Domaine Aalsgaard: Interview med Lars Hagerman

En kold, fugtig vind fra vest slår os i møde da vi stiger ud af bilen. De bare marker omkring os, har krænget deres mørke muld op i den spæde sols svage stråler og overalt stikker de første spæde skud deres lysegrønne hoveder op. En let genkendelig skurrende lyd fanger min opmærksomhed og jeg ser et ravnepar hvor hannen er ved at genopvække hunnens interesse fra sidste år. Med en næsten naturstridig flugt stiger og falder han så let at hunnen ikke kan undgå at lægge mærke til ham. Jo den er god nok, foråret er på vej.

Vintanke

På en bakketop i det nordlige sjælland bliver vi varmt modtaget af vinpioneren Lars Hagerman, der med sin klingende skånske accent byder os velkommen til Domaine Aalsgaard. Det er fra første øjekast let at se, at han ivrigt har imødeset forårets komme og nu næsten ikke kan vente med at komme i gang med årgang 2010. Således er samtlige 2000 vinstokke, jævnligt fordelt på sorterne Ortega, Madeleine Angevine, Kerner, Siegerribe og Solaris, allerede blevet beskåret og bundet op. De mere end 10 tons hestemøg er nænsomt fordelt rundt om de enkelte stokke og snart skal de mellemliggende rækker pløjes for at forhindre at ukrudtet skal få overtaget over de spæde vinskud.

Lars:Men senere får rækkerne skam lov til at vokse frit. Det bidrager til biodiversiteten og fordrer et sundt mikroklima der hindrer diverse svampe og øger kvaliteten af druerne”.

Jo, jo de næsten 40 år som marinebiolog kan ikke fornægtes og det skinner da også igennem at det på Domaine Aalsgaard er naturen der skal gøre det meste af arbejdet. Således bruger Lars kun et minimum af kunstgødning og sprøjtegifte, ligesom at tilsætning af sukker under gæringsprocessen, også kaldet chaptalisering, for så vidt muligt bliver undgået. Han fortæller mig at nogle producenter, herunder også danske, går så vidt som at tilsætte importeret druemost til deres vine.

Lars:En ting er at tilsætte sukker. Det hæver bare alkohol niveauet, men det ændrer ikke væsentligt på smagsbilledet i vinen. Med druemost så tilsætter man jo smag. Vinen er ikke længere det den giver sig ud for at være”.

Man kan tydeligt mærke at emnet har været diskuteret før og at Lars har taget et klart standpunkt. Vin skal smage af hvad den er lavet af, hvor den kommer fra og hvem der har lavet den. Arbejdet med vinen ligger først og fremmest i marken hvor druematerialet er alt afgørende for kvaliteten. Det er muligt at tilføje lidt ekstra hjemme i ”kælderen”, men ofte forvolder man mere skade end gavn. I Danmark vil disse principper typisk udmønte sig i små syrerige vine med relativt lavt alkohol, hvilket ligger meget langt fra de ønsker som en gennemsnits vinforbruger ofte er på jagt efter. Med et så forholdsvis lille antal potentielle købere kunne man næsten frygte at der slet ikke er en fremtid for dansk vin.

Lars:Der er en fremtid, om end jeg ikke er så optimistisk som mange andre i branchen og jeg tror der er mange der vil blive skuffede i de kommende år. Jeg tror udviklingen vil komme til at ligne hvad vi har set i England, hvor man først så en voldsom opblomstring af producenter med alt for høje forventninger til kvalitet og fortjeneste. Grundet den dårlige kvalitet og ringe omsætning, gik mange af disse vingårde konkurs i årene der fulgte. Engelsk vin oplevede en lille opblomstring igen senere, hvor det dog primært var de oprindelige pionerer der viste sig at have overlevet. Ligeledes ser vi allerede nu, at det kniber med omsætningen af vin fra visse producenter og der er, så vidt jeg ved, 2 eller 3 store vingårde til salg for øjeblikket.

Domanie Aalsgaard producerer i omegnen af 2000 flasker (0,5 L) om året og alt bliver solgt. Selv er Lars er ikke tvivl om, at de trofaste kunder til dels skyldes en konstant og god kvalitet, men også relativt moderate priser der ligger langt under de 4-500 kr som nogle danske vinproducenter ellers mener deres vine er værd. Grundet en langsom opbygning af marker og udstyr, har Lars været i stand til at undgå fordyrende lån og derved holde omkostningerne nede i modsætning til mange af de nystartede vinproducenter. Samtidig står han som ene mand for hele produktionen, så lønudgifter er der heller ikke meget af.

Lars:Jeg kender flere i Danmark der producerer rigtigt fine vine, men 4-500 kr flasken er de altså ikke værd. Så køber kunden jo vinen mere som et kuriosum for derefter aldrig at vende tilbage. Det er der jo ikke megen forretningsmæssig fremtid i.

Lars er da også fastbesluttet på at fortsætte udviklingen af Domaine Aalsgaard i samme stil som hidtil. Produktionen skal ikke være større, da der er rigeligt arbejde i de 2000 stokke allerede. Han vil heller ikke til at lave mousserende vin, da produktionen er for teknisk krævende og dyr. I stedet satser han på at udvikle og forfine de 5 hvide vine han allerede har i sit sortiment og han har især stor tiltro til en relativt ny sort, Solaris, der modner tidligt og giver et højt sukkerindhold.

Lars:Jeg fik sendt Solaris 2008 til en vurdering i Tyskland. Den blev virkelig flot modtaget og 2009 ser ud til at blive mindst lige så god”.

Desværre var hele beholdningen af Solaris 2008 solgt for længe siden og 2009 var endnu ikke kommet på flaske. I stedet fik jeg mulighed for at smage hans Ortega 2008. En fin lille vin der dufter forsigtigt af hylde- og æbleblomster samt en lidt krydret form for stikkelsbær. Vinen føles behagelig i munden med en fin stringent syre og lidt mineraler. Den ville helt sikkert passe godt til en stille stund på terrassen, eller hvorfor ikke til et stykke dampet torsk, blomkål moset med dild og fløde samt nye kartofler. Så bliver det vist heller ikke mere dansk.

Domaine Aalsgaard

Domaine Aalsgaard
 


Ønologen fra Chr. Havn og kunsten at kopiere naturen

De færreste danskere ved, at der nord for København sidder en gruppe forskere og arbejder intenst på at afvriste smagshemmelighederne bag verdens mest prestigefulde vine. Et dansk biotekfirma er med i fonten i udviklingen af nye mikrobiologiske produkter til verdens vinproduktion, og deres opfindelser finder bl.a. vej til store vinhuse som fx. Errazuriz fra Chile.

Winebook, ved undertegnet, satte den franske marketingchef ved Chr. Hansen’s vinafdelingen, Laurent Hubert (34) i stævne på Nimb’s Vinkælder for at høre om deres forskning og syn på fremtidens vinproduktion. Det blev til en rig samtale om videnskabens fremskridt i vinens alkymi.

Laurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. HansenLaurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. Hansen

Tell me about your background?

I have a master of science and I hold the national diploma for oenologist from the French state. So I have both the two of them. A master of science in biology with focus on wine yard management and fermentation and this very specific diploma coming from faculty of pharmacy. That’s my background.

Tell me how did you end up in Denmark?

At the end of my master of science, I have been working in the wine industry in southern France, first in Languedoc in a very big and famous cooperative and then I’ve been working in Chateauneuf du Pape at the very prestigious place at the Chateau de Beaucastel, owned by the Perrin family.
Then I left the wine industry to enter the biotech industry for more than 7 years. And at the end of the trip within the biotech was in Denmark, where I arrived in July 2006, and since then I have been working for Chr. Hansen.

Explain where you work today and your role?

Today I work within Chr. Hansen, one of the most famous biotech companies within food ingredients, animal and human health ingredients. And my job is a very nice one. I am in charge of business development and marketing for the wine cultures department.

Viniflora
Viniflora (tv) er bakterier til malolaktiske gæring. Prelude (th) er en type vildgær som kan tilsættes sammen med alm. gær. Begge produkter er udviklet af Chr. Hansen.

A lot of Danes do not know that Chr. Hansen in Denmark has an impact of wine production. Tell us, what has Chr. Hansen developed for the wine industry?

Two very innovative concepts around the core business of Chr. Hansen, which is production of microorganisms. So basically we provide, to the wine industry, two different microorganisms – one is yeast’s for wine making, and the second is malolactic cultures (red: bakterier) that are used to manage the malolactic fermentation.

How do these products work – the yeasts and the malolactic bacteria?

The yeast is used by wine makers to manage the alcoholic fermentation, so you inoculate the yeast, which is a dry, kind of dry powder, into the grape juice and then the yeast will help the wine maker to manage the alcoholic fermentation and keep the potential coming from the grapes, through the grape juices.

And the malolactic cultures are a kind of frozen popcorn, which you also inoculate, but this time not in grape juices but in wine, which is a very tough environment for microorganisms. So it requires a very high knowledge within biotech to be able to produce this type of product. And you just have open this bag, pour the content into a tank, you wait for a few hours for the bacteria to “wake up”, and then the bacteria will manage the malolactic fermentation instead of spontaneous microorganisms.

And one of the basic things that we bring to the wine maker is that you just avoid spoilage with microorganisms. Instead you inoculate with something you know and you can manage your fermentation and keep the potential you had in your grapes. That’s basically the aim of using microorganisms coming from biotech companies, yeasts or bacteria in wine.

Prelude, Vildgær
“Prelude” – En vildgær udviklet til at øge duft- og smagskompleksiteten.

Most people do not know about the malolactic fermentation. Can you describe the change in taste by malolactic fermentation?

Malolaktisk gæring

Ønologer kan vælge en sekundær gæring, den malolaktiske gæring. Den foretages efter alkoholgæringen. Her nedbyrder bakterier vinens indhold af æblesyre til mælkesyre hvorved smagen gradvis ændres karakter mod nuancer af “flødeskum”, “smør” og “karamel”.
Det skønnes at 60-70% af rødvin og 10-15% af hvidvin undergår malolaktisk gæring.

 

You have basically two types of wines when it comes to malolactic fermentation. Wines going through malolactic fermentation, which is the case for 90% of the red wines, I would say, and wines not going through malolactic fermentation. It is the case for maybe 60-70% of the white wines.

What happens is that you convert a very important acid, which is malic acid (red. æblesyre), the same acid you find in apples. You also find it grapes. And this acid can be used by many different microorganisms.

And in order to get a rounder mouth feel we decrease the acidity of the wine and get more complex flavours. Most red winemakers perform malolactic fermentation, because it enables them to increase complexity of their wines. Especially when you mix the product, wine with barrels for instance, oak, which is extremely important for the final result you get in the bottle.

So basically the aim of malolactic fermentation is to stabilize the wine, avoid that microorganisms spoil the wine using malic acid as substrate. The other one is to get..(..)..clearly rounder mouth feel, softer palate, and very specific flavours that are coming from the malolactic fermentation. It is buttery, creamy, caramel flavours that you can only get when you do the malolactic fermentation.

 

 

Does this product “jump stages” in wine making – which would have occurred naturally?

You do not jump stages. It’s just that malolactic fermentation can occur in wines spontaneously. That’s how we discovered that malolactic fermentation is good for wines, long time ago. And then scientists have been looking at the process, in order to be able to understand, first what kind of species are really doing the malolactic fermentation, and what kinds of strains spoil the wine. Using the same substrate (red: æblesyre).

And then among the species, what types of strains are interesting for winemakers, and which types of strains that would never survive in a wine, which is a harsh environment for microorganisms.

So basically today, through Chr. Hansen products, or other products on the market, you use the knowledge coming from science in order to manage correctly fermentation in the wine process.

And as fermentation is key in winemaking, because basically you have a grape juices in the beginning full of sugar, perfect environment for many bad things, and you want to stabilize the grape juice into wine, which is not the final stage of a wine. Normally you would go from a grape juice to vinegar as the last step, if you let Mother Nature work. Wine is just an intermediary state. You just try to force nature to stay at as long as possible. And we all know that wine evolves during time, and they all mature to something that is very close to vinegar at the end of their life. And by managing the fermentation correctly, the alcoholic fermentation with yeast and the malolactic fermentation with bacteria, you just try to protect the wine for the longest time possible.

This sounds like an interesting product. How widely is it used in the world?

Globally, if you take the 250 million hectolitres wine produces pr year, you have, ..()..best estimate is 60 and 70% of these wines are inoculated with yeasts coming from private companies like Chr. Hansen, and around 10-15% of the wines are inoculated with bacteria coming from all companies.

So (wine) science started in the beginning of the 70’ties to work intensely on the alcoholic fermentation through yeasts. So after 3 decades you have 60-70% of the wines inoculated with commercial products for wine makers to manage this primary process, which is so important to get the right wine in the end.

And since the beginning of the 90’ties, you have a lot of work coming form other scientists on bacteria’s this time, that have developed this type of concept like the Viniflora coming from Chr. Hansen. Here we only have 2 decades of work regarding bacteria and malolactic fermentation management, and as a result its only 10 to 15% of the wines today that are inoculated with bacteria. But we think the development will be the same as for yeasts.
So in 20 years from now, around 50-60% of the wines will be inoculated with bacteria also. It is already the case in the very advanced market, like Germany, Austria, USA, and Australia where the rate of inoculation with bacteria has already reached the 25-35% of the wines produced in these areas.

Will all modern wines in the future be produced with use of commercial microorganisms?

Let’s say whatever the style, terroir-style or the classical European way of thinking wines, especially in countries like Germany, France, Spain, Portugal for instance…()..or the new type where you are much closer to the grape variety, where there is a specific concept about creating a market around the wines. We have winemakers using all products in both categories. Some of the best Bordeaux in the world are produced with products coming from Denmark, like this product ”Viniflora”.

..()..Most of the wine makers today are really interested in managing the fermentation using commercial microorganisms. Otherwise they take very big risks of deviation with microorganisms being able to spoil the wine. And when you produce bottles 100-150 Euros pr unit, you cannot afford to spoil the wine, especially if you have international recognition every year. You have to provide a certain standard of quality, and this is a very good tool to reach the potential that exists in the grapes, depending the vintage obviously.

Some may think that the charm or local feel could be lost – when science is taking over. What would you say to them?

I would say yes and no. Science helped humanity for centuries to understand what is happening. You still have a choice to use or not use the products. And the most important thing when you produce the wine, it is not the final yeast or bacteria you are using, it is the grapes. It is the quality of the grapes and where they come from. The grape material makes up 95% of the quality of the wine.

We have had a strong debate on using microorganisms to manage the two fermentations. Obviously the debate is still going on. I, however, cannot see any fear, because you still have the freedom to select, if you want to use a yeast or not, bacteria or not. That is the first elements. Then among the yeasts you have a huge amounts of choices and similar with the bacteria. So the choice is there.  The third point is, that IF with a special bacteria and special yeast, it was possible to make a bottle of Romanee Conti or a bottle of Petrus – then we would be in a very tough situation because we could complete change the nature of your wine. But this will never be the case.

So in your opinion, these products cannot change the ”soul” of the wine?

No, I don’t think you can change the soul of the wine. You can just secure with microorganisms that you will reach the full potential that you had in the beginning with your grapes. Wine production is agriculture. Once you cut the grapes, you have the best potential. From here it is in the hands of the winemakers to secure that they keep the freshness, potential and quality.

You can decrease it, but you cannot improve above the level you had from the moment of harvest. And that is something very important to understand within the wine industry. If you have a very high yield lets say with a merlot, the highest yield possible with Merlot, you can not reach the same quality, as people who has decided to have very low yield in their wine yards to get the best grapes, the best quality of grapes, and even if you use the same yeasts and the same bacteria than them, the two wines will be completely different in the end.

What is your opinion on natural wine? – The movement of biodynamic wines and the concept of wine being a natural product?

Torulaspora
Torulaspora, en encellet vildgærtype som kan tilsættes i gæringen.

First of all – and it is two different topics in the same question. Natural wines refer to something that does not really exist, because the next step for a grape juices is vinegar. And normally in 2-3 days this process sets in, if the winemaker does not work on the grape juice very quickly, especially with white wines, it happens within a few minutes after harvest and crushing of the grapes. The potential goes down.
For me, if you take in consideration that human activities are necessary in order to get a final product, you call wine, then there is no naturality.

You cannot call wine a natural product. I know it’s quite shocking, but it is just that there is the dream part what is really a wine, and then the reality of what it is. And it’s just a matter of Nature, clearly.

The wine is just a state for a grape juice, between the initial grape juice and vinegar. And if you can keep a wine in a bottle for a century, it is just because man has a he knowledge coming from scientists. And they have been able to use it the right way. So what we say normally is that wine is “not-a-natural-product” it is a “cultural-product”. It is the result of culture, knowledge, and handcraft. You absolutely need human interaction in order to reach the final product you want. So that is the first point for us. There is no natural wine. It is not something you can claim.

The second point about biodynamic wine and the work done both in the vineyard and in the cellar is something completely different. Because what we think today specially being a biotech company..( ).. that it is very important to have people claiming that nature and biodiversity is extremely important. We are a very good example of that. By increasing the knowledge, science and question to each other in the scientific community but also with end users as wine makers, you can increase the knowledge, and you can obviously also increase the diversity you propose to wine makers. And that is really what the mission is for a company like us. To identify the best species of yeast and bacteria and the best strain to help wine makers achieve their aim, keep the potential of the grape they had in the beginning. 

And for instance, Prelude is exactly the missing link what biodynamic producers would claim, and what biotech company like us can do. During more than 35 years now the main theme was the use of Saccharomyces cervisae during the alcoholic fermentation as the yeast to manage the alcoholic fermentation. Because it is the main species you can find in grape juice when analysing what is happening (red: i gæringen). And when you want to manage the fermentation from sugar to alcohol, the main species you fin in the end is Saccharomyces cervisae. The yeast we know to produce bread, beer and wine. It is a very broad and holistic strain. A very useful tool for us to produce food. The work started in the 70’ties,..()..and more products have reached the market to help wine makers manage the alcoholic fermentation. And at the end of the 90ties, people at Chr. Hansen had been thinking..()..there is not only Saccharomyces cervisae when you look at the spontaneous flora. You have a lot of other species. And among these species, some are good for the wine, and some quite bad for the final quality of the wine. (..). A lot of very interesting species has been identified. “Prelude” is one of them

(..)..So the aim is to say Saccharomyces cervisae is interesting but aside of that, you also have a lot of other interesting things (red: mikrobiologiske arter) coming from spontaneous fermentation.

For instance 50% of the wines from Burgundy are produced with spontaneous fermentation. They don’t use commercial products. But we found that the reason that the complexity there is so high is that you find wild species in the fermentation. And we have been able to select, develop and produce the strain to propose the final product for the market. So today you can manage your alcoholic fermentation not only with one species as Saccharomyces but you can also add this one, which is a Torulaspora, a completely different yeast species and you will increase the complexity of you wine in the alcoholic fermentation of your wine. And by this we have the missing link between people claiming that biodiversity is more important than anything else.

In short would this be what some wine labels claim is “wild ferment”?

Errazuriz
Pinot Noir fra Errazuriz er et eksempel på vin fremstillet med vildgær.

Exactly. Wild ferment, being in marketing and business, my target (red: before) was Chilean wines coming from a very renown company Errazuriz.

They have a broad range of products, and among them you have 2 or 3 wines, white and reds, that are called “wild ferment”.  There is a Pinot noir and a Chardonney of “wild ferment” for instance. It means that the winemaker has decided to take a very big risk during the alcoholic fermentation, and let nature do the work without any intervention with yeast products. It is very interesting but risky.

But the aim for me and all the people around me in research and development, is that we know that Saccharomyces is the main species in the end, but there is obviously something more complex in this wild ferment, and we would like to find the right species in the blend, but avoiding all the risk the wine maker would take. And we found this product.

Is there not more to winemaking than commercial developed ingredients?

We are sure that we have additional steps to do in order to reach the perfect complexity of nature and removing all the risks for winemakers. So Prelude for instance is always used with Saccharomyces cervisae so you use two yeasts instead of one, in the past. By using two yeasts you are much more closer to what is really a wine fermentation. And you increase the complexity. We have demonstrated this by wine tasting’s in the end, between spontaneous, pure Saccharomyces, and Saccharomyces with Prelude. We know that 3, 4 or 5 other species are interesting. They will bring a few, 1 or 2 or 5 % complexity that are missing today potentially. And the focus today is obviously to work on other species of interest.

We want to work on more complexity and increase the toolbox to offer to wine makers. Some for instance, want a very simple wine, where they only use one Saccharomyces cervisae, while some others would love to be able to increase the numbers of yeasts they will use to produce the wine. That’s basically the answer.

Do you see a difference in how public see grape varieties as something natural and then wine-tech as something unnatural?

It seems that today the public considers grape varieties and vineyard management is something completely natural while selecting the perfect yeast and the perfect bacteria to produce a specific wine is something unnatural. There is some kind of a discrepancy when we talk to a very large audience. It is a very strange feed back, because when we look at the history, obviously today to have a Vermentino or a Pinot noir grape in the vineyards, it means that a lot of work has been done since 2000, 3000 or 4000 years now, to arrive to the small bonsais or trees that you find in the vineyards.

Gamle vinstokke i Europa
Gamle vinstokke i Europa

On the other side, yeast and bacteria which is microflora and microorganisms on a very small scale. And it seems that the more you explore here, the higher is the level of fear you create in public about the fact that you are doing breeding and selection. So what is doable and accepted at the macro scale is not possible at the micro scale today. But in one century from now it will be something completely common. And you only have to remember that Pasteur and other guys around at the end of the 19th century which is quite close to now, while breeding for crops for instance started with the Greeks and maybe even before. So it is a time scale, what is freighted now may not be freighting in a century from now.

Okay to end up what is your favourite wine?

Tough question. I am not sure if you can really answer what’s my favourite wine, but I would go to the northern valley of Rhone. And I would certainly pick up a few red and white Hermitage for the complexity of what you find in the bottle and that would be my best answer.

Indlægget ovenfor er et uddrag af en samtale. Eventuelle spørgsmål fra Winebooks læsere vil blive besvaret af Laurent. Stil jeres spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Husk du skal have en profil og være logget ind for, at kunne kommentere artikler her på Winebook.dk

Links: Chr. Hansen
 


Angelo Gaja - “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”

GAJA: “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”. Velkommen til mr. Gajas verden.

Vi er i slutningen af august måned 2009, vel ankommet til hjertet af Barbaresco by, en lille nærmest søvnig og halv-tom by på toppen i Piemonte lidt nordøst for Alba, – men en by der på trods af sin lille størrelse alligevel oser af den velkendte italienske charme vi danskere er så vilde med.

Angelo Gaja

Forud for ankomsten lå en del planlægning med Winebook's tur i Piemonte. Hvilke producenter skulle vi besøge, hvilke områder skulle vi fokusere på, og hvad forventede vi at få ud af turen til gavn for jer?
GAJA var drømmen, men også en drøm vi var forberedte på at skyde en hvid pil efter, da GAJA ikke just er kendt for at åbne op for omverdenen. Ikke desto mindre var GAJA positivt stemt fra starten af, over for vores anmodning om et besøg, selveste Angelo selv, den fjerde og nuværende ejer i GAJA-generationen, ville tage imod os.

Vi fik hjemmefra Danmark besked på, at møde op kl. 11 præcis. Forinden, kl. 09.00, havde vi en aftale om et besøg hos Marchesi di Gresy og deres meget snaksagelige kældermester Jeffrey Chilcott, og lad det være sagt med det samme: han var meget svær at komme væk fra. Med hans 'New Zealandske' charme og brændende kærlighed for vinproduktionen i Piemonte, fortsatte han i lind strøm med at fortælle og blev ved med at åbne nye spændende vin fra deres kælder som jeg skulle smage. Og med henvisning til vores aftale hos GAJA sagde han blot ordene: "bare rolig – i skal nok nå det. Gaja ligger lige op ad bakken, 2 min væk. I kommer ikke for sent". Og han mødte mine indvendinger med: "jeg ringer til ham om lidt og siger i er 5-10 min forsinkede. Kom – du skal lige smage vores Barolo fra Cannubi-marken i nogle ældre årgange…" AK – hvad gør man?

GAJA | BarbarescoGAJA

Nervøse pga. forsinkelsen, mødte vi op på Via Torino 18 i Barbaresco, kl. ca 11.08 foran 'GAJA-mansion'. Efter at vi blev lukket ind igennem den kæmpe overdimensionerede port, blev vi modtaget af først mr. Gaja’s assistant og derefter tog Angelo Gaja selv venligt og smilende imod. Og han var nærmest undskyldende over, at han først nu havde set i mail-korrespondancen at vi ankom 2 personer, og at han desværre ikke havde klargjort smagningen til 2 personer. Ingen problem – fotografen havde alligevel sit at se til 🙂 – og vi undrede os over han undskyldte, da det var os der ikke havde mødt frem præcist. En behagelig overraskelse.

Efter Mr. Gaja havde foreslået rækkefølgen af programmet for besøget, 'accepterede' jeg at starte med smagningen af hans vinsortiment af seneste udgivne årgange. Vi fulgte med hastige skridt efter ham ud på gaden, over vejen og ind I det nyligt indkøbte slot overfor. Her gik vi direkte ovenpå til et rum, indrettet og linet op som smagerum til anledningen. Her stod glas og elleve åbne flasker fra GAJA’s sortiment af vine. Der blev skænket op og jeg fik dermed en halv time til at smage igennem og tage noter, inden han ville komme tilbage og stille op til interview.

Ok – i gang med 'arbejdet'. Sortimentet I hver vin’s senest udkomne årgang skulle smages og vurderes.

Programmet:

Toscana IGT | Promis | 2007
Toscana IGT | Magari | 2007
Bolgheri DOC | Camarcanda | 2006

Barbaresco DOCG | 2006
Costa Russi | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ Tildin | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ San Lorenzo | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Conteisa | Langhe Nebbiolo DOC | 2005
Sperss | Langhe Nebbiolo DOC | 2005

Brunello di Montalcino DOCG | Rennina | 2004
Brunello di Montalcino DOCG | Sugarille | 2004

GAJA Tasting

Promis 2007
Mørk violet i farven. Kirsebær, vanilie i næsen. Frugten meget fremtrædende, med fine tanniner svagt i baggrunden. En vin i harmoni – lang eftersmag. Den varme og perfekte årgang 2007 kommer meget flot til udtryk i vinen.
91 point.

Magari 2007
Næsten sort i farven. Lidt stald og animalsk præg. Vildskab i næsen. Hint af mynthe. Mørke bær og masser af frugt. Kakao. Jord. Kirsebær-solbær. Fylder munden til med frugten – en meget lang eftersmag. En vild og fyrrig vin.
93 point.

Camarcanda 2006
Sort-violet farve. Frisk mint i næsen. Hindbær og solbær. Svagt animalsk præg. Kærtegner elegant næsen med mange pirrende noter. Kraftig syre og tanniner. Tydeligt en stor, holdbar vin. Harmoni mellem syre, frugt og tanniner. Lang og kraftfuld. Kompleks.
94 point.

Barbaresco 2006
Frisk næse. Jordbær og andre røde bær. Jord – animalitet i næsen. Masser af frugt. Kraftige men behagelige tanniner. Fine toner fra træet i baggrunden – flot integreret. Vanilie. Silkeblød vin. Igen meget lang i eftersmagen. Typisk Nebbiolo – meget vellavet. Trøffler og læder træder frem som vinen får luft. Stor vin.
95 point.

Costa Russi 2006
Meget distink. Fyldig og kompleks. Mørke bør og eukalyptus i næsen, samt kakao, hasselnød, læder. God tannin – harmonisk i munden. Parfurmeret og omfavnende i næsen.
94 point.

Sori' Tildin 2006
Meget kraftig i næsen med ekstremt tydelige kirsebær. Parfurmeret. Mint. Svagt træ i baggrunden. I munden harmonerer vinen fuldt ud med næsen, sammen med fremtrædende tanniner.
93 point.

Sori San Lorenzo 2006
Stærk næse. Anelse ung og frisk i udtrykket. Meget kraftige tanniner – totalt mundrensende. Frugten er meget fremtrædende, i stor balance med noter som mint og vanilie. Slutter forførrende flot af. Lang i eftersmagen. Stor vin.
95 point.

Conteisa 2005
Fantastisk rund og dyb vin. Kompleks. Noter af kakao og kirsebær. Læder og trøffler. Kraftige tanniner. Frugten sidder meget længe fast i munden efter man har sunket.
94 point.

Sperss 2005
Fantastisk dyb og kompleks næse. Mærke bær, eukalyptus, læder. Men afspejler en kølig elegance. Silkeblød i munden, sammen med en dybde og kompleksitet som sætter ens sanser på højtryk. Dejlige afsluttende tanniner, som gør dig klar til næste mundfuld. En vin hvor man bare glæder sig til næste mundfuld. Overraskende åben.
95 point.

Rennina 2004
Typisk brunello/sangiovese. Animalsk. Stald og lækre røde bær. Noter af tjære, røg og lakrids er ligeledes fremtrædende. Denne brunello har en meget raffineret struktur og balance. Kraftige tanniner afslører dens ungdom, og vil blive større ved lagring. Cremet i konsistensen.
93 point.

Sugarille 2004
Krydret. Animalsk, Mørke bær. Harmonisk. Cremet. Denne er mørkere og lidt kraftigere end Rennina, og med en anelse mere finesse og struktur. Fremtrædende tanniner som afslutter lidt skarpt. Ung vin som bliver meget stor. Lægges i min. 5 år, gerne 10 år.
94 point.

Tasting GAJA

Mit overordnede indtryk af GAJA's vine er, at her er vin med harmoni, dybde og med fokus på både særegne udtryk og terroir, men også med stor drikkeglæde. Meget vellavede – man kan fornemme den kærlighed og koncentration der lægger bag. Alle vinene står som store oplevelser. Man kan sagtens fornemme den røde tråd i hvad det er GAJA vil med sine vin. Han er stilsikker, kompromisløs og meget kvalitetsbevidst. Vinene har personlighed, og hans enkeltmarks Barbarescoer udviser flotte, præcise udtryk af Terroir, de har en særlig personlighed eller karakter over sig. Og mr. Gaja's arbejde med netop det personlige i vinen, skinder tydeligt igennem.
Det er ligeledes tydeligt, at han er glad for brugen af træ, men det er på ingen måde overdøvende i hans vin, anes blot fint i baggrunden, faktisk overskygget af perfekt frugt. I hans produktion er det heller ikke udelukkende nye små barriques han gør brug af. Vinene kommer efter en periode på Barriques over på de større 'Botties', som afrunder vinen og fremhæver frugten mere.

Interview af Angelo Gaja: "Jeg bliver faktisk beskrevet som 'midt imellem modernister og traditionalister'..!"

Angelo Gaja mødte frem igen efter 30 minutter, og satte sig til rette til et lille interview. Spørgsmålene blev stillet af 4 Winebook-brugere.

GAJA Interview

Spørgsmål fra Mads Eggert Nielsen: Hvor ser du Italiensk vin om 20-30 år? Vil der stadig være plads til de traditionelle vin/metoder, eller har de nye moderne metoder og drueblandinger overtaget?

Angelo Gaja: Ud fra mit synspunkt er Italien meget heldig af naturlige årsager – landet er velsignet med et utal af små mikroklimaer, som hver især er specielt godt til vindyrkning på hver sin særegne facon. Og landet har så mange forskellige landskaber, og særligt oppe i det nordlige, også her omkring Piemonte, har klimaet og vinproduktionen en særlig 'beskyttelse' fra bjergene. Vi er heldige på det punkt.
I Italien har vi ligeledes mange forskellige druearter, hvor mange af dem blot venter på at få udnyttet sit fulde potentiale.
Og det faktum at der er over 35.000 forskellige vinproducenter, giver et utal af muligheder for udvikling i forskellige retninger, og dermed med garanti en spændende fortsat udvikling inden for vinproduktionen i Italien fremover. Hver har mange forskellige Idéaler, og derfor bliver det ikke kedeligt og ensrettet. Jeg er meget optimistisk omkring Italiens vin-mæssige fremtid, og der vil med garanti være plads til både modernisterne og traditionalisterne.

Spørgsmål fra Anders Drud Jordan: For mange af os, når tanken går på den perfekte vin, så tænker vi blandt andre på GAJA. Så spørgsmålet til dig er, – hvilke vin/vinmagere har inspireret dig gennem årene?

Angelo Gaja: Mange har inspireret mig. Den første jeg tænke på er min far, Giovani Gaja. Han var ekstremt ambitiøs og perfektionistisk, og derfor er jeg oplært sådan gennem ham. Han havde en helt igennem klippefast tro på Nebbiolo-druen, at det var den han kunne lave størst vin på overhovedet, uden egentlig at kende andre druer. Det har været inspirerende, i mit arbejde med netop den drue. Han var villig til at foretage store ofre, i hans vej mod den perfekte vin. Samtidig var han meget Innovativ og foran sin tid – blandt andet ved at være den første der fremhævede 'Navnet' på flasken i den grad som han gjorde. Og det har vi fortsat med, GAJA så stort som det er. Han var en fremragende vinmager og dygtig til at markedsføre sig.

Robert Mondavi har også betydet meget for mig. Han er en visionær. Kom hertil i 80'erne og var meget opmærksom på vores marked og mulighederne her, og har jo lavet 'Joint Venture' mange steder. En meget inspirerende mand.

Og en vinmager herfra, som jeg virkelig respekterede for hans talent, var Renatto Ratti, som desværre døde i 1988. Jeg har fuld respekt for hvordan han, modsat mig, har skabt et stort navn og en stor vin i sin egen tid. Jeg har jo overtaget en navn og en vin som var stor allerede da jeg overtog, – så deres formåen kan jeg kun have fuld respekt for, og det inspirere mig til hele tiden at gøre det bedre.

Angelo Gaja interview

Spørgsmål fra Jens Peesen Sørensen: Hvilken vin er din favoritvin? Og det må ikke være en af dine egne!

Angelo Gaja: Det er svært at nævne én favoritvin. Jeg har stor respekt for kvaliteten i Giacomo Conternos vin, dem nyder jeg virkelig at drikke. Derudover er jeg stor fan af Sassicaia. Meget vellavet vin, og tydeligt Toscansk terroir/karakter. End elegant vin. Og så elsker jeg Bourgogne!

Spørgsmål fra Casper Schulze: Hvilke af dine valg med hensyn til at ændre den italienske vinverden er du mest tilfreds med idag?

Angelo Gaja: Der var en mand fra Wine Spectator der skrev en boglinie der vidst hed noget med 'Making sense of…'. Bogen kom i dybden af vin og vinmagere – også italienske. Her blev jeg på et tidspunkt beskrevet, og jeg blev faktisk beskrevet som en producent midt imellem traditionalister og modernister! Og jeg betragter egentlig heller ikke mig selv som udpræget modernist, sådan som jeg ofte fremstilles i medierne.

Noget af det jeg nok er mest glad for, var da jeg i 1988 fik mulighed for at købe en jordlod i Serralunga. Det har altid været min fars drøm, men blev aldrig muligt for ham. Så da det blev muligt for mig at købe den lod jeg havde kigget på, slog jeg til med det samme. Denne jord går til produktionen af 'Sperss', så arbejdet med Sperss og at drikke Sperss for mig, er som ren nostalgi. Jeg er meget glad for mit valg i den forbindelse.

På forhånd havde Winebook givet jer brugere mulighed for at komme med et spørgsmål til mr. Gaja, hvoraf det udvalgte spørgsmål ville blive valgt ud, stillet og præmieret med en vin. Vi stillede 4 spørgsmål fra jer, og vinderen af de 4 udvalgte er blevet trukket: Anders Drud Jordan kan se frem til at modtage en vin som vinder af konkurrencen.

Angelo Gaja TeachingGAJA Interview

Hermed afsluttede vi interviewet og besøget hos GAJA med en rundvisning. Vi blev sat ind i GAJA's produktionsmetoder og fik syn for sagen.

Winebook visit GAJA

Jeg må konkludere ud fra besøget, smagningen og interviewet, at GAJA er noget særligt i Barbaresco. Hans passion for at udbrede vinene fra Piemonte, er helt utrolig. Og med 76 % Nebbiolo ud af hans samlede vinstokke, og kun 12,8 % internationale druer, har han måske ret i, at han ikke er udpræget modernist, men en traditionalist med passion for at udvikle og forbedre vinen ud fra de forskellige mikroklimaer han besidder.

Om GAJA's vin er de mange penge værd de koster, – det vil jeg lade op til jer der smager dem at vurdere. Jeg vil blot til slut udtrykke min dybeste respekt for Kongen af Barbaresco.

Winebook tour at GAJA


Spørg GAJA...

Piemonte er kendt for kvalitet indenfor gastronomi og vin. Trøfflernes højborg og de store Piemontesiske vine fra Langhe-området. En af verdens største personligheder indenfor vinbranchen finder vi i netop Piemonte, nærmere betegnet Barbaresco.

Vinen GAJA helst vil kendes for: Barbaresco
Vinen GAJA helst vil kendes for: Barbaresco

Angelo Gaja
Han tog over med vinproduktionen i 1961, og har siden formået at revolutionere vinverdenen, med sin kompromisløse vinproduktion. Bl.a. tog han som den første, det drastiske skridt at reducere udbyttet fra markerne fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Dette havde ingen før ham haft mod til, og dette er en af grundene til den store kvalitet han levere gang på gang. Han var ligeledes den første til at plante Cabernet Sauvignon i Piemonte i 1970’erne. Det blev dømt på forhånd, bl.a. af Angelo’s egen far som råbte ‘darmagi’ (sikke en skam). Dette blev vinen døbt, og er idag en af verdens store vine lavet på Cabernet Sauvignon.
Idag eksporterer han 75% af sin vin til USA & Europa – noget man ikke tog for givet dengang han overtog produktionen.

GAJA råder idag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Markerne er naturligvis alle ideelle i jordbundsforhold.

Winebook i Piemonte

Vi tager en 4-dage lang rundtur i Piemonte fra den 17-21. august. Her skal vi besøge en række producenter i Barolo, Barbaresco, Roero & Dolcetto. Vi er blevet inviteret indenfor hos nogle af de store producenter til en snak om deres vindyrkning, deres filosofi og historie, samt naturligvis: smagninger.

Her er Gaja en af dem vi besøger, og selveste Angelo Gaja tager imod.
I har nu muligheden for at stille et spørgsmål til Angelo Gaja igennem os, som vil blive stillet ham personligt ved besøget, besvaret og offentligtgjort her på Winebook efterfølgende.
Er der noget du kunne tænke dig at spørge Angelo Gaja om, så stil dit spørgsmål i kommentar-feltet herunder (husk at være ‘logget ind‘). Et spørgsmål vil blive udvalgt og stillet. Den udvalgte ‘udfritter’ modtager desuden en ‘vin-overraskelse’.

Følg med her på Winebook i perioden hvor vi er i Piemonte, og læs om vores oplevelser og tanker/smagenoter m.m.


Jørgen Krüff, interview: Biodynamikken forstærker!

Jørgen Krüff fra l’Esprit du Vin åbnede dørene op for Winebook, til en snak om Renaissance des Appelations, Biodynamiske vine, Nicolas Joly som forgangsmanden indenfor Biodynamiske vin, om Peter Sisseck som pioneren i Ribera del Duero og Egon Müller’s storhed uden den biodynamiske produktion.

Jørgen har travlt i tiden. Meget travlt. Det tog lidt tid at få dette møde i stand – ikke fordi han ikke ville, for Jørgen er altid villig til at tage tid ud af sin kalender, til at fortælle om vin, biodynamikken og lade smage på de dyrebare dråber. Men Renaissance 2009, som der er gjort opmærksom om her på Winebook, står for døren, og Jørgen har travlt med at tilrettelægge dagen med foredrag af bl.a. Peter Sisseck og Nicolas Joly samt ham selv – og den store smagning skal ligeledes tilrettelægges.

Snakken køre fra starten
Der er travlt. Men tid bliver der dog lidt af til os alligevel. Noget af det første Jørgen fortalte os da vi ankom, var om aftenen forinden med Peter Sisseck. De havde været på Kroghs og spise sammen, og blandt andet havde de drukket en Latour 1990! “Det er altså GOD VIN!” – sagde Jørgen. Vi nikkede misundeligt og gjorde ham opmærksom på, at han naturligvis ikke skulle lade aftenen forinden med Peter, indeholde bedre smagsoplevelser end det vi skulle igennem nu! “Den er god med Jer”, – grinte Jørgen, og gjorde klar til snakken og smagningen vi skulle igennem.

Jørgen ville tale os igennem smagningen af nogle udvalgte biodynamiske vin – champagne, hvid og rød, med henblik på den kommende Renaissance 2009. Vi startede med Champagne.

FLEURY PERE & FILS | Fleur de l’Europe Brut | NV
Flot gylden-gul farve. Skønne livlige bobler. Meget rig og fyldig i munden. Utrolig intens og kraftig. Saftig og ‘vamset’ – som Jørgen kaldte det :o) Meget behagelig at drikke – perfekt til mad. 85 point

Jørgen forklarede, at denne champagne var distinkt lysere og mindre intens for år tilbage, før og tidligt i den biodynamiske proces. Betydeligt lettere i munden. Altså har man kunne se en betydelig forandring til det bedre hos Fleury, efter de er gået over til Biodynamisk produktion. “Drikker jeg vin som ikke er biodynamiske, kommer de meget hurtigt til at virke lette og vandede, mere ubalancerede!” – sagde Jørgen. Og det skulle efter sigende også være beviseligt gennem en proces kaldet ‘Biokrystallisation’, som der er sket nye udviklinger i. Dette vil blive præsenteret på Renaissance 2009 i pinsen, af Klaus Loehr-Petersen fra biodynamisk.dk.

Med hensyn til biodynamisk vinproduktion, har det vist sig at druerne modnes hurtigere på stokkene, end ved traditionel produktion. Dette giver en mere dynamisk vin, ofte med lidt højere alkohol-procent end andre. Samtidig giver det muligheden for en mere ‘klar’ høst end andre, da man ofte høster for tidligt, for at undgå råd og skader ved regn og kulde. Faktisk høster nogle biodynamiske producenter tidligere end andre, men har alligevel druer der er mere modne. Dette gør det ‘nemmere’ at få en god høst/produktion i de ‘dårlige’ år – hvilket man bl.a. kunne se ved at en producent som Lalou Bize Leroy i 1993, som var et rigtig skidt år i Bourgogne, fik 100 parker-point for 3 af hendes domaine-vin. Meget usædvanligt i øvrigt – og et tydeligt bevis på, hvad man kan opnå med biodynamisk vin, -forklarede Jørgen.

Som modstykke til Fleury som vi netop har smagt, åbnedes nu en:

Blanc-de-Blanc brut champagne fra Larmandier-Bernier premier cru. | NV
Champagnen består både af druer fra premier-cru og Grand-cru marker, samt fra Crement. Brut nature! “For mig rammer Larmandier-Bernier noget af det bedste fra Champagne  – meget klassisk!” – Og Jørgen fortsatte: “Selvom den er Brut nature, kan den sagtens stå uden mad – men er samtidig fantastisk sammen med mad!” Nuancerne er meget harmoniske, rent definerede. Fantastisk syre-balance. Fin let-gylden farve. Elegant champagne. 89 point

Denne Champagne havde meget mere at byde på end eksempelvis ung Dom Perignon fra vintage 2000.
Jørgen fortæller:Jeg havde en smagning, som var for vinhandlere – der kom så et par ekstra forbi. Den ene som kom forbi havde været Key Account Manager for Kjær & Sommerfeldt, ham havde jeg haft et samarbejde med i længere tid. Han har sit eget nu. Den anden var ved at lave en artikel til et fagblad om Gastronomi. De kom for at få en slags introduktion til en række champagner. Og det var meget sjovt, – ham fra Kjær & Sommerfeldt, han gættede på, denne her fra Lamandier-Bernier fik vi som nummer 7 kan jeg huske, – han gættede på det var en Dom Perignon!” – “Dog ikke på vintage!” …Vi drak op med et smil på læben…

Nicolas Joly – biodynamikeren fra Loire
Han er forgangsmanden for dem alle sammen med hensyn til Biodynamisk vindyrkning. Han var blandt de første der gik over til biodynamisk vindyrkning, og er meget markant i sine holdninger derom. Nicolas Joly’s vine fra Loire var næste punkt på smagningen – og han var et naturligt punkt på vores lille smagning, eftersom han også er et af hovednavnene og talerne på Renaissance des Appellations 2009, hvor han holder et indlæg på en times varighed. Jørgen fortæller om en tidligere stor Biovin-smagning, som blev holdt på Hotel- & Restaurantskolen.

Her var en en pudsig oplevelse omkring Egon Müller, som var i landet for første gang.

Jørgen:Inden smagningen var der et foredrag af Nicolas Joly & Peter Sisseck. De havde på daværende tidspunkt aldrig holdt et foredrag sammen, som i øvrigt fungerede fantastisk godt, Nicolas med sin meget abstrakte tilgang til biodynamikken, og Sisseck med sin meget praktiske tilgang til behandlingen af jorden/jordbundsforhold og dyrkningen af vinen, sammenholdt med det stadie han er på og den status han har her især i Danmark, – han er jo nærmest et nationalt klenodie, – selvom hans bedrift egentlig er størst i Spanien!” Jørgen kommer tilbage! på sporet: “Men Egon var så med her til dette foredrag. Han er så ‘easy-going’ – ekstremt diskret. Men jeg kunne se han rødmede et par gange under foredraget. Han var jo så at sige gået ‘lige ind i løvens hule’. Det var skægt at han fik en ‘dosis’ af det her."
Winebook:
Han er ikke modstander af den biodynamiske vindyrkning?
Jørgen:
Nej – men han har ikke set noget der var for ham. Han har ikke set nogen arbejde med biodynamisk vindyrkning i nærheden af ham og set hvad det kan gøre. Han når et niveau på Riesling som Lalou Bize Leroy gør på Chardonnay. Det er fantastisk balance…balance…balance. Det er det han kan! Klokkerent! Klokkeren Riesling. Så man kan sige, at han er i den situation at han ikke har det helt store behov for at ‘flytte sig’. Men den type producenter som ham, de opnår kun den kvalitet hvis de dyrker vin naturligt og med lavt udbytte og med respekt for det materiale de benytter.

Hvidvinen vi smagte fra Nicolas Joly var:

Clos de la Coulée de Serrant | 2004 | Savennières | Loire
Denne mark ‘Coulée de Serrant’ er en monopol-mark som kun Joly ejer og dyrker vin på. Det er druen Chenin Blanc der dyrkes, og stokkene har en gennemsnitsalder på 40 år, hvor de ældste er 80 år. Dette giver en meget tro og original fornemmelse for terroir’et. Den anses for at være den største tørre chenin blanc der laves. Rummet fyldtes af aromaen fra denne vin, da vinen trækkes op. Mørk gylden-gul i farven. Ikke som nogen anden hvidvin jeg tidligere har set. Skal man sætte nogle ord på denne vin’s udtryk, en sammenligning, skulle det være at den måske har et udtryk som en form for ‘Spätlese’, men fra nogen af de meget distinkte ‘Spätlese’. Altså der er en frugt og man fornemmer, – at den er ikke sød, men lidt sød i afrundingen. Frugten er sød, men det er ikke en sød vin. Den bærer præg af at frugten er moden. Den er helt sin egen. Helt vild vin. Ekstrem energi – biodynamisk siden 1984 – og det kan man forstå når man smager den. Den er meget rig på sine udtryk. Står til at indeholde 15% alkohol! Og det er nok fordi at man ikke vil skrive at procenten er højere! Men det fornemmes ikke forkert i vinen – den er blot ekstremt intens. 95 point

Vinen foresager en periode på op til 5 min i lokalet med næsten stilhed! Vinen optager vores opmærksomhed, og kun få betragtninger bliver med mellemrum på skift ytret. Derudover får vinen ro til at blive smagt og nydt… …

Hvorfor biodynamisk vin er størst…
Jørgen fortæller: "Jeg har den holdning til det fordi jeg har kunnet se at dem der i forvejen har produceret noget som har været virkelig godt, som har været rent i udtryk, ren drue, høj kvalitet, rigtigt terroir, er blevet endnu bedre med biodynamisk vindyrkning. Det er det der har bevæget mig til at beskæftige mig mere med Biodynamiske vin, f.eks. hvis vi tager et domaine som Domaine Leflaive, som jeg introducerede i Danmark i 1983.
Domaine Leflaive var dengang utoligt ren Puligny-Montrachet. Idag er det ligesom den her vin, den drue, det udtryk det havde dengang – bare forstærket! Rigere! Og det er det der sker. Altså hvor du har én der i forvejen laver noget der er ypperligt, et højt niveau – det kan også være en ’sund’ mindre vin, alt hvad de har terroir til, men hvis det de laver, det de har er rent, – så gør biodynamikken det at den forstærker det de har! Den gør vinen rigere. Men den forstærker også hvis vinen har uregelmæssigheder, hvis det ikke er rent, hvis der er noget der forstyrre vinen og ikke er helt i balance, – så bliver det også forstærket. Så biodynamikken er ikke en løsning – men du får en mere forstærket og rigere ‘udgave’ af det du har i forvejen!
"

Videre til de røde fra Peter Sisseck
Vi skulle igennem et program af biodynamisk champagne, hvidvin og rødvin, og var nu nået til Rødvin. Peter Sisseck havde været berørt et par gange i løbet af aftenen, og eftersom hans vin også er biodynamisk og han også er på programmet til Renaissance 2009, både med et foredrag og gennem en smagning af alle hans vin i årgangen 2006, -var det nærliggende at smage en af hans nye projekter.
Valget faldt på Quinta Sardonia 2003. Quinta Sardonia er et af seneste projekter fra Peter Sisseck, hvor han er medejer og vinmageren bag vinen. Stokkene er meget unge, blev plantet i 2000 og første vin udkom i 2002! Så vinen vi skulle smage, er lavet på stokke der på det tidspunkt kun var 3 år gamle! Spændende at se hvad en dygtig vinmager som Sisseck kan få ud af dette projekt – og så som biodynamisk produktion fra starten af.

Quinta Sardonia | Peter Sisseck | 2003 | Vinas Vega del Duero
Imponerende næse. Kulsort i glasset. Vinen ligger 12 mdr på barriques, hvilket virker til at være meget vel afstemt, hverken for meget eller for lidt. Toner af vanilie, mørke bær, kokus, kakao. Igen er både næsen og kroppen meget intens. Voldsom i munden – men meget velafbalanceret. God balance mellem de fine tanniner og frugten, syren og de mange nuancer der vælter frem i munden. Dette her er stort. Så unge stokke og alligevel så megen dybde og så markant et udtryk. Dette kan kun blive stort. 90 point

Klokken havde passeret 24, vi kom ankom kl. 18! Vi havde lidt på fornemmelsen at Jørgen måtte være ved at være tør i halsen af at tale og fortælle – ellers måtte han være af biodynamisk afstamning med den energi :o) Men vi var blevet meget velinformeret og havde fået serveret nogle store oplevelser indenfor biodynamisk vindyrkning.
Jørgen havde fortalt om Renaissance des Appellations, om Nicolas Joly, Peter Sisseck og Egon Müller. Om hans bevæggrund for at beskæftige sig hovedsageligt med biodynamiske vin, og meget andet samt om hans historie der lå til grund for, at han idag beskæftigede sig med vin som sin levevej på trods af at han egentlig fra start af ville have levet af skovbrug!

Men om dette kan læses i en af artiklerne i arkivet på hans hjemmeside, www.esprit-du-vin.dk.