillagt at jeg er holdt op med at ryge og drikke – altså Red-Bull, måtte jeg nok finde en Co-driver, til turen, hvis jeg skulle kunne holde mig vågen. Da man var i tyverne tog man turen København-Montpellier i et hug, det var den gang. En af mine kunder – en restauratør, som også er en god ven så ud til at kvalificere til jobbet som 2. pilot. I tilgift er han en god smager.  – migth come in handy! Han sagde ja.

Første stop var Rheingau. Et besøg hos en producent, der umiddelbart ligger over mit niveau – forstå mig ret, jeg har været i gang et års tid, og har nogle fantastiske vinhuse i folden, men det er ikke det Parker og de andre anmeldere giver mest spalteplads. Hvor om alt ting er, jeg har fået stablet lidt af et scoop på benene. En højt besunget Rheingau-producent, som jeg har smagt et par gange i udlandet. Man måtte da prøve at lave en aftale med dem nu, hvor vi alligevel skulle sydpå. I min mailkorrespondance med dem var de ikke afvisende for opstart med en grøn importør i København, på trods af de allerede har en repræsentant i Jylland. Barrieren mellem Jylland og København kan være stor..
Vi blev modtaget med åbne arme, fik den store rundtur og blev budt på en overdådig smagning af alt fra Qba til Beerenauslese. Vi blev sendt derfra et par timer senere med et tilbud vi ikke kunne modstå…

Samme aften ender vi i en lille flække i omegnen af Chablis. Næste dag var planen at besøge de mindre kendte appellationer ”Irancy” og ”Saint Bris” for at se om, der var noget interessant man kunne hive hjem til Danmark. Vi indlogerer os på en lille kro og går i restauranten, hvor vi bestiller lidt Charcuteri og et kilos møgsvin af en Cöte de Boeuf!  Vinkortet er til vores glæde stort, med et rigt udvalg af gamle årgange til fornuftige priser. Vi bestiller en 1985 Chablis Premier Cru Vaillon fra en af de, efter min mening, bedste producenter Chablis har at byde på.

Krofatter kommer hen med flasken. Høj stand. Godt tegn. Jeg smager for. Vinen er tisgul, og tyk som olie. Godt tegn. Den stinker af hvide trøfler, kærnemælk, toast og smør. Rigtigt godt tegn. Smagen – Bum! Alle de forhåbninger man har til en sådan flaske, eksploderer i lykke og eufori, når man endelig får den ind i munden. Jeg tager mig til hovedet med mine svedige hænder, og hopper let på stolen af bare begejstring. Krofatter spørger om vinen er okay? Jeg kikker op på han med et smil, der går fra øre til øre og nikker. ’Sjovt’ siger han, ’fordi producenten af denne vin sidder skråt bag dig’. Jeg vender mig om, hilser og byder ham et glas af hans egen vin. Han udtrykker sin glæde for denne gestus – vi skåler og han fortæller, at han lige er blevet færdig med høsten samme dag, og at han er træt og på vej hjem i seng. Dog bliver vi indbudt til at komme forbi vingården den efterfølgende dag, til en rundvisning og en smagning.

Næste dag står vi klar, som to små konfirmander kl. 10.00. Vi får den store rundtur i produktionen og ender på kontoret, hvor der hives noget Vielles Vignes op sammen med 3 Premier Cruer årgange 2000/2001, samt nogle gamle årgange af Premier Cru Vaillon fra start 80erne. Vi smager på sagerne. Jeg kender vinene fra København, og har smagt dem en del gange – det er stort! Rene karakterfulde vine, tørre med et strejf af østersskaller og citrus i deres ungdom. Eksotiske og fyldige når de når den første modenhed, og nærmest nektaragtige olierede efter 25 år+ på flasken. Vi var glade og ”ovenpå” efter et godt besøg. På vej ud af døren spørger jeg om, det er muligt at købe noget – underforstået, et par flasker med hjem. Han svarer, at der er en mulighed for en åbning med en ny importør i København. ’Her er en eksportprisliste, hvor meget vil du have?’ En gang imellem er man bare heldig …

chablis-les-clos-102
Credits: Chablis-les-clos

To en halv time senere stod vi i Champagne – 290 km. nordpå. Vi havde nu en leveringsaftale på et fantastisk Chablishus, dagen før et top Rheingauhus. Her kan man tale om at scorer over evne! Under mødet i Champagne med endnu en producent må jeg indrømme, at jeg havde en smule svært ved at fokusere på opgaven efter det sidste besøg. Men besøget i champagne ’klappede’ også, og vi kom hjem med et par gode aftaler. Nogen gange er det bare nemt at være vinimportør …


Oddero - Ungdommelig traditionalist?

På winebook’s rejse gennem Piemonte, var PODERI E CANTINE ODDERO én af de første producenter vi besøgte. Oddero går for at være blandt de traditionelle producenter i Barolo, og endda en meget vigtig en af slagsen. Det var derfor med en hvis spænding, at vi mødte frem i de idylliske og landlige omgivelser hos Oddero. Vi kunne med det samme fornemme en stemning, der oste af et proffesionelt familieforetagende, storhed og fornyelse.

oddero_proprieta

Oddero, Santa Maria – La Morra. Piemonte. Tirsdag den 18 august kl. 11.00. Http://www.oddero.it

Isabella Oddero stående til højre · MariaCristina siddende til højre. Giacomo sidende.

Issabella Oddero tog godt imod os – den ene af de 2 nye unge skud på stammen hos Oddero. På trods af at være kendt som traditionalist, har Oddero for nyligt gennemgået et større generationsskifte. Giacomo Oddero har overladt styringen til Isabella og hendes tante Mariacristina Oddero, som står for vinproduktionen idag.

Tilsammen står de 2 som et stærkt og ungdommeligt team, der skal bære Oddero frem mod tinderne i Piemonte. Det virker til at  være et klogt træk fra Giacomo, som dog stadig ser til vinproduktionen over skuldrene.

Oddero er allerede nu mere klar end mange af konkurrenterne til denne tids vinstil. Dette ses både udadtil igennem en proaktiv og gennemtænkt markedsprofil men også indadtil, hvor seriøse tiltag med vinproduktionen gør dem rustet til fremtiden. Bl.a. har man de sidste par år foretaget investeringer ved udgravning af nye kældre, som skal bruges til vinificering og lagring.

Derfor kan man med rette sige, at Isabella og MariaCristina gør et godt stykke arbejde med Oddero samtidig med, at vinen holder et meget højt og flot niveau. MariaCristina viser en sikker stil, med nogle meget rene og feminine vine med hold i de traditioner Oddero er kendt for.

Da Isabella Oddero viste os rundt på gården og i kældrene, blev vi mere overbevidste om, at dette er en helt særlig vingård. En af de store i Piemonte. Familien Oddero styrer med sikker kurs mod de mål de har sat for fremtiden og der er ingen slinger i valsen. Engagementet er på højeste niveau, og intet er overladt til tilfældigheder eller halvhjertet arbejde, men derimod er stedet drevet med ildsjæl. På Oddero bliver der lavet vin som i gamle dage men med fremtiden for øje!

Arbejdet med vinen
Oddero er absolut ikke en lille producent, men heller ikke blandt de største. De producere årligt omkring 110.000 flasker, hvilket er et ganske pænt antal. Dog også fordelt ud på både Arneis, Chardonnay, Barbera, Dolcetto, Nebbiolo-rosso, Barbaresco og Barolo, forskellige blends og enkeltmarks vine.
Den grønne høst af druerne, som foretages for at skære ned til kun at bruge de bedste druer, var netop afsluttet i slutningen af juli inden vi kom. Her i slutningen af september startede høsten af de hvide druer og Barbera druerne. Nebbiolo er netop nu ved at blive færdighøstet. Høsten og kvaliteten af druerne har i år været meget tilfredsstillende, så årgangen 2009 går en spændende fremtid i møde. Vi glæder os til de bliver flasket og kommer på markedet om et par år. Indtil da må vi ‘nøjes’ med de ældre årgange 🙂

Oddero står tilbage i hukommelsen, som et sted man bør besøge, hvis man kommer til Piemonte. En meget tilstedeværende oplevelse krydret med en rar atmosfære og en venlig modtagelse. Hvad mere vigtigt er – vinene holder en fantastisk kvalitet!

Efter rundvisningen gik vi mod smagerummene, hvor jeg blev inviteret til at smage de af deres vine, der måtte have min interesse. I gården på vej mod smagerummet, blev vi mødt af Giacomo Oddero – med hænderne foldet på ryggen og et bredt venligst smil på munden. Han hilste varmt og venligt på os – hans glæde over at se, hvor godt hans nye generation har taget over var tydelig.

Noter fra smagningen:

Barbera d’Alba 2006
Forførrende parfurmeret næse. Kirsebær. Mange røde frugter. Anelse præg fra barriques. Fin vanilie. Frisk syre. God madvin. Kan gemmes et par år. Sidder fint på tungen og i ganen.

Barbera d’Asti 2006 | Vinchio d’Asti (meget vigtigt område)
Meget mørk næse. Mørke bør. Lidt eukalyptus. Kakao. Rund & blød. Fin harmoni. Velintegrerede tanniner. Flot frugt. Ikke så lang i eftersmagen. Flader lidt ud. Måske viser den mere med mad. Kompleks i næsen og i starten i munden..

Langhe Nebbiolo 2007
Lys klar rød. Frisk syreholdig i næsen. Ikke megen kompleksitet i næsen. Enkel ren frugt i munden. Let. God rensende tannin. Nem at drikke. Lidt ung i udtrykket. Kun 3mdr. på fad, hvilket kommer tydeligt til udtryk i en meget ren uforstyrret frugt.

Barbaresco ‘Gallina’ 2006
Enkeltmarks barbaresco. Fot klar rød. Anelse orange i kanten, som er typisk for nebbiolo. Spændende næse. Friske frugter & blomster. Rensende markante tanniner. Syren flot fremtrædende i frugten. Pikant træ i baggrunden. Stor vin. Kan gemmes 10 år uden problemer.

Barolo 2005. ‘Classic’
Blandet af druer fra forskellige barolo-nebbiolo marker. Farven klar ren lys rød. Typisk nebbiolo. Syreholdig næse. Meget ukompleks. Nem at drikke. Rund og elegant, dog stadig med kraftige tanniner. Mundrensende. Stort gemmepotentiale.

Barolo ‘Brunate’ 2005
Meget ren næse. Mere kompleks. Kraftige tanniner. Masser af frugt. Markant syre, frugt og tannin. I nogenlunde balance. Tydeligt terroir. Parfurmeret og forførrende næse. Lidt stald i næsen. Cremet i munden.

Barolo 2003 ‘Rocche Di Castiglione’
Meget åben, sødlig i næsen. Powerfuld med en hvis ‘kølighed’ i stilen. Meget nem og modtagelig. Friske rene tanniner. Skøn. Har stadig potentiale at vise, men utroligt åben nu. Tydeligt terroir fra markens særpræg. Stor vin.

Langhe rosso Furesté 2007
Navnet ‘Furesté’ betyder ‘forign’ eller udenlandsk! Denne årgang er første årgang med dette blend, Cabernet Sauvignon 60%, Merlot 20%, Dolcetto 20%. Meget sort i farven med violet skær. Kraftig, kødfuld og smagfuld. Cremet. Nem at drikke. Noter af eukalyptus, vanilie, karamel, ost. Lidt skarp i baggrunden. Ungdommelig. Med det gode fra Bordeaux og det gode fra Piemonte. Meget flot vin.


Min bitre vinoplevelse...har du en?

Der er visse store vine som man går og glæder sig til at drikke. Når dagen oprinder hvor flasken endelig skal åbnes, og man flere dage i forvejen har dagdrømt om oplevelsen, skynder man sig hjem fra arbejde og gør alt klar.

Sådan en flaske og oplevelse havde jeg udsigt til for et par uger siden – en flaske Beaucastel 1990.

Desværre er det ikke alle oplevelser der udmønter sig som man går og håber, og denne flaske denne aften skulle vise sig ikke at levere varen. Før vi nåede til den bitre slutning kom dog et par rigtig gode flasker.

Vi lagde ud med en tysk Riesling, som vi nød i store slurke, mens vi planlagde resten af aftenen.
Vinen var en Van Volxem Saar Riesling 2007, der havde en super frisk næse med intense hvide pærer, lychee, hvide blomster, brændenælde, salmiak og mineralsk våd sten. Smagen matchede fint med frisk smagsnoter og en livlig syre. Vinen fremstår tør, men med tegn på noget restsukker. Dejligt glas som tog mig tilbage til Wiltingen, Saar sidste sommer, hvor jeg smagte vinen sammen med producenten Roman Niewodniczanski og øjeblikkeligt fik lagt en kasse ud i bilen. Vinen var mere givende end jeg husker den, men ikke mindre lækker og fantastisk. Den leverede stor drikkeglæde og value-for-money.
(Jeg gav den 91 point).

Efterfølgende havde vi en italiener, Ornellaia 1994, der fik lov til at være med i hvad der ellers skulle være en aften med vine fra Rhone-dalen. Den viste en smule alder med lidt orange skær i kanten og en dejligt udviklet aroma og smag med ren, kølig og klassisk solbær frugt, dog med en smule varme og sødme – derudover udviklede noter af skosværte, tobaksblade, cedertræ og rust. Vinen ender med en lidt bitter jern note som kommer til at stå i kontrast til den sødme der ellers er i vinen. Men meget flot og lækker.
(Jeg gav den 94 point).

Videre til Rhone-dalen hvor vi startede med to spændende vine fra den nordlige del, A. Clape Cornas og E. Guigal Chateau D’Ampuis. Begge vine fra årgang 1999 og begge vine med en viril ungdommelighed og lige de første modenhedstegn. Derefter ophører ligheden stort set også, for stilmæssigt er vi i hver sin ende af spektret.

Cornas’en holdt kortene tæt til kroppen, med rustik, kølig mørk kirsebær frugt, sorte oliven, røget kød, bålplads, olietønder og blod. Stadigvæk tæt og stram, og en tør slutning.
(Jeg gav den 93 point).

Den var langt fra Chateau D’Ampuis’en, der er saftig og indbydende med lækker cremet kirsebær og solbær, frisk kværnet kaffebønner, lakrids, lufttørret kød, oliven og brankede fade. Chateau D’Ampuis’en spillede på alle tangenter og ved at bakke den lækre, indbydende frugt op med en spændstig og frisk syre, er elegance og balance ramt helt perfekt og helhedsindtryk er fantastisk.
(Jeg gav den 97 point).

Slutningen på denne serie af lækre vine skulle overlades til Beaucastel 1990. Flasken var desværre skæv, ikke på grund af prop, men vinen virkede oxideret og sjasket. Virkelig ærgerligt når der er tale om en så spændende flaske, som man ikke render ind i hver dag.

Oplevelsen fik mig efterfølgende til at overveje hvad den ærgerligste oplevelse jeg har haft med en flaske jeg har gået og glædet mig til. Umiddelbart fremstår denne som min kedeligste oplevelse til dato.

Hvad har været din? Og skyldes det en fejl i flasken, eller ganske enkelt at vinen på ingen måde levede op til dine forventninger?

Venlig hilsen

Terkel

flasker


Frederik Trebbien og det eneste rigtig essentielle!

Vi siger velkommen til det seneste skud på stammen af faste blog-skribenter på Winebook.dk.

Frederik Trebbian om sig selv:

Vinimportør og livsnyder med hang til Champagne og Bourgogne. Jeg har tænkt mig en gang eller to om måneden at skrive om oplevelser, overvejelser og tendenser i vin og restaurationsbranchen i København, Danmark og udlandet.

Professionelt har jeg fokus på de klassiske områder i ”den gamle verden”.
Rent personligt må jeg tilslutte mig en ven som engang bedyrede:

”Chambolle i Bourgogne og Avize i Champagne er det eneste rigtig essentielle efter forplantningen.”
___
Frederik er pt. på vej til Rheingau, Champagne & Bourgogne, og udkommer umiddelbart efter hjemkomsten med han første blogindlæg.

image


Chablis i Umbrien?

Kan man få vin i Italien der smager som i Chablis/Bourgogne?

Nej – her er klimaet ganske enkelt for afgørende en fakta.
Men kan det lade sig gøre at finde vin i Italien med samme kvaliteter som i Chablis/Bourgogne, i form af en mineralitet og lethed der er uovertruffen, samtidig med at man får kvaliteterne fra det italienske klima?

Svaret fandt jeg i Umbrien – nærmere betegnet Decugnano dei Barbi, små 15km fra Orvieto. Her ligger denne charmerende vingård, hvis historie i ældre tid går helt tilbage til 1000 år før Kristus. Her er nemlig kældre udgravet under vinmarkerne, som dette gamle folk udgravede for over 3.000 år siden. Kældrene bruges idag til lagring af husets glimrende Spumante, lavet på den traditionelle champagne-metode, som også er beskrevet her på Winebook.dk.

_MG_0605

_MG_0598

For at vende tilbage til påstanden i indledningen: Hvad gør Decugnano dei Barbi så særligt, og hvorfor fremhæver jeg deres vin som værende med samme kvaliteter som vinene fra Chablis?

En undersøgelse af jorden på deres vinmarker har afsløret samme jordbundsforhold som i netop Chablis. Kalkholdig & fyldt med østersskaller! Ligeledes ligger markerne 350m over havet, hvilket giver masser af luft og et klima en lille smule køligere end i resten af Umbrien.
Resultatet fornemmer man straks er deres hvide vin på chardonnay og sauvignon blanc, som har en mineralitet og lethed som er uhørt i denne del af Europa, samtidig med en skøn cremet fedme på den gode måde.

_MG_0597

_MG_0595

Ligeledes fremstiller de en Pinot Noir, som selvfølgelig ikke udtrykker sig som i Bourgogne, men alligevel har en hvis lethed i konsistensen og friskhed i frugten. Stokkende herfra er dog stadig unge, og selve udtrykket i deres Pinot Noir er de først nu ved at få lagt fast. Stor vin måske under opsejling her!

Blandt de meget spændende vine de fremstiller, står deres Spumante også som en stor oplevelse for mig. Jeg smagte en 2002 & 2003 vintage brut. Begge årgange med sprød frisk frugt, rugbrød, frisk syre. Meget behagelig at drikke, og for første gang i Italien fornemmede jeg en Spumante som jeg tror ville udvikle sig meget positivt over de næste 10+ år. Og prisen er absolut til at have med at gøre…

_MG_0599

Jeg kan varmt anbefale et besøg hvis man skulle komme forbi Umbrien eller befinde sig i nærheden i Rom eller Toscana. Og skulle man få lyst til at tage et par dage dér, tilbydes ligeledes overnatning i form af 4 skønne værelser på deres Agriturismo.

stjernestjernestjernestjernestjerne

_MG_0606

Bo skønt i de vinøse omgivelser…

_MG_0604

_MG_0593

_MG_0588


En tur i 'Det forjættede Land'?

Kan Piemonte sammenlignes med det forjættede land der flyder med mælk og honning… eller måske snarere vin og trøfler! Eller er det blot en stolt region, fasttømret i egne gamle traditioner?

Winebook i piemonte_aug2009

’Landet for foden af bjergene’, Piemonte i Norditalien, har i mange år været en ’lukket’ region for omverdenen. En region som var upåvirkelig af modelunerne i verdenen omkring – godt beskyttet af bjergene. Befolkningen i Piemonte har så at sige, kunnet leve i sin egen lille hule.
Mystikken omkring ’det forfjættede land’ er på sit maksimum, men denne isolation har også sin pris. Vin fra Piemonte har ikke den samme status i udlandet, som eksempelvis vin fra Toscana har.

Spørgsmålet er om det har noget med kvalitet at gøre?
Kan man sætte en hvilken som helst pris uanset kvalitet? En af regionens helt store aktører, vinmageren Angelo GAJA prissætter eksempelvis helt op mod 2.000 kr. for udvalgte vine. Er det kun navnet man betaler for, og hænger kvalitet sammen med pris?
Vi besøgte GAJA og fik et kontant svar. Du kan læse mere om GAJA i den kommende tid her på siden.

  • Men hvad har Piemonte at byde på som rejsedestination?
  • Er Piemonte det ‘forjættede land’, som vi andre måske bare har overset?
  • ‘Flyder’ det med god vin og mad?
  • Er Barolo virkelig ‘kongers vin’ og ‘vinens konge’?
  • Hærger den såkaldte uendelige krig mellem modernisterne og traditionalisterne stadig?
  • Er GAJA udpræget modernist og Giacomo Conterno traditionalist?

Winebook blev inviteret til Piemonte for at gøre status på den stolte regions vin. Turen gav mange smagsprøver på Piemontes gastronomiske evner, dvs. både på den traditionelle piemontesiske mad men også på gastronomi med små innovative overraskelser. Piemonte er absolut ikke kun et udpræget traditionalistisk landbrugskøkken. Selvom menukortet på diverse osteria’s hovedsageligt består af traditionelle retter, har køkkenerne delvist udviklet deres egne versioner af retterne og nogle steder med ganske innovative præg.

Vi står tilbage med et indtryk af et ’land’ i Italien, som på mange områder skiller sig ud af resten af Italien, men som absolut ikke er lukket for omverdenen. Piemonteserne er et folk som er usædvanligt gæstfrie og stolte af at være piemontesere – de er stolte af kvaliteten på deres råvarer og hvad de udvinder af jorden.

Vinene fra ‘landet for foden af bjergene’
I Piemonte dyrkes et stort antal af de regionale vin 100% på den enkelte drue  og i nogle tilfælde på spændende ’blends’. Én af de producenter vi besøgte, var meget positiv omkring vinenes fremtid i regionen på grund af den mangfoldighed de regionale druer i regionen besidder – men også pga. de mange internationale druer, som dyrkes i større og større omfang. Man må sige at Piemonte besidder mange spændende små ‘mikro-klimaer’, som er særligt unikke og velegnede til vindyrkning.

(Piemonte har svoret til de meget syre og tanninholdige vine med meget lang holdbarhed. Dette mener de er stor vin og samtidig vin der er god til mad, hvilket må siges at være ganske naturligt for en meget madglad region. Vores besøg på diverse vingårde gav dog det indtryk, at regionen er mere åben over for forandring og tilpasning end mange måske ved. Ikke blot har mange producenter gjort brug af de små franske barriques i deres vinproduktion, som blødgør tanniner i vinen og giver en sødere og rundere vin. Men mange er endda allerede begyndt at holde lidt tilbage igen med Barriques’ne. Hvorfor? Fordi at tendensen og smagen rundt om i verdenen er ved at gå væk fra det udtryk som vinene får ved Barriques. Tyder dette på en vinregion som er lukket og 100% traditionalistisk? Indtrykket hos os er snarere, at Piemonte er meget opmærksomme på tendensen uden for regionen, men samtidig sér det for vigtigt at have et personligt præg der er kendetegnende for deres vin.)

Overordnet set har besøget i Piemonte efterladt mig positiv omkring kvaliteten, men også positiv overfor fremtidens vin fra regionen. Der er absolut spændende tiltag i gære bl.a. med hensyn til at forbedre den i forvejen høje kvalitet. En producent har bl.a. i over 10 år studeret Dolcetto-druen, og udført undersøgelser frem imod den bedste dolcetto-klon, som giver det bedste udtryk for druen. Dette er da udviklende arbejde. Læs mere når indlægget om producenten ‘Einaudi’ kommer online.
Som rejsedestination er min mening klar: Gør det før end senere. Fra dag ét føler man sig hjemme i Piemonte, landet ’for foden af bjergene’. Stemningen, gæstfriheden og omgivelserne er med til at skabe en oplevelse, hvor sanserne er i ro og åbne til at kunne nyde den gode vin samt gastronomi, som Piemonte tilbyder.

I den kommende tid vil du løbende kunne læse om Winebooks rejse i Piemonte via blogindlæg fra hvert besøgte vinhus. Her kan du finde inspiration til din egen vinrejse i Piemonte og læse om de forskellige vinhuses koncepter – alt fra de industrielle vinhuse til de små familie-vinhuse vil blive beskrevet. Læs bl.a. om Winebooks besøg hos hos Poderi E Cantine Oddero, Sartirano, Giacomo Conterno, Marchesi di Gresy, GAJA, Tenuta Carretta, Poderi Einaudi, Revelli Eraldo. Du kan også finde anmeldelser af restaurantbesøg og de regionale Enoteca’s.

God læselyst og som altid: Er der spørgsmål eller rettelser/kommentarer til indlæggene er i mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til mail@winebook.dk (husk at du skal have en registreret profil og være logget ind for at kommentere)

Lidt fakta om druerne/vinene fra Piemonte

Mest anvendte druer:

  • Nebbiolo som bruges til Barolo omtales som ’vinens konge og kongers vin’. Men druen bruges også til en anden stor vin nemlig Barbaresco, som for mange altid har stået lidt i skyggen. Ikke desto mindre er det eksempelvis Barbarescoen, som GAJA er mest kendt for! Nebbiolo bruges ligeledes i mange store ’blandings-vine’ med andre druer, ofte med Barbera eller mere internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Nebbiolo er en vanskelig drue at mestre, med en meget tyk skal og et usædvanligt høj tannin-niveau. Men i de rette hænder opnås det at skabe nogle af klodens største vin samt mest holdbare.
  • Barbera-druen bruges til bl.a. Barbera d’Alba eller Barbera d’Asti  alt efter, hvor i regionen den er dyrket. Med Barbera får man en vin, som er mere åben i sin unge alder end eksempelvis vin af Nebbiolo-druen. Derfor drikkes den også ofte som hverdagsvin til maden. Det at den er meget rig på syre, mere end Nebbioloen, gør den meget velegnet som supplement til mad.
    Druen har en rig og markant frugt, og giver en kraftig frugtrig vin. Vin på Barbera-druen lagres oftest på Barriques, som er små franske egetræsfade, der tilfører vinen en blød afrundet sødlig tannin og kompensere for den fremtrædende syre. Dette giver i mange tilfælde en meget rund og drikkevenlig vin – hos nogle producenter endda en rigtig stor vin.
  • Dolcetto-druen, som hovedsageligt dyrkes i området omkring byen Dogliani i Piemonte, giver en lidt anderledes vin. Jeg vil beskrive vinene som’frugtbomber’, der oftest lagres på ståltanke. På den måde får man en vin med en meget markant og ren frugt. Dvs. At man undgår visse tilføjelser i smagen, såsom vanilie og bløde tanniner som opstår når vinen har lagret på barriques. Dolcetto fungerer også som en god mad- og hverdagsvin.
  • Af hvide druer i Piemonte kan nævnes druen Arneis, som er en lokal hvidvinsdrue der i de senere år har fået en større interesse blandt vinnydere, både inden og uden for Italien. Druen giver en fantastisk sprød og ren hvidvin, som er rig på noter af stenfrugter og en anelse mineraler. Alt i alt en dejlig sommervin. Druens svaghed er dog, at den ikke har den store holdbarhed, og oftest helst skal nydes samme sommer eller året efter. Men er det ikke også meningen med vinen? Chardonnay dyrkes også i større og større omfang med fin succes.

Billeder fra førstedagen i Piemonte
Winebook i Piemonte-2009 | Modne druer

Modne druer – næsten klar til høst, da vi ankom til Piemonte

Enoteca Regionale Piedmont

Enoteca Regionale – Her får man et stort indblik i historien bag Piemonte og vinene

Er kvaliteten i orden og druerne klar til høst?

Tja… Lige 2-3 uger endnu – så er de klar til høst 🙂

Lidt om historien

Dybdegående historisk indblik – fortalt af det historiske Enotec’s dygtige personale

En gammel vinpresse - brugt til at kvase druesaften ud af druerne

En flere hundrede år gammel vinpresse – til at mase saften ud af druerne

Lidt historie om den hvide trøffel fra Piemonte

Fortælling om den hvide trøffels historie. Årligt holdes der 2 store internationale
hvide trøffel-auktioner, én i Alba og én i en større by udenlands. En hvid trøffel på
lidt over 2 kg blev sidste år solgt til 2,7 mio. euro!!! Til New York som ‘trofæ’.

En video om det at finde de hvide trøfler

Video om det arbejde det er at finde de hvide trøfler

Sagnet siger, at et 'lyn-fra-oven' slog ned ved dette træ, og den første vide trøffel kom til Piemonte :)

Klædet her beskriver det ‘sagn’ om den hvide trøffels baggrund. ‘Sagnet’ siger at lynet
på billedet slog ned fra ‘oven’ under dette træ, og den første hvide trøffel kom til!

_MG_9520

Udstilling over vinene fra Piemonte

Udvalget i forretningen på Enoteca Regionale

Et ganske udenmærket udvalg i Enoteca Regionales vinbutik

_MG_9542

Introduktionssmagning til de Piemontesiske vin

Introduktionssmagning til vinene fra Piemonte. De var særligt interesserede i,
hvad jeg syntes om deres ‘Dolcetto’. Frugtrig og frisk vin. God til mad 🙂

God innovativ middag på LaLibera i Alba om aftenen

Aftenen sluttes af på LALIBERA – spændende innovativ restaurant i Alba, i selskab
med min kone som agerede fotograf på turen, og Marta Mancini fra Colline di Qualità
som var meget behjælpelig med planlægning af turen og hjælp undervejs.


'Value-for-Money' i Bourgogne?

2

En udbredt holdning blandt danskere har i mange år været, at man ikke kan få gode oplevelser med Bourgogne i hverdagen, da man som minimum skal over 300kr for flasken før man overhovedet kan være 'heldig'/dygtig at ramme en god flaske.

  • Er dette en rimeligt eller korrekt?
  • Eller skyldes det måske blot mangel på oplysning og det, at Bourgogne er et så komplekst og svært vinområde at blive klog på, at det er svært at vide hvad man skal gå efter for at finde de gode oplevelser?

Personligt er jeg af den overbevisning, at man sagtens kan finde ganske glimrende Bourgogner til mellem 100-200kr. Dette er ganske rigtigt ikke et prisleje den typiske dansker åbner flasker i til dagligt, men alligevel er det min påstand, at finder man god bourgogne i det prisleje, kan man godt kalde det 'value for money'. Hvorfor det? Fordi man i Bourgogne finder en vin med en elegance og friskhed i frugten som man sjældent møder andre steder. Og lagt sammen med at udbyttet for vinbønderne i dette område er så lavt, gør dette prisleje for vinene i Bourgogne for meget fair. For en god oplevelse naturligvis. >Tilbage til førstnævnte påstand – kan man finde gode oplevelser med bourgogne for under 300kr? Vi samlede et testpanel og testede 9 Bourgogner i prislejet 120kr til 239kr. En række danske vinhandlere stillede med deres bud på en 'value-for-money'-Bourgogne til testen – flaskerne blev smagt blindt, og herunder finder du oplysninger om de smagte vin samt den gennemsnitlige vurdering fra testpanelet. Testpanelet ser på flaskerne og tjekker noter efter blindsmagningen Gør dine egne konklussioner ud fra nedenstående noter, og kom meget gerne med din mening om emnet eller hvis du har noget at tilføje, anbefale eller byde ind med om 'value-for-money' i Bourgogne – som kom endelig med det i kommentar-feltet. Tak til Gunnar Madsen Vinhandel, Løgismose, Theis Vine, K·B Vin, Vignoble & Erik Sørensen Vin for at støtte dette projekt med at stille vin til testen.

Blindsmagningen (vurdering med 1-6 stjerner)

  1. Fredric Magnien | Gevrey Chambertin | 2005 · Sigurd Møller Vinhandel, ca. 150kr Rolig og elegant. Syren integreret. Virker en anelse flad i frugt, måske ikke helt åbnet op og klar endnu. Jeg fornemmede en meget solrig frugten, som mindede om en 2003-årgang ved blindsmagningen, men viste sig altså at være en 2005. Anelse kraftig. Lidt lakrids i baggrunden. Gennemsnitlig karakter: stjernestjerne
  2. Bouchard Pére & Fils | Beaune du Chateau 1cru | 2006 – Erik Sørensen Vin, 239kr Fin animalsk næse. Anelse jordbundspræg. Frisk i frugten og syren. Tydelige jordbær i frugten. Fine tanniner som går godt i spænd og harmoni med syren. Lidt ost/camenbert i næsen. Flot vin. Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  3. Albert Sounit | Cote Challonaise, Bourgogne Rouge | 2005 – Vignoble, 120kr stjernegodt køb til prisen! Moden frugt. Hindbær. Blommer. Lakrids. Røget duft i næsen. Anelse skarp i syren, lidt sprittet med gode svagt rensende tanniner. God til mad. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  4. Louis Jadot | Les Climats, Bourgogne Rouge | 2004 – Gunnar Madsen Vinhandel, 175kr Moden og sødlig Bourgogne. Kirsebær & rosin i frugten. Mørk. Kød i næsen. Hint af marzipan. Syren fraværende. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  5. Mestre Pére et Fils | Santenay Clos Faubard | 2002 – Løgismose, 193,50kr (ved 6 stk.) stjerneTestvinder Flot lys & ren/klar rød i farven. Animalsk i næsen, blomme, blåskimmelost og revet muskatnød! Masser af mørke bær. Fyldig i munden. Friskt syreattack og god rensende tannin. Lang i eftersmagen. Drik nu eller gem til senere. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne
  6. Dom. Pierre Damoy | Bourgogne Rouge | 2006 – Theis Vine, 199kr Mørk & ren i farven. Tydeligt fadpræg i næsen, vanilie, kirsebær, blomme og lakrids. Meget drikkevenlig. Ribera-saft på den gode måde. Svag syre. Lækker blød eftersmag. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjerne
  7. Domaine Maillard Pére & Fils | Chorey-Les-Beaune | 2005 – K·B Vin, 165kr stjerneudemærket køb til prisen! Grønne noter, kål, marzipan og lidt stald i næsen. Modne krisebær – men lidt svag i frugten. Blød og nem at drikke. Fine, svage tanniner i baggrunden. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  8. Jean-Michel Guillon | Gevrey-Chambertin | 2006 – Theis Vine, Tilbudspris: 199kr (349 normalpris) Udpræget egetræ og svovl i næsen, chokolade, røde bær, ribs, jordbær – frugten lidt i baggrunden. Vildskab i tanninerne, behagelig sødlig syre. Både god nu og til at gemme. Godt køb ved tilbudsprisen. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  9. Dom. Vincent Girardin | Santenay 1cru La Maladiere | 2005 – Systembolaget, 190kr. stjernegodt køb, hvis man bor i Sverige! Mørk i farve, næse og mund. Masser af frugt. Friskt bid fra syre og tannin. Harmonisk vin. Lidt lakrids i munden. Mørke krydrede toner. Fint fadpræg med sødlig vanilie i afslutningen. Engelsk lakrids i næsen. God drikkevenlig vin. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Konklussionen herfra er, at der findes absolut spændende og gode oplevelser med Bourgogne til rimelige penge. Brug ovenstående som en guide, eller gå som minimum væk fra superkarkederne og ud i special-forretningerne/vinhandlerne og køb dine Bourgogner, så er du allerede godt på vej mod en god oplevelse. Om Bourgogne er din smag er naturligvis et temperament spørgsmål – men ud fra en blindsmagning er vurderingen altså at kvaliteten er til stede – dermed er du nu forhåbentlig hjulpet lidt på vej mod en god Bourgogne til en god hverdags aften. 🙂


De forkerte amaroner

Valpolicella har deres helt egne kendetegn med vine lavet fremstillet af druesorter, der stort set ikke findes andre steder i verden. Her taler jeg om Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara, Dindarella og Oseleta.

Det er især sværvægteren fra Valpolicella – Amaronen  – der er kendt for os. Skønne vine som er helt deres egne i stil.

Men i nyere tid er der dukket ”urene” afarter op. Vine der ikke overholder DOC kravene om druesammensætningen.

Allerede første gang jeg var på besøg i Valpolicella, stødte jeg på en sådan vin. Hos Stefano Accordini havde de en vin de kaldte ”Passo”. Den lå mellem ripasso’en og amaronen. Vinen er en IGT vin og er lavet på Corvina, Rondinella. Men forekomsten af 15% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot, gjorde at kravene om druesammensætningen ikke blev overholdt. Dermed ”kun” en IGT vin.

Det var spændende at smage, hvad Cabernet’en og Merlot’en kunne bidrage med i den velkendte druesammensætning.

Senere har jeg smagt jeg vine fremstillet på 100 % Cabernet S, tørret som amarone. Vine lavet på 100 % Corvina og 100 % Oseleta. Sidstnævnte er en vin, der er kulsort, knastør og bider kinderne i stykker.

  • Men hvad er det nu for noget ?
  • Hvorfor ikke bare holde sig til det traditionelle, kendte og populære ?
  • Er det ikke bare at internationalisere og fremstille mainstreamvine ?

Personligt synes jeg det er spændende og forfriskende. Cabernet og Merlot smager anderledes i Italien end i Frankrig.
Sålænge det ikke tager overhånd – at man glemmer de oprindelige vine. Det vigtigste er, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Det er jo et lille område, så det er jo nok begrænset, hvormange forskellige vine der er plads til.

Mine anbefalinger
Nogle af de gode og spændende ”IGT Amaroner” jeg har smagt, vil jeg nævne Puntara fra Montecariano. Den er fremstillet på 100 % Cabernet Sauvignon der har været ligget til tørre i ca. 2½ måned.

Midt imellem ligger TheoBroma fra Antolini. Theo betyder gud og Broma betyder drik. Den er fremstillet på 50% Corvina, Rondinella og Croatina ( som amarone ) og 50% Cabernet Sauvignon. Druerne er ligeledes tørret i 2½ måned.

Begge vine er forrygende madvine.

Vine fremstillet på 100 % Corvina er efter min mening for ”meget”. Ikke lige min stil, men ret populær herhjemme. Scriani, Tinazzi og David Sterza laver blandt andet 100 % Corvina vine.

Hvad er din oplevelse ?
Skal amaroneproducenterne holde sig til det ”normale” eller skal der være plads til nytænkning ?


Spørg GAJA...

Piemonte er kendt for kvalitet indenfor gastronomi og vin. Trøfflernes højborg og de store Piemontesiske vine fra Langhe-området. En af verdens største personligheder indenfor vinbranchen finder vi i netop Piemonte, nærmere betegnet Barbaresco.

Vinen GAJA helst vil kendes for: Barbaresco
Vinen GAJA helst vil kendes for: Barbaresco

Angelo Gaja
Han tog over med vinproduktionen i 1961, og har siden formået at revolutionere vinverdenen, med sin kompromisløse vinproduktion. Bl.a. tog han som den første, det drastiske skridt at reducere udbyttet fra markerne fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Dette havde ingen før ham haft mod til, og dette er en af grundene til den store kvalitet han levere gang på gang. Han var ligeledes den første til at plante Cabernet Sauvignon i Piemonte i 1970’erne. Det blev dømt på forhånd, bl.a. af Angelo’s egen far som råbte ‘darmagi’ (sikke en skam). Dette blev vinen døbt, og er idag en af verdens store vine lavet på Cabernet Sauvignon.
Idag eksporterer han 75% af sin vin til USA & Europa – noget man ikke tog for givet dengang han overtog produktionen.

GAJA råder idag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Markerne er naturligvis alle ideelle i jordbundsforhold.

Winebook i Piemonte

Vi tager en 4-dage lang rundtur i Piemonte fra den 17-21. august. Her skal vi besøge en række producenter i Barolo, Barbaresco, Roero & Dolcetto. Vi er blevet inviteret indenfor hos nogle af de store producenter til en snak om deres vindyrkning, deres filosofi og historie, samt naturligvis: smagninger.

Her er Gaja en af dem vi besøger, og selveste Angelo Gaja tager imod.
I har nu muligheden for at stille et spørgsmål til Angelo Gaja igennem os, som vil blive stillet ham personligt ved besøget, besvaret og offentligtgjort her på Winebook efterfølgende.
Er der noget du kunne tænke dig at spørge Angelo Gaja om, så stil dit spørgsmål i kommentar-feltet herunder (husk at være ‘logget ind‘). Et spørgsmål vil blive udvalgt og stillet. Den udvalgte ‘udfritter’ modtager desuden en ‘vin-overraskelse’.

Følg med her på Winebook i perioden hvor vi er i Piemonte, og læs om vores oplevelser og tanker/smagenoter m.m.


Smagen af Portugal: En lille guide til Portugals bordvine

Forleden stod jeg i Superbest’ vinafdeling for at finde vin til en sammenkomst. Jeg henvendte mig til ekspedienten i vinsektionen for at høre om de havde vine fra Portugal? Efter en kort tavshed kom svaret prompte ”Nej, og det har noget at gøre med at Portugal ikke producere noget nævneværdigt hvor pris og kvalitet hænger sammen, ellers ville vi naturligvis have haft det”. Jeg vover postulatet at han tager fejl og derfor dette indlæg om landet med nogle af Europas ældste vinregioner.

Portugal

Sørgeligt nok er Portugals vinrenomme ofte belemret med den småbitre genkendelse af Netto’s ”Periquita” eller den rædselsfulde dråbeformede Mateus flaske – der står i øjenhøjde med supermarkedets papvine. Men med lidt nysgerrighed, og her kan jeg citere fra Robert Parkers nye guide winebuyers (7th edition)
”A little exploration here is well rewarded”, venter der her store overraskelser.

Noahs ark ladet med vin

Geografien og historien har efterladt Portugal i næsten total isolation fra resten af Verden. Med Atlanten mod vest, bjerge i nord og et vældigt Spanien i øst, har kun få druesorter og vine klaret rejsen ud fra den Ibiriske halvøs sydvestlige hjørne.
Men Portugals diverse topografi og ældgamle vintraditioner har efterladt en arv med en diversitet sjældent set i noget andet vinland. Da man opgjorde en botanisk fortegnelse over Portugals druevarianter i 1916 beskrev man over 900 forskellige druevarianter. Mange af disse sorter er ukendte, nærmest ubetydelige og kloner af hinanden, men blandt dem finder man op mod 22 endemiske (kun voksende i Portugal) vinsorter som er særligt spændende.

Borba

I gamle dage og bag etikken af Portugisisk vin

Portugals bordvine består ofte af et blend af mere eller mindre ukendte vinsorter. Historisk set skyldes det, at de lokale vinbønder ganske enkelt benyttede en stor variation af vinsorter. Begrundelsen var simpel; bukkede nogle under for årets vejrlig, ja så overlevede de andre mere robuste.

[Det store blend gav rustikke vine med uhøjtidelig charme]

Vinen havde ikke en større kommerciel værdi og årets høst blev indleveret til det lokale kooperativ, hvorefter man blev tildelt flasker fra årets høst. Det store blend gav rustikke vine med en uhøjtidelig charme.
Tankesættet er forståeligt men det stiller sig svært på det moderne marked. Men sætter man det til side giver historien en forklaring på hvorfor så mange store portugisiske bordvine i dag er fremkommet og forfinet igennem generationers erfaring med et blend af mange vinsorter. Det ses særligt i Douro regionen hvor man kan nyde fremragende bordvine produceret på ”The Big Five” portvins druer (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca.

Hvad er der sket?

Portugal har gennemført en række reformer som har bragt landet på linie med andre Europæiske vinlande. Den store udvikling kom dog med indgangen til EU i 1986 og med det cashflow som fulgte. Massive investeringer har fuldstændigt forandret vinindustrien i Portugal fra små diskrete vinbrug til top moderne vinproducenter og kooperativer. Vinproducenterne har genopdaget deres mange vinsorter (nogle har været næsten helt tabt) og kursen er nu sat mod det internationale marked.

Fra Quinta til Kult

Ansporet af mere lempelige statsregler og et større cashflow, løsrev flere vingårde (quinta’er) sig fra de mange kooperativer og en helt ny klasse af vinproducenter trådte ud af skyggen fra fortidens standardiserede og kedelige vinproduktion.

[Det er billigere i Danmark]

Men helt ud af skyggen er Portugal dog ikke nået endnu og selvom gode vine nu er tilgængelige, er efterspørgslen af Portugals bordvine i udlandet næsten lig nul. Det skaber et kæmpe pres på Portugals kultproducenter så som Barca Velha, Quinta do Vale Meão og Pêra-Manca, hvis vine er sindsoprivende dyre i Portugal, men hvis navne er stort set ukendte i her hjemme. Derfor vil man opleve af disse vine er billigere i Danmark og med fordel handles til gode priser (i forhold til i Portugal).

Hvad skal man prøve (NB priserne er toneangivende)

Vinho Verde (fra 40kr)
I Portugals nordligste hjørne findes vinregionen Minho (udtales Min-jo) hvor den lette friske Vinho verde produceres (den grønne vin). Det er den perfekte sommervin til terrassen eller en gang skaldyr. Vinen drikkes ung og nydes ofte samme år eller lige derefter. Der findes en række gode producenter, men de er svære at finde i Danmark. Lad derfor ikke en billig supermarkedsvin tegne billedet af Minho og dets Vinho verde.

Luís Pato (fra 100kr)
Når talen falder på Portugisiske vine, er det svært at komme uden om vinmageren Luís Pato. Han er kendt for at gå egne veje og Luís Pato er indbegrebet af Portugals diversitet og brug af egne oprindelige druer. I det indre centrale Portugal dyrkes den næsten umulige lille tykskallede Baga drue som giver taninholdige vine. Der er få vinmagere som mestre at få noget ud af denne drue, men her udvirker Luís Pato mindre mirakler på sine oldgamle vinstokke. Vinene kan for nogle virke krydret og rustikke, men bestemt herlige for dem der vil prøve noget nyt.

Esporão (Reserva fra 150kr)
Kæmpe Alentejo hus der både producerer vin til ingen penge, men også gode topvine som fås for overkommelige penge. Deres røde Esporão Reserva produceres primært på Trincadeira, Aragonez [Tempranillo], og noget Cabernet Sauvignon. Det er en krydret sag, men bestemt et fint køb.

Niepoort (fra ca 200kr)
Dirk Niepoort er Portugals store eksperimenteur og en af de store kræfter bag Portugals nye ansigt udadtil. Fra sine vinmarker i både Douro og det nordøstlige hjørne af Portugal, Trás-os-Montes, som er Douroflodens forlængelse af den spanske vinregion Ribera del Duero, produceres der fremragende vine. Med sit store materiale af forskellige druesorter hylder Dirk Niepoort sit store forbilleder i bl.a. smagen af Duorodalen, Bordeaux og Borgogne. Prøv først Dirks ”Redoma” og rækker pengepungen bør man også prøve ”Batuta” eller ”Charme”.

Quinta do Crasto (optil 200kr)
Igen befinder vi os i Douro regionen og Quinta do Crasto producerer deres bordvine på de gamle portvins druer, the big five: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca. Quinta  do Crasto producerer en række top vine fra enkelt marker, men et af de store og interessante gennembrud var deres Reserva vin som i 2005 blev ratet i WineSpectator som 4 bedste vin for 2008.

Cortes de Cima (mellem 100-400kr)
En dansker i Portugal. Cortes de Cima Reserva drives af danske Hans Christian og amerikanske Carrie Jørgensen, som i 1988 realiserede en drøm om at drive en stor vingård. På det 375 hektar store gods, blev der først produceret tomater og meloner, men siden er der plantet 50 hektar vin, hvor af en stor del udgøres af Syrah. Syrah er ikke oprindelig for Portugal, men introduktionen af netop denne drue i det varme Alentejo skulle vise sig at være et særdeles godt træk. Udover Syrah laves vinene bl.a. på Trincadeira, Castelão og Touriga Nacional. Der produceres 3 vine som bør nævnes her. Bordvinen Cortes de Cima og dens fornemme ”Reserva”, og ikke mindst ”Incognito” som laves på 100% Syrah. Da vinen først blev lanceret var Syrah druen naturligvis udenfor det portugisisk reglementet, og derfor fik flasken navnet ”Incognito”.

Quinta do Vale Meão (fra 400kr)
Quinta do Vale Meão er et af Portugals helt store stjerneskud og Vale Meão har været blandt de første til at udvikle Douro dalens nye bordvine. Siden 1950’erne blev vingården blandt andet leverandør til den mytologiske Barca Velha. I 90’erne skiftede Quinta do Vale Meão ejerskab og de gamle lagares (stenkar) som man brugte til vinproduktion i 70’erne blev restaureret og taget i brug igen, nu med moderne udstyr. Da 1999 årgangen første gang så dagens lys var en ny kultvin født.

Pere Manca
Pere Manca

Pêra-Manca og Cartuxa (fra 170 – 700kr)
I det centrale Alentejo og ved Evora’s gamle bymure ligger et gammelt kloster med der til hørende vingård. Det blev bygget i 1587, men grundet religiøse kontroverser blev vingarden privat eje i 1834. I 1963 overgik vingården til velgørenhedsfonden, Fundação Eugénio de Almeida, som i dag driver stedet. Fortidens religiøse islet er dog ikke helt væk og på flaskerne står der ”Deus labor et constantia” (lidt frit oversat…”Guds arbejde er permanent).
Her laves kultvinen Pêra-Manca som fortjener nogle liner her. Pêra-Manca var allerede et stort navn forinden vinlusens hærgen i 1871. Efterfølgende blev markerne skovet og vinen var tabt. Først i 1987 begyndte man igen at producere vinen og vinen laves nu kun i særdeles gode år. Første årgang udkom i 1990, og siden er det blevet til 91, 94, 95, 2003 og 2005.
Men man behøver ikke starte med at smage (og betale) for en af Portugals helt store vine. Samme producent laver anden vinen Cartuxa, som er væsentlig billigere men som står distancen – by far! Det er en rigtig god vin at starte med.

Barca Velha (fra 870kr mod uhyrlige priser)
Vinen over alle er Portugals første kultvin ”Barca Velha” (den gamle båd). Vinen er nærmest mytologisk og produceres på Douro’s portvinsdruer. Siden den blev til i 1952 har den kun været produceret i særligt gode år. Det er blevet til 15 årgange. Sidste årgang er 2000 som blev frigivet efter 8 års lagering. Vinen har netop skiftet ejerskab, og denne årgang er måske den sidste.
Bom proveito

Barca Velha
Barca Velha

___
Der findes naturligvis mange flere…..og er der nogen som har prøvet andre portugisiske vine eller vil dele andre meninger, indtryk da fat tastaturet og del jeres kommentarer her på WineBook.dk

Billeder:

udsigt ved alentejo
Udsigt ved Alentejo

Vinmarker ved Cartuxa
Vinmarker ved Cartuxa

Portvinsbåde i Porto
Portvinsbåde i PORTO

Portvinshuse i Porto
Portvinshuse i PORTO


8 nye terroir'ister! WB-smagning af Bourgogne.

Fredag afholdte Winebook en smagning af forskellige Terroir´ i Bourgogne, som en introduktion til de fantastiske vin og deres forskellighed fra distrikterne i Bourgogne.

Otte indbudte winebook-gæster plus undertegnede var klar og spændte fra kl. 17 – og hensigten med smagningen var, at få en fornemmelse for den store forskel fra ‘appellation’ til ‘appellation’ – kommune til kommune i Bourgogne. Vi smagte os igennem en række 1cru’er fra henholdsvis Chablis, Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin, Nuits St. Georges, Pommard & Volnay.
Mikael Lyng, Valpolicella-skribenten og Amaronebog-forfatter deltog også i smagningen, og han havde 2 skønne vin med at slutte af med…

Line-up | Bourgogne Terroir
Line-up | Bourgogne Terroir

Programmet vi kom igennem var følgende: (karakterer fra winebook ved 0-6 stjerner)

Hvide

‘Chablis – Mont de Milieu’
La Chablisienne · Årgang 2002 · WB karrakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

‘Bourgogne-Blanc’
Maison Leroy · Årgang 1997 · WB karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne

Røde

Chambolle Musigny 1cru ‘Les Baudes’
Domaine Ghislaine Barthod · Årgang 2002 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Combes aux Moines’
Philippe Leclerc · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Vosne-Romanee 1cru ‘Aux Brulees’
Domaine Jean Grivot · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Nuits St. Georges 1cru ‘Les Chaboeufs’
Domaine Jean-Jacques Confuron · Årgang 2006 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Pommard 1cru ‘Les Pezerolles’
Vincent Dancer · Årgang 2005 · WB karakter: stjernestjernestjerne

Volnay 1cru ‘Santenots’
Maison Leroy · Årgang 1986 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Chambolle-Musigny ‘Les Amoureuses’
Lucien le Moine · Årgang 2004 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Fra Mikael Lyng

Cesari Amarone ‘Il Bosco’
Årgang 1995 | 16% · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Reciotto (Producent følger)
Årgang 2000 · WB karakter: Uden bedømmelse.

Tanker og noter
Rækkefølgen og vinvalget fungerede rigtig godt. Appellationerne viste sig meget forskelligt frem – og holdt et generelt meget højt niveau. Nogle var klassiske i deres udtryk, særligt Ghislaine Barthod & Leroy, mens vi også fik oplevelser med mere moderne fremstillet Bourgogne fra Vincent Dancer, Lucien le Moine & Grivot. Her skildte især ‘Dancers’ Pommard sig ud fra alle andre, ved at have et nærmest oversøisk udtryk, bestemt ikke burgundisk. En mere varm version – en rigtig ‘frugtbasse’.

Lucien le Moine’s ‘Les Amoureuses’ havde jeg set særligt meget frem til, navnligt på grund af markes ‘Les Amoureuses’ meget høje standard. Marken ligger lige op ad selveste ‘Le Musigny’ i Chambolle, og flere mener at marken burde have Grand Cru-status. Marken menes at kunne sammenlignes med ‘Le Musigny’ i udtryk, og komme godt derop af i kvalitet, dog uden at være helt på niveau.
Den ‘Les Amoureuses’ vi fik fra le Moine var dog desværre en anelse for ung og nåede ikke helt ud over kanten. Næsen lovede fantastisk godt, med et meget forførrende og pirrende udtryk. Masser af stald sprang også frem, meget animalsk. Men den åbnede sig ikke 100% op i munden i starten, men kom dog nogenlunde efter det som tiden gik. Meget flot og kompleks vin med mange silkebløde lag. Den skal helt klart smages igen om et par år, tror på at der er en endnu større oplevelse i vente med den vin.

Aftenens bedste var efter min mening Gevrey-Chambertin ‘Combes aux Moines’ fra Leclerc.
Jeg var ellers nervøs da jeg skulle åbne den, da proppen var blevet vædet igennem af vinen, – men lugtede dog ikke dårlig. Og jeg kunne da også med det samme efter åbning konstatere, at her var alt i orden. Masser af lakrids og sorte bær sprang op i hovedet på mig. Maskulinitet var helt klart fremtrædene her. Meget mørk og fantastisk kompleks i munden – med en eftersmag der bare blev ved. Svagt hint af træet, men så tilpads langt væk i baggrunden af alle nuancerne, at det aldrig fik det overtag, som det helst ikke må efter min smag. Virkelig flot vin.

Confuron’s Nuits St. Georges ‘Les Chaboeufs’ var måske en lidt svær vin at have med denne terroir-smagning da den var en anelse yngre end resten, og dermed ikke 100% viste et typisk udtryk fra Nuits st. Georges i forholdet med de andre vi smagte. Vinen var fantastisk, men meget friskere og ungdommelig – ikke så mørk og firkantet som de normalt kan være. Men vinen viste sig alligevel meget flot frem, med masser af frisk frugt, tyngde, fadpræg og jord. Confuron’s kvaliteter som producent fornægter sig ikke.

Lyngs bidrag til smagningen var yderst velvalgt og meget spændende. Cesari Amarone ‘Il Bosce’ 1995 blev serveret blindt, og ledte mine tanker hen på Piemonte og særligt på Barolo. Vinen var meget velvalgt og god at slutte af med, da den var lettere i sit udtryk end Amarone typisk er, – og kunne have nogle elementer som Bourgogne med alder, eller måske mere lidt a’la ung Barolo.

  • Hvad med Jeres oplevelser fra smagningen, top & bund med mere..?
  • Og har andre af brugerne kommentar eller spørgsmål, så kom endelig med dem i kommentarfeltet.

Og til slut en særlig tak til Jørgen Krüff og l’Esprit du Vin for at stå for glas til smagningen.

Billeder fra arrangementet:

_HGR0349

_HGR0354

_HGR0353

_HGR0351

_HGR0350

_HGR0347

_HGR0346

_HGR0342


En aften med Tempranillo

Proppet op og klar
Proppet op og klar

Fredag samledes ’smagepanelet’ med henblik på at at smage på tempranillo-druen sammen med lidt godt Tappas, flot serveret af Thomas Berg.

Det blev en aften med gode og spændende vinøse oplevelser, omend mit overordnede indtryk jeg står tilbage med er, at jeg ikke føler mine ben blev sparket 100% væk under mig – ikke som jeg havde forventet. Det var flotte vin, ingen tvivl om det, men for få af dem kom helt ud over kanten – lidt for sikre/nemme vin.

Hvad vi fik:

– Bollinger RD 1990 –
Vi startede med en fantastisk champagne at varme op på – denne perle var der virkelig set frem til, og den var for mit vedkommende aftenens største oplevelse. (Sjovt nok på en Tempranillo-smagning)
Farven var gul, næsten karry-gul! Fin friskhed i syren og skønne bobler. En duft af karamel, rugbrød, nogle mørke toner afslørredes både i næse og mund. Det hele i fantastisk balance. Lang eftersmag – vi stod ca 30 min. over den, og den udviklede sig meget flot i glasset, afslørrede hele tiden nye nuancer. En kæmpe oplevelse, og en champagne jeg godt kunne tænke mig at smage igen om 5-10-15 & 20 år, for det kan den sagtens tåle. 96 point.
– Contino – Viña del Olivo 2001, Rioja –
En af aftenens bedre. Stor duft – masser af frugt og røde bær.  Mørk rød i farven. Fint fadpræg. Vinen var helt åben & klar – udviste perfekt balance. Meget silkeblød og elegant i munden – kom dog aldrig ud over kanten. Manglede et overraskelsesmoment, omend en flot vin, strålende eksempel på Rioja – med god kraft kombineret med balance. 92 point.
– Alejandro Fernandez, Ribera del Duero, Janus Grand Reserva, Pesquera 1995 –
Igen en mørk rød farve, anelse rødbrun. Vild næse – meget animalsk og tydelig stald i duften. Afslører toner af læder. Fantastisk. Det samme kommer til udtryk i munden, hvor den er meget kraftig i starten, men forsvinder desværre lidt for hurtigt. Stor syre – bider skønt i på tungen. Flot tannin. Vinen kan dog efter min vurdering være på vej ned. 91 point
– Vega Sicilia UNICO Reserve Especial – Blend of 1990, 1991 & 1994
Frugtbombe i næsen. ‘Ribena-del-duero’ blev den kaldt i løbet af aftenen. Masser af solbær. Små hint af krydderurter, men uden at springe for meget frem i næsen. En ægte mundrenser! Klæber behageligt med den fine integrerede tannin. En vin der øgede stemningen, men også antydede en anelse respekt i stemningen. Fløjlsblød i munden. En komplet vin. 95 point
– Numanthia Toro 2004 –
Svært for denne vin at skulle følge efter Unico. En vin på Tempranillo-klonen ‘Tinto’.
Meget mørk og krydret i næsen. Anelse sprittet/alkoholisk. Noter af lakrids. Har lidt for meget garvesyre – tørlægger munden totalt. Vinen har en anelse vildskab – men er ikke i balance. I tvivl om den vil blive det med nogle flere år i kælderen – kunne være sjov at prøve om 5 år igen. 88 point
– Flor de Pingus 2005 –
Åbnet 23 timer før vi smagte den! Meget mørk rød, næsten sort – med et violet skær. Skøn aromatisk næse, fyldt med vanilie og ristede kakaobønner. Masser af mørke bær. I munden følger den hvad næsen afslørrede, og mere til. Det er en vin der kommer flot ud over kanten – fyldt med energi. God kraftig tannin og frisk syre og frugt. Måske et år for tidligt at drikke den, men den vidste flot balance. Ikke så kraftig som 2004 – men måske mere rund og elegant. Blandt aftenens store oplevelser – en vin der har en fantastisk fylde og kompleksitet. 95 point
Aftenen blev sluttet af med en lille dessert-anretning. Pistace is og hjemmelavet muffin med chokolade fra Sommerbird! Tak til Thomas.
Her serverede han et glas Krohn Colheita Port 1997 – ingen noter herpå andet, end at den var fantastisk at have i glasset i sofaen, til Prince, Metallica, Guns’n’Roses og Queens of the Stoneage blæsende ud af højtalerne.
Fantastisk aften.

En aften med tempranillo
En aften med tempranillo

Til slut: Har læserne nogle erfaringer med ovenstående vin?

& kan i anbefale nogle vin på Tempranillo, som undertegnede og andre skal prøve, for at smage fantastisk vin på denne drue?


Fusk i Barolo..?

Aha! Derfor smager de fleste Barolo dårligt!

Nu har jeg måske endelig fundet svaret på, hvorfor det nærmest aldrig er lykkedes mig at finde en Barolo som rent faktisk smager godt. Den simple grund er jo simpelthen, at det i virkeligheden er billig vin på dyre flasker:

http://politiken.dk/tjek/dagligliv/drikke/article724768.ece

Så giver det hele pludselig mening.
Hvad mener i, og hvad er Jeres forhold og erfaringer med Barolo?

/Berg


Kunsten at ramme plet!

Perfekt sammenspil på Søllerød Kro
Perfekt sammenspil på Søllerød Kro

Jeg tror vi alle sammen har prøvet at få et måltid hvor mad og vin gik op i en højere enhed. Måske har vi oplevet det på en byens mange restauranter, eller måske har vi ramt plet hjemme i køkkenet.

Dog tror jeg at endnu flere af os har prøvet det modsatte.

Det er en trist oplevelse at åbne en vin man i den grad har set frem til, blot for at opdage at det måltid man har lavet, totalt smadre alt hvad vinen har at byde på. Typisk er det jo sådan at det lidt fede danske køkken i den grad udfordrer de fleste vine, – så hvad ligger der bag kunsten at sammensætte det rigtige måltid til den rigtige vin?

Jeg vil straks indrømme at jeg har ikke fundet de vise sten på det område, men jeg har så sent som i marts måned oplevet hvordan det kan gøres til næsten perfektion. Vinene der blev serveret var alle fra Bourgogne, det måske mest sarte vindistrikt når det kommer til sammensætningen af mad og vin. Pinot Noir udtrykt i Bourgogne er uden sammenligning det ypperligste den drue kan formå, men uden sammenligning også der, hvor den er aller mest skrøbelig overfor det der ligger på tallerkenen. Læg dertil at alle vinene kom fra mesteren Madame Lalou Bize-Leroy, så har man virkelig ikke lyst til at ødelægge noget som helst. Heldigvis var udfordringen lagt i hænderne på de dygtige kokke på Søllerød Kro. Flere gange i løbet af aftenen blev Søllerød Kro nævnt som skandinaviens bedste restaurant, når det kommer til færdigheden: ‘mad til Bourgogne’, og da aftenen var forbi forstod vi hvorfor.

Menuen:

Apéritif.
2004 Larmandier Bernier – Vieilles de Cramant
Champagne Grand Cru – Biodynamique
Østers med agurk & mild peberrod
*
2004 Auxey Duresses – Domaine d’ Auvenay
Lalou Bize-Leroy – Biodynamique
Kongekrabbe med avocado & lime
*
2004 Mersault ” Les Narvaux ” Domaine d’ Auvenay
Lalou Bize-Leroy – Biodynamique
Ristet slethvar med jordskokker, æble, nødder & brunet smør
*
2004 Vosne Romanée – Domaine Leroy
Biodynamique
Stegt brissel med citron. gulerod & persille
*
1989 Latriciéres Chambertin – Domaine Leroy
Biodynamique
Vagtler med morkler
*
1964 Grands Echezeaux – Grand Cru – Leroy
Comté & Brillant Savarin.

Som i sikkert kan fornemme, var det mad og vin i helt suveræn kvallitet.
Især vil jeg fremhæve 3 ret. Meursault ” Les Narvaux ” var en af aftenens helt store oplevelser. Den havde en speciel duft nærmest af popcorn, smeltet smør og majs. Første note var dog langt mere frugtig end duften lagde op til, med toner æbler og honning melon som langsomt gled over i mere fede nuancer. Den var som skabt til slethvaren, der med æbler og nødder som tilbehør passede eminent til vinen.

I det hele taget giver menuen her et ret godt indblik i hvad retning man skal gå når det kommer til at sammensætte mad til Burgundisk vin. Selvom producenten ikke hedder Leroy, er det stadig ærgeligt at ødelægge sin dejlige vin med for tung mad.
Aftenes eneste lille skævskud i min optik var den stegte brissel til Vosne Romanée – Domaine Leroy. Det var et typisk eksempel på en lidt for fed brissel der ødelagde den sarte pinot noir. Syren i vinen kunne ganske enkelt ikke skære sig igennem, og nuancerne blev sløret. Skal man være fair kunne det også hænge sammen med at det måske  var 2 – 3 år for tidligt at drikke vinen

Derimod var vagtlerne fantastiske til Latriciéres Chambertin. Lyst fjerkræ og pinot noir har altid været gode venner. Vinens noter af kaffe og mørk chokolade passede perfekt til morklerne som tilbehør. Et godt eksempel på at en vin med lidt alder godt kan bære lidt kraftigere tilbehør, så længe det ikke er for fedt.

Konklusionen må være: Kend din vin godt før du sammensætter menuen. Som tommelfingerregel må maden ikke være for fed. Er det mad til vin fra Bourgogne, brug råvarer som findes i det burgundiske køkken, som morkler, spinat, æbler og nødder. Fjerkræ er altid godt, både and, vagtler og kylling.
Alt i alt er det nu sæson for at drikke bourgogne vin. Håber menuen her kan inspirerer dig til at kræse i køkkenet, det vil helt sikkert blive belønnet.

Til slut vil jeg gerne hører om jeres erfaringer med mad til vin generelt. Hvad skal man prøve og hvad skal man absolut ikke prøve?

På genhør.
Dennis Frislev


Jørgen Krüff, interview: Biodynamikken forstærker!

Jørgen Krüff fra l’Esprit du Vin åbnede dørene op for Winebook, til en snak om Renaissance des Appelations, Biodynamiske vine, Nicolas Joly som forgangsmanden indenfor Biodynamiske vin, om Peter Sisseck som pioneren i Ribera del Duero og Egon Müller’s storhed uden den biodynamiske produktion.

Jørgen har travlt i tiden. Meget travlt. Det tog lidt tid at få dette møde i stand – ikke fordi han ikke ville, for Jørgen er altid villig til at tage tid ud af sin kalender, til at fortælle om vin, biodynamikken og lade smage på de dyrebare dråber. Men Renaissance 2009, som der er gjort opmærksom om her på Winebook, står for døren, og Jørgen har travlt med at tilrettelægge dagen med foredrag af bl.a. Peter Sisseck og Nicolas Joly samt ham selv – og den store smagning skal ligeledes tilrettelægges.

Snakken køre fra starten
Der er travlt. Men tid bliver der dog lidt af til os alligevel. Noget af det første Jørgen fortalte os da vi ankom, var om aftenen forinden med Peter Sisseck. De havde været på Kroghs og spise sammen, og blandt andet havde de drukket en Latour 1990! “Det er altså GOD VIN!” – sagde Jørgen. Vi nikkede misundeligt og gjorde ham opmærksom på, at han naturligvis ikke skulle lade aftenen forinden med Peter, indeholde bedre smagsoplevelser end det vi skulle igennem nu! “Den er god med Jer”, – grinte Jørgen, og gjorde klar til snakken og smagningen vi skulle igennem.

Jørgen ville tale os igennem smagningen af nogle udvalgte biodynamiske vin – champagne, hvid og rød, med henblik på den kommende Renaissance 2009. Vi startede med Champagne.

FLEURY PERE & FILS | Fleur de l’Europe Brut | NV
Flot gylden-gul farve. Skønne livlige bobler. Meget rig og fyldig i munden. Utrolig intens og kraftig. Saftig og ‘vamset’ – som Jørgen kaldte det :o) Meget behagelig at drikke – perfekt til mad. 85 point

Jørgen forklarede, at denne champagne var distinkt lysere og mindre intens for år tilbage, før og tidligt i den biodynamiske proces. Betydeligt lettere i munden. Altså har man kunne se en betydelig forandring til det bedre hos Fleury, efter de er gået over til Biodynamisk produktion. “Drikker jeg vin som ikke er biodynamiske, kommer de meget hurtigt til at virke lette og vandede, mere ubalancerede!” – sagde Jørgen. Og det skulle efter sigende også være beviseligt gennem en proces kaldet ‘Biokrystallisation’, som der er sket nye udviklinger i. Dette vil blive præsenteret på Renaissance 2009 i pinsen, af Klaus Loehr-Petersen fra biodynamisk.dk.

Med hensyn til biodynamisk vinproduktion, har det vist sig at druerne modnes hurtigere på stokkene, end ved traditionel produktion. Dette giver en mere dynamisk vin, ofte med lidt højere alkohol-procent end andre. Samtidig giver det muligheden for en mere ‘klar’ høst end andre, da man ofte høster for tidligt, for at undgå råd og skader ved regn og kulde. Faktisk høster nogle biodynamiske producenter tidligere end andre, men har alligevel druer der er mere modne. Dette gør det ‘nemmere’ at få en god høst/produktion i de ‘dårlige’ år – hvilket man bl.a. kunne se ved at en producent som Lalou Bize Leroy i 1993, som var et rigtig skidt år i Bourgogne, fik 100 parker-point for 3 af hendes domaine-vin. Meget usædvanligt i øvrigt – og et tydeligt bevis på, hvad man kan opnå med biodynamisk vin, -forklarede Jørgen.

Som modstykke til Fleury som vi netop har smagt, åbnedes nu en:

Blanc-de-Blanc brut champagne fra Larmandier-Bernier premier cru. | NV
Champagnen består både af druer fra premier-cru og Grand-cru marker, samt fra Crement. Brut nature! “For mig rammer Larmandier-Bernier noget af det bedste fra Champagne  – meget klassisk!” – Og Jørgen fortsatte: “Selvom den er Brut nature, kan den sagtens stå uden mad – men er samtidig fantastisk sammen med mad!” Nuancerne er meget harmoniske, rent definerede. Fantastisk syre-balance. Fin let-gylden farve. Elegant champagne. 89 point

Denne Champagne havde meget mere at byde på end eksempelvis ung Dom Perignon fra vintage 2000.
Jørgen fortæller:Jeg havde en smagning, som var for vinhandlere – der kom så et par ekstra forbi. Den ene som kom forbi havde været Key Account Manager for Kjær & Sommerfeldt, ham havde jeg haft et samarbejde med i længere tid. Han har sit eget nu. Den anden var ved at lave en artikel til et fagblad om Gastronomi. De kom for at få en slags introduktion til en række champagner. Og det var meget sjovt, – ham fra Kjær & Sommerfeldt, han gættede på, denne her fra Lamandier-Bernier fik vi som nummer 7 kan jeg huske, – han gættede på det var en Dom Perignon!” – “Dog ikke på vintage!” …Vi drak op med et smil på læben…

Nicolas Joly – biodynamikeren fra Loire
Han er forgangsmanden for dem alle sammen med hensyn til Biodynamisk vindyrkning. Han var blandt de første der gik over til biodynamisk vindyrkning, og er meget markant i sine holdninger derom. Nicolas Joly’s vine fra Loire var næste punkt på smagningen – og han var et naturligt punkt på vores lille smagning, eftersom han også er et af hovednavnene og talerne på Renaissance des Appellations 2009, hvor han holder et indlæg på en times varighed. Jørgen fortæller om en tidligere stor Biovin-smagning, som blev holdt på Hotel- & Restaurantskolen.

Her var en en pudsig oplevelse omkring Egon Müller, som var i landet for første gang.

Jørgen:Inden smagningen var der et foredrag af Nicolas Joly & Peter Sisseck. De havde på daværende tidspunkt aldrig holdt et foredrag sammen, som i øvrigt fungerede fantastisk godt, Nicolas med sin meget abstrakte tilgang til biodynamikken, og Sisseck med sin meget praktiske tilgang til behandlingen af jorden/jordbundsforhold og dyrkningen af vinen, sammenholdt med det stadie han er på og den status han har her især i Danmark, – han er jo nærmest et nationalt klenodie, – selvom hans bedrift egentlig er størst i Spanien!” Jørgen kommer tilbage! på sporet: “Men Egon var så med her til dette foredrag. Han er så ‘easy-going’ – ekstremt diskret. Men jeg kunne se han rødmede et par gange under foredraget. Han var jo så at sige gået ‘lige ind i løvens hule’. Det var skægt at han fik en ‘dosis’ af det her."
Winebook:
Han er ikke modstander af den biodynamiske vindyrkning?
Jørgen:
Nej – men han har ikke set noget der var for ham. Han har ikke set nogen arbejde med biodynamisk vindyrkning i nærheden af ham og set hvad det kan gøre. Han når et niveau på Riesling som Lalou Bize Leroy gør på Chardonnay. Det er fantastisk balance…balance…balance. Det er det han kan! Klokkerent! Klokkeren Riesling. Så man kan sige, at han er i den situation at han ikke har det helt store behov for at ‘flytte sig’. Men den type producenter som ham, de opnår kun den kvalitet hvis de dyrker vin naturligt og med lavt udbytte og med respekt for det materiale de benytter.

Hvidvinen vi smagte fra Nicolas Joly var:

Clos de la Coulée de Serrant | 2004 | Savennières | Loire
Denne mark ‘Coulée de Serrant’ er en monopol-mark som kun Joly ejer og dyrker vin på. Det er druen Chenin Blanc der dyrkes, og stokkene har en gennemsnitsalder på 40 år, hvor de ældste er 80 år. Dette giver en meget tro og original fornemmelse for terroir’et. Den anses for at være den største tørre chenin blanc der laves. Rummet fyldtes af aromaen fra denne vin, da vinen trækkes op. Mørk gylden-gul i farven. Ikke som nogen anden hvidvin jeg tidligere har set. Skal man sætte nogle ord på denne vin’s udtryk, en sammenligning, skulle det være at den måske har et udtryk som en form for ‘Spätlese’, men fra nogen af de meget distinkte ‘Spätlese’. Altså der er en frugt og man fornemmer, – at den er ikke sød, men lidt sød i afrundingen. Frugten er sød, men det er ikke en sød vin. Den bærer præg af at frugten er moden. Den er helt sin egen. Helt vild vin. Ekstrem energi – biodynamisk siden 1984 – og det kan man forstå når man smager den. Den er meget rig på sine udtryk. Står til at indeholde 15% alkohol! Og det er nok fordi at man ikke vil skrive at procenten er højere! Men det fornemmes ikke forkert i vinen – den er blot ekstremt intens. 95 point

Vinen foresager en periode på op til 5 min i lokalet med næsten stilhed! Vinen optager vores opmærksomhed, og kun få betragtninger bliver med mellemrum på skift ytret. Derudover får vinen ro til at blive smagt og nydt… …

Hvorfor biodynamisk vin er størst…
Jørgen fortæller: "Jeg har den holdning til det fordi jeg har kunnet se at dem der i forvejen har produceret noget som har været virkelig godt, som har været rent i udtryk, ren drue, høj kvalitet, rigtigt terroir, er blevet endnu bedre med biodynamisk vindyrkning. Det er det der har bevæget mig til at beskæftige mig mere med Biodynamiske vin, f.eks. hvis vi tager et domaine som Domaine Leflaive, som jeg introducerede i Danmark i 1983.
Domaine Leflaive var dengang utoligt ren Puligny-Montrachet. Idag er det ligesom den her vin, den drue, det udtryk det havde dengang – bare forstærket! Rigere! Og det er det der sker. Altså hvor du har én der i forvejen laver noget der er ypperligt, et højt niveau – det kan også være en ’sund’ mindre vin, alt hvad de har terroir til, men hvis det de laver, det de har er rent, – så gør biodynamikken det at den forstærker det de har! Den gør vinen rigere. Men den forstærker også hvis vinen har uregelmæssigheder, hvis det ikke er rent, hvis der er noget der forstyrre vinen og ikke er helt i balance, – så bliver det også forstærket. Så biodynamikken er ikke en løsning – men du får en mere forstærket og rigere ‘udgave’ af det du har i forvejen!
"

Videre til de røde fra Peter Sisseck
Vi skulle igennem et program af biodynamisk champagne, hvidvin og rødvin, og var nu nået til Rødvin. Peter Sisseck havde været berørt et par gange i løbet af aftenen, og eftersom hans vin også er biodynamisk og han også er på programmet til Renaissance 2009, både med et foredrag og gennem en smagning af alle hans vin i årgangen 2006, -var det nærliggende at smage en af hans nye projekter.
Valget faldt på Quinta Sardonia 2003. Quinta Sardonia er et af seneste projekter fra Peter Sisseck, hvor han er medejer og vinmageren bag vinen. Stokkene er meget unge, blev plantet i 2000 og første vin udkom i 2002! Så vinen vi skulle smage, er lavet på stokke der på det tidspunkt kun var 3 år gamle! Spændende at se hvad en dygtig vinmager som Sisseck kan få ud af dette projekt – og så som biodynamisk produktion fra starten af.

Quinta Sardonia | Peter Sisseck | 2003 | Vinas Vega del Duero
Imponerende næse. Kulsort i glasset. Vinen ligger 12 mdr på barriques, hvilket virker til at være meget vel afstemt, hverken for meget eller for lidt. Toner af vanilie, mørke bær, kokus, kakao. Igen er både næsen og kroppen meget intens. Voldsom i munden – men meget velafbalanceret. God balance mellem de fine tanniner og frugten, syren og de mange nuancer der vælter frem i munden. Dette her er stort. Så unge stokke og alligevel så megen dybde og så markant et udtryk. Dette kan kun blive stort. 90 point

Klokken havde passeret 24, vi kom ankom kl. 18! Vi havde lidt på fornemmelsen at Jørgen måtte være ved at være tør i halsen af at tale og fortælle – ellers måtte han være af biodynamisk afstamning med den energi :o) Men vi var blevet meget velinformeret og havde fået serveret nogle store oplevelser indenfor biodynamisk vindyrkning.
Jørgen havde fortalt om Renaissance des Appellations, om Nicolas Joly, Peter Sisseck og Egon Müller. Om hans bevæggrund for at beskæftige sig hovedsageligt med biodynamiske vin, og meget andet samt om hans historie der lå til grund for, at han idag beskæftigede sig med vin som sin levevej på trods af at han egentlig fra start af ville have levet af skovbrug!

Men om dette kan læses i en af artiklerne i arkivet på hans hjemmeside, www.esprit-du-vin.dk.