Sort rødvin fra Georgien

Vin fra Georgien: En af de mange georgiske myter siger, at georgierne fik den del af jorden, Gud havde tiltænkt til sig selv.
De kom for sent da Gud var i færd med, at uddele landområder ud til jordens befolkning, fordi de havde havde haft for travlt med at feste og drikke. Men da de fortalte Gud at de havde haft travlt med, at løfte deres glas for at lovprise gud, fik de det sidste og bedste landområde. Dette er naturligvis blot en Georgisk myte, men har myten overlevet på grund af vinene fra Georgien's høje kvalitet?

Georgisk rødvin

Georgiens vinproduktion strækker sig tilbage til tusinde år før Kristi fødsel. Den antikke produktionsmetode er fortsat helt frem til i dag.

Huset Phesants’ tears lægger deres håndplukkede druer i leramfora’er, hvor udblødningen og gæringen varer fra 3 uger til 6 måneder alt efter størrelse på amfora’erne.
Efter gæringen og udblødningen hældes vinen over i andre leramfora’er, der er tætnet med bivoks. Leramfora’erne graves så ned i jorden, og modningen af vinen foregår yderligere ca. et år. Vinene er ufiltrerede i så stor udstrækning, det er muligt.

Superavi 2007
En anderledes vin på 100% Superavi – (lokal drue) – 'Black wine' står der på etiketten. Og det er den !!
Intens mørk. Eneste rødvin i samme nuance jeg tidligere har stiftet bekendtskab med, er italiensk og på 100 % Oseleta.
I næsen finder jeg solbær, brombær og en anelse krudt. Duft og smag hænger godt sammen. Fedmen og fylden fra macerationen gør, at det er en anderledes og behagelig vin, der er vellavet.
Èn af de bedre georgiske producenter, der kan sit håndværk. En vin jeg ikke ville tøve med at have lidt af i kælderen.

Rkatsiteli 2009
Amber wine. Spændende og meget anderledes hvidvin, fremstillet på samme måde og igen på lokal drue.
Farven er ganske rigtigt ravgylden med et kobberstrejf. Næsen er næsten ”ikke til stede”. Smagen er let bitter, the-agtig med sherry islæt. Den har fedme og fylde med smag af skiffer og ler.
Det er helt klart ikke en konsumvin til det brede danske publikum. Den er i stil med 'Gravners' hvidvin, der fremstiller kultagtige vine på samme måde. 'Gravners' hvidvin skal helst drikkes ved 18 til 20 grader. Denne vin vinder også ved højere temperatur.
'Rkatsiteli' er en vellavet hvidvin, man skal lære at kende for at kunne holde af.

Alt i alt et anderledes og spændende pust fra det kaukasiske højland. Vine til et smalt publikum.

Georgisk rødvinGeorgisk rødvin


Angelo Gaja - “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”

GAJA: “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”. Velkommen til mr. Gajas verden.

Vi er i slutningen af august måned 2009, vel ankommet til hjertet af Barbaresco by, en lille nærmest søvnig og halv-tom by på toppen i Piemonte lidt nordøst for Alba, – men en by der på trods af sin lille størrelse alligevel oser af den velkendte italienske charme vi danskere er så vilde med.

Angelo Gaja

Forud for ankomsten lå en del planlægning med Winebook's tur i Piemonte. Hvilke producenter skulle vi besøge, hvilke områder skulle vi fokusere på, og hvad forventede vi at få ud af turen til gavn for jer?
GAJA var drømmen, men også en drøm vi var forberedte på at skyde en hvid pil efter, da GAJA ikke just er kendt for at åbne op for omverdenen. Ikke desto mindre var GAJA positivt stemt fra starten af, over for vores anmodning om et besøg, selveste Angelo selv, den fjerde og nuværende ejer i GAJA-generationen, ville tage imod os.

Vi fik hjemmefra Danmark besked på, at møde op kl. 11 præcis. Forinden, kl. 09.00, havde vi en aftale om et besøg hos Marchesi di Gresy og deres meget snaksagelige kældermester Jeffrey Chilcott, og lad det være sagt med det samme: han var meget svær at komme væk fra. Med hans 'New Zealandske' charme og brændende kærlighed for vinproduktionen i Piemonte, fortsatte han i lind strøm med at fortælle og blev ved med at åbne nye spændende vin fra deres kælder som jeg skulle smage. Og med henvisning til vores aftale hos GAJA sagde han blot ordene: "bare rolig – i skal nok nå det. Gaja ligger lige op ad bakken, 2 min væk. I kommer ikke for sent". Og han mødte mine indvendinger med: "jeg ringer til ham om lidt og siger i er 5-10 min forsinkede. Kom – du skal lige smage vores Barolo fra Cannubi-marken i nogle ældre årgange…" AK – hvad gør man?

GAJA | BarbarescoGAJA

Nervøse pga. forsinkelsen, mødte vi op på Via Torino 18 i Barbaresco, kl. ca 11.08 foran 'GAJA-mansion'. Efter at vi blev lukket ind igennem den kæmpe overdimensionerede port, blev vi modtaget af først mr. Gaja’s assistant og derefter tog Angelo Gaja selv venligt og smilende imod. Og han var nærmest undskyldende over, at han først nu havde set i mail-korrespondancen at vi ankom 2 personer, og at han desværre ikke havde klargjort smagningen til 2 personer. Ingen problem – fotografen havde alligevel sit at se til 🙂 – og vi undrede os over han undskyldte, da det var os der ikke havde mødt frem præcist. En behagelig overraskelse.

Efter Mr. Gaja havde foreslået rækkefølgen af programmet for besøget, 'accepterede' jeg at starte med smagningen af hans vinsortiment af seneste udgivne årgange. Vi fulgte med hastige skridt efter ham ud på gaden, over vejen og ind I det nyligt indkøbte slot overfor. Her gik vi direkte ovenpå til et rum, indrettet og linet op som smagerum til anledningen. Her stod glas og elleve åbne flasker fra GAJA’s sortiment af vine. Der blev skænket op og jeg fik dermed en halv time til at smage igennem og tage noter, inden han ville komme tilbage og stille op til interview.

Ok – i gang med 'arbejdet'. Sortimentet I hver vin’s senest udkomne årgang skulle smages og vurderes.

Programmet:

Toscana IGT | Promis | 2007
Toscana IGT | Magari | 2007
Bolgheri DOC | Camarcanda | 2006

Barbaresco DOCG | 2006
Costa Russi | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ Tildin | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ San Lorenzo | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Conteisa | Langhe Nebbiolo DOC | 2005
Sperss | Langhe Nebbiolo DOC | 2005

Brunello di Montalcino DOCG | Rennina | 2004
Brunello di Montalcino DOCG | Sugarille | 2004

GAJA Tasting

Promis 2007
Mørk violet i farven. Kirsebær, vanilie i næsen. Frugten meget fremtrædende, med fine tanniner svagt i baggrunden. En vin i harmoni – lang eftersmag. Den varme og perfekte årgang 2007 kommer meget flot til udtryk i vinen.
91 point.

Magari 2007
Næsten sort i farven. Lidt stald og animalsk præg. Vildskab i næsen. Hint af mynthe. Mørke bær og masser af frugt. Kakao. Jord. Kirsebær-solbær. Fylder munden til med frugten – en meget lang eftersmag. En vild og fyrrig vin.
93 point.

Camarcanda 2006
Sort-violet farve. Frisk mint i næsen. Hindbær og solbær. Svagt animalsk præg. Kærtegner elegant næsen med mange pirrende noter. Kraftig syre og tanniner. Tydeligt en stor, holdbar vin. Harmoni mellem syre, frugt og tanniner. Lang og kraftfuld. Kompleks.
94 point.

Barbaresco 2006
Frisk næse. Jordbær og andre røde bær. Jord – animalitet i næsen. Masser af frugt. Kraftige men behagelige tanniner. Fine toner fra træet i baggrunden – flot integreret. Vanilie. Silkeblød vin. Igen meget lang i eftersmagen. Typisk Nebbiolo – meget vellavet. Trøffler og læder træder frem som vinen får luft. Stor vin.
95 point.

Costa Russi 2006
Meget distink. Fyldig og kompleks. Mørke bør og eukalyptus i næsen, samt kakao, hasselnød, læder. God tannin – harmonisk i munden. Parfurmeret og omfavnende i næsen.
94 point.

Sori' Tildin 2006
Meget kraftig i næsen med ekstremt tydelige kirsebær. Parfurmeret. Mint. Svagt træ i baggrunden. I munden harmonerer vinen fuldt ud med næsen, sammen med fremtrædende tanniner.
93 point.

Sori San Lorenzo 2006
Stærk næse. Anelse ung og frisk i udtrykket. Meget kraftige tanniner – totalt mundrensende. Frugten er meget fremtrædende, i stor balance med noter som mint og vanilie. Slutter forførrende flot af. Lang i eftersmagen. Stor vin.
95 point.

Conteisa 2005
Fantastisk rund og dyb vin. Kompleks. Noter af kakao og kirsebær. Læder og trøffler. Kraftige tanniner. Frugten sidder meget længe fast i munden efter man har sunket.
94 point.

Sperss 2005
Fantastisk dyb og kompleks næse. Mærke bær, eukalyptus, læder. Men afspejler en kølig elegance. Silkeblød i munden, sammen med en dybde og kompleksitet som sætter ens sanser på højtryk. Dejlige afsluttende tanniner, som gør dig klar til næste mundfuld. En vin hvor man bare glæder sig til næste mundfuld. Overraskende åben.
95 point.

Rennina 2004
Typisk brunello/sangiovese. Animalsk. Stald og lækre røde bær. Noter af tjære, røg og lakrids er ligeledes fremtrædende. Denne brunello har en meget raffineret struktur og balance. Kraftige tanniner afslører dens ungdom, og vil blive større ved lagring. Cremet i konsistensen.
93 point.

Sugarille 2004
Krydret. Animalsk, Mørke bær. Harmonisk. Cremet. Denne er mørkere og lidt kraftigere end Rennina, og med en anelse mere finesse og struktur. Fremtrædende tanniner som afslutter lidt skarpt. Ung vin som bliver meget stor. Lægges i min. 5 år, gerne 10 år.
94 point.

Tasting GAJA

Mit overordnede indtryk af GAJA's vine er, at her er vin med harmoni, dybde og med fokus på både særegne udtryk og terroir, men også med stor drikkeglæde. Meget vellavede – man kan fornemme den kærlighed og koncentration der lægger bag. Alle vinene står som store oplevelser. Man kan sagtens fornemme den røde tråd i hvad det er GAJA vil med sine vin. Han er stilsikker, kompromisløs og meget kvalitetsbevidst. Vinene har personlighed, og hans enkeltmarks Barbarescoer udviser flotte, præcise udtryk af Terroir, de har en særlig personlighed eller karakter over sig. Og mr. Gaja's arbejde med netop det personlige i vinen, skinder tydeligt igennem.
Det er ligeledes tydeligt, at han er glad for brugen af træ, men det er på ingen måde overdøvende i hans vin, anes blot fint i baggrunden, faktisk overskygget af perfekt frugt. I hans produktion er det heller ikke udelukkende nye små barriques han gør brug af. Vinene kommer efter en periode på Barriques over på de større 'Botties', som afrunder vinen og fremhæver frugten mere.

Interview af Angelo Gaja: "Jeg bliver faktisk beskrevet som 'midt imellem modernister og traditionalister'..!"

Angelo Gaja mødte frem igen efter 30 minutter, og satte sig til rette til et lille interview. Spørgsmålene blev stillet af 4 Winebook-brugere.

GAJA Interview

Spørgsmål fra Mads Eggert Nielsen: Hvor ser du Italiensk vin om 20-30 år? Vil der stadig være plads til de traditionelle vin/metoder, eller har de nye moderne metoder og drueblandinger overtaget?

Angelo Gaja: Ud fra mit synspunkt er Italien meget heldig af naturlige årsager – landet er velsignet med et utal af små mikroklimaer, som hver især er specielt godt til vindyrkning på hver sin særegne facon. Og landet har så mange forskellige landskaber, og særligt oppe i det nordlige, også her omkring Piemonte, har klimaet og vinproduktionen en særlig 'beskyttelse' fra bjergene. Vi er heldige på det punkt.
I Italien har vi ligeledes mange forskellige druearter, hvor mange af dem blot venter på at få udnyttet sit fulde potentiale.
Og det faktum at der er over 35.000 forskellige vinproducenter, giver et utal af muligheder for udvikling i forskellige retninger, og dermed med garanti en spændende fortsat udvikling inden for vinproduktionen i Italien fremover. Hver har mange forskellige Idéaler, og derfor bliver det ikke kedeligt og ensrettet. Jeg er meget optimistisk omkring Italiens vin-mæssige fremtid, og der vil med garanti være plads til både modernisterne og traditionalisterne.

Spørgsmål fra Anders Drud Jordan: For mange af os, når tanken går på den perfekte vin, så tænker vi blandt andre på GAJA. Så spørgsmålet til dig er, – hvilke vin/vinmagere har inspireret dig gennem årene?

Angelo Gaja: Mange har inspireret mig. Den første jeg tænke på er min far, Giovani Gaja. Han var ekstremt ambitiøs og perfektionistisk, og derfor er jeg oplært sådan gennem ham. Han havde en helt igennem klippefast tro på Nebbiolo-druen, at det var den han kunne lave størst vin på overhovedet, uden egentlig at kende andre druer. Det har været inspirerende, i mit arbejde med netop den drue. Han var villig til at foretage store ofre, i hans vej mod den perfekte vin. Samtidig var han meget Innovativ og foran sin tid – blandt andet ved at være den første der fremhævede 'Navnet' på flasken i den grad som han gjorde. Og det har vi fortsat med, GAJA så stort som det er. Han var en fremragende vinmager og dygtig til at markedsføre sig.

Robert Mondavi har også betydet meget for mig. Han er en visionær. Kom hertil i 80'erne og var meget opmærksom på vores marked og mulighederne her, og har jo lavet 'Joint Venture' mange steder. En meget inspirerende mand.

Og en vinmager herfra, som jeg virkelig respekterede for hans talent, var Renatto Ratti, som desværre døde i 1988. Jeg har fuld respekt for hvordan han, modsat mig, har skabt et stort navn og en stor vin i sin egen tid. Jeg har jo overtaget en navn og en vin som var stor allerede da jeg overtog, – så deres formåen kan jeg kun have fuld respekt for, og det inspirere mig til hele tiden at gøre det bedre.

Angelo Gaja interview

Spørgsmål fra Jens Peesen Sørensen: Hvilken vin er din favoritvin? Og det må ikke være en af dine egne!

Angelo Gaja: Det er svært at nævne én favoritvin. Jeg har stor respekt for kvaliteten i Giacomo Conternos vin, dem nyder jeg virkelig at drikke. Derudover er jeg stor fan af Sassicaia. Meget vellavet vin, og tydeligt Toscansk terroir/karakter. End elegant vin. Og så elsker jeg Bourgogne!

Spørgsmål fra Casper Schulze: Hvilke af dine valg med hensyn til at ændre den italienske vinverden er du mest tilfreds med idag?

Angelo Gaja: Der var en mand fra Wine Spectator der skrev en boglinie der vidst hed noget med 'Making sense of…'. Bogen kom i dybden af vin og vinmagere – også italienske. Her blev jeg på et tidspunkt beskrevet, og jeg blev faktisk beskrevet som en producent midt imellem traditionalister og modernister! Og jeg betragter egentlig heller ikke mig selv som udpræget modernist, sådan som jeg ofte fremstilles i medierne.

Noget af det jeg nok er mest glad for, var da jeg i 1988 fik mulighed for at købe en jordlod i Serralunga. Det har altid været min fars drøm, men blev aldrig muligt for ham. Så da det blev muligt for mig at købe den lod jeg havde kigget på, slog jeg til med det samme. Denne jord går til produktionen af 'Sperss', så arbejdet med Sperss og at drikke Sperss for mig, er som ren nostalgi. Jeg er meget glad for mit valg i den forbindelse.

På forhånd havde Winebook givet jer brugere mulighed for at komme med et spørgsmål til mr. Gaja, hvoraf det udvalgte spørgsmål ville blive valgt ud, stillet og præmieret med en vin. Vi stillede 4 spørgsmål fra jer, og vinderen af de 4 udvalgte er blevet trukket: Anders Drud Jordan kan se frem til at modtage en vin som vinder af konkurrencen.

Angelo Gaja TeachingGAJA Interview

Hermed afsluttede vi interviewet og besøget hos GAJA med en rundvisning. Vi blev sat ind i GAJA's produktionsmetoder og fik syn for sagen.

Winebook visit GAJA

Jeg må konkludere ud fra besøget, smagningen og interviewet, at GAJA er noget særligt i Barbaresco. Hans passion for at udbrede vinene fra Piemonte, er helt utrolig. Og med 76 % Nebbiolo ud af hans samlede vinstokke, og kun 12,8 % internationale druer, har han måske ret i, at han ikke er udpræget modernist, men en traditionalist med passion for at udvikle og forbedre vinen ud fra de forskellige mikroklimaer han besidder.

Om GAJA's vin er de mange penge værd de koster, – det vil jeg lade op til jer der smager dem at vurdere. Jeg vil blot til slut udtrykke min dybeste respekt for Kongen af Barbaresco.

Winebook tour at GAJA


Château Latour à Pomerol

Latour, Bordeaux: Her på Winebook har vi flere gange været omkring vinene fra Bordeaux. Og nogenlunde lige så mange gange har vi været bjergtaget af hvor flotte vinene fra området har været – specielt dem fra 1855-klassifikationen og specielt når de har fået minimum 15 år til at hvile i kældrene efter frigivelse.

Latour á Pomerol

Denne gang vil vi endnu engang stille skarpt på Bordeaux, men vil holde os i Pomerol, på højrebreden, og stille fokus på nogle årgange der ikke kun lige berører 15 års mærket. Vi tager nemlig et kig på Château Latour à Pomerol i nyere årgange.

Chateau Latour à Pomerol er mest kendt for årgang 1961, der er en legende og kendt som en af de største vine der nogensinde er lavet. Efter årgang 1961 har der imidlertid ikke været en årgang der har bragt slottet forrest i Pomerol, men vinen er stadigvæk kendt som en af de største på
højrebredden.
Chateau Latour à Pomerol er ikke ulig de fleste andre producenter i Pomerol meget mindre end gennemsnittet på venstrebredden. F.eks. har
Chateau Latour næsten 80 hektar vinmark mod Latour à Pomerols blot 8 hektar – altså kun en tiendedel. Ligeledes laves der ca. 30.000 flasker,
det samme som Pétrus. Dette er nok en af de primære grunde til at Latour à Pomerol flaskerne er så forholdsvis sjældne. En anden grund er måske
sammenhængen til Pomerols ubestridt nummer 1, Pétrus, da begge vine laves under Christian Moueix (Ets. J-P Moueix).

Latour à Pomerol har 90% Merlot og 10% Cabernet Franc i markerne. Hvilket typisk opleves ved en saftig frugt og tidligt tilgængelig vin. Det betyder dog ikke at holdbarheden ikke er til stede, for selvom de hurtigere lukker op for trøfler og sød tobak, kommer der ofte endnu flere nuancer på med yderligere lagring. For en god årgang vil jeg mener at de typisk kan udvikle sig positivt i 15 år for derefter at holder yderligere 15.

2004 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med lilla kant. Fede solbær, glycerin og trøfler på næsen. Fyldig i munden med solbær først, den udvider sig og leverer en hel del
mørk chokolade på mellemsmagen. Noget glycerin, skosværte og bitterhed til slut. Fin længde med pæne, velintegrerede tanniner, men jeg mangler noget kompleksitet.
(90 point)

2002 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en murstens rød nuance. Temmelig udviklet aroma af kirsebær, trøfler, tobak, svesker og lidt nyslået græs. Smagen har nogle
fede kirsebær og blommer først med god koncentration og intensitet. Nogle svesker, våd jord og rust på mellemsmag og slutning.
(89 point)

2001 Château Latour à Pomerol
Mørkerød midte med en mørk teglrød nuance i kanten. Perfekt modne næse med jord, kælder, saftige solbær, svesker, søde trøfler og ost. I smagen er der en lignende sød frugt med saftige solbær og blommer, med god intensitet og strækker sig hele vejen fra start til slut. Meget lækker
mellemsmag og slutning med sød tobak, trøfler og cigaræske. Den har stadigvæk frisk syre og livlig garvesyre. Meget dejlig og perfekt afbalanceret.
(92 point)

2000 Château Latour à Pomerol
Mørkerød farve og stadig med en lilla kant. Lækre aromaer af solbær, brændt jord og jern i en varm, sød og indbydende blanding. God
koncentration i smagen med fyldig, sød og saftig frugt. Til slut har den noter af mørk lakrids, cigaræske, jern og marcipan. Meget ren og raffineret, i superb balance, hvor frugten strækker sig over den lange eftersmag. Virker rigtig godt lavet, næsten poleret med blød tekstur, men man kan mærke den kraftfulde syre rygrad lurer nedenunder.
(94 point)

1998 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en lidt orange kant. Næsen har en hel del landligt præg, bondegård, bonderoser, svesker, trøffel og cedertræ. Den har
stadigvæk masser af primær frugt i smagen, med noter af røde kirsebær og svesker virker den meget elegant og nuanceret, men på samme tid saftigt. På mellemsmagen og slutningen har den noter af svesker, tobak, trøffel, møddingen, kompost og masser af charme. Virkelig stor længde. Super smuk og ren, og samtidig meget forførende med sin lækre aroma og smag.
(95 point)

1995 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en brun kant. Domineret af rustikke, tertiære noter ledsaget af røde kirsebær, blommer, roser og bondegård på næsen. Stadig
ret god frugt i smagen med røde kirsebær og godt nuanceret over mellemsmag og slutning med svesker, jord, møddingen og skosværte. Meget rustikt udseende med en god portion syre og lidt ru i kanten.
(91 point)

Til slut havde vi en ekstra vin med for at have en reference til resten af Pomerol. Vinen var en Château La Fleur-Pétrus. Der ligesom Latour à Pomerol laves af Moueix familien og må siges at være på niveau med denne, hvis ikke lidt bedre.

1995 Château La Fleur-Petrus
Medium rød farve med en orange kant. Spændende modne aromaer af svesker, bondegård, møddingen, vanilje og trøfler. I smagen er den meget klare og renere med intens rød frugt og søde svesker. Masser af nuancer på mellemsmag og slutning som vanilje, cedertræ, trøfler og tobak. Det bedste er dog den upåklagelige balance, som gør denne vin, på en gang forførende, fløjlsblød og dansende i munden med en livlig syre.
(94 point)

En spændende smagning, der viste noget om hvor lækre højrebreds Bordeaux kan være tidligt i deres liv, samtidig med at de giver store oplevelser.
Ligeledes fik jeg fornyet mit håb i årgang 2001, der lader til at være bedre end først forventet. De bedste flasker var dog 1998 og 2000, der viser hvor fantastiske disse årgange er.

/Terkel


Vintest af Bordeaux: Modenhed og højt niveau!

Bordeaux er og vil altid være blandt toppen af vin i verden. Det er en status Bordeaux har haft meget længe, og intet tyder på at det skal ændre sig. Næsten år efter år roses vinene fra Bordeaux, både fra 'vest-bredden' og 'øst-bredden', og belønnes med høje point af diverse vinanmeldere.
Vinene koster også derefter, – særligt 1cru'erne af 1855-klassifikationen i Bordeaux prissættes skyhøjt år efter år.

bordeaux vintest

Undertegnede har længe sat spørgsmålstegn ved disse priser. Om de kunne retfærdiggøres. Og en flaske vin til 2000kr og opefter er sjældent en pris der kan retfærdiggøres. Men er kvaliteten høj nok ved 1cru'erne i Bordeaux – og er denne nærmest legendariske status disse vin nyder – rimelig?

Indrømmes skal det dog, at jeg med stor interesse og spænding havde set frem til den smagning som i kan læse mere om nedenfor. En smagning af en række af de store fra Bordeaux – hovedsageligt 1cru vine med fokus på modenhed, men også et par uden fra 1cru-klassifikationen, som havde kvalificeret sig til at komme med på programmet gennem sine magiske '100 point' fra bl.a. Robert Parker – den amerikanske vinGuru, som mange i dag 'desværre' sætter sin lid lidt for meget til.

Programmet var for undertegnedes synspunkt meget spændende, særligt pga. det omfattede vin fra begge sider af Gironde-floden, og fra forskellige jordbundstyper, både ler og grus/kalk, samt de 2x 100-points vine. Ej heller skal glemmes de 2 Sauternes, 1 ung og 1 ældre, fra TOP-producenten Chateau d'Yquem. Slottet der er så stort og rigt, at det om nogen kan lade være med at gå på kompromis med kvaliteten. Og sidst men ikke mindst en vintage Blanc de Blanc fra den biodynamiske champagne-producent Jacques Selosse, der som den eneste Franske vinproducent er blevet kåret som årets vinbonde i Frankrig i alle de grene man kan kåres som årets vinbonde. Ja programmet lovede en stor aften.

Og vi sprang ud i smagningen, ledsaget af en flot menu akkompagneret af aftenens vært – stor tak til Ricky 🙂
Nedenfor følger programmet i den rækkefølge vi åbnede og smagte. Planen var at starte med Champagnen for sig, derefter gå over i små heats hvor vinene i hvert heat stod bedst til at smage sammem / overfor hinanden.
Vi havde flere glas hver især, hvis vi ville lade vinen blive i glasset over længere tid, med henblik på at følge vinens udvikling i glasset.
 

1. Heat

Selosse Blanc de Blanc 1998
Mørk gylden farve. Modne gule æbler, valnødder, lidt smør, svagt rugbrød, ristet toast i næsen. Eftersmag: ca. 45-55 sek. Mousse: Perfekt blød og tilstedeværende i hele munden. Pirrende. Frisk syre. Hedonistisk og alligevel uhyre kompleks.
96 point.

2. Heat

Chateau Pavie 2000
Mørk sort-rød. Dog let brunlig helt yderst i kanten. Meget mørk og kraftig i næsen. Mørke bær. Anelse karamel. Svagt hint af bobble-gum. Lækker parfurmeret bær-saft. Alkoholen lidt nærværende, men stille på vej i baggrunden. Enorm i eftersmagen – tyk og smører hele munden til med solbær. Smager længe efter man har sunket, som om man stadig har den inde i munden. Tyk tyk tyk… Alkoholen i næsen forsvandt aldrig helt, på trods af at den var 4 timer i glasset. Vinen er konstant i sit udtryk i alle 4 timer i glasset. En vin der kan holde mange år endnu, og som sikker udvikler sig. Mangler dog elegance og syre.
95 point.

3. Heat

Chateau Lafite 1995
Mørk rødbrun i farven. Sødlig hindbær-næse. Lettere i udtrykket end Pavie. Vanilie i starten. Bliver dog hurtigt træt i sit udtryk, falder meget hurtigt i kvalitet og intensitet. Efter 30 min er frugten og mange af nuancerne neutraliseret. Tyder på en fejl i vinen – måske dårlig opbevaring. Lovede udenmærket i starten, men kunne ikke følge det til dørs.
80 point

Haut-Brion 1995
Rødbrun farve. Stor næse. Stald og animalitet. Røde bær – jordbær/hindbær. Frisk i næsen og vild – stor vildskab. Dyrrisk. I munden følger den op på næsen – meget elegant og harmonisk i sin tæthed. Skiller sig kraftigt ud i forhold til de 2 foregående. Meget kompleks på midten, men mangler måske en anelse i længden – eftersmagen ikke helt lang nok. Ellers stor og flot vin.
94 point.

4. Heat

Cheval Blanc 1996
Rødbrun men klar og ren i farven. Moden, elegant, feminin i næsen. Mineralsk og frisk. Svagt hint af trøffler. Meget pirrende og spændende næse – fantastisk lækker. Læskende i munden – meget fin, silkeblød. Eftersmagen sidder og hænger meget længe i munden – men i en næsten vægtløs tilstand. Det her er elegance på højt plan. Den var 2,5 timer i glasset, og udviklede sig fantastisk spændende i glasset, skiftede mærkbart udtryk i næsen efter hvert kvarter – uden at være enten på vej op eller ned, udviklede den blot nye udtryk. Så kom noter af mint, senere af karamel, siden hen meget fremtrædende hindbær, så lidt læder og trøffel. I konstant udvikling – hele tiden med den rette friskhed i munden. Nåede aldrig at vise tegn på træthed – ganske enkelt fantastisk vin.
98 point.

5. Heat

Mouton Rothschild 1985
Flot a-stand i flasken – men vi blev lidt nervøse da proppen var gennemvædet og smuldrede ved åbning. Nervøsiteten blev dog gjort til skamme da vinen kom i glasset – den var topmoden og lækker.
Farven: Brun-orange. Stald-noter i næsen blandet anis, marzipan og søde bær. Fantastisk rund – helt åben og klar til at vise os hvad en Mouton skal vise på sit højdepunkt af modenheden – eller ihvertfald tæt op ad… Fint syre i afslutningen. Frugten til stadighed nærværende. Stor oplevelse – en vin der ikke blev længe i glasset – den var simpelthen så lækker at den bare skulle ned…
94 point.


På det tidspunkt hvor Mouton'en var ved at slippe op i glasset, gik snakket ivrigt. Et af de mest diskuterede emner på dette tidspunkt var, hvor ærgeligt at Chateau Latour ikke var en del af programmet – at vinen havde været spændende at smage sammen med resten af vinene.
Op rejser Pierre sig og lusker ud i bryggerset. Og ind kommer han med et stort smil på læben og en flaske Latour 1975 i hånden, mens han siger: Var det denne her i gerne ville have? Stor begejstring og klapsalver til følge, mens Pierre hentede prop-trækkeren og begyndte at åbne… Livet er nu herligt 🙂

Chateau Latour 1975
Aftenens mest tannin-holdige vin, og samtidig aftenens ældste rødvin! Med andre ord: Stor vin! Tanninerne var dog på ingen måde hårde eller til irritation, blot tilstedeværende og med til at afslutte rigtig flot. Den sad markant i munden, men en lang eftersmag. Super harmonisk. Frisk ungdommelig frugt – masser af røde bær, lidt stald, svagt lakrids/anis samt vanilie og marzipan i baggrunden og i næsen. Lækker lækker vin.
96 point.

Chateau Montrose 1990
En sjov ting med denne vin, som jeg havde set meget frem til: Jeg husker den som meget stor. Der var begejstring omkring den – men mine noter var en smule mangelfulde ved den, og når jeg tænker tilbage på den er det eneste jeg husker, at den var rigtig god. Men faktisk også den eneste af vinene fra aftenen jeg ikke kan huske detaljerne ved!
Det jeg har skrevet ned er: Stald! Animalitet! Bubble-gum! Frisk integreret syre. Kæmpe!
Jeg kan dog huske – at der var bred enighed om at vi ved bordet sammen købte de resterende 4 flasker man kan få til DK's billigste pris – 2000,- Så god har den været 🙂
97 point stod der ved noterne.

6. Heat

Chateau d'Yquem 1973
Mørk gylden rav-farvet. Balance mellem de mørke søde toner og den friske tilstedeværende syre. Stadig frisk og viril. Men med lækre eksotiske noter på midterpaletten, citron, fersken og abrikos samt lidt banen. Meget cremet og lækker. Smører hele munden. Rent slik. Slet ikke på vej ned.
93 point.

Chateau d'Yquem 1999
Lys gylden honning-farvet. Frisk og læskende. Syren mere fremtrædende – men stadig i perfekt balance med det søde fra abrikos-noterne. Harmoni harmoni harmoni. Eftersmagen enorm. Hænger ved i evigheder.
94 point.

Cheval BlancHaut-BrionChateau LafiteChateau LatourMontroseMouton RothschildChateau d'YquemChateau d'Yquem

Min konklussion på aftenens smagning er, at når man drikker 1cru i Bordeaux, er niveau'et højt – meget højere end resten af Bordeaux. Og et eksempel på det er, at vi smagte en Troplong Mondot årgang 2000 op imod nogle af de sidste vin. Det er en saint emilion af lavere cru-status, men som af Robert Parker rates med 96 point! Det er højere end nogle af ovenstående vin rates af ham. At den skulle være en bedre vin end nogen af ovenstående passer ikke. Det er tydeligt at niveau'et er mindst et hak højere i 1cru'erne – også selvom Parker kun har ratet nogle af dem ned til 90 point! Så cru-klassifikationen har en vis berettigelse, også selvom den er så gammel som den er.

Med hensyn til point-givning fra Robert Parker, fik den i forhold til min smag et kraftigt hak NEDAD i troværdighed. Hans forkærlighed for bulderbasser og californisk vin skinner igennem, i den måde smagningens vine er blevet tildelt point. Elegancen er altså tydeligt i baggrunden.
Pavie kunne eksempelvis ved en blindtest sagtens kunne have været med ved en smagning af top-Californiske vine. Hvorimod vine som Latour og Cheval Blanc mere udtrykte det franske klima og elegancen som stor vin fra Bordeaux og Bourgogne eksempelvis må forventes at besidde.

Prismæssigt er min holdning, at man i Bordeaux, og særligt 1cru vinene betaler for holdbarhed, -som er en lottokupon!
Dog fik aftenens smagning på sin måde bevist, at være guld værd når vinene er opbevaret korrekt og dermed kommer til sin ret. For så var det stort, og stadig med en vis portion elegance – og dermed berettiget at koste mere end eksempelvis stor oversøisk vin eller blot fra sydligere himmelstrøg end Bordeaux.

Man laver vin i Bordeaux med tanke på at vinen skal holde i årtier. Vinen skal udtrykke sin årgang. Og godt var det…
Undertegnedes klare favoritter blandt de røde fra Bordeaux var Chateau Latour og Cheval Blanc, – ellers åbner jeg nok hellere en Bourgogne 🙂

Selosse 1998
Selosse 1998 i glasset med 'Koglen' i baggrunden

Cheval Blanc 1996

Bordeaux vintest

Bordeaux vintest


Brunello 2004 | Stor årgang i Montalcino!

Brunello 2004: Montalcino er ophavsstedet for en af Italiens største vine – Brunello. Brunello er også centrum i den omstridte Brunello-skandale, hvor flere vinproducenter i regionen stod tiltalt for at have brugt andre druer i deres Brunello end sangiovese. En skandale der så småt er ved at synge på sidste vers og de fleste producenter har klaret frisag. Når det ikke var for den slags bump på vejen, har Brunello et rigtig godt ry, som i mange år har sikret dem stor berømmelse i vinverdenen og tilsvarende gode priser for deres vine.

Brunello di Montalcino 2004 tasting

Jeg er med i en vinklub, hvor meningerne og smagspræferencerne er tilstrækkeligt forskellige til at vi får hyppige og gode diskussioner. En ting er hele vinklubben dog enige om – at der kommer vin af høj kvalitet fra Montalcino. Derfor er den årlige smagning med vine fra Toskana et større tilløbsstykke, ofte domineret af Brunello. I år skulle smagningens tema således udelukkende bestå af Brunello 2004. Med dette tema var banen kridtet op til en spændende smagning, med fantastiske vine – og rigeligt med diskussion. For er der en ting der er sikkert, så er det at holdningerne til traditionel og moderne Brunello er vidt forskellig i dette forum.

Årgang 2004 var allerede før vores smagning udråbt til en fænomenal årgang i Toscana. Det var blandt andet derfor at vi valgte at fokusere en smagning på denne årgang i Montalcino. Så den første tese der blev afprøvet på smagningen var årgangens generelle kvaliteter, her var der efter smagningen ingen diskussion: Årgangen er fantastisk for Brunello. Vinene havde generelt stor struktur, livlig syre og rigeligt med frugt og krop. Frugten er lækker, indbydende og saftig med mørke modne kirsebær og blommer. Den gode syre og tannin skaber knivskarpe balancer i vinene og løfter forventningerne omkring et stort udviklings potentiale.

En anden tese vi skulle have afprøvet ved smagningen var forskellen mellem vine fra marker i den henholdsvis nordlige og sydlige del af Montalcino. Grunden til denne tese var at de sydlige marker i 2004 skulle have haft en bedre årgang end de nordlige. Værterne havde derfor valgt at serveringsrækkefølgen var tilrettelagt således at vi smagt de sydlige vine først og efterfølgende de nordlige. En tese jeg ikke synes vores smagning kunne eftervise, faktisk fandt jeg smagningens bedste vine blandt dem der kommer fra nordlige marker. Derudover kan jeg når jeg sammenligner med andre årgange af samme vine ikke gennemskue at årgangen var mærkbart bedre for syd end nord.

Noterne fra smagningen:

Første sæt (sydlige marker)

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Sesti (Castello di Argiano) Brunello di Montalcino
Klar medium mørk rød farve. Lækker givende duft med fede, modne sorte kirsebær, blommer og lakrids. Smagende er tilsvarende lækker og saftig med dejlige sorte kirsebær og fedmefulde blommer. På mellemsmagen og slutning kommer der ligeledes en del lakrids og sød tobak. Den sødmefulde frugt har godt ved, men der er også en god kraftfuld syrerige rygrad.
93 point

2004 Tenute Loacker Brunello di Montalcino Corte Pavone
Mørk rød farve med blålig kant. Lidt hård, tung og koncentreret i næsen med fuldmodne kirsebær, blåbær og blommer. Smagen er ligeledes tung og koncentreret med tætte bær nuancer og stor krop. Den slipper ikke mange nuancer fri og levere en kraftfuld tannindrevet slutning.
89 point

2004 Il Poggione (Proprietá Franceschi) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Let i duften, der starter med nogle nuancer af surmælk og acetone, efter lidt tid med luft samler den sig mere og finder nogle frisk røde bær og tørrede bonderoser frem. I smagen er oplevelsen ligeledes en smule usammenhængende først, men ligesom duften kommer den bedre efter det med lidt luft. Til slut var der sorte og rød kirsebær med en del bitter kirsebærsten og mørk chokolade på mellemsmagen og slutningen. Kraftfuld og frisk syre giver rigtig god balance.
92 point

2004 Fattoria di Sant'Angelo (Lisini) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Røde, rustikke nuancer i duften af ribs, røde kirsebær, tomat, urter og støvet grusvej. Smagen er mere af samme skuffe, først domineret af primær frugt, ribs, jordbær og rød kirsebær, men på slutningen mere urter og grønlig. Den faldt godt i tråd med årgangens saftige, men syrerige stil, alligevel fremstod den atypisk i forhold til de andre ved at være mere rød i stilen.
92 point

Konklusion på første sæt
Ved afsløringen var jeg meget overrasket over Il Poggione og Lisini – begge vine jeg havde forventet en del mere af. Jeg har tidligere i år drukket Il Poggione 2004 og Lisini i et par andre årgange, men her fremstod de begge lidt mærkeligt. Det var min klare oplevelse at Il Poggione grundet dekanteringen var gået ind i en lidt lukket periode, mens jeg ikke har et gæt på hvorfor Lisini opførte sig som den gjorde. Mit bud er at gemme begge vine i nogle år før man giver sig i kast med dem. Sesti var til gengæld en af de bedste Sesti jeg har smagt. Den holder sin stil, men løftes helt klart af årgangens kvaliteter. Meget drikkevenlig nu, men der er ingen grund til at skynde sig.

Anden sæt (sydlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Ciacci Piccolomini d'Aragona Brunello di Montalcino Vigna di Pianrosso
Medium mørk rød farve. Meget potent, koncentreret duft med næsten julenuancer som tæt kirsebærsovs, krydderier og tørrede blomster. Smagen har sammen sødmefulde kirsebærsovsfrugt, tæt og koncentreret, der underbygges af mørk, bitter chokolade på mellemsmag og slutning. Tyngden og koncentration løftes rigtig godt af en meget kraftfuld syre og tannin, der næste giver et lidt støvet udtryk til slut i smagen.
93 point

2004 Fattoria Poggio di Sotto Brunello di Montalcino
Lys, klar rød farve. En dekadent duft med smattede røde bær, samt lidt lakrids og afløb. I smagen er den lækker og saftig, næsten poleret, med primær rød frugt og lidt bolsje nuance. Glider nemt ned, men jeg savner finesse, kompleksitet og mere intensitet.
91 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova
Mørk rød farve. Potent duft af mørke bær, kirsebær, blomster noter, figenpålæg og mørk chokolade. I smagen er der intense mørke og bitre kirsebær, potente og smurt ind i mørk chokolade. Chokoladen tager over på mellemsmagen, før end en mere eksotisk, røgelsesagtig oplevelse slutter vinen af. Meget frisk, saftig og ren i frugten, men selvom den primære frugt dominerer nu er der en underliggende dybde i vinene, hvor mere komplekse noter titter frem. Rigtig lækker.
95 point

2004 Uccelliera Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med lidt blåligt skær i kanten. Meget saftig og frugtig i næsen, der er domineret af røde kirsebær, samt lidt fad, vanilje og blæk. I smagen er den saftig og utroligt lækker, med lag på lag af polerede røde kirsebær. På mellemsmagen er der lidt bitre kirsebær sten, før den slutter af med nuancer af lakrids og chokolade. Intensiteten er helt vild og den underbyggende syre er frisk og spændstig. Vinen blev også bedre og bedre i glasset, så jeg tror virkelig at denne her kunne udvikle sig positivt. Fantastisk lækker at drikke nu, men med stort potentiale.
94 point

Konklusion på anden sæt
Det virkede som om vi kom op i niveau med andet sæt, selvom det dog specielt var de to sidste der hev op, fremstod alle vinene som spændende og flotte. Poggio di Sotto var helt klart sættets, og muligvis aftenens, største skuffelse. Andre mente at der måtte være tale om en skæv flaske, mens enkelt fandt at den blev bedre efter mere tid i glasset. Personligt oplevede jeg ingenting der kunne betegnes, som deciderede fejl, ligeså synes jeg heller ikke den blev markant bedre efterfølgende. Som med Il Poggione og Lisini vil jeg nok forsøge at gemme flasker nogle år, før jeg prøver igen. Tenuta Nuova og Uccelliera var to rigtig positive oplevelser. Jeg var meget imponeret over den fantastiske kombination af intensitet, friskhed, frugt og syre, der fandtes i begge vine. De kan sagtens nydes nu, men jeg gemmer nu alligevel mine egne flasker, for jeg tror de bliver endnu større.

Tredje sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Campi di Fonterenza Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med en lidt blålig kant. Meget dekadent næse, overmodne, smattede kirsebær, der besidder en nærmest krydret nuance. Smagen har mere renhed, men er domineret af sorte, saftige kirsebær med masser af intensitet og power. Ret primær, hvor frugten rækker helt til enden sammen med lidt krydret lakrids og chokolade. Rigtig god syre og kraftig tannin. Et lidt specielt krydret præg, men en rigtig fin personlighed der sammen med de typiske Brunello karakteristika resulterer i en dejlig vin.
94 point

2004 Cerbaiola (Salvioni) Brunello di Montalcino
Medium murstens rød farve. Næsen er en dejlig blanding af røde og mørke kirsebær, lakrids og blomster. Dette er en mere rustik Brunello med mere røde og elegante bær. Selvom de røde bær ledsages af mere modne kirsebær først i smagen, ender den med urter og støvet grusvej. Meget ren og struktureret, hvor elegancen og finessen er i højsædet, mens power og koncentration holdes i skak. Stadigvæk stor intensitet i den rene frugt, og en livlig syre og tannin rygrad som garanterer at denne vin nok skal blive bedre ved lagring de næste ti år.
95 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Cerretalto
Dyb mørk rød farve. Intens og meget nuanceret duft omfavner og drager en ind i denne vin, hvor man mødes af mørke kirsebær, blåbær, vilde blomster, kamfer, lakrids og tjære. Når man er kommet sig nok over duftens mange nuancer til også at kunne få smagt på vinen, overvældes man af dyb, indbydende og vildt lækker mørk kirsebær frugt. Den er utroligt saftig, men samtidig knivskarp og ren. Smagen er bygget op i lag på lag af kirsebær i flere afstøbninger, der ledsages og underbygges af lakrids, chokolade, blomster, støv og røgelse.
97 point

2004 Fuglini Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Primær, frugtig duft, der domineres af røde og sorte kirsebær, samt en snært tomat. I smagen har den en matchende primær kirsebær frugt først, men bliver ret tør og støvet til slut. I en anden kaliber end de ovenstående.
91 point

Konklusion på tredje sæt
Første sæt i det nordlige Brunello – sikke et højt niveau. For mig aftenens bedste sæt, med aftenens bedst vin: Cerretalto. Det var klart den bedste Cerretalto, jeg nogensinde har smagt. Sammen med Tenuta Nuovaen må jeg konkludere at Casanova di Neri om nogen har haft en af deres hidtil bedste årgange. Salvioni leverede i mine øjne på sit sædvanligt høje niveau, så her var jeg ikke specielt overraske – hverken positivt eller negativt. Fonterenza var en overraskelse. Jeg havde aldrig smagt vin fra denne producent, men det vil jeg sikre mig at jeg kommer til igen. Nogle af de andre deltagere var skuffede over Fuligni, men jeg har nu ikke haft tilstrækkeligt med store oplevelser med denne producent til at have høje forventninger.

Fjerde sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Podere Sante Marie Brunello di Montalcino Colleoni
Medium murstens rød farve. Interessant duft med masser af moden, varm kirsebær, chokolade, samt en note af sure sokker. I smagen er den fuldstændig primær nu. Masser af lag af lækker, indbydende sød kirsebær og jordbær frugt. Til slut også en note af lakrids. Ikke specielt kompleks, men for pokker den er saftig og spændstig.
93 point

2004 Cerbaiona (Molinari) Brunello di Montalcino
Medium rød farve med et lettere blåligt skær. Ren og skarp duft af røde kirsebær og noget lakrids. En mere rustik og stringent Brunello, der viser en meget ren, rød frugt først, før den hen over mellemsmagen giver noget lakrids og bitter mørk chokolade, inden den ender tørt og lidt støvet. På trods af at den kradser lidt i mundhulerne, fremstår den som en helhed som velintegreret og saftig i god tråd med årgangens andre vine.
94 point

2004 Valdicava Brunello di Montalcino
Mørk rød farve. Tung næse med modne, sorte kirsebær og et skvæt maling. Mere saftig i smagen, der selvom koncentrationen er tydelig, formår at havde en saftig og spændstig mørk kirsebær frugt først, efterfulgt af noget lakrids. Den fremstod en smule kønsløs, om end der var masser af god syre og struktur.
92 point

2004 Siro Pacenti Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Første indtryk i duften var flygtige syrer, surmælksprodukter, ymer, med noget luft toner disse indtryk lidt ned og giver i stedet plads til nogle røde bær, skovbund og marcipan. Smagen er meget mere tilgængelig med saftige røde kirsebær og masser af tørstof. Meget atypisk og moderne, men på sine egne præmisser, en spændende og god vin.
93 point

Konklusion på fjerde sæt
Sidste sæt fremstod lidt som et anti-klimaks. Klart i skyggen af tredje sæt. Forventeligt gjorde Cerbaiona sig godt, men jeg havde nu nok alligevel håbet på mere herfra. Valdicava fandt jeg både mere interessant og bedre i f.eks. 1999 og 2001, 2004 var lidt for kønsløs og formåede ikke at adskille sig tilstrækkelig fra de andre vine. Siro Pacenti havde en svær slutning, jeg tror dog på at den kan blive bedre end under denne smagning. Jeg vil selv gemme den minimum 5 år, før jeg prøver igen.

Hvad er jeres meninger og eventuelle erfaringer med ovenstående vine, årgangen 2004 og brunello i det hele taget?


Amarone: Bogreception med bravur

Så kom den, Amarone-bogen. God timing!

Fredag den 27. november blev der afholdt release-reception på "årets vinbog": Amarone – Sværvægteren fra Valpolicella. Forlaget Horisontgruppen lagde lokaler til og gjorde den til en fest sammen med de mange interesserede gæster, omkring 150, som lagde vejen forbi lokalerne i Bella Centeret.
De nød tydeligvis de italienske tapas og selvfølgelig de mange gode Amarone-smagsprøver fra både undertegnede samt Otto Suenson, Theis Vine, Kjær&Sommerfeldt, Leisner Wine & Greve vin, som skænkede op af blandt andet Tommasi, Corte Sant'Alda, Zenato, La Quena, Brunelli, Latium, Antolini og Dal Forno.
En reception, der både var uformel og fornøjelig – tak fordi I mødte op.

IMG_2734(1)

Om bogen kan jeg fortælle, at den er skrevet i et let læseligt sprog og med masser af flotte billeder. En bog, man kan slå op i mange gange.
Den indeholder også en smagsbedømmelse af 80 producenters Amarone-vine, som er blindsmagt af et testpanel på seks personer. Det er klart, at der vil være bedømmelser, som kan diskuteres. Men sådan er det altid. Mange vine på kort tid gør, at førstehåndsindtrykket bliver det endelige indtryk, og rækkefølgen på vinene betyder også noget for den samlede bedømmelse. Bliver rækkefølgen ændret i en anden smagning, vil resultatet sikkert falde ud til andres fordele. Sådan er det med blindsmagninger, hvor resultaterne altid skal betragtes som vejledende.

Nu bliver det spændende at se, hvor mange bøger der bliver benyttet som det de er: Alletiders gaveidé!

Mikael Lyng

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen


En tilbagevendende kærlighed

En moden Bordeaux, er en vin jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Efter flere udskejelser i de sydlige vinregioner vender jeg altid tilbage til Bordeaux – nogle gange for en kort stund, andre gange for et lidt længere ophold. Grunden er muligvis, at min vin-interesse opstod med vinene fra netop dette område, men primært tror jeg dog det skyldes den typicitet, som områdets vine besidder, og som ikke findes magen til andre steder. Kort sagt voluminøse, men raffinerede vine. De er på en gang kraftfulde, men samtidigt tilbageholdende – frugtige men rustikke.
Bordeaux er et område, som er præget af den konservative stilstand fundet i for eksempel områdets 1855-klassifikation, men samtidig en kontroversiel fornyelse blandt andet i form af garagevine fra højrebredden og vinkonsulenter som Michel Rolland.
 
Den tilbagevendende kærlighed opstår i en kombination af det velkendte og det unikke ved Bordeaux. Derfor er det altid med stor glæde, at jeg deltager i smagninger af områdets vine. Således var det også denne gang, da jeg blev enig med nogle gode venner om, at det var for lang tid siden vi havde drukket god, moden Bordeaux.
 
IMG_2383
 
Vi lagde ud med et glas champagne, som blev indtaget mens folk fandt sig til rette og imens glassene blev fundet frem. Champagnen var en 2004 Figuet et Fils Champagne Cuvée Pompadour, der gav intenses aromaer af modne røde æbler og nybagt flute. Den besad en hvis tyngde i duft og smag, men der var en underliggende syre, der sammen med de fine bobler fik løftet godt op i denne oplevelse. Jeg gav den 92 point.
 
Da alle var kommet på plads og champagnen var drukket, tog vi hul på menuen. Første ret bestod af laks på skiver af brød. Til at matche laksen drak vi en 2004 Château de Callac Cuvée Prestige. Den fremstod rav-gylden i farven, men ung og fed i både duft og smag, og den var domineret af fede gule frugter såsom blommer og Mirabelle, bakket op af rigeligt med egetræsfad og smør.
Lidt kluntet, men syren havde hold i formen og fik løftet denne sværvægter op på tæerne. Til den fede laks var der tale om et rigtig god match. Jeg gav den 89 point.
 
Endelig kom den første vin, der passede ind i smagningens tema – ‘moden Bordeaux’. Det var en 1976 Château Léoville Las Cases. Tydeligt aldrende brun farve og ligeledes aldrene næse med træt aroma af svesker, skosværte og rust. Da jeg smagte på den var jeg heller ikke i tvivl – den havde set bedre tider. Stadigvæk med en smule sødmefuld sveske –  først var den dog ikke helt væk, men slutningen var tør og kalket. Jeg smagte samme vin tilbage i foråret, og denne aften fremstod den faktisk bedre end jeg husker den (når jeg genlæser min note fra tidligere). Min konklusion er, at den er på vej ned, og at man skal være heldig med flasken for at finde en bedre. Jeg gav den 86 point.
 
Hurtigt videre til næste vin, som heldigvis løftede niveauet betragteligt. Den lagde ud med en brunlig farve, og en moden næse med rustikke aromaer af svesker, tomater og rust. Meget mere livlig i smagen, hvor forfinede solbær, samt en kompleks vifte af cedertræ, tobak og skovbund blomstrede. En saftig, livlig vin med god syre, der fortsat trækker noget mundvand. Vinen vi smagte var en 1989 Château Figeac, der fremstod perfekt moden og var en stor fornøjelse at drikke. Jeg gættede på, at vinen var fra venstrebred, hvilket jeg, slottet taget i betragtning, ikke synes er så skidt.
 
Vi skulle også lige nå at smage 1986 Les Forts de Latour inden maden. Den havde en fin kastanje til orange farve og en rustik, klassisk næse med cigarkasse, solbærbusk og noget grøn peber. Ligeledes flot smag med solbær og skosværte først, og blyant og rust til slut. Jeg savnede dog lidt mere intensitet specielt i slutningen. Jeg gav den 90 point.
 
Til maden drak vi en yngre vin – en 2005 Château Cheval Brun, fra Saint Emilion. Fuldstændig sort farve med en tynd blålig kant. I skarp kontrast til de foregående flasker, var den næsten overvældende primær, domineret af
solbær, blåbær og blommer, samt lidt asfalt og blæk på eftersmagen. Den fremstod også ret hård i munden, med masser af syre og tannin. Det er naturligvis unfair at sammenligne med de andre vine, der havde fået tid til at udvikle komplekse aromaer og smag, samt at få enderne til at mødes, således at syre og frugt går op i en højere enhed. Jeg vil dog stadigvæk mene, at denne vin er en smule for endimensionel til på noget tidspunkt at nå de andres kompleksitet. Jeg tror dog heller ikke, at dette var forventet af nogle af dem der smagte den. Jeg gav den 87 point.
 
Efter maden tog vi hul på de helt store kanoner. Først en 1971 Château Haut-Brion, der havde en mahogni brun farve og moden duft af sveske og brændt karamel. I smagen var der dog fortsat god sødme og friskhed, samt dejlige nuancer af sveske, tomatplante, puddersukker, skosværte og rusten jern. Jeg følte at den fladede lidt ud på slutningen, hvilket for mig signalerer, at den står på kanten til at gå nedad. Med den lidt trætte duft og slutning i mente, gav jeg den 88 point.
 
Da alle vinene blev smagt blindt, mente vores vært åbenbart også, at vi skulle have en ‘joker’. Det var en 1987 Chateau Ste. Michelle Cabernet Sauvignon Columbia Valley, der kom i glasset med en sød duft af solbær, mynte og rosin. Da var jeg ikke i tvivl og udråbte den øjeblikkeligt – uden at have smagt den – til at være en ‘joker’ og ikke komme fra Bordeaux. Da jeg efterfølgende smagte den, hvor den gav sød solbærfrugt, mynte, cedertræ og frugttobak, blev jeg kun yderligere styrket I, at den ikke var fra Bordeaux. Spændende og frisk, men måske kommer den lidt til kort på kompleksiteten. Jeg gav den 91 point.
 
Næste vin var en meget imponerende 1988 Château Cheval Blanc. Den var rød i farven, med kun en smule alderstegn i form af lidt orange skær i kanten. Duften var ultraklassisk med nuancer af solbær, busk, våd  skovbund, svampe og lidt blyant. Smagen matcher duften med saftig og frisk, men raffineret og ren solbær. På mellemsmagen vokser den i kompleksitet med tørrede blomster, jord og underskov, før den slutter med lidt marcipan og svesker. Meget kompleks og raffineret i både duft og smag – ydermere frisk og i perfekt balance. Meget delikat, lækker og ungdommelig. Jeg gav den 94 point.
 
Til sammenligning fik vi Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i samme årgang, 1988. Den fremstod en smule mere udviklet i farven, men kun lidt. Duften var til gengæld endnu mere kompleks og intens, med  fantastiske aromaer af solbær, svesker, blyant, tomatplante og marcipan. Smagen er ligeledes intens og kompleks, og bliver ved med at åbne sig med nye nuancer, som ren solbær frugt, lakrids, tobak, skosværte og en smule rust. Rustik og klassisk, men sødme rækker helt til enden og syren balancerer vinen på en knivsæg. Stærk slutning. Vinen var fabelagtig at drikke, med stor kompleksitet og overvældende lækker. Jeg gav den 95 point. Lidt mere end et mulehår bedre end Cheval Blanc – begge vine var fantastiske på aftenen.
 
Vi stoppede dog ikke her. Der var en rødvin mere, en 1994 Château Margaux. Flot mørkerød i farven med lidt orange skær. Meget sød duft med fadpræget vanilje, mørke kirsebær, solbær, marcipan og snært appelsinskal. Kraftfuld og intens smag med saftig og sød frugt. Mellemsmagen havde noget cedertræ og tobak, før smagen sluttede med noget vanilje. Rigtig god længde, hvor den markerede sødme fint balanceres af syren. En lækker sag, der stadigvæk fremstår ungdommelig, primær og frugtpræget.
 
Til at slutte aftenen af, fik vi to søde vine. Den første var en 1983 Château Suduiraut. Flot gylden farve og krydrede, søde blommer, abrikoser og appelsinskal i duften. Perfekt balance i munden med lagdelt smag af
tørretfrugt, primært abrikos og appelsinskal. Rigtig god længde og livlig syre, der holder vinen frisk og ren. Meget lækker. Jeg gav den 92 point.
 
Til kaffen blev det til en 1997 Quinta de la Rosa Porto Colheita, der var lysbrun I farven. Tung alkoholisk næse med masser af sødme og lidt rosin. Smagen var desværre ligeledes domineret af alkohol og sødme, som dækker for den tørrede frugt i form af rosiner og svesker, der trods alt kommer frem. Jeg gav den 87 point.
 
 
Det var en skøn aften i godt selskab – både socialt og vinmæssigt. Denne aften blev vi ved den konservative del af Bordeaux, hvilket endnu engang viste sig at fungere rigtig godt hos de kendte, gode producenter – også selvom, der ikke var tale om de allerstørste årgange. En aften der bekræftede min kærlighed for moden Bordeaux, og hvorefter jeg endnu en gang kan konkludere, at det ikke bliver sidste gang jeg flirter med vinene
fra denne region.
 

Når en vin scorer 100 point..!

 

100 point. Perfekt. Uden fejl. Enestående. Tillægsordene er mange! Og man har hørt dem før, udtalt eller beskrevet om en vin, hvis kvalitet er så ypperlig at den fortjener førnævnte stempler.

Robert Parker, Winespectator og mange andre vinanmeldere gør brug af 100-point systemet når de anmelder vin. Her på Winebook bruges det også, og vil blive brugt konsekvent fremover, når vin anmeldes.

Men hvornår er en vin en såkaldt ‘100-points vin’? Hvornår fortjener den de magiske 100 point?

Indtil for nylig havde jeg ikke haft fornøjelsen af at drikke en vin, som jeg ville give 100-point, altså som var perfekt! 

lille

Fredag den 04. september 2009 samledes vi 9 gutter til en aften med Bourgogne vi havde set frem til længe. Og det havde vi navnligt pga. programmet som vi kendte i god tid – som vi havde snakket sammen om længe med mundvandet løbende.

Denne aften skulle vise at afføde ikke mindre end tre 100 points vinoplevelser og en 99, 98 & 97 points vinoplevelse m.m. En stor aften, som blev indledt med 2 champagner, efterfulgt af 2 hvide bourgogner, 7 røde bourgogner og en auslese. Efter smagningen blev vi fodret med lidt hyggevin fra Italien i form af en Brunello og en toscansk Gaja m.m. Det hele akkompagneret af en menu bestående af en forret, dadler svøbt i bacon m. gedeost, kongerejer, tappas, 24-timers ovnstegt cuvette med ærtecreme & papas bravas samt til slut eksotiske frugter med råcreme.

Tak til alle drengene for de store vinoplevelser i hver især diskede op med, tak til Jesper for at stå for arrangementet og ikke mindst tak til Casper og Thomas for den lækre mad i tilberedte.

Vinene i den rækkefølge de blev smagt

– med udvalgte korte eller længere tilhørende smagenoter


Krug Grande Rosé

Flot let rose i farven.
Frisk syre. Dejlig velsmagende i munden med flot længde.
93 point

La Grande Dame 1990
Mørk fylden farve.
Et væld af noter i næsen. Rugbrød, toasted brød, citrus & honning.
Meget kompleks – fylden i munden er total og med den længste eftersmag jeg har prøvet med en champagne.
Stadig meget frisk med flotte perlende bobler på trods af alderen.
99 point

Batard Montrachet, 2005, H. Boillot
Flyt lys-gylden.
Enorm duft, stor kompleksitet.
Rig og fyldig i munden med en helt vidunderlig struktur. Meget frisk og læskende. Flot flot vin.
97 point

Les Montrachet, 2005, Dom. Amiot Guy et Fils
Her er det stort. Fedmen fornemmes allerede ved blot at betragte vinen i glasset.
Intens gylden farve. Smør og kærnemælk kommer op i næsen. Masser af frugt og blomst. Tyk tyk duft.
Mineralitet i højsædet. Vinen smører hele munden til, og læsker helt enormt. Eftersmag på 65 sekunder!
Man sidder med denne vin og ville ønske man kunne have den i glasset hele aftenen, for i de 35-40 minutter vi sad med den, udviklede den sig nærmest konstant og åbnede sig hele tiden mere og mere op og fremviste nye uopdagede noter.
Prislejet er ekstremt, men oplevelsen ligeså! Det her er det hele værd!
100 point

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Lavaut St. Jacques’, 2005, Lucien Le Moine
Stor monster-duft. Meget atypisk Bourgogne.
Meget fyldig og kraftig bourgogne, anelse stram/lukket. Burde vente nogle år med denne vin.
Stor oplevelse muligvis i vente.
90 point

Bonnes-Mares, 2005, Pierre Naigeon
Klar og anelse lys i farven.
Duften fin, feminin – noter af anis og fennikel, samt dampet jord og læder i baggrunden! Masser af frugt og eksotiske krydderier.
Fin balance i munden og med mulighed for forbedring med nogle flere år i kælderen.
93 point

Romanee St. Vivant, 2000, Domaine Leroy
Da vi fik denne vin i glassene, udtrykte Frederik sig kort efter, med ansigtet halvt nede i glasset: "Yes – den er bare helt op og ringe den her. Nogen gange Lalou’s vine gode, og andre gange – som nu – spiller de bare 100%. Det er for vildt det her!" Og det var fuldstændig sådan vinen udtrykte sig – at alt ved den bare ringede!
En helt utrolig kompleksitet – mesteren indenfor kompleksitet. Det var nærmest som om, at den i de 70-90 min jeg havde den i glasset, ændrede karakter fra mundfuld til mundfuld – og til det bedre hver gang!
Lag på lag på lag af fløjlsbløde noter kom til udtryk – friske jordbær, krydderier, peper, fugtig skovbund, læder, animalitet. En helt igennem fræk, forførrende og sexet vind. Og på trods af den vildskab og kompleksitet var balancen hele tiden i højsædet. Det var stort – skal opleves igen. Men hvornår? Der må ikke gå for langt tid!
100 point

Charmes-Chambertin, 1999, Nicolas Potel
En meget flot vin i ægte gevrey-stil! Ekstremt udtryksfuld, mellem-fyldig krop uden at blive for kraftig!
Masser af mørke bær, krydderier, jord – en fantastisk næse.
Flot harmoni, fantastisk lang eftersmag.
94 point

Bonnes-Mares, 1995, Champy
Kirsebær og eksotiske krydderier i næsen.
Flotte integrerede tanniner. Spændende vin – helt utrolig lækker duft.
Bar’ alderen flot.
93 point

Corton-Renardes, 1993, Domaine Leroy
Aftenens flotteste næse/duft. Helt utroligt forførende – omfavnende parfurmeret på den helt rigtige måde.
Igen en helt vild, nærmest ulden fløjlsblød vin. Den udtrykker åndeløst, hvad ingen vinfremstilling af Pinot Noir kan opnå udenfor Grand Cru terroir’et i Bourgogne.Fyldig og alligevel let – nærmest svævende!
Vi var helt blæst væk af denne vin. Unik balance – samtidig med de utroligt mange lag af noter!
Jern og læder, masser af sort frugt. Frisk integreret syreindhold! Fantastisk vin.
100 point

La Tache, 1984, Domaine de la Romanee Conti, DRC
Imødeset DRC i en svag årgang. Årgangen blev dog gjort til skamme og beviste endnu engang, at store producenter også laver stor vin i de små årgange.
En næse med aromater af sorte hindbær, meget krydret, blomme og appelsinskal.
Elegant og rig med noter af fugtig jord blandet med krydderier, bær og jeg kunne blive ved og ved, men disse noter vil ikke gøre denne vin og de tidligere nogen retfærdighed. Så lad os bare afslutte med, at ved en yngre eller større årgang var der ingen tvivl om, at denne vin med dens dybde, kompleksitet og balance ville blive aftenens fjerde 100 points vin. I denne årgang eller nærmere denne flaske, måtte den ‘nøjes’ med:
98 point

Auslese, Georg Breuer, 2007
Dejlig afslutning til deserten.
92 point

DELTAG I DEBATTEN

Byd ind med Jeres synspunkt på ovenstående, gerne med lignende vinoplevelser, synspunkter til pointskalaen og hvornår en vin fortjener 100 point?

Og til drengene som var med ved denne aften: kom med Jeres version af oplevelsen…


Oddero - Ungdommelig traditionalist?

På winebook’s rejse gennem Piemonte, var PODERI E CANTINE ODDERO én af de første producenter vi besøgte. Oddero går for at være blandt de traditionelle producenter i Barolo, og endda en meget vigtig en af slagsen. Det var derfor med en hvis spænding, at vi mødte frem i de idylliske og landlige omgivelser hos Oddero. Vi kunne med det samme fornemme en stemning, der oste af et proffesionelt familieforetagende, storhed og fornyelse.

oddero_proprieta

Oddero, Santa Maria – La Morra. Piemonte. Tirsdag den 18 august kl. 11.00. Http://www.oddero.it

Isabella Oddero stående til højre · MariaCristina siddende til højre. Giacomo sidende.

Issabella Oddero tog godt imod os – den ene af de 2 nye unge skud på stammen hos Oddero. På trods af at være kendt som traditionalist, har Oddero for nyligt gennemgået et større generationsskifte. Giacomo Oddero har overladt styringen til Isabella og hendes tante Mariacristina Oddero, som står for vinproduktionen idag.

Tilsammen står de 2 som et stærkt og ungdommeligt team, der skal bære Oddero frem mod tinderne i Piemonte. Det virker til at  være et klogt træk fra Giacomo, som dog stadig ser til vinproduktionen over skuldrene.

Oddero er allerede nu mere klar end mange af konkurrenterne til denne tids vinstil. Dette ses både udadtil igennem en proaktiv og gennemtænkt markedsprofil men også indadtil, hvor seriøse tiltag med vinproduktionen gør dem rustet til fremtiden. Bl.a. har man de sidste par år foretaget investeringer ved udgravning af nye kældre, som skal bruges til vinificering og lagring.

Derfor kan man med rette sige, at Isabella og MariaCristina gør et godt stykke arbejde med Oddero samtidig med, at vinen holder et meget højt og flot niveau. MariaCristina viser en sikker stil, med nogle meget rene og feminine vine med hold i de traditioner Oddero er kendt for.

Da Isabella Oddero viste os rundt på gården og i kældrene, blev vi mere overbevidste om, at dette er en helt særlig vingård. En af de store i Piemonte. Familien Oddero styrer med sikker kurs mod de mål de har sat for fremtiden og der er ingen slinger i valsen. Engagementet er på højeste niveau, og intet er overladt til tilfældigheder eller halvhjertet arbejde, men derimod er stedet drevet med ildsjæl. På Oddero bliver der lavet vin som i gamle dage men med fremtiden for øje!

Arbejdet med vinen
Oddero er absolut ikke en lille producent, men heller ikke blandt de største. De producere årligt omkring 110.000 flasker, hvilket er et ganske pænt antal. Dog også fordelt ud på både Arneis, Chardonnay, Barbera, Dolcetto, Nebbiolo-rosso, Barbaresco og Barolo, forskellige blends og enkeltmarks vine.
Den grønne høst af druerne, som foretages for at skære ned til kun at bruge de bedste druer, var netop afsluttet i slutningen af juli inden vi kom. Her i slutningen af september startede høsten af de hvide druer og Barbera druerne. Nebbiolo er netop nu ved at blive færdighøstet. Høsten og kvaliteten af druerne har i år været meget tilfredsstillende, så årgangen 2009 går en spændende fremtid i møde. Vi glæder os til de bliver flasket og kommer på markedet om et par år. Indtil da må vi ‘nøjes’ med de ældre årgange 🙂

Oddero står tilbage i hukommelsen, som et sted man bør besøge, hvis man kommer til Piemonte. En meget tilstedeværende oplevelse krydret med en rar atmosfære og en venlig modtagelse. Hvad mere vigtigt er – vinene holder en fantastisk kvalitet!

Efter rundvisningen gik vi mod smagerummene, hvor jeg blev inviteret til at smage de af deres vine, der måtte have min interesse. I gården på vej mod smagerummet, blev vi mødt af Giacomo Oddero – med hænderne foldet på ryggen og et bredt venligst smil på munden. Han hilste varmt og venligt på os – hans glæde over at se, hvor godt hans nye generation har taget over var tydelig.

Noter fra smagningen:

Barbera d’Alba 2006
Forførrende parfurmeret næse. Kirsebær. Mange røde frugter. Anelse præg fra barriques. Fin vanilie. Frisk syre. God madvin. Kan gemmes et par år. Sidder fint på tungen og i ganen.

Barbera d’Asti 2006 | Vinchio d’Asti (meget vigtigt område)
Meget mørk næse. Mørke bør. Lidt eukalyptus. Kakao. Rund & blød. Fin harmoni. Velintegrerede tanniner. Flot frugt. Ikke så lang i eftersmagen. Flader lidt ud. Måske viser den mere med mad. Kompleks i næsen og i starten i munden..

Langhe Nebbiolo 2007
Lys klar rød. Frisk syreholdig i næsen. Ikke megen kompleksitet i næsen. Enkel ren frugt i munden. Let. God rensende tannin. Nem at drikke. Lidt ung i udtrykket. Kun 3mdr. på fad, hvilket kommer tydeligt til udtryk i en meget ren uforstyrret frugt.

Barbaresco ‘Gallina’ 2006
Enkeltmarks barbaresco. Fot klar rød. Anelse orange i kanten, som er typisk for nebbiolo. Spændende næse. Friske frugter & blomster. Rensende markante tanniner. Syren flot fremtrædende i frugten. Pikant træ i baggrunden. Stor vin. Kan gemmes 10 år uden problemer.

Barolo 2005. ‘Classic’
Blandet af druer fra forskellige barolo-nebbiolo marker. Farven klar ren lys rød. Typisk nebbiolo. Syreholdig næse. Meget ukompleks. Nem at drikke. Rund og elegant, dog stadig med kraftige tanniner. Mundrensende. Stort gemmepotentiale.

Barolo ‘Brunate’ 2005
Meget ren næse. Mere kompleks. Kraftige tanniner. Masser af frugt. Markant syre, frugt og tannin. I nogenlunde balance. Tydeligt terroir. Parfurmeret og forførrende næse. Lidt stald i næsen. Cremet i munden.

Barolo 2003 ‘Rocche Di Castiglione’
Meget åben, sødlig i næsen. Powerfuld med en hvis ‘kølighed’ i stilen. Meget nem og modtagelig. Friske rene tanniner. Skøn. Har stadig potentiale at vise, men utroligt åben nu. Tydeligt terroir fra markens særpræg. Stor vin.

Langhe rosso Furesté 2007
Navnet ‘Furesté’ betyder ‘forign’ eller udenlandsk! Denne årgang er første årgang med dette blend, Cabernet Sauvignon 60%, Merlot 20%, Dolcetto 20%. Meget sort i farven med violet skær. Kraftig, kødfuld og smagfuld. Cremet. Nem at drikke. Noter af eukalyptus, vanilie, karamel, ost. Lidt skarp i baggrunden. Ungdommelig. Med det gode fra Bordeaux og det gode fra Piemonte. Meget flot vin.


Min bitre vinoplevelse...har du en?

Der er visse store vine som man går og glæder sig til at drikke. Når dagen oprinder hvor flasken endelig skal åbnes, og man flere dage i forvejen har dagdrømt om oplevelsen, skynder man sig hjem fra arbejde og gør alt klar.

Sådan en flaske og oplevelse havde jeg udsigt til for et par uger siden – en flaske Beaucastel 1990.

Desværre er det ikke alle oplevelser der udmønter sig som man går og håber, og denne flaske denne aften skulle vise sig ikke at levere varen. Før vi nåede til den bitre slutning kom dog et par rigtig gode flasker.

Vi lagde ud med en tysk Riesling, som vi nød i store slurke, mens vi planlagde resten af aftenen.
Vinen var en Van Volxem Saar Riesling 2007, der havde en super frisk næse med intense hvide pærer, lychee, hvide blomster, brændenælde, salmiak og mineralsk våd sten. Smagen matchede fint med frisk smagsnoter og en livlig syre. Vinen fremstår tør, men med tegn på noget restsukker. Dejligt glas som tog mig tilbage til Wiltingen, Saar sidste sommer, hvor jeg smagte vinen sammen med producenten Roman Niewodniczanski og øjeblikkeligt fik lagt en kasse ud i bilen. Vinen var mere givende end jeg husker den, men ikke mindre lækker og fantastisk. Den leverede stor drikkeglæde og value-for-money.
(Jeg gav den 91 point).

Efterfølgende havde vi en italiener, Ornellaia 1994, der fik lov til at være med i hvad der ellers skulle være en aften med vine fra Rhone-dalen. Den viste en smule alder med lidt orange skær i kanten og en dejligt udviklet aroma og smag med ren, kølig og klassisk solbær frugt, dog med en smule varme og sødme – derudover udviklede noter af skosværte, tobaksblade, cedertræ og rust. Vinen ender med en lidt bitter jern note som kommer til at stå i kontrast til den sødme der ellers er i vinen. Men meget flot og lækker.
(Jeg gav den 94 point).

Videre til Rhone-dalen hvor vi startede med to spændende vine fra den nordlige del, A. Clape Cornas og E. Guigal Chateau D’Ampuis. Begge vine fra årgang 1999 og begge vine med en viril ungdommelighed og lige de første modenhedstegn. Derefter ophører ligheden stort set også, for stilmæssigt er vi i hver sin ende af spektret.

Cornas’en holdt kortene tæt til kroppen, med rustik, kølig mørk kirsebær frugt, sorte oliven, røget kød, bålplads, olietønder og blod. Stadigvæk tæt og stram, og en tør slutning.
(Jeg gav den 93 point).

Den var langt fra Chateau D’Ampuis’en, der er saftig og indbydende med lækker cremet kirsebær og solbær, frisk kværnet kaffebønner, lakrids, lufttørret kød, oliven og brankede fade. Chateau D’Ampuis’en spillede på alle tangenter og ved at bakke den lækre, indbydende frugt op med en spændstig og frisk syre, er elegance og balance ramt helt perfekt og helhedsindtryk er fantastisk.
(Jeg gav den 97 point).

Slutningen på denne serie af lækre vine skulle overlades til Beaucastel 1990. Flasken var desværre skæv, ikke på grund af prop, men vinen virkede oxideret og sjasket. Virkelig ærgerligt når der er tale om en så spændende flaske, som man ikke render ind i hver dag.

Oplevelsen fik mig efterfølgende til at overveje hvad den ærgerligste oplevelse jeg har haft med en flaske jeg har gået og glædet mig til. Umiddelbart fremstår denne som min kedeligste oplevelse til dato.

Hvad har været din? Og skyldes det en fejl i flasken, eller ganske enkelt at vinen på ingen måde levede op til dine forventninger?

Venlig hilsen

Terkel

flasker


Grand opening: Kjær & Sommerfeldt tilbage til de gamle dyder!

Ud over de flotte omgivelser i de historiske lokaler på Gl. Mønt i København, var et af de store trækplastre for mig og mange andre, uden tvivl ‘skatkammeret’ i Kjær & Sommerfeldt. Dette blev desværre lukket ned for en rum tid siden, da det blev besluttet at satse på egne vin.

Heldigvis har man nu i butikken på Gl. Mønt i København besluttet at genåbne skatkammeret, og i den forbindelse er der torsdag, fredag & lørdag den 1.- 2. & 3. oktober åbningsfest med vinbar, smagsprøver, vintilbud på store slotte og sjældne årgange.

Smagsprøver på fantastisk champagne
I disse tre dage kan man blandt andet få muligheden for at smage den spændende årgang 1979 champagne fra Lanson Collection. En lækker og stadig frisk champagne med den helt rigtige ‘kælder-dybde’ i smagen. Prisen er for denne flaske i magnum-størrelse på den ‘gode’ side af 2000,-
Andre unikke vine kan smages glasvis til glas-priser.

header


Philipson I det gavmilde hjørne...

Her kommer et uddrag af en dejlig fredag eftermiddag med min gode ven Jens!

 

Den fineste ‘fyraftens bajer’ jeg har fået, fik jeg i fredags…. og nej Jens ,det var ikke ´Enkens Andet Lyst´ fra Refsvinding – føj for den!!

Det var derimod valget af 52 forskellige vin, serveret i Børsens fineste lokale, mellem Kl 16-18. Der blev skænket vin i stride strømme og i år har Mr. Philipson valgt det gavmilde hjørne til sin 22 års fødseldagssmagning.

 

Vi startede som sagt med en forfærdelig håndbajer langs kanalen Ved Stranden med retning mod Børsen, hvor vi også endte turen med en romantisk solnedgang over byen og bobler i glasset.

 

45261

Der var tæt pakket, med masser af vinglade mænd og kvinder, i den ‘ny-pimpede’ Børssal, som endelig har fået 3 nye flotte lysekroner fra Castellani & Smith , "Fil de Fer", der virkelig har givet nyt liv til den gamle sal. Men det var ikke derfor vi var der i fredags… vinen!

 

Som altid, til Philipson smagningerne, er den delt op i to heats. Med de store kanoner i sidste heat, ud af to.. På forhånd havde vi udvalgt hvad vi ville smage, for at det ikke skulle gå helt galt!

 

Her er et lille uddrag :

 

Heat 1:

 

Bollinger Rose Brut NV – Deres nyeste udspil er en kæmpe skuffelse, vandet og umoden frugt, øv. (499,95kr) 80 point.

 

Guidalberto Tenuta San Guido 2007 – Lillebror til Sassicaia er et rigtig godt køb i denne årgang. Frugtig og moden, med en fin ballance og friskhed.(169,95kr) 92 p.

 

Bramare Malbec, Vina Cobos 2006 – Igen en 2. vin med ‘Value’. Dejlig kraftig sag med masser af det hele også ballancen. Godt køb.(149,95kr) 91 p.

 

Barolo Marcenasco Renato Ratti 2005 – Svag duft næsten usynlig men smagen var utrolig. Sødmefyldt og moden frugt med fløjl syre. Great Barolo (169,95kr) 92 p.

 

Gevrey – Chambertin, Vieilles Vignss Dom. Fourrier 2005 – Helt grøn og umoden, skidt håndværk, Øv vin. (Håber det var en dårlig flaske)(299,95kr) 80 p.

 

Heat 2:

 

Puligny – Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Dom. Boillot 2005 – Lækker Chardonnay med det hele, let fedme og frisk syre, en god portinon mineral. Dejlig. (499,95) 95 p.

 

Cha. d’Issan 3. Cru Margaux 2005 Typisk Cab/merlot. Lækker ren defineret på alle fronter. Skøn vin. (299,95) 92 p.

 

Cha. d’Ampuis, Guigal 2004 Lidt skuffet over det lidt lukkede udtryk, men stort tydelig potientiale i intensiteten. (599,95kr) 93 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2001 – Ved en fejl lå der en 01´i smags kassen som der ved vores held blev åbnet lige da vi stod der. Intens oplevelse, dagens største vin. Fuld knald på det hele, men på ingen måde klumpet som andre rene shiraz vin. Her er forskellen på frankrig og alle andre virkelig tydelig. Smukt arbejde. (ca 1799kr) 99 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2002 Dårlig årgang, men her er der virkelig tryllet. God moden frugt og høj koncentrat som man kan forvente af en ‘La’ vin. Talte med en der syntes den smagte af medicinskab og en sagde Jelly tyggegummi. Jeg syntes dog at det var mere blomster og marcipan end medicin og Jelly. Dejlig vin. (ca 1499 kr) 97 p.

 

Nicolas Catena Zatapa 2005Meget frugtig og høj syre, syntes dog at den virkede lidt ude af ballance med vilde tanniner, måske for lang maceration. (399,95) 90 p.

 

Clos Apalta Lapostolle 2006 – Kan ikke huske så meget andet end jeg syntes den var god…hmmm. ( 399,95) 92 p.

 

Cobos Malbec, Vina Cobos 2006 Igen høl kvalitet på alle fronter, god fremhævet mørk frugt og ren syre. (699,95kr) 95 p.

 

Solengo, Argiano 2006 – Ubalanceret og svag. (299,95kr) 82 p.

 

Sassicaia, San Guido 2006 – Høj tanniner med en godt gemt frugt og syre. Den har potientiale men for højt prissat til at jeg vil hoppe på den. Køb lillebroder istedet (799,95kr) 90 p.

 

Mouton Rothschild 2006 – Viva la frugten, kraften og ballancen. Det er en vildt god vin og må sige at den ikke skuffede trods den unge alder. Det er sårn´ en vin jeg gerne vil betale for, meeen….3999,95 kr er for vildt! 97 p.

 

Chateau Margaux 2006Det var Cha. Margaux og La Turque jeg havde glædet mig mest til at smage igen. Jeg blev slemt skuffet. Grøn, stram, lukket, umoden var mine første tanker. Så jeg måtte lige prøvesmage fra en anden flaske for at være sikker. Måske er det fordi den er for feminin til min smag, for jeg synes at der ellers var stor begejstring omkring den. Kan ikke glemme at man kan få 2,5 La Turque for en Margaux…hmmm! (3999,95) 90 p.

 

Heat 3/ Kultbaren:

 

Salon Le Mesnil 1996 Meget feminin Champagne. En tydelig langtids holdbar vin. Friske citrus, granat æble, svag svamp og let lynghonning..Glæder mig til at smage den om 10-15 år. Pludselig kom dagens Philipson mand, David Andreasen, med et glas Salon Le Mesnil 1996 der var åbnet dagen før… Denne gang var der fuld tryk på skovbunden og rugbrød men stadig helt vild frisk syre, og en ren eftersmag af citrusfrugten. Nam nam nam. Tak igen til David. (1999,95kr) 95 p. (98 p. for den daggamle) Så dekanter endelig også Champagne.

 

Efter en tur i Philipsons ‘gavmilde hjørne’ , skulle vi finde en ordentlig måde at afslutte eftermiddagen. Vores Champagne tørst var ikke helt slukket endnu, så vi prøvede lykken hos Jørgen Krüff / Esprit du vin. Han plejer at have et godt udvalg udvalg på køl. Og selv om det var langt over lukketid fandt vi ham alligevel på pinden og klar til en hyggesnak. Efter en lille halv times ping pong fandt vi frem til en Champagne fra hans private gemmer J. Charpentier Prestige Brut, NVVi lånte et par Spiegelau pagne glas af ham og fandt en bænk langs kanalen der var dækket af dagens sidste solstråler. Vi nød de fine bobler og den lette buzz det giver at smage ca. 30 vin (selvom der blev spyttet flittigt)…. Solen gik ned over købstaden og vi gik hver til sit i en enighed om at det var noget af en ‘fyraftens bajer’!

 

Har andre været med ved smagningen på Børsen, eller dagen før på Aros i Århus, så del endelig Jeres oplevelser eller tanker med os andre. Skriv i kommentarfeltet herunder…


Smag 50 af verdens store vine gratis - se her hvordan!

…Winebook kan nu tilbyde 2 af Jer brugere 2 gratis billetter til den store prestige-smagning på Aros i Århus den 24. september eller på Børsen i København den 25 september 2009 kl. 16-18, arrangeret af Philipson Wine. (Du vælger selv hvor du vil deltage, -værdi: kr. 600,-)

winetour2009-guests

Endnu engang er fordelene ved at være en aktiv del af Winebook.dk markante.
Hvor tit får du muligheden for gratis og samme aften, at smage to Bordeaux 1. Cru, Mouton Rothchild og Château Margaux, én af Italiens bedste vin Sassicaia, der netop har fået 97 pts af Parker, Guigals topvin La Turque creme du la creme fra verdens bedste vinmaker ifølge Robert Parker og to af Argentinas bedste vine, Nicolas Catena Zapata og Cobos Malbec. Smag også nr. 1 på Wine Spectators top 100 liste, og én af Chiles bedste vin, Clos Apalta, samt Galatrona, Toscanas Petrus ifølge Wine Spectator og vine fra Alejandro Fernandez, Kongen af Ribera del Duero.

Herudover kan du til smagningen på Børsen og Aros i flæng smage Amarone, Barolo fra Ratti, der har fået 96 pts Wine Spectator, Argiano, den danske Brunello, Bollinger – James Bonds Champagne, Chablis Grand Cru og vine vine fra Sydafrikas bedste producent. I alt kan du smage 50 af verdens store vine, samt er der åbent for at købe glas af yderligere store vine i en kultbar ved arrangementet, dette program kan ses HER.

Sådan vinder du

Som aktiv bruger på Winebook.dk kan du komme i betragtning til 2stk billetter til arrangementet. Du skal have en profil her på Winebook (opret profil HER) – derudover skal du blot tilmelde dig/blive fan af vores nye side på Facebook. Kom til denne side bl.a. ved at klikke HER. Ligeledes vil vi sætte pris på (ikke et krav for at deltage), hvis du har nogle forslag til hvordan vi kan blive endnu bedre, og vil sende os dem på mail til mail@winebook.dk – med dit brugernavn her på Winebook og dit bud på, hvad du som vininteresseret godt kunne tænke dig vi gjorde bedre her på Winebook.dk eller som service/mulighed her på Winebook.dk. Vi trækker 2 vindere blandt de melder sig på Winebook’s nye Facebook-side.

Deadline for deltagelse er onsdag den 16. september kl. 23.59.

Programmet af vine du gratis kan smage hvis du vinder:

  • Mouton Rothschild 1. Cru – den mest kendte Bordeaux 1. Cru
  • Margaux 1. Cru – den ultimative Margaux, inkarneret elegance
  • Nicolas Catena Zapata – 98 pts Parker
  • Cobos Malbec Mendoza Viña Cobos – 98 Parker
  • Côte-Rôtie La Turque – Crème de la Crème fra Guigal
  • Clos Apalta Lapostolle – nr. 1 på top 100 WS 2009!
  • Sassicaia – Italiens bedste vin
  • Galatrona Tenuta di Petrolo – Italiens Pétrus ifølge WS
  • Barolo Marcenasco Renato Ratti – 96 pts WS
  • Barolo Rocche Renato Ratti – 96 pts WS
  • Pesquera Ribera del Duero – fra kongen af Tempranillo
  • Côte-Rôtie Château d’Ampuis Guigal – [årgang 2004,bedste Syrah I blindtest af 790 Syrah/Shiraz
  • Monte Sant’Urbano Amarone Classico Speri -2005 er kongeårgang I Amarone, 3 glas I Gambero
  • Bollinger Champagne Rosé Brut – Bollingers nye luxus-rosé
  • Lynch Bages 5. Cru – den bedste 5. Cru fra Pauillac, burde være 2. cru
  • d’Issan 3. Cru Margaux – “Regum mensis aris que deorum” – Til kongernes bord og gudernes alter
  • Talbot 4. Cru – klassisk Saint-Julien som altid er I top
  • Kirwan 3. Cru – bliver bedre år for år og snart i toppen af Margaux
  • Puligny-Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Domaine Boillot – fra mesteren i hvid Bourgogne
  • Catena Alta Malbec – 93 pts Highly Recommended WS, 93 Parker
  • Brunello di Montalcino Argiano – 94 pts WS “This is the best Brunello ever from here”,
  • Burmester Vintage Port – 2007 er en kanonårgang i Portvin, måske bedste årgang nogensinde
  • Solengo Tenuta di Argiano – Supertoscaner udviklet af stjerne- ønologen Tachis
  • Guidalberto Tenuta San Guido – fra Sassicaia, 92 pts Parker : “Another Blockbuster Guidalberto!”
  • Cantemerle 5. Cru Haut-Médoc – “quality has improved dramatically at this estate”, Robert Parker
  • Volnay 1. Cru Marquis d’Angerville – enestående kvalitet på Pinot d’Angerville
  • Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes Dom. Fourrier – Fourrier i førerfeltet i Gevrey Chambertin
  • Chablis Grand Cru Grenouille La Chablisienne – Grenouille Grand Cru – bedre bliver Chablis ikke…
  • Amayna Sauvignon Blanc – “Sauvignon Blanc i verdensklasse”; citat Børsen og 91 pts Parker
  • Amayna Pinot Noir Leyda Valley San Antonio – Chiles nye koldklima- stjerne 91 Parker
  • Cuvee Alexandre Chardonnay Lapostolle – Chiles bedste vingård laver også lækker hvid
  • Cuvee Alexandre Cabernet Sauvignon – Clos Apaltas lilebror, Cabernet I international topklasse
  • Catena Malbec Mendoza – 91 pts Parker & WS, GULD I BT
  • Fin Del Mundo Special Blend – 91 pts Parker, Patagoniens bedste blend
  • Cuvée Philipson Côtes-du-Rhône Rouge Guigal – Vores stolte resultat med verdens bedste winemaker
  • Marcel Guigal, 5 stjerner I Politiken & JP, 2005, den bedste årgang til dato.
  • Chablis La Pierrelée La Chablisienne – 6 glas i Politiken i årgang 2002
  • Colomé Malbec Calchaqui Valley Salta Bodega Colomé – 92 Smart Buy WS
  • Bramare Malbec Mendoza Viña Cobos – 93 Parker, fantastisk Malbec med Power
  • Fin Del Mundo Reserva, Malbec – denne malbec viser Patagoniens potentiale
  • Fin Del Mundo Reserva Pinot Noir – “Bourgogne-dræberen” fra Patagonien, som har søndertævet masser af meget dyrere Bourgogner i sammenlignende smagniger
  • Torrione Toscana Tenuta di Petrolo – en stjernevin, nærmest til hverdagspris! Har fået op til 93 pts WS
  • Secreto Carmenere Viu Manent – Carmenere, Chiles nationaldrue, bliver ikke meget bedre!
  • Cuvée Philipson Reserve Viu Manent – Vores eget bedste bud på en nuanceret Chilevin, 7 X 5 stjerner
  • Condado de Haza Ribera del Duero – fra mesteren Alejandro Fernandez
  • Amalaya de Colomé Bodega Colomé – 91 Smart Buy WS
  • Colheita Burmester – Vurderet til 173 kr i Penge og Privatøkonomi, 5 stjerner i JP
  • Mother´s Milk Barossa Shiraz First Drop – 92 pts Halliday, den førende anmelder af australsk vin
  • The Red One South Australia First Drop – de maksimale 5 stjerner i Halliday som producent
  • The Wolftrap Boekenhoutskloof – fra Sydafrikas bedste producent, vurderet til 96 kr debedstevine.dk
  • Porcupine Ridge Syrah Sydafrika Boekenhoutskloof – Syrah- specialisten slår til igen.
  • Der tages forbehold for ændringer.

'Value-for-Money' i Bourgogne?

2

En udbredt holdning blandt danskere har i mange år været, at man ikke kan få gode oplevelser med Bourgogne i hverdagen, da man som minimum skal over 300kr for flasken før man overhovedet kan være 'heldig'/dygtig at ramme en god flaske.

  • Er dette en rimeligt eller korrekt?
  • Eller skyldes det måske blot mangel på oplysning og det, at Bourgogne er et så komplekst og svært vinområde at blive klog på, at det er svært at vide hvad man skal gå efter for at finde de gode oplevelser?

Personligt er jeg af den overbevisning, at man sagtens kan finde ganske glimrende Bourgogner til mellem 100-200kr. Dette er ganske rigtigt ikke et prisleje den typiske dansker åbner flasker i til dagligt, men alligevel er det min påstand, at finder man god bourgogne i det prisleje, kan man godt kalde det 'value for money'. Hvorfor det? Fordi man i Bourgogne finder en vin med en elegance og friskhed i frugten som man sjældent møder andre steder. Og lagt sammen med at udbyttet for vinbønderne i dette område er så lavt, gør dette prisleje for vinene i Bourgogne for meget fair. For en god oplevelse naturligvis. >Tilbage til førstnævnte påstand – kan man finde gode oplevelser med bourgogne for under 300kr? Vi samlede et testpanel og testede 9 Bourgogner i prislejet 120kr til 239kr. En række danske vinhandlere stillede med deres bud på en 'value-for-money'-Bourgogne til testen – flaskerne blev smagt blindt, og herunder finder du oplysninger om de smagte vin samt den gennemsnitlige vurdering fra testpanelet. Testpanelet ser på flaskerne og tjekker noter efter blindsmagningen Gør dine egne konklussioner ud fra nedenstående noter, og kom meget gerne med din mening om emnet eller hvis du har noget at tilføje, anbefale eller byde ind med om 'value-for-money' i Bourgogne – som kom endelig med det i kommentar-feltet. Tak til Gunnar Madsen Vinhandel, Løgismose, Theis Vine, K·B Vin, Vignoble & Erik Sørensen Vin for at støtte dette projekt med at stille vin til testen.

Blindsmagningen (vurdering med 1-6 stjerner)

  1. Fredric Magnien | Gevrey Chambertin | 2005 · Sigurd Møller Vinhandel, ca. 150kr Rolig og elegant. Syren integreret. Virker en anelse flad i frugt, måske ikke helt åbnet op og klar endnu. Jeg fornemmede en meget solrig frugten, som mindede om en 2003-årgang ved blindsmagningen, men viste sig altså at være en 2005. Anelse kraftig. Lidt lakrids i baggrunden. Gennemsnitlig karakter: stjernestjerne
  2. Bouchard Pére & Fils | Beaune du Chateau 1cru | 2006 – Erik Sørensen Vin, 239kr Fin animalsk næse. Anelse jordbundspræg. Frisk i frugten og syren. Tydelige jordbær i frugten. Fine tanniner som går godt i spænd og harmoni med syren. Lidt ost/camenbert i næsen. Flot vin. Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  3. Albert Sounit | Cote Challonaise, Bourgogne Rouge | 2005 – Vignoble, 120kr stjernegodt køb til prisen! Moden frugt. Hindbær. Blommer. Lakrids. Røget duft i næsen. Anelse skarp i syren, lidt sprittet med gode svagt rensende tanniner. God til mad. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  4. Louis Jadot | Les Climats, Bourgogne Rouge | 2004 – Gunnar Madsen Vinhandel, 175kr Moden og sødlig Bourgogne. Kirsebær & rosin i frugten. Mørk. Kød i næsen. Hint af marzipan. Syren fraværende. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  5. Mestre Pére et Fils | Santenay Clos Faubard | 2002 – Løgismose, 193,50kr (ved 6 stk.) stjerneTestvinder Flot lys & ren/klar rød i farven. Animalsk i næsen, blomme, blåskimmelost og revet muskatnød! Masser af mørke bær. Fyldig i munden. Friskt syreattack og god rensende tannin. Lang i eftersmagen. Drik nu eller gem til senere. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne
  6. Dom. Pierre Damoy | Bourgogne Rouge | 2006 – Theis Vine, 199kr Mørk & ren i farven. Tydeligt fadpræg i næsen, vanilie, kirsebær, blomme og lakrids. Meget drikkevenlig. Ribera-saft på den gode måde. Svag syre. Lækker blød eftersmag. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjerne
  7. Domaine Maillard Pére & Fils | Chorey-Les-Beaune | 2005 – K·B Vin, 165kr stjerneudemærket køb til prisen! Grønne noter, kål, marzipan og lidt stald i næsen. Modne krisebær – men lidt svag i frugten. Blød og nem at drikke. Fine, svage tanniner i baggrunden. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  8. Jean-Michel Guillon | Gevrey-Chambertin | 2006 – Theis Vine, Tilbudspris: 199kr (349 normalpris) Udpræget egetræ og svovl i næsen, chokolade, røde bær, ribs, jordbær – frugten lidt i baggrunden. Vildskab i tanninerne, behagelig sødlig syre. Både god nu og til at gemme. Godt køb ved tilbudsprisen. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  9. Dom. Vincent Girardin | Santenay 1cru La Maladiere | 2005 – Systembolaget, 190kr. stjernegodt køb, hvis man bor i Sverige! Mørk i farve, næse og mund. Masser af frugt. Friskt bid fra syre og tannin. Harmonisk vin. Lidt lakrids i munden. Mørke krydrede toner. Fint fadpræg med sødlig vanilie i afslutningen. Engelsk lakrids i næsen. God drikkevenlig vin. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Konklussionen herfra er, at der findes absolut spændende og gode oplevelser med Bourgogne til rimelige penge. Brug ovenstående som en guide, eller gå som minimum væk fra superkarkederne og ud i special-forretningerne/vinhandlerne og køb dine Bourgogner, så er du allerede godt på vej mod en god oplevelse. Om Bourgogne er din smag er naturligvis et temperament spørgsmål – men ud fra en blindsmagning er vurderingen altså at kvaliteten er til stede – dermed er du nu forhåbentlig hjulpet lidt på vej mod en god Bourgogne til en god hverdags aften. 🙂


En aften med Kanonerne...

Det var Lordag d 8/8 og der var lagt op til en rigtig god aften i venners lag. Vi havde for laenge siden aftalt hvilke vin der skulle drikkes…  Jeg stillede med en Pingus 1998 og Ulrik stillede med en Far Niente,  Oakville, Napa Valley 2002.. Der var helt sikkert noget stort i vente..

Blev forventningerne indfriet? Det kommer vi tilbage til..

Da jeg aabnede min Pingus kl 16, blev jeg en smule nerv’s. Farven var en anelse brunlig, ikke lige just hvad man forventer af en kun 11 aar gammel kongevin, men duften var fantastisk saa jeg blev hurtigt mere rolig.

Ulriks Far Niente blev ligeledes aabnet kl 16 og dekanteret paa karaffel..

Vi startede det lille heat med Pingus..

Jeg serverede den ved 16 grader, og da vi startede synes Pingus ret lukket, ikke det store sus, men et godt bid af tanniner og syre i munden gav os håbet om at noget tid i glasset ville gøre underværker.. Men sikke en duft. Chokolade, kaffe og læder var meget gennemtrængende.. Efter at have kastet vinen rundt i glasset og i karaflen en halv times tid skete der virkelig noget.  Den stigende temperatur og iltningen havde virkelig gjort en forskel.. Duften var stadig himmelsk, og munden var nu efterladt med en fantastisk sødme og fylde… En virkelig kraftfuld vin, men det er nok ikke overraskende.. Et meget lækkert glas vin, men ville til enhver tid bytte lige over med 4 flasker flor de pingus 04.. Den står for mig stadig som noget af det ypperligste .. Men sjovt at prøve en ældre årgang fra Peter Sisseck. 92 p

Anden vin var så Far Niente, Oakville, Napa Valley Cabernet Sauvignon 2002

Dette var i sandhed fantastisk.. Genial næse af mørke bær, virkelig en frugtbombe.  Smagen var nøjagtig ligeså rund og fyldig som duften, perfekt afbalanceret syre, og en smag der hang fast i munden i noget der mindede om uendeligheder. Et helt outstanding glas vin, og ligeså kedeligt Cabernet KAN være, ligeså sindsygt lækkert var det her. Cabernet Sauvignon når det er bedst. En vin jeg ville give en arm og et ben for at drikke igen.. Helt klart aftenens bedste vin.. 97 p

..


8 nye terroir'ister! WB-smagning af Bourgogne.

Fredag afholdte Winebook en smagning af forskellige Terroir´ i Bourgogne, som en introduktion til de fantastiske vin og deres forskellighed fra distrikterne i Bourgogne.

Otte indbudte winebook-gæster plus undertegnede var klar og spændte fra kl. 17 – og hensigten med smagningen var, at få en fornemmelse for den store forskel fra ‘appellation’ til ‘appellation’ – kommune til kommune i Bourgogne. Vi smagte os igennem en række 1cru’er fra henholdsvis Chablis, Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin, Nuits St. Georges, Pommard & Volnay.
Mikael Lyng, Valpolicella-skribenten og Amaronebog-forfatter deltog også i smagningen, og han havde 2 skønne vin med at slutte af med…

Line-up | Bourgogne Terroir
Line-up | Bourgogne Terroir

Programmet vi kom igennem var følgende: (karakterer fra winebook ved 0-6 stjerner)

Hvide

‘Chablis – Mont de Milieu’
La Chablisienne · Årgang 2002 · WB karrakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

‘Bourgogne-Blanc’
Maison Leroy · Årgang 1997 · WB karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne

Røde

Chambolle Musigny 1cru ‘Les Baudes’
Domaine Ghislaine Barthod · Årgang 2002 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Combes aux Moines’
Philippe Leclerc · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Vosne-Romanee 1cru ‘Aux Brulees’
Domaine Jean Grivot · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Nuits St. Georges 1cru ‘Les Chaboeufs’
Domaine Jean-Jacques Confuron · Årgang 2006 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Pommard 1cru ‘Les Pezerolles’
Vincent Dancer · Årgang 2005 · WB karakter: stjernestjernestjerne

Volnay 1cru ‘Santenots’
Maison Leroy · Årgang 1986 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Chambolle-Musigny ‘Les Amoureuses’
Lucien le Moine · Årgang 2004 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Fra Mikael Lyng

Cesari Amarone ‘Il Bosco’
Årgang 1995 | 16% · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Reciotto (Producent følger)
Årgang 2000 · WB karakter: Uden bedømmelse.

Tanker og noter
Rækkefølgen og vinvalget fungerede rigtig godt. Appellationerne viste sig meget forskelligt frem – og holdt et generelt meget højt niveau. Nogle var klassiske i deres udtryk, særligt Ghislaine Barthod & Leroy, mens vi også fik oplevelser med mere moderne fremstillet Bourgogne fra Vincent Dancer, Lucien le Moine & Grivot. Her skildte især ‘Dancers’ Pommard sig ud fra alle andre, ved at have et nærmest oversøisk udtryk, bestemt ikke burgundisk. En mere varm version – en rigtig ‘frugtbasse’.

Lucien le Moine’s ‘Les Amoureuses’ havde jeg set særligt meget frem til, navnligt på grund af markes ‘Les Amoureuses’ meget høje standard. Marken ligger lige op ad selveste ‘Le Musigny’ i Chambolle, og flere mener at marken burde have Grand Cru-status. Marken menes at kunne sammenlignes med ‘Le Musigny’ i udtryk, og komme godt derop af i kvalitet, dog uden at være helt på niveau.
Den ‘Les Amoureuses’ vi fik fra le Moine var dog desværre en anelse for ung og nåede ikke helt ud over kanten. Næsen lovede fantastisk godt, med et meget forførrende og pirrende udtryk. Masser af stald sprang også frem, meget animalsk. Men den åbnede sig ikke 100% op i munden i starten, men kom dog nogenlunde efter det som tiden gik. Meget flot og kompleks vin med mange silkebløde lag. Den skal helt klart smages igen om et par år, tror på at der er en endnu større oplevelse i vente med den vin.

Aftenens bedste var efter min mening Gevrey-Chambertin ‘Combes aux Moines’ fra Leclerc.
Jeg var ellers nervøs da jeg skulle åbne den, da proppen var blevet vædet igennem af vinen, – men lugtede dog ikke dårlig. Og jeg kunne da også med det samme efter åbning konstatere, at her var alt i orden. Masser af lakrids og sorte bær sprang op i hovedet på mig. Maskulinitet var helt klart fremtrædene her. Meget mørk og fantastisk kompleks i munden – med en eftersmag der bare blev ved. Svagt hint af træet, men så tilpads langt væk i baggrunden af alle nuancerne, at det aldrig fik det overtag, som det helst ikke må efter min smag. Virkelig flot vin.

Confuron’s Nuits St. Georges ‘Les Chaboeufs’ var måske en lidt svær vin at have med denne terroir-smagning da den var en anelse yngre end resten, og dermed ikke 100% viste et typisk udtryk fra Nuits st. Georges i forholdet med de andre vi smagte. Vinen var fantastisk, men meget friskere og ungdommelig – ikke så mørk og firkantet som de normalt kan være. Men vinen viste sig alligevel meget flot frem, med masser af frisk frugt, tyngde, fadpræg og jord. Confuron’s kvaliteter som producent fornægter sig ikke.

Lyngs bidrag til smagningen var yderst velvalgt og meget spændende. Cesari Amarone ‘Il Bosce’ 1995 blev serveret blindt, og ledte mine tanker hen på Piemonte og særligt på Barolo. Vinen var meget velvalgt og god at slutte af med, da den var lettere i sit udtryk end Amarone typisk er, – og kunne have nogle elementer som Bourgogne med alder, eller måske mere lidt a’la ung Barolo.

  • Hvad med Jeres oplevelser fra smagningen, top & bund med mere..?
  • Og har andre af brugerne kommentar eller spørgsmål, så kom endelig med dem i kommentarfeltet.

Og til slut en særlig tak til Jørgen Krüff og l’Esprit du Vin for at stå for glas til smagningen.

Billeder fra arrangementet:

_HGR0349

_HGR0354

_HGR0353

_HGR0351

_HGR0350

_HGR0347

_HGR0346

_HGR0342


Bourgogne 'Terroir'-smagning

Winebook afholder Bourgogne-smagning idag fredag den 26. juni for særligt indbudte.
Formål:

‘Horisontal’ smagning af forskellige terroir’s i udvalgte kommuner i Bourgogne.
Dette gør vi ved at smage en række 1cru’er fra ‘enkeltmarker’ i kommunerne, fra terroir-tro årgange!

—-

Program:
Hvid:
Bourgogne blanc
Maison Leroy
Årgang 1997.

Rød:
Chambolle Musigny 1cru ‘Les Baudes’
Domaine Ghislaine Barthod
Årgang 2002 ·

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Combes aux Moines’
Philippe Leclerc
Årgang 2003 ·

Vosne-Romanee 1cru ‘Aux Brulees’
Domaine Jean Grivot
Årgang 2003 ·

Nuits St. Georges 1cru ‘Les Chaboeufs’
Domaine Jean-Jacques Confuron
Årgang 2006 ·

Pommard 1cru ‘Les Pezerolles’
Vincent Dancer
Årgang 2005 ·

Volnay 1cru ‘Santenots’
Maison Leroy
Årgang 1986 ·

** Overraskelse **


Er landet 'down-under' andet end Grange & Kænguruer?

Smag på Australien
Smag på Australien
H.J. Hansen Vin på 'Smag på Australien'
H.J. Hansen Vin på 'Smag på Australien'

I forbindelse med årets australske vin-oplevelse ‘Smag på Australien’, tirsdag den 19. maj, stod 25 importører klar til at øse af deres viden og skænke smagsprøver af vine fra 90 australske vinhuse fra 30 vinregioner.

Der var mulighed for at opleve de nyeste tendenser, få en snak med importørerne og møde de uformelle australske vinmagere, heriblandt en håndfuld, der er på udkig efter en dansk importør.

  • Spørgsmålet var så, om der var noget kvalitet at komme efter?
  • Var der vin af høj kvalitet, som vi allerede har på det danske marked, og var der nogle kommende vi skal holde øje med?
'Verdens bedste laks'? Tasmansk røget laks...
'Verdens bedste laks'? Tasmansk røget laks...

Til at starte med vil jeg gerne rose arrangørerne bag, australskvin.dk, for et godt arrangement i meget hyggelige omgivelser.
Der var gjort et stort stykke arbejde med bl.a. katalogerne, so mvi fik i hånden vid indgangen. Her var vinimportørerne, som vi kunne smage vin fra, skrevet op i numerisk rækkefølge, men endnu bedre: der var lavet en alfabetisk liste over druer, og hvilke vinproducenter der lavede vin på disse druer, og dermed hvor man skulle gå hen for at smage lige netop den vin. Super godt!

Vi kunne dermed velforberedte gå rundt og smage os igennem, drue efter drue, producent efter producent.


Penfolds – Kongenerne af Australien..!?

Når man tænker Australsk vin, tænker man automatisk også Penfolds, navnligt Penfolds Grange. Og vi forventede naturligvis også at kunne smage en god række af Penfolds vine, hvis ikke også Grange, så i hvertfald vinene op til. Men NEJ. Der var fedtet med prøverne derfra, med en tydeligt snobbet og ligegyldig indstilling fra Importøren Foster’s Denmark. Underligt træk ved et event, der skal vise det bedste frem fra Australien.

Vi skulle dog få mange gode oplevelser denne dag, som hurtigt fik os til at glemme alt om det ‘lille’ hus Penfolds.

En passioneret italiensk vinmager i Australien
Vi snuste lidt rundt omkring bordene med de producenter som søgte at komme ind på det danske vinmarked.

Winebook's udsendte og Luigi fra Warrenmang
Winebook's udsendte og Luigi fra Warrenmang

Her blev vi hurtigt trukket ned mod hjørnet, til et Italiensk par som driver vingården ‘Warrenmang Vineyard’. Med det samme blev vi taget imod med en varme og åbenhed som var den hyggeligste Italienske vært overlegen. Straks blev vi sat ind i Warrenmang Vineyard’s historie og blev skænket op af de forskellige vine, heriblandt også de 2 topvine fra gården.

Luigi, som vinmageren hed, har været i Australien de sidste 40 år og dyrket vin og opbygget Warrenmang. Han har igennem tiden også startet og drevet 5 restauranter, som alle blev belønnet med en michelin-stjerne. Vingården fungere også som hotel, hvor den ene restaurant drives idag.

Luigi og Warrenmang Vineyard bryster sig også af at producere en af Australiens 5 bedste Shiraz, hvis man

Luigi med hans 'Black Puma'
Luigi med hans 'Black Puma'

spørger Robert Parker og vinentusiasterne i Australien. En flot anerkendelse. Vi smagte den, ‘Black Puma’ – og den var meget flot. En virkelig elegant, dyb og forførende shiraz, der ikke bliver for tung og varm, som nogle Australske shiraz kan blive. Og prisen var absolut til at have med at gøre.

Black Puma er i øvrigt netop nu blandt de nominerede til ‘Best og Best’ i Melbourne 2009, og det er ikke ufortjent hvis de vinder.

Vi fik også en af hans helt særlige vine et smage, ‘Torchio Blue’ som er produceret af 4 forskellige årgange fra Warrenmangs marker. Han havde kun 1 flaske med af denne vin, men skænkede alligevel rundhændet op til os. Smuk, harmonisk og elegant vin. Den flaske stod som en af dagens store oplevelser…

Det lykkedes Warrenmang Vineyard og Luigi at få en dansk importør. Godt for dem og godt for os 🙂
En aftale med Laudrup Vin & Gastronomi er kommet i stand, så nu kan vi herhjemme for del i Luigi’s passionerede vinproduktion.

Andre udvalgte australske vinoplevelser fra dagen
Dalwhinnie Wines var en anden vingård fra Pyrenees i Australien, som søger at komme ind på det danske vinmarked.
Ved ‘Smag på Australien’ tog deres kontaktperson David Jones os på en rundsmagning i Dalwhinnies vin, og jeg må indrømme at jeg stod tilbage som et stort spørgsmålstegn: Hvorfor har ingen fået øjnene op for dem endnu, her i DK?
Generelt for deres vin var: HØJ kvalitet. Vi smagte en Chardonnay Moonambel 2006, Cabernet Sauvignon 2007, Shiraz Moonambel 2007 & Pinot Noir 2007. Alle druer havde værd deres typiske karaktér, som vi kender dem her i Europa, og Shiraz’en med dens Australske fortrin som den skal have. Jeg vil gerne fremhæve Chardonnay’en som en skøn og kølig, meget mineralsk Chardonnay, med masser af frugt og smør-fedme. Flot vin.

En anden overraskelse var huset Spinifex med vinen ‘Esprit’ fra 2006.
Det er en vin på Mourvedre, Grenache, Shiraz & Cinsault. Vinen havde en meget klassisk Rhone-stil, og kunne sagtens forveksles ved en blindsmagning. Igen et meget spændende bekendtskab. Importøren er ‘vindownunder.dk’.
De importere ligeledes en fantastisk ‘Late Picked Viognier’ fra huset ‘Pennyfield Wines’. En forførrende lille perle til 139,- flasken. Den er tidligere blevet bedømt her på siden under ugens vinanmeldelser. Køb køb…

Laudrup Vin på 'Smag på Australien'
Laudrup Vin på 'Smag på Australien'

Laudrup Vin & Gastronomi stod for 2 meget store oplevelser. Den ene Yarra Yering, Underhill Shiraz 2005. Stor kompleks shiraz, men med en fin kølighed og elegance over sig. Blandt top 5-oplevelser på dagen. Også den biodynamiske ‘Jasper Hill – Georgias Paddock 2006‘ viste sig flot frem, med en kompleks, rig od dynamisk shiraz.

Dagens største skuffelser var Foster’s Denmark med deres triste udvalg fra Penfolds og Wolf Blass, samt Holte Vinlager, som på trods af deres påstand på dagen om at have det bedste vinudvalg til smagning, langt fra kunne følge med!

Bedste hvide oplevelse var uden sammenligning Giaconda Chardonnay 2006. Denne mineralske, smørfede og meget harmonisk balancerede Chardonnay havde alt hvad den skulle have. Frisk syre, masser af mineralitet, hvide blomster, stenfrugter… Kanon! H.J Hansen Vin vidste sig virkelig godt frem med denne og mange andre gode oplevelser, også 2 store fra Torbreck’s  ‘The Struie’ & ‘The Descendant. Her vil jeg dog klart anbefale at punge ca. 300kr ud for the Struie fremfor 800kr for the Descendant. Oplevelsen er mindst lige så god.

Spændende fremtid vi går i møde med Australsk vin – jeg glæder mig til at møde de nye Australske prodecenter på det danske vinmarked.

Har i nogle gode eller negative oplevelser med Australsk vin eller fra ‘Smag på Australien’, så kom endelig med dem i kommentarfeltet.


Vinoplevelser & smagenoter

Hvad har brugerne smagt?
Hvad har brugerne smagt?

Fortæl hinanden om jeres vinøse oplevelser fra ugen der er gået – både positive og negative, om vinen, omgivelserne da du smagte den samt hvor man eventuelt kan få fat i den.

Knyt gerne en anbefaling til, hvis der er belæg for dette.

  • Skriv Jeres noter/anmeldelser i kommentarfeltet nederst på siden
    og benyt dette initiativ som et hyggeligt input for alle.

Læs Winebook’s ugentlige vinanmeldelser – KLIK HER


En aften med Tempranillo

Proppet op og klar
Proppet op og klar

Fredag samledes ’smagepanelet’ med henblik på at at smage på tempranillo-druen sammen med lidt godt Tappas, flot serveret af Thomas Berg.

Det blev en aften med gode og spændende vinøse oplevelser, omend mit overordnede indtryk jeg står tilbage med er, at jeg ikke føler mine ben blev sparket 100% væk under mig – ikke som jeg havde forventet. Det var flotte vin, ingen tvivl om det, men for få af dem kom helt ud over kanten – lidt for sikre/nemme vin.

Hvad vi fik:

– Bollinger RD 1990 –
Vi startede med en fantastisk champagne at varme op på – denne perle var der virkelig set frem til, og den var for mit vedkommende aftenens største oplevelse. (Sjovt nok på en Tempranillo-smagning)
Farven var gul, næsten karry-gul! Fin friskhed i syren og skønne bobler. En duft af karamel, rugbrød, nogle mørke toner afslørredes både i næse og mund. Det hele i fantastisk balance. Lang eftersmag – vi stod ca 30 min. over den, og den udviklede sig meget flot i glasset, afslørrede hele tiden nye nuancer. En kæmpe oplevelse, og en champagne jeg godt kunne tænke mig at smage igen om 5-10-15 & 20 år, for det kan den sagtens tåle. 96 point.
– Contino – Viña del Olivo 2001, Rioja –
En af aftenens bedre. Stor duft – masser af frugt og røde bær.  Mørk rød i farven. Fint fadpræg. Vinen var helt åben & klar – udviste perfekt balance. Meget silkeblød og elegant i munden – kom dog aldrig ud over kanten. Manglede et overraskelsesmoment, omend en flot vin, strålende eksempel på Rioja – med god kraft kombineret med balance. 92 point.
– Alejandro Fernandez, Ribera del Duero, Janus Grand Reserva, Pesquera 1995 –
Igen en mørk rød farve, anelse rødbrun. Vild næse – meget animalsk og tydelig stald i duften. Afslører toner af læder. Fantastisk. Det samme kommer til udtryk i munden, hvor den er meget kraftig i starten, men forsvinder desværre lidt for hurtigt. Stor syre – bider skønt i på tungen. Flot tannin. Vinen kan dog efter min vurdering være på vej ned. 91 point
– Vega Sicilia UNICO Reserve Especial – Blend of 1990, 1991 & 1994
Frugtbombe i næsen. ‘Ribena-del-duero’ blev den kaldt i løbet af aftenen. Masser af solbær. Små hint af krydderurter, men uden at springe for meget frem i næsen. En ægte mundrenser! Klæber behageligt med den fine integrerede tannin. En vin der øgede stemningen, men også antydede en anelse respekt i stemningen. Fløjlsblød i munden. En komplet vin. 95 point
– Numanthia Toro 2004 –
Svært for denne vin at skulle følge efter Unico. En vin på Tempranillo-klonen ‘Tinto’.
Meget mørk og krydret i næsen. Anelse sprittet/alkoholisk. Noter af lakrids. Har lidt for meget garvesyre – tørlægger munden totalt. Vinen har en anelse vildskab – men er ikke i balance. I tvivl om den vil blive det med nogle flere år i kælderen – kunne være sjov at prøve om 5 år igen. 88 point
– Flor de Pingus 2005 –
Åbnet 23 timer før vi smagte den! Meget mørk rød, næsten sort – med et violet skær. Skøn aromatisk næse, fyldt med vanilie og ristede kakaobønner. Masser af mørke bær. I munden følger den hvad næsen afslørrede, og mere til. Det er en vin der kommer flot ud over kanten – fyldt med energi. God kraftig tannin og frisk syre og frugt. Måske et år for tidligt at drikke den, men den vidste flot balance. Ikke så kraftig som 2004 – men måske mere rund og elegant. Blandt aftenens store oplevelser – en vin der har en fantastisk fylde og kompleksitet. 95 point
Aftenen blev sluttet af med en lille dessert-anretning. Pistace is og hjemmelavet muffin med chokolade fra Sommerbird! Tak til Thomas.
Her serverede han et glas Krohn Colheita Port 1997 – ingen noter herpå andet, end at den var fantastisk at have i glasset i sofaen, til Prince, Metallica, Guns’n’Roses og Queens of the Stoneage blæsende ud af højtalerne.
Fantastisk aften.

En aften med tempranillo
En aften med tempranillo

Til slut: Har læserne nogle erfaringer med ovenstående vin?

& kan i anbefale nogle vin på Tempranillo, som undertegnede og andre skal prøve, for at smage fantastisk vin på denne drue?


Pinse, Pingus og tanker om biodynamisk vin

Af Winebook-brugerne: Anders Drud Jordan, Mads Eggert & Mads Daugaard.

La Renaissance des Appellations afholdt i pinsen går nok over i historien som vinsmagningen hvor vi smagte flest fantastiske vine indenfor få minutters mellemrum. Vinsmagningen var en Tour de force ned i de små uanseelige lommer af Europas vinmarker, hvor der produceres fantastisk vin på minimale parceller. Alle fremstillet udefra biodynamiske principper og med en “fra hånd til mund” filosofi.

Som videnskabsmand er det dog svært at tage hele biodynamikkens tankesæt alvorligt. Vi anerkender princippet om nul sprøjtegifte samt det, at plantens naturlige immunforsvar bør stimuleres overfor naturlige pathogener (fjender). Men det virker virkelighedsfjernt at vinenes høje kvalitet er fremkommet pga høst synkroniseringer med månecykler, eller at ønologen selv har svømmet i gæringskaret for at trykke den sidste dråbe ud af årets høst. Selvom vi stillede opklarende spørgsmål til anvendelighed og videnskabelig standardisering af protein-salt krystallisering af vinprodukter (foredrag af Klaus-Loehr Petersen), lykkedes det os heller ikke at blive klogere på sammenhængene i den sag.

Nicolas Joly taler passioneret om biodynamisk vindyrkning. Peter Sisseck ser til.
Nicolas Joly taler passioneret om biodynamisk vindyrkning. Peter Sisseck ser til.

I vores optik er den gode smag af biodynamiske vine i bund og grund et resultat af stor omhu, og ikke pga spirituelle fornemmelser eller at vinbonden lader hvert enkelt blad falde til jorden hvorpå det evt. reabsorberes (eller snarer blæser væk). Vin er et i bund og grund et kulturprodukt, som står i opposition til billedet af vinmarken som et helt naturligt økosystem.

Nuvel, som de heldige vindere af brugerundersøgelsen på Winebook.dk deltog vi til La Renaissance des appelations – return to terroir, en fabelagtig vinsmagning på Axeltorv. Med velmenende taler fra WWFs generalsekretær og Miljøministeren, blev dørene slået op til et tag-selv bord med mere end 50 top-huse fra Europa, heriblandt Domino Pingus, Zind-Humbrecht (Alsace), Josmeyer (Alsace) og den farverige ambassadør for biodynamisk vinkultur per exellence, Nicolas Jolys eget hus Coulée de Serrant (Loire).
Hovedattraktionen for mange var Peter Sissecks vine (Pingus, Flor de Pingus) samt hans andet projekt med Jerome Bougnaud, Quinta Sardonia og andenvinen Q2.

img_4487

Kataloget var pakket med gode oplevelser, og skal vi nævne et hus som vi gerne prøver igen bliver det Terroir al Limit, et passioneret projekt af en tysk økonom og en sydafrikansk ønolog i Priorat, som får det bedste frem i Grenache druen og den lidt glemte sydfranske/catalanske drue, Carrignan.

Otte Stærke

Larmandier-Bernier, Champagne: De smagte vine var alle 100% Chardonnay og markerede sig ved en minimal syre men til gengæld enorm mineralitet. Især bør nævnes deres Blanc-de-Blancs, som virker meget tilbagetrukket i næsen men åbner flot op i munden med et lille strejf af syrlige jordbær og en blød forførende mousse. Også deres Vieille Vigne de Cramant (Grand Cru) fra 2002 er noget af et mesterstykke. Super kompleks vin der bare bliver ved længe efter det sidste sip.

Domaine Zind-Humbrecht, Alsace: Humbrecht er en af pionererne i biodynamisk vinproduktion. De laver fyldig og koncentreret vin med en storslået intensitet og balance fra en bred vifte af grand cru marker. Vi har endnu ikke smagt en kedelig vin fra Humbrecht, men det var med en særlig begejstring at vi smagte deres 2006 Pinot Gris fra Clos Windsbuhl. Windsbuhl er en lille (ca. 2,2 Hkt) kalkholdig mark beliggende i køligt klima ved Hunawihr. Vinen fremstår frisk, fyldig og med en udpræget balanceret fedme, der går igen i de fleste af Humbrechts vine. En raffineret og harmonisk vin som vi vil følge løbende. På gensyn!

Domaine Kreydenweiss, Alsace: Her var deres Grand Cru riesling Wiebelsberg fra 2007 (NB fadprøver!!) noget der fik nakkehårene til at rejse sig. En nærmest staldet duft vælder op af glasset og dræber næsten den fyldigt frugtige undertone. En meget dyrisk riesling med stor krop og ikke mindst potentiale. Den vil vi meget gerne løbe ind i igen om nogle år.

Nikolaihof, Østrig: Steiner Hund Riesling reserve fra 2004 viste sig at være frugtig med hvide blomster. En meget underspillet vin der dog indeholder stor mineralitet og ekstrakt, men er samtidigt let og meget elegant.

Coulée de Serrant, Loire: Man må sige at Nicolas Joly har fat i den lange ende. Hans tre vine, Les Vieux Clos, Clos de la Bergerie og ikke mindst Coulée de Serrant, alle fra 2004, er af meget høj standard. Intens farve og meget kompleks og næsten voldsom duft fra glasset. Gennemgående for de tre vine var en distinkt sødme i smagen som dog ikke skyldes sukker men botrytis som Nicolas Joly er en stor tilhænger af da det fremhæver det underliggende terroir i druen.

Domaine Jean-Claude Rateau: Bourgogne: Beaune Clos des Mariages 2006 Blanc. Raffinement og kompleksitet i verdensklasse. Så let kan det beskrives. Man kan se på sidemandens ansigtsudtryk, at her har vi altså fat noget rigtigt godt. Selv efter Pierre Moreys Meursault Les Tessons fra 2005, der er noget af en power-vin, bliver Clos des Mariages hængende i munden og i tankerne.

Dominio Pingus, Ribera del Duoro: Peter Sisseck er vel gået hen og blevet den mest feterede vinmager i Danmark og man må sige at det ikke er uden grund. Pingus 2006 er bestemt opmærksomheden værd, men der kommer nok til at gå nogle år før end den rigtigt får åbnet op for alle cylindre. En intens frugtig krop pakket ind i lag på lag af cedertræ og tobak.

Terroir al Limit, Priorat: Det her er nok det mest spændende vi har smagt fra Spanien nogensinde. Især bør nævnes Les Manyes 2006 som er på 100% Grenache. En super elegant vin der på trods af sin unge alder er utroligt drikkevenlig.


Value for money i ’tilbuds-brunello’…?

Brunello er på manges læber i øjeblikket. Fra den omdiskuterede ’skandale-årgang’ 2003, som efter rygterne skulle være fusket med, til superårgangen 2004 som pludselig for alle til igen at lovprise Brunello. Det har været diskuteret meget her på Winebook.dk – men er Brunello altid garant for gennemsnitlig høj kvalitet, særligt ’tilbuds-brunelloerne’ fra supermarkederne?

Vintest: Er der 'Value for money' i tilbuds brunello?
Vintest: Er der 'Value for money' i tilbuds brunello?

Den 1. maj 09 var dagen hvor jeg tog konsekvensen af mange diskutioner og ikke minst pga. egen lyst til at finde ud af om der er penge at ´tjene/spare´ ved at holde øje med tilbudsavisen – specielt i denne krisens tid!
Missionen i denne omgang gik ud på at finde ud af hvor meget ‘Value for Money’ vi får ved at købe billigt ind af “tilbuds-Brunello” i div. supermarkeder. For hvis de bruger deres “muskler” rigtigt, vil man mene at de kan købe så stort ind og derved være i stand til at forhandle en pris der måske vil gøre det muligt at sælge billigere end andre. Da man normalt siger at en “rigtig” brunello ikke kan laves (og sælges i dk) for mindre end 200 kr, vil det være spændene at se hvor meget Brunello vi får for ca. 100 kr.

Efter at have skaffet 5 forskellige brunello, der jævnligt kommer på udsalg til mellem 98 -150 kr, fra 5 forskellige supermarkeder, var det kun et spørgsmål om at få samlet ’smagerne’. Og de mødte villigt frem da de hørte de magiske ord : Brunello di Montalcino!

Tropperne samledes og smagningen blev holdt i Winebooks egne lokaler i Bellacentret.
For at vi havde i frisk erindring hvad Brunello går ud på, og for at have en målestok, startede ‘M’ med at servere en :

Pian della Vigne – Brunello di montalcino fra Antinori. (ikke blindt) ca. 400 kr. i butikkerne.
Violet farve, tryk på fadepræget m. vanilien. massere af søde bær, en smule rosin og god syre, mellem lang eftersmag, god ballance.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Vi gik derefter igang med at blindsmage de 5 tilbuds Brunello di Montalcino:

1/ “Vinea Familiae” 2003 (ikke navngivet)
Fra Netto, udsalgspris 99 kr.
Violet farve, små sur i næsen, let bitter syre, fraværende frugt , kort sur afslutning.
Gennemsnitlig karakter: stjernehalv_stjerne

2/ La Collina dei Lecci- Pioggiocaro 2004
Fra Kvickly Spinderiet Valby, udsalgspris 99 kr.
Ren let violet farve, Svag krydret næse, bittersød bær, let jordet, kort afslutning med høj tannin.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjerne

3/ Badia al Colle 2002
Fra Fakta, udsalgspris 98 kr.
Rødbrun farve. Let animalsk , vanilie i næsen. Solbær og jordbær, fin syre og god ballance. pæn lang syreholdig afslutning.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernehalv_stjerne

4/ Principesco 2003
Fra Irma, udsalgspris 99 kr
Mørk rød farve. Tydelig eg og sød frugt i næsen. Sødmefuld Engelsk lakrids, tobak, solbær med ren syre og god tannin, lang sød eftersmag.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernestjerne

5/ Campogiovanni 2004
Fra Føtex Food, udsalgspris 149 kr
Mørk rubinrød farve. Sveske og stald i næsen. Tobak og sveske og sød fruft  med fin ballance i syren. Mellemlang afslut.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne

Efter smagningen var der en livlig debat og en smule skuffede miner at spore hos tropperne. Jeg tror at vi alle egentligt gerne ville have opdaget, at der ville være guld for enden af regnbuen, men vi var enige om at kvaliteten slet ikke kunne følge med prisen. For 100 kr kan der findes meget godt og især markant bedre vin, hos de selv samme supermarkeder, som har disse Brunello-vin på hylden.
Det skal dog nævnes, at der var en vis enighed om, at hvis der skal bruges 100 kr på vin, så ville Irmas Principesco 2003 godt kunne komme i betragtning hos de fleste af ’smagerne’.

Nu hvor krisen kradser hos de små vinbønder i Montalcino, kan de ikke rigtig få solgt deres vin. Vi kan håbe på at supermarkederne bruger deres “muskler” til at hente lidt bedre Brunelloer hjem til deres hylder og derved os forbrugere.

Tak for hjælpen til tropperne.

Hvis du har et forslag til en vintype, drue, område eller land som du gerne vil have testet af mig og tropperne, må du meget gerne skrive til mig.
Jeg vil også gerne høre om dine oplevelser med ’tilbuds-vin’ på godt og ondt.

Skrives ved.
Casper
Winebook


Perler fra Piemonte

En piemontesisk mad- og vinaften på Casa d’Antino bød på et væld af smagsoplevelser.

Rustikke omgivelser på Casa d'Antino
Rustikke omgivelser på Casa d'Antino

Passion and more …

Sådan stod der pirrende på plakaterne om Piemonte, da jeg gjorde min entre på Casa d’Antino – kendt som en af Københavns bedste restauranter med mad og vin fra Piemonte. Og de ord skulle vise sig at holde stik.

Jeg var inviteret til en aften med piemontesisk mad og vin en onsdag i april for at skrive om vinområdet til Winebook. Værterne var fuldblodsitalienere fra Piemonte, og de var særdeles veloplagte og varme, som ægte italienere jo er. Den italienske stemning blev ekstra intens i de rustikke omgivelser på Casa d’Antino, som med det samme viste sig at være perfekte rammer for en ægte italiensk aften.

Gastronomiske oplevelser fra Piemonte
Aftenen blev skudt i gang af medarbejdere fra turistbureauer i Italien og Piemonte, som fortalte passioneret om regionen. Chefkokken Lucio Rosetti, som i øvrigt selv er fra Piemonte, præsenterede en menu på seks retter, vi kun kunne glæde os til, heriblandt en Barolo-risotto, som virkelig fik min mave til at strutte af forventning. Og den blev ikke skuffet, da den cremede og veltillavede risotto ramte smagsløgene.

Barolo-risottoen pirrede smagsløgene
Barolo-risottoen pirrede smagsløgene

Andre udvalgte retter fra menuen:

•    Vitello tonnato. Kalvekød i skiver med tun sauce og kapers.

•    Cappelletti di salsiccia nostrana con vino rosso e burro. Cappelletti med fyld af hjemmelavede italienske pølser, rødvin og smør

•    Scaloppa di vitello “parma e salvia”. Kalvefilet med parmaskinke, salvie og hvidvinssauce

Aftenen forløb godt – altså på typisk italiensk manér med hygge, varme, lidt forvirring og venten – men alt sammen skal til ved en ægte italiensk aften. Casa d’Antino var perfekte omgivelser – et sted jeg varmt kan anbefale at spise. Her udvælges mad og vin sammen med omhu – og Piemontevinene er specialet.

Vi fik elleve vine at smage til menuen, foruden roséen ved velkomsten og Spumantien til desserten.

Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på
Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på

Udvalgte smagenoter:
Armujan | Barbera d’Alba | 2006 | Podere Ruggeri Corsini
Aftenens vinder!
Rød/lilla i farven. Fint integreret fadpræg, uden at dominere.
Markant frugt. Vinen virker meget omfavnende og drikkes virkelig godt.
Stor nydelse og lang i eftersmagen. Helt klart anbefalelsesværdig. stjernestjernestjernestjernestjerne
Kan netop nu købes hos Ludv. Bjørns Vinhandel på tilbud fra 210 kr. til 135 kr.
Cagliero | Dolcetto d’Alba | 2004
Meget tydelig kirsebær i munden. Lidt jordbær følger efter.
Ingen fad-præg.
Rhone-stil. Lidt ung i udtrykket. Anelse lakrids i næsen.
stjernestjernestjerne
Cadia | Barbera d’Alba | 2005
Lidt lukket i udtrykket. Meget tannin.
Lidt egetræsfad. Fin frugt. Fint potentiale i vinen.
stjernestjernestjerne

Negro | Roero | Sudisfa | Nebbiolo Riserva 2006
Lavet på Nebbiolo + lidt Pinot Noir!
Skøn næse – ren rød farve. Flot parfumeret frugt.
Gode integrerede tanniner – med flot lang eftersmag.
Skøn vin. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2006
Typisk Nebbiolo – for ung og skarp.
… Som tiden går åbner den dog en anelse op med masser af frugt.
Stadig en del syre – skal ligge endnu. Udmærket potentiale.
stjernestjernestjerne
Oddero | Barolo | 2001
Vores bordherre, en italiener fra den Piemontesiske vinindustri,
skaffede denne store Barolo til os ude i køkkenet. Oddero er en vigtig
producent i Piemonte, og det viste sig klart.
Tydeligt mere alder end i den anden Baroli, og den viste sig godt frem.
Fin frugt – med en animalsk tone i næsen. Mange krydderier pirrer.
Fra Slovenske fade. stjernestjernestjernestjernestjerne

Cadia | Barolo | 2005
Der stod 2004 på etiketten af denne vin, streget ud med kuglepen og overskrevet
stod der 2005. Vi fik af vide af manden fra den Piemontesiske vinindustri, at dette
skyldtes, at vinen ikke er kommet på markedet endnu. Den var blot flasket til
denne lejlighed! Ok. Så endnu en ung Barolo! Og det var den også i udtrykket.
Meget kraftig tannin. Kalk og vanilje i næsen. Svag frugt. For ung – ingen vurdering.
Palladino | Barolo | VIgna Broglio | 2004
Flot og spændende næse. Meget fine tanniner.
Jordbær og hindbær – som også kommer fint til udtryk i munden. Vanilje – tydeligt
præg fra Barriques. Fin Barolo. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2005 (vertikal)
Nu et år ældre end den tidligere Barolo fra Negretti.
Mindre parfumeret. Stadig brug for mere tid.

•    Har i nogle særlige piemonte-vin i kan anbefale – så kom endelig gerne med dem i kommentar-feltet herunder!

I den kommende tid håber vi på Winebook at kunne følge op med flere interessante indlæg om Piemontes skønne gastronomi og vine. Hvis I vil vide mere om vin og mad fra området, smagenoter og hvor man eventuelt kan få fat på en særlig vin fra området, så skriv jeres ønsker i kommentarfeltet. Så vil brugerne eller Winebook følge op på dem.

Winebook vender også snart tilbage med en tur rundt om andre områder.

Piemonte-regionen | Passion and more...
Piemonte-regionen | Passion and more...

Pinsen fyldt med biodynamisk vin

Renaissance 2009 | Kbh den 30. & 31. maj
Renaissance 2009 | Kbh den 30. & 31. maj

Lørdag den 30. maj og søndag den 31. maj kan man på Axelborg i København opleve det fineste indenfor gastronomi og biodynamiske vine. Her står Biovin.dk og Esprit-du-vin.dk nemlig bag et storstilet arrangement med præsentation af nogle af de ypperligste biodynamiske vine fra Frankrig. Arrangementet lørdag den 30. maj 2009 sker i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Overskuddet fra arrangementet vil gå ubeskåret til WWFs arbejde for at sikre verdens natur og klima som livsgrundlag for mennesker og dyr.

Avantgarden
I 2001 præsenterede en kreds af Frankrigs førende vinproducenter for første gang deres vine for et professionelt publikum for sammen at gøre opmærksom på den højnelse af kvaliteten, som overgangen til biodynamiske dyrkningsmetoder havde betydet for deres vine.

Det bemærkelsesværdige var, at flere af disse producenter, der i forvejen var berømte for at producere de ypperste vine fra deres respektive distrikter, viste sig at have etableret en ny top i toppen af Frankrigs vinhierarki.

Disse vinproducenter har siden fremstået som en avantgarde, der gennem deres resultater har inspireret omverdenens vinproducenter til at udforske mulighederne med biodynamiske dyrkningsmetoder og dermed skabt tidens vigtigste trend inden for vindyrkning.

Siden 2003 er denne kreds af vinproducenter organiseret i en association, La Renaissance des Appellations, der i dag omfatter biodynamiske pionérer fra hele verden, i alt 150 producenter fra Europa, Amerika, Afrika, Australien og Asien. 50 af disse producenter præsenterer deres vine sammen i Skandinavien i Pinsen i København.

Smagningerne har hidtil været forbeholdt professionelle og kun afholdt én enkelt dag i Bordeaux såvel som i Paris, New York, San Francisco, Tokyo og London.

La Renaissance des Appellations vil nu for første gang afholde smagninger over to dage i København samt afholde en middag.

Tilmelding og program:
Du kan se hele det imponerende program for de to dage og tilmelde dig arrangementet på denne adresse: www.biovin.dk


På opdagelse i tysk vin

40 udstillere med mere end 250 vine fra 50 forskellige producenter og danske specialimportører. Der var dømt masser af smagsoplevelser, gode chancer for at finde nye leverandører samt at skaffe sig ny viden om tysk vinproduktion, da der den 22. april blev afholdt tysk vinmesse på Børsen.

Der var lagt op til 'godter' for smagssanserne
Der var lagt op til 'godter' for smagssanserne

Det kan synes ironisk, at vi alle farer rundt for at finde en kult Pinot Noir fra en tåget kystdal i Californien, når nabolandet Tyskland byder på verdens bedste uopdagede Pinot Noir. Formålet med den tyske vin-messe var da også at promovere Tyskland som et stort vinland og gøre opmærksom på, at Tyskland er mere end Riesling.
Rammerne var gode – og de tyske vinproducenter var veloplagte og klar til at præsentere deres vine for de fremmødte. Det var nemt at få sig en hyggelig snak med dem omkring deres dyrkningsmetoder og vin.

Tysk Pinot Noir
Da vi smagte os igennem de tyske vine, fandt vi bl.a. ud af, at der tidligere har været regler i Tyskland imod at kalde deres Spätburgunder for Pinot Noir, selvom de rent faktisk er på Pinot Noir – blot den tysk-groede version! Disse regler ophørte dog for et par år siden, hvilket har medført, at nogle producenter er begyndt at kalde deres Spätburgunder for Pinot Noir.
Det har naturligvis kun marketingsmæssig betydning – men jeg tror, at det kan være med til at få eksempelvis danskerne til at tage tyskernes rødvin mere til sig.
Kvaliteten fejlede bestemt ikke noget – Pinot Noir gør sig også godt i Tyskland, som jo også er et kold-klima område som eksempelvis Bourgogne.

God kvalitet
En særlig oplevelse var det at smage vinen fra producenten Ungstein aus Herrenberg Honigsäckel. Producenten var selv til stede, og han havde taget sin stolthed med: Vin på temprenillo-druen – og så i Tyskland! Det havde jeg ikke prøvet før, så den måtte jeg bare smage. Og den var faktisk forbløffende god og interessant – meget volumiøs/kompleks i både næse og mund – mange bærtoner og spændende krydderier – en vin jeg tror, vil tiltale mange.

Rudolf Knoll guidede os igennem smagningen...
Rudolf Knoll guidede os igennem smagningen...

Messen bød også på et foredrag af Rudolf Knoll (Tysklands svar på Robert Parker) med tilhørende top-smagning af tyske rødvine. Her fik vi gode prøver på, hvad de kan med rødvin i Tyskland –
både med Pinot Noir, men også med spændende cuveer og ren Merlot. Det var kvalitet – som jeg bestemt ser frem til at smage mere af.

Hvad mener du?
Vi vil meget gerne høre din mening:
•    Er der nogen som var til messen og havde en god oplevelse?
•    Hvad synes i om arrangementet og vinene?
•    Har du nogle gode/dårlige oplevelser med vin fra Tyskland?