Vine, som mafiaen elskede at drikke ...

VIN – New York | Når vi taler om vinoplevelser i New York, kan man naturligvis gå i Little Italy for at drikke italienske vine, men vores udsendte smagte dem lige så godt på et af byens bedste bøfsteder, Gallagher’s ved Broadway

Af Ole Lindboe

gallaghers

Så er det sagt: At spise store bøffer og drikke ædle vine gør man formiddabelt i New York. Byen har mere end 20.000 restauranter, så der er nok at vælge imellem, og siden de første skumle italienske fyre – hvadenten de hed Corleone eller Luciano til efternavn – dukkede op i byens mere dunkle kvarterer, har det italienske køkken altid stået stærkt i byen, der aldrig sover.

Man kan naturligvis gå i Little Italy for at spise, men bydelen – som mafiaen stort set har forladt – er desværre mest en turistkulisse. Spis ikke dér. Til gengæld er der mange andre steder, hvor den italienske mad helst nydes til fine vine, fx af de slags, hvor der står Barolo eller Amarone på etiketten. Som nu senest, hvor Deres Udsendte besøgte et af New Yorks bedste bøfhuse, Gallagher’s, der ligger på 52.gade, lige ved Broadway. Et sted man bare må besøge, hvis man vil spise fabelagtige steaks og drikke rigtig gode vine til. Og hvis man – romantiker, som man jo er – vil opleve byens stemning, som den var dengang herrer altid gik med hat og bulerne under deres venstre armhule var noget af sort metal (hvis De forstår).

Indgangen til Gallagher’s er diskret. Til højre ser man direkte ind i et stort kølerum, hvor de store oksesider hænger tæt, som frakker i en garderobe. Inden for modtages man straks af en ældre gentleman, iført sort nobelt jakkesæt og butterfly. Og man føres straks hen til et bord med rødternet dug i restauranten, der overalt prydes af gamle gulnede billeder med store sportsstjerner (baseball og boksning især) og filmstjerner fra dengang kvinder lignede Marlene Dietrich eller Rita Hayworth.

Her på Gallagher’s skal man helst spise steaks. Store steaks. Med pomfritter. Ingen salat (vi er jo ikke tøsedrenge, vel?). Og en vin, som er muskuløs nok til at matche de store tunge steaks. Man kan selvfølgelig bestille californiske vine, f.eks. en god Zinfandel. Men de kan ofte være lidt for lette og søde til en velvoksen herre-steak. Så vi bad om vinkortet og kunne ikke lige finde den særlige Amarone, vi gerne ville have skulle ledsage vor steak, nemlig en Amarone fra den kendte vinmager Tomassi. Ja da, den havde de. Årgang 2005. Den ældre – måske en anelse gangbesværede, men værdige, tjener, kom tøffende med vinen, som er i særklasse. Den skal ikke hældes ned, men smages ned. Ren fløjl. 

Og lad os så bare sige det, som nogle vineksperter vil foragte: Omgivelserne betyder noget. At sidde dér i lokaler, hvor så forskellige folk som James Cagney (ham der altid spillede hårdkogt gangster i 50’ernes amerikanske gangsterfilm), Mae West (der altid spillede fatal blondine – ”Er det en pistol du har i lommen, eller er du bare glad for at se mig?”) og i nyere tid også gentlemen som Frank Sinatra og Sylvester Stallone har bidt til bøfferne, hører med til oplevelsen. 

Efter hovedretten skulle vi beslutte os for en dessert, men da havde vi allerede overgivet os til stedets ånd, så vi bestilte – uden at skamme os – en Amarone mere.

Vi hilste på hinanden henover mundingen på de store vinglas, og svor, at her ville vi snarest vende tilbage til. 

Ole Lindboe. Vinentusiast og redaktør på Magasinet Kunst. Har besøgt New York 73 gange.


En gang imellem er man heldig…

 

3.300 km, 3 vinområder, 5 planlagte besøg på 4 dage + det spontane og uforudsete. Hit and run, det bliver en travl én denne gang, tænkte jeg.

Tillagt at jeg er holdt op med at ryge og drikke – altså Red-Bull, måtte jeg nok finde en Co-driver, til turen, hvis jeg skulle kunne holde mig vågen. Da man var i tyverne tog man turen København-Montpellier i et hug, det var den gang. En af mine kunder – en restauratør, som også er en god ven så ud til at kvalificere til jobbet som 2. pilot. I tilgift er han en god smager.  – migth come in handy! Han sagde ja.

Første stop var Rheingau. Et besøg hos en producent, der umiddelbart ligger over mit niveau – forstå mig ret, jeg har været i gang et års tid, og har nogle fantastiske vinhuse i folden, men det er ikke det Parker og de andre anmeldere giver mest spalteplads. Hvor om alt ting er, jeg har fået stablet lidt af et scoop på benene. En højt besunget Rheingau-producent, som jeg har smagt et par gange i udlandet. Man måtte da prøve at lave en aftale med dem nu, hvor vi alligevel skulle sydpå. I min mailkorrespondance med dem var de ikke afvisende for opstart med en grøn importør i København, på trods af de allerede har en repræsentant i Jylland. Barrieren mellem Jylland og København kan være stor..
Vi blev modtaget med åbne arme, fik den store rundtur og blev budt på en overdådig smagning af alt fra Qba til Beerenauslese. Vi blev sendt derfra et par timer senere med et tilbud vi ikke kunne modstå…

Samme aften ender vi i en lille flække i omegnen af Chablis. Næste dag var planen at besøge de mindre kendte appellationer ”Irancy” og ”Saint Bris” for at se om, der var noget interessant man kunne hive hjem til Danmark. Vi indlogerer os på en lille kro og går i restauranten, hvor vi bestiller lidt Charcuteri og et kilos møgsvin af en Cöte de Boeuf!  Vinkortet er til vores glæde stort, med et rigt udvalg af gamle årgange til fornuftige priser. Vi bestiller en 1985 Chablis Premier Cru Vaillon fra en af de, efter min mening, bedste producenter Chablis har at byde på.

Krofatter kommer hen med flasken. Høj stand. Godt tegn. Jeg smager for. Vinen er tisgul, og tyk som olie. Godt tegn. Den stinker af hvide trøfler, kærnemælk, toast og smør. Rigtigt godt tegn. Smagen – Bum! Alle de forhåbninger man har til en sådan flaske, eksploderer i lykke og eufori, når man endelig får den ind i munden. Jeg tager mig til hovedet med mine svedige hænder, og hopper let på stolen af bare begejstring. Krofatter spørger om vinen er okay? Jeg kikker op på han med et smil, der går fra øre til øre og nikker. ’Sjovt’ siger han, ’fordi producenten af denne vin sidder skråt bag dig’. Jeg vender mig om, hilser og byder ham et glas af hans egen vin. Han udtrykker sin glæde for denne gestus – vi skåler og han fortæller, at han lige er blevet færdig med høsten samme dag, og at han er træt og på vej hjem i seng. Dog bliver vi indbudt til at komme forbi vingården den efterfølgende dag, til en rundvisning og en smagning.

Næste dag står vi klar, som to små konfirmander kl. 10.00. Vi får den store rundtur i produktionen og ender på kontoret, hvor der hives noget Vielles Vignes op sammen med 3 Premier Cruer årgange 2000/2001, samt nogle gamle årgange af Premier Cru Vaillon fra start 80erne. Vi smager på sagerne. Jeg kender vinene fra København, og har smagt dem en del gange – det er stort! Rene karakterfulde vine, tørre med et strejf af østersskaller og citrus i deres ungdom. Eksotiske og fyldige når de når den første modenhed, og nærmest nektaragtige olierede efter 25 år+ på flasken. Vi var glade og ”ovenpå” efter et godt besøg. På vej ud af døren spørger jeg om, det er muligt at købe noget – underforstået, et par flasker med hjem. Han svarer, at der er en mulighed for en åbning med en ny importør i København. ’Her er en eksportprisliste, hvor meget vil du have?’ En gang imellem er man bare heldig …

chablis-les-clos-102
Credits: Chablis-les-clos

To en halv time senere stod vi i Champagne – 290 km. nordpå. Vi havde nu en leveringsaftale på et fantastisk Chablishus, dagen før et top Rheingauhus. Her kan man tale om at scorer over evne! Under mødet i Champagne med endnu en producent må jeg indrømme, at jeg havde en smule svært ved at fokusere på opgaven efter det sidste besøg. Men besøget i champagne ’klappede’ også, og vi kom hjem med et par gode aftaler. Nogen gange er det bare nemt at være vinimportør …


Oddero - Ungdommelig traditionalist?

På winebook’s rejse gennem Piemonte, var PODERI E CANTINE ODDERO én af de første producenter vi besøgte. Oddero går for at være blandt de traditionelle producenter i Barolo, og endda en meget vigtig en af slagsen. Det var derfor med en hvis spænding, at vi mødte frem i de idylliske og landlige omgivelser hos Oddero. Vi kunne med det samme fornemme en stemning, der oste af et proffesionelt familieforetagende, storhed og fornyelse.

oddero_proprieta

Oddero, Santa Maria – La Morra. Piemonte. Tirsdag den 18 august kl. 11.00. Http://www.oddero.it

Isabella Oddero stående til højre · MariaCristina siddende til højre. Giacomo sidende.

Issabella Oddero tog godt imod os – den ene af de 2 nye unge skud på stammen hos Oddero. På trods af at være kendt som traditionalist, har Oddero for nyligt gennemgået et større generationsskifte. Giacomo Oddero har overladt styringen til Isabella og hendes tante Mariacristina Oddero, som står for vinproduktionen idag.

Tilsammen står de 2 som et stærkt og ungdommeligt team, der skal bære Oddero frem mod tinderne i Piemonte. Det virker til at  være et klogt træk fra Giacomo, som dog stadig ser til vinproduktionen over skuldrene.

Oddero er allerede nu mere klar end mange af konkurrenterne til denne tids vinstil. Dette ses både udadtil igennem en proaktiv og gennemtænkt markedsprofil men også indadtil, hvor seriøse tiltag med vinproduktionen gør dem rustet til fremtiden. Bl.a. har man de sidste par år foretaget investeringer ved udgravning af nye kældre, som skal bruges til vinificering og lagring.

Derfor kan man med rette sige, at Isabella og MariaCristina gør et godt stykke arbejde med Oddero samtidig med, at vinen holder et meget højt og flot niveau. MariaCristina viser en sikker stil, med nogle meget rene og feminine vine med hold i de traditioner Oddero er kendt for.

Da Isabella Oddero viste os rundt på gården og i kældrene, blev vi mere overbevidste om, at dette er en helt særlig vingård. En af de store i Piemonte. Familien Oddero styrer med sikker kurs mod de mål de har sat for fremtiden og der er ingen slinger i valsen. Engagementet er på højeste niveau, og intet er overladt til tilfældigheder eller halvhjertet arbejde, men derimod er stedet drevet med ildsjæl. På Oddero bliver der lavet vin som i gamle dage men med fremtiden for øje!

Arbejdet med vinen
Oddero er absolut ikke en lille producent, men heller ikke blandt de største. De producere årligt omkring 110.000 flasker, hvilket er et ganske pænt antal. Dog også fordelt ud på både Arneis, Chardonnay, Barbera, Dolcetto, Nebbiolo-rosso, Barbaresco og Barolo, forskellige blends og enkeltmarks vine.
Den grønne høst af druerne, som foretages for at skære ned til kun at bruge de bedste druer, var netop afsluttet i slutningen af juli inden vi kom. Her i slutningen af september startede høsten af de hvide druer og Barbera druerne. Nebbiolo er netop nu ved at blive færdighøstet. Høsten og kvaliteten af druerne har i år været meget tilfredsstillende, så årgangen 2009 går en spændende fremtid i møde. Vi glæder os til de bliver flasket og kommer på markedet om et par år. Indtil da må vi ‘nøjes’ med de ældre årgange 🙂

Oddero står tilbage i hukommelsen, som et sted man bør besøge, hvis man kommer til Piemonte. En meget tilstedeværende oplevelse krydret med en rar atmosfære og en venlig modtagelse. Hvad mere vigtigt er – vinene holder en fantastisk kvalitet!

Efter rundvisningen gik vi mod smagerummene, hvor jeg blev inviteret til at smage de af deres vine, der måtte have min interesse. I gården på vej mod smagerummet, blev vi mødt af Giacomo Oddero – med hænderne foldet på ryggen og et bredt venligst smil på munden. Han hilste varmt og venligt på os – hans glæde over at se, hvor godt hans nye generation har taget over var tydelig.

Noter fra smagningen:

Barbera d’Alba 2006
Forførrende parfurmeret næse. Kirsebær. Mange røde frugter. Anelse præg fra barriques. Fin vanilie. Frisk syre. God madvin. Kan gemmes et par år. Sidder fint på tungen og i ganen.

Barbera d’Asti 2006 | Vinchio d’Asti (meget vigtigt område)
Meget mørk næse. Mørke bør. Lidt eukalyptus. Kakao. Rund & blød. Fin harmoni. Velintegrerede tanniner. Flot frugt. Ikke så lang i eftersmagen. Flader lidt ud. Måske viser den mere med mad. Kompleks i næsen og i starten i munden..

Langhe Nebbiolo 2007
Lys klar rød. Frisk syreholdig i næsen. Ikke megen kompleksitet i næsen. Enkel ren frugt i munden. Let. God rensende tannin. Nem at drikke. Lidt ung i udtrykket. Kun 3mdr. på fad, hvilket kommer tydeligt til udtryk i en meget ren uforstyrret frugt.

Barbaresco ‘Gallina’ 2006
Enkeltmarks barbaresco. Fot klar rød. Anelse orange i kanten, som er typisk for nebbiolo. Spændende næse. Friske frugter & blomster. Rensende markante tanniner. Syren flot fremtrædende i frugten. Pikant træ i baggrunden. Stor vin. Kan gemmes 10 år uden problemer.

Barolo 2005. ‘Classic’
Blandet af druer fra forskellige barolo-nebbiolo marker. Farven klar ren lys rød. Typisk nebbiolo. Syreholdig næse. Meget ukompleks. Nem at drikke. Rund og elegant, dog stadig med kraftige tanniner. Mundrensende. Stort gemmepotentiale.

Barolo ‘Brunate’ 2005
Meget ren næse. Mere kompleks. Kraftige tanniner. Masser af frugt. Markant syre, frugt og tannin. I nogenlunde balance. Tydeligt terroir. Parfurmeret og forførrende næse. Lidt stald i næsen. Cremet i munden.

Barolo 2003 ‘Rocche Di Castiglione’
Meget åben, sødlig i næsen. Powerfuld med en hvis ‘kølighed’ i stilen. Meget nem og modtagelig. Friske rene tanniner. Skøn. Har stadig potentiale at vise, men utroligt åben nu. Tydeligt terroir fra markens særpræg. Stor vin.

Langhe rosso Furesté 2007
Navnet ‘Furesté’ betyder ‘forign’ eller udenlandsk! Denne årgang er første årgang med dette blend, Cabernet Sauvignon 60%, Merlot 20%, Dolcetto 20%. Meget sort i farven med violet skær. Kraftig, kødfuld og smagfuld. Cremet. Nem at drikke. Noter af eukalyptus, vanilie, karamel, ost. Lidt skarp i baggrunden. Ungdommelig. Med det gode fra Bordeaux og det gode fra Piemonte. Meget flot vin.


Barolo - "Vinens konge og kongers vin"

Området hvor der produceres Barolo, vinens konge og kongers vin! Omgivelserne er idylliske – meget smukt som bakkerne hæver sig i Serralunga, La Morra, Monforte osv. Barolo var tirsdagens destination.

Panorama-udsigt over Barolo-området

Barolo har kort været nævnt her på siden, som en vin det er svært at få gode oplevelser med. Men skyldes det en generel lav kvalitet i vinen? Er det et spørgsmål om smag? Er det fordi vi i Danmark ikke har det store kendskab til Barolo, og den store adgang til de 'gode' Baroloer?

Lad mig sige det med det samme: De fadprøver og smagninger vi blev budt på denne tirsdag, afslørrede et generelt højt niveau. Selv på trods af at de fleste vin vi smagte var unge.

Barolo er kendt for at være blandt klodens mest holdbare vin, og derfor typisk ikke tilnærmelig før efter 15 år på flaske minimum. Men dette er jeg ikke enig i. Det er rigtigt at man først efter en række år opdager Baroloen's fulde potentiale. Men har du fat i den rigtige Barolo, fra den rigtige producent og mark, så kan man sagtens få gode oplevelser, også i yngre flasker. Det vil i kunne læse mere om, når de producenter vi besøgte bliver beskrevet, med smagenoter fra de vin vi smagte.

Området omkring Barolo er virkelig naturskønt. Noget af det mest billedskønne og charmerende vindistrikt jeg har kørt i, – men dette gælder det meste af hele langhe-området. Og man bliver taget godt imod.

Der er mange små hyggelige byer at besøge, med små hyggelige osterias til at nyde frokosten. Steder vi kan anbefale at køre til er blandt andre Monforte d'Alba, en hyggelig middelalderby på toppen god udsigt på vejen derop. Byen har et hyggeligt torv og skønne små brostensgader med små restauranter og Osteria's. La Morra er også et stop værd, hvor vi denne tirsdag blandt andet nød en god traditionel frokost på Osteria More e Macine. Byen Barolo er også et must, men mest pga. det flotte Enoteca Barolo som huses i en gammel borg. Her kan man smage Barolo fra de forskellige jordbundstyper der er i området, og høre om historien etc.

Dagens program stod på følgende besøg:

Poderi E Cantine Oddero.
Klassisk og vigtig Barolo-producent, belligende i Santa Maria, La Morra.
Oddero har for få år siden gennemgået lidt af et generationsskifte, hvor Mariacristina Oddero & Mariavittoria Oddero har taget over med vindyrkningen fra Giacomo Oddero, sammen med Mariavittorias datter Isabella, som er husets husets talsmand og ansigt udadtil.

Satirano, Novello. Costa di Bussia
Stor producent der årligt udgiver over 500.000 flasker, hvilket er meget i Piemonte. Har 2 vingårde – som de laver og udgiver vin fra i hver gårds navn.
Vi smagte fra Costa di Bussia.

Giacomo Conterno
Hvis man skal pege en klassisk producent ud i Barolo, kan en sikker finger sættes på Giacomo Conterno. Her produceres vinen klassisk og i sikker stil. Inbegrebet af Barolo – og med områdets største og måske bedste Barolo: 'Monfortino'.

Følg med når producenterne og besøgende beskrives enkeltvis i hvert sit indlæg i den kommende tid.

Oddero's vinmarker. På højen er Nebbiolo-druer til Barolo

De store 'barrels' i kælderen hos Oddero
De store 'Barrels' i kælderen hos Oddero

Barriques

3
Kælderen hos Satirano. Masser af Barriques.

9
Costa di Bussia. Vin vi smagte hos Satirano, m.fl.

11
Osteria i La Morra. Dejligt traditionalt piemontesisk mad i flotte omgivelser.

8

6

7
Enoteca Barolo

12
Lidt vinhistorie på Enoteca Barolo

4
Historiske Monfortino – Kongen af Barolo

5
Kældersmagning hos Giacomo Conterno


Chablis i Umbrien?

Kan man få vin i Italien der smager som i Chablis/Bourgogne?

Nej – her er klimaet ganske enkelt for afgørende en fakta.
Men kan det lade sig gøre at finde vin i Italien med samme kvaliteter som i Chablis/Bourgogne, i form af en mineralitet og lethed der er uovertruffen, samtidig med at man får kvaliteterne fra det italienske klima?

Svaret fandt jeg i Umbrien – nærmere betegnet Decugnano dei Barbi, små 15km fra Orvieto. Her ligger denne charmerende vingård, hvis historie i ældre tid går helt tilbage til 1000 år før Kristus. Her er nemlig kældre udgravet under vinmarkerne, som dette gamle folk udgravede for over 3.000 år siden. Kældrene bruges idag til lagring af husets glimrende Spumante, lavet på den traditionelle champagne-metode, som også er beskrevet her på Winebook.dk.

_MG_0605

_MG_0598

For at vende tilbage til påstanden i indledningen: Hvad gør Decugnano dei Barbi så særligt, og hvorfor fremhæver jeg deres vin som værende med samme kvaliteter som vinene fra Chablis?

En undersøgelse af jorden på deres vinmarker har afsløret samme jordbundsforhold som i netop Chablis. Kalkholdig & fyldt med østersskaller! Ligeledes ligger markerne 350m over havet, hvilket giver masser af luft og et klima en lille smule køligere end i resten af Umbrien.
Resultatet fornemmer man straks er deres hvide vin på chardonnay og sauvignon blanc, som har en mineralitet og lethed som er uhørt i denne del af Europa, samtidig med en skøn cremet fedme på den gode måde.

_MG_0597

_MG_0595

Ligeledes fremstiller de en Pinot Noir, som selvfølgelig ikke udtrykker sig som i Bourgogne, men alligevel har en hvis lethed i konsistensen og friskhed i frugten. Stokkende herfra er dog stadig unge, og selve udtrykket i deres Pinot Noir er de først nu ved at få lagt fast. Stor vin måske under opsejling her!

Blandt de meget spændende vine de fremstiller, står deres Spumante også som en stor oplevelse for mig. Jeg smagte en 2002 & 2003 vintage brut. Begge årgange med sprød frisk frugt, rugbrød, frisk syre. Meget behagelig at drikke, og for første gang i Italien fornemmede jeg en Spumante som jeg tror ville udvikle sig meget positivt over de næste 10+ år. Og prisen er absolut til at have med at gøre…

_MG_0599

Jeg kan varmt anbefale et besøg hvis man skulle komme forbi Umbrien eller befinde sig i nærheden i Rom eller Toscana. Og skulle man få lyst til at tage et par dage dér, tilbydes ligeledes overnatning i form af 4 skønne værelser på deres Agriturismo.

stjernestjernestjernestjernestjerne

_MG_0606

Bo skønt i de vinøse omgivelser…

_MG_0604

_MG_0593

_MG_0588


En tur i 'Det forjættede Land'?

Kan Piemonte sammenlignes med det forjættede land der flyder med mælk og honning… eller måske snarere vin og trøfler! Eller er det blot en stolt region, fasttømret i egne gamle traditioner?

Winebook i piemonte_aug2009

’Landet for foden af bjergene’, Piemonte i Norditalien, har i mange år været en ’lukket’ region for omverdenen. En region som var upåvirkelig af modelunerne i verdenen omkring – godt beskyttet af bjergene. Befolkningen i Piemonte har så at sige, kunnet leve i sin egen lille hule.
Mystikken omkring ’det forfjættede land’ er på sit maksimum, men denne isolation har også sin pris. Vin fra Piemonte har ikke den samme status i udlandet, som eksempelvis vin fra Toscana har.

Spørgsmålet er om det har noget med kvalitet at gøre?
Kan man sætte en hvilken som helst pris uanset kvalitet? En af regionens helt store aktører, vinmageren Angelo GAJA prissætter eksempelvis helt op mod 2.000 kr. for udvalgte vine. Er det kun navnet man betaler for, og hænger kvalitet sammen med pris?
Vi besøgte GAJA og fik et kontant svar. Du kan læse mere om GAJA i den kommende tid her på siden.

  • Men hvad har Piemonte at byde på som rejsedestination?
  • Er Piemonte det ‘forjættede land’, som vi andre måske bare har overset?
  • ‘Flyder’ det med god vin og mad?
  • Er Barolo virkelig ‘kongers vin’ og ‘vinens konge’?
  • Hærger den såkaldte uendelige krig mellem modernisterne og traditionalisterne stadig?
  • Er GAJA udpræget modernist og Giacomo Conterno traditionalist?

Winebook blev inviteret til Piemonte for at gøre status på den stolte regions vin. Turen gav mange smagsprøver på Piemontes gastronomiske evner, dvs. både på den traditionelle piemontesiske mad men også på gastronomi med små innovative overraskelser. Piemonte er absolut ikke kun et udpræget traditionalistisk landbrugskøkken. Selvom menukortet på diverse osteria’s hovedsageligt består af traditionelle retter, har køkkenerne delvist udviklet deres egne versioner af retterne og nogle steder med ganske innovative præg.

Vi står tilbage med et indtryk af et ’land’ i Italien, som på mange områder skiller sig ud af resten af Italien, men som absolut ikke er lukket for omverdenen. Piemonteserne er et folk som er usædvanligt gæstfrie og stolte af at være piemontesere – de er stolte af kvaliteten på deres råvarer og hvad de udvinder af jorden.

Vinene fra ‘landet for foden af bjergene’
I Piemonte dyrkes et stort antal af de regionale vin 100% på den enkelte drue  og i nogle tilfælde på spændende ’blends’. Én af de producenter vi besøgte, var meget positiv omkring vinenes fremtid i regionen på grund af den mangfoldighed de regionale druer i regionen besidder – men også pga. de mange internationale druer, som dyrkes i større og større omfang. Man må sige at Piemonte besidder mange spændende små ‘mikro-klimaer’, som er særligt unikke og velegnede til vindyrkning.

(Piemonte har svoret til de meget syre og tanninholdige vine med meget lang holdbarhed. Dette mener de er stor vin og samtidig vin der er god til mad, hvilket må siges at være ganske naturligt for en meget madglad region. Vores besøg på diverse vingårde gav dog det indtryk, at regionen er mere åben over for forandring og tilpasning end mange måske ved. Ikke blot har mange producenter gjort brug af de små franske barriques i deres vinproduktion, som blødgør tanniner i vinen og giver en sødere og rundere vin. Men mange er endda allerede begyndt at holde lidt tilbage igen med Barriques’ne. Hvorfor? Fordi at tendensen og smagen rundt om i verdenen er ved at gå væk fra det udtryk som vinene får ved Barriques. Tyder dette på en vinregion som er lukket og 100% traditionalistisk? Indtrykket hos os er snarere, at Piemonte er meget opmærksomme på tendensen uden for regionen, men samtidig sér det for vigtigt at have et personligt præg der er kendetegnende for deres vin.)

Overordnet set har besøget i Piemonte efterladt mig positiv omkring kvaliteten, men også positiv overfor fremtidens vin fra regionen. Der er absolut spændende tiltag i gære bl.a. med hensyn til at forbedre den i forvejen høje kvalitet. En producent har bl.a. i over 10 år studeret Dolcetto-druen, og udført undersøgelser frem imod den bedste dolcetto-klon, som giver det bedste udtryk for druen. Dette er da udviklende arbejde. Læs mere når indlægget om producenten ‘Einaudi’ kommer online.
Som rejsedestination er min mening klar: Gør det før end senere. Fra dag ét føler man sig hjemme i Piemonte, landet ’for foden af bjergene’. Stemningen, gæstfriheden og omgivelserne er med til at skabe en oplevelse, hvor sanserne er i ro og åbne til at kunne nyde den gode vin samt gastronomi, som Piemonte tilbyder.

I den kommende tid vil du løbende kunne læse om Winebooks rejse i Piemonte via blogindlæg fra hvert besøgte vinhus. Her kan du finde inspiration til din egen vinrejse i Piemonte og læse om de forskellige vinhuses koncepter – alt fra de industrielle vinhuse til de små familie-vinhuse vil blive beskrevet. Læs bl.a. om Winebooks besøg hos hos Poderi E Cantine Oddero, Sartirano, Giacomo Conterno, Marchesi di Gresy, GAJA, Tenuta Carretta, Poderi Einaudi, Revelli Eraldo. Du kan også finde anmeldelser af restaurantbesøg og de regionale Enoteca’s.

God læselyst og som altid: Er der spørgsmål eller rettelser/kommentarer til indlæggene er i mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til mail@winebook.dk (husk at du skal have en registreret profil og være logget ind for at kommentere)

Lidt fakta om druerne/vinene fra Piemonte

Mest anvendte druer:

  • Nebbiolo som bruges til Barolo omtales som ’vinens konge og kongers vin’. Men druen bruges også til en anden stor vin nemlig Barbaresco, som for mange altid har stået lidt i skyggen. Ikke desto mindre er det eksempelvis Barbarescoen, som GAJA er mest kendt for! Nebbiolo bruges ligeledes i mange store ’blandings-vine’ med andre druer, ofte med Barbera eller mere internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Nebbiolo er en vanskelig drue at mestre, med en meget tyk skal og et usædvanligt høj tannin-niveau. Men i de rette hænder opnås det at skabe nogle af klodens største vin samt mest holdbare.
  • Barbera-druen bruges til bl.a. Barbera d’Alba eller Barbera d’Asti  alt efter, hvor i regionen den er dyrket. Med Barbera får man en vin, som er mere åben i sin unge alder end eksempelvis vin af Nebbiolo-druen. Derfor drikkes den også ofte som hverdagsvin til maden. Det at den er meget rig på syre, mere end Nebbioloen, gør den meget velegnet som supplement til mad.
    Druen har en rig og markant frugt, og giver en kraftig frugtrig vin. Vin på Barbera-druen lagres oftest på Barriques, som er små franske egetræsfade, der tilfører vinen en blød afrundet sødlig tannin og kompensere for den fremtrædende syre. Dette giver i mange tilfælde en meget rund og drikkevenlig vin – hos nogle producenter endda en rigtig stor vin.
  • Dolcetto-druen, som hovedsageligt dyrkes i området omkring byen Dogliani i Piemonte, giver en lidt anderledes vin. Jeg vil beskrive vinene som’frugtbomber’, der oftest lagres på ståltanke. På den måde får man en vin med en meget markant og ren frugt. Dvs. At man undgår visse tilføjelser i smagen, såsom vanilie og bløde tanniner som opstår når vinen har lagret på barriques. Dolcetto fungerer også som en god mad- og hverdagsvin.
  • Af hvide druer i Piemonte kan nævnes druen Arneis, som er en lokal hvidvinsdrue der i de senere år har fået en større interesse blandt vinnydere, både inden og uden for Italien. Druen giver en fantastisk sprød og ren hvidvin, som er rig på noter af stenfrugter og en anelse mineraler. Alt i alt en dejlig sommervin. Druens svaghed er dog, at den ikke har den store holdbarhed, og oftest helst skal nydes samme sommer eller året efter. Men er det ikke også meningen med vinen? Chardonnay dyrkes også i større og større omfang med fin succes.

Billeder fra førstedagen i Piemonte
Winebook i Piemonte-2009 | Modne druer

Modne druer – næsten klar til høst, da vi ankom til Piemonte

Enoteca Regionale Piedmont

Enoteca Regionale – Her får man et stort indblik i historien bag Piemonte og vinene

Er kvaliteten i orden og druerne klar til høst?

Tja… Lige 2-3 uger endnu – så er de klar til høst 🙂

Lidt om historien

Dybdegående historisk indblik – fortalt af det historiske Enotec’s dygtige personale

En gammel vinpresse - brugt til at kvase druesaften ud af druerne

En flere hundrede år gammel vinpresse – til at mase saften ud af druerne

Lidt historie om den hvide trøffel fra Piemonte

Fortælling om den hvide trøffels historie. Årligt holdes der 2 store internationale
hvide trøffel-auktioner, én i Alba og én i en større by udenlands. En hvid trøffel på
lidt over 2 kg blev sidste år solgt til 2,7 mio. euro!!! Til New York som ‘trofæ’.

En video om det at finde de hvide trøfler

Video om det arbejde det er at finde de hvide trøfler

Sagnet siger, at et 'lyn-fra-oven' slog ned ved dette træ, og den første vide trøffel kom til Piemonte :)

Klædet her beskriver det ‘sagn’ om den hvide trøffels baggrund. ‘Sagnet’ siger at lynet
på billedet slog ned fra ‘oven’ under dette træ, og den første hvide trøffel kom til!

_MG_9520

Udstilling over vinene fra Piemonte

Udvalget i forretningen på Enoteca Regionale

Et ganske udenmærket udvalg i Enoteca Regionales vinbutik

_MG_9542

Introduktionssmagning til de Piemontesiske vin

Introduktionssmagning til vinene fra Piemonte. De var særligt interesserede i,
hvad jeg syntes om deres ‘Dolcetto’. Frugtrig og frisk vin. God til mad 🙂

God innovativ middag på LaLibera i Alba om aftenen

Aftenen sluttes af på LALIBERA – spændende innovativ restaurant i Alba, i selskab
med min kone som agerede fotograf på turen, og Marta Mancini fra Colline di Qualità
som var meget behjælpelig med planlægning af turen og hjælp undervejs.


Smagen af Portugal: En lille guide til Portugals bordvine

Forleden stod jeg i Superbest’ vinafdeling for at finde vin til en sammenkomst. Jeg henvendte mig til ekspedienten i vinsektionen for at høre om de havde vine fra Portugal? Efter en kort tavshed kom svaret prompte ”Nej, og det har noget at gøre med at Portugal ikke producere noget nævneværdigt hvor pris og kvalitet hænger sammen, ellers ville vi naturligvis have haft det”. Jeg vover postulatet at han tager fejl og derfor dette indlæg om landet med nogle af Europas ældste vinregioner.

Portugal

Sørgeligt nok er Portugals vinrenomme ofte belemret med den småbitre genkendelse af Netto’s ”Periquita” eller den rædselsfulde dråbeformede Mateus flaske – der står i øjenhøjde med supermarkedets papvine. Men med lidt nysgerrighed, og her kan jeg citere fra Robert Parkers nye guide winebuyers (7th edition)
”A little exploration here is well rewarded”, venter der her store overraskelser.

Noahs ark ladet med vin

Geografien og historien har efterladt Portugal i næsten total isolation fra resten af Verden. Med Atlanten mod vest, bjerge i nord og et vældigt Spanien i øst, har kun få druesorter og vine klaret rejsen ud fra den Ibiriske halvøs sydvestlige hjørne.
Men Portugals diverse topografi og ældgamle vintraditioner har efterladt en arv med en diversitet sjældent set i noget andet vinland. Da man opgjorde en botanisk fortegnelse over Portugals druevarianter i 1916 beskrev man over 900 forskellige druevarianter. Mange af disse sorter er ukendte, nærmest ubetydelige og kloner af hinanden, men blandt dem finder man op mod 22 endemiske (kun voksende i Portugal) vinsorter som er særligt spændende.

Borba

I gamle dage og bag etikken af Portugisisk vin

Portugals bordvine består ofte af et blend af mere eller mindre ukendte vinsorter. Historisk set skyldes det, at de lokale vinbønder ganske enkelt benyttede en stor variation af vinsorter. Begrundelsen var simpel; bukkede nogle under for årets vejrlig, ja så overlevede de andre mere robuste.

[Det store blend gav rustikke vine med uhøjtidelig charme]

Vinen havde ikke en større kommerciel værdi og årets høst blev indleveret til det lokale kooperativ, hvorefter man blev tildelt flasker fra årets høst. Det store blend gav rustikke vine med en uhøjtidelig charme.
Tankesættet er forståeligt men det stiller sig svært på det moderne marked. Men sætter man det til side giver historien en forklaring på hvorfor så mange store portugisiske bordvine i dag er fremkommet og forfinet igennem generationers erfaring med et blend af mange vinsorter. Det ses særligt i Douro regionen hvor man kan nyde fremragende bordvine produceret på ”The Big Five” portvins druer (Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca.

Hvad er der sket?

Portugal har gennemført en række reformer som har bragt landet på linie med andre Europæiske vinlande. Den store udvikling kom dog med indgangen til EU i 1986 og med det cashflow som fulgte. Massive investeringer har fuldstændigt forandret vinindustrien i Portugal fra små diskrete vinbrug til top moderne vinproducenter og kooperativer. Vinproducenterne har genopdaget deres mange vinsorter (nogle har været næsten helt tabt) og kursen er nu sat mod det internationale marked.

Fra Quinta til Kult

Ansporet af mere lempelige statsregler og et større cashflow, løsrev flere vingårde (quinta’er) sig fra de mange kooperativer og en helt ny klasse af vinproducenter trådte ud af skyggen fra fortidens standardiserede og kedelige vinproduktion.

[Det er billigere i Danmark]

Men helt ud af skyggen er Portugal dog ikke nået endnu og selvom gode vine nu er tilgængelige, er efterspørgslen af Portugals bordvine i udlandet næsten lig nul. Det skaber et kæmpe pres på Portugals kultproducenter så som Barca Velha, Quinta do Vale Meão og Pêra-Manca, hvis vine er sindsoprivende dyre i Portugal, men hvis navne er stort set ukendte i her hjemme. Derfor vil man opleve af disse vine er billigere i Danmark og med fordel handles til gode priser (i forhold til i Portugal).

Hvad skal man prøve (NB priserne er toneangivende)

Vinho Verde (fra 40kr)
I Portugals nordligste hjørne findes vinregionen Minho (udtales Min-jo) hvor den lette friske Vinho verde produceres (den grønne vin). Det er den perfekte sommervin til terrassen eller en gang skaldyr. Vinen drikkes ung og nydes ofte samme år eller lige derefter. Der findes en række gode producenter, men de er svære at finde i Danmark. Lad derfor ikke en billig supermarkedsvin tegne billedet af Minho og dets Vinho verde.

Luís Pato (fra 100kr)
Når talen falder på Portugisiske vine, er det svært at komme uden om vinmageren Luís Pato. Han er kendt for at gå egne veje og Luís Pato er indbegrebet af Portugals diversitet og brug af egne oprindelige druer. I det indre centrale Portugal dyrkes den næsten umulige lille tykskallede Baga drue som giver taninholdige vine. Der er få vinmagere som mestre at få noget ud af denne drue, men her udvirker Luís Pato mindre mirakler på sine oldgamle vinstokke. Vinene kan for nogle virke krydret og rustikke, men bestemt herlige for dem der vil prøve noget nyt.

Esporão (Reserva fra 150kr)
Kæmpe Alentejo hus der både producerer vin til ingen penge, men også gode topvine som fås for overkommelige penge. Deres røde Esporão Reserva produceres primært på Trincadeira, Aragonez [Tempranillo], og noget Cabernet Sauvignon. Det er en krydret sag, men bestemt et fint køb.

Niepoort (fra ca 200kr)
Dirk Niepoort er Portugals store eksperimenteur og en af de store kræfter bag Portugals nye ansigt udadtil. Fra sine vinmarker i både Douro og det nordøstlige hjørne af Portugal, Trás-os-Montes, som er Douroflodens forlængelse af den spanske vinregion Ribera del Duero, produceres der fremragende vine. Med sit store materiale af forskellige druesorter hylder Dirk Niepoort sit store forbilleder i bl.a. smagen af Duorodalen, Bordeaux og Borgogne. Prøv først Dirks ”Redoma” og rækker pengepungen bør man også prøve ”Batuta” eller ”Charme”.

Quinta do Crasto (optil 200kr)
Igen befinder vi os i Douro regionen og Quinta do Crasto producerer deres bordvine på de gamle portvins druer, the big five: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Aragonez/Tempranillo), og Tinta Barroca. Quinta  do Crasto producerer en række top vine fra enkelt marker, men et af de store og interessante gennembrud var deres Reserva vin som i 2005 blev ratet i WineSpectator som 4 bedste vin for 2008.

Cortes de Cima (mellem 100-400kr)
En dansker i Portugal. Cortes de Cima Reserva drives af danske Hans Christian og amerikanske Carrie Jørgensen, som i 1988 realiserede en drøm om at drive en stor vingård. På det 375 hektar store gods, blev der først produceret tomater og meloner, men siden er der plantet 50 hektar vin, hvor af en stor del udgøres af Syrah. Syrah er ikke oprindelig for Portugal, men introduktionen af netop denne drue i det varme Alentejo skulle vise sig at være et særdeles godt træk. Udover Syrah laves vinene bl.a. på Trincadeira, Castelão og Touriga Nacional. Der produceres 3 vine som bør nævnes her. Bordvinen Cortes de Cima og dens fornemme ”Reserva”, og ikke mindst ”Incognito” som laves på 100% Syrah. Da vinen først blev lanceret var Syrah druen naturligvis udenfor det portugisisk reglementet, og derfor fik flasken navnet ”Incognito”.

Quinta do Vale Meão (fra 400kr)
Quinta do Vale Meão er et af Portugals helt store stjerneskud og Vale Meão har været blandt de første til at udvikle Douro dalens nye bordvine. Siden 1950’erne blev vingården blandt andet leverandør til den mytologiske Barca Velha. I 90’erne skiftede Quinta do Vale Meão ejerskab og de gamle lagares (stenkar) som man brugte til vinproduktion i 70’erne blev restaureret og taget i brug igen, nu med moderne udstyr. Da 1999 årgangen første gang så dagens lys var en ny kultvin født.

Pere Manca
Pere Manca

Pêra-Manca og Cartuxa (fra 170 – 700kr)
I det centrale Alentejo og ved Evora’s gamle bymure ligger et gammelt kloster med der til hørende vingård. Det blev bygget i 1587, men grundet religiøse kontroverser blev vingarden privat eje i 1834. I 1963 overgik vingården til velgørenhedsfonden, Fundação Eugénio de Almeida, som i dag driver stedet. Fortidens religiøse islet er dog ikke helt væk og på flaskerne står der ”Deus labor et constantia” (lidt frit oversat…”Guds arbejde er permanent).
Her laves kultvinen Pêra-Manca som fortjener nogle liner her. Pêra-Manca var allerede et stort navn forinden vinlusens hærgen i 1871. Efterfølgende blev markerne skovet og vinen var tabt. Først i 1987 begyndte man igen at producere vinen og vinen laves nu kun i særdeles gode år. Første årgang udkom i 1990, og siden er det blevet til 91, 94, 95, 2003 og 2005.
Men man behøver ikke starte med at smage (og betale) for en af Portugals helt store vine. Samme producent laver anden vinen Cartuxa, som er væsentlig billigere men som står distancen – by far! Det er en rigtig god vin at starte med.

Barca Velha (fra 870kr mod uhyrlige priser)
Vinen over alle er Portugals første kultvin ”Barca Velha” (den gamle båd). Vinen er nærmest mytologisk og produceres på Douro’s portvinsdruer. Siden den blev til i 1952 har den kun været produceret i særligt gode år. Det er blevet til 15 årgange. Sidste årgang er 2000 som blev frigivet efter 8 års lagering. Vinen har netop skiftet ejerskab, og denne årgang er måske den sidste.
Bom proveito

Barca Velha
Barca Velha

___
Der findes naturligvis mange flere…..og er der nogen som har prøvet andre portugisiske vine eller vil dele andre meninger, indtryk da fat tastaturet og del jeres kommentarer her på WineBook.dk

Billeder:

udsigt ved alentejo
Udsigt ved Alentejo

Vinmarker ved Cartuxa
Vinmarker ved Cartuxa

Portvinsbåde i Porto
Portvinsbåde i PORTO

Portvinshuse i Porto
Portvinshuse i PORTO


Perler fra Piemonte

En piemontesisk mad- og vinaften på Casa d’Antino bød på et væld af smagsoplevelser.

Rustikke omgivelser på Casa d'Antino
Rustikke omgivelser på Casa d'Antino

Passion and more …

Sådan stod der pirrende på plakaterne om Piemonte, da jeg gjorde min entre på Casa d’Antino – kendt som en af Københavns bedste restauranter med mad og vin fra Piemonte. Og de ord skulle vise sig at holde stik.

Jeg var inviteret til en aften med piemontesisk mad og vin en onsdag i april for at skrive om vinområdet til Winebook. Værterne var fuldblodsitalienere fra Piemonte, og de var særdeles veloplagte og varme, som ægte italienere jo er. Den italienske stemning blev ekstra intens i de rustikke omgivelser på Casa d’Antino, som med det samme viste sig at være perfekte rammer for en ægte italiensk aften.

Gastronomiske oplevelser fra Piemonte
Aftenen blev skudt i gang af medarbejdere fra turistbureauer i Italien og Piemonte, som fortalte passioneret om regionen. Chefkokken Lucio Rosetti, som i øvrigt selv er fra Piemonte, præsenterede en menu på seks retter, vi kun kunne glæde os til, heriblandt en Barolo-risotto, som virkelig fik min mave til at strutte af forventning. Og den blev ikke skuffet, da den cremede og veltillavede risotto ramte smagsløgene.

Barolo-risottoen pirrede smagsløgene
Barolo-risottoen pirrede smagsløgene

Andre udvalgte retter fra menuen:

•    Vitello tonnato. Kalvekød i skiver med tun sauce og kapers.

•    Cappelletti di salsiccia nostrana con vino rosso e burro. Cappelletti med fyld af hjemmelavede italienske pølser, rødvin og smør

•    Scaloppa di vitello “parma e salvia”. Kalvefilet med parmaskinke, salvie og hvidvinssauce

Aftenen forløb godt – altså på typisk italiensk manér med hygge, varme, lidt forvirring og venten – men alt sammen skal til ved en ægte italiensk aften. Casa d’Antino var perfekte omgivelser – et sted jeg varmt kan anbefale at spise. Her udvælges mad og vin sammen med omhu – og Piemontevinene er specialet.

Vi fik elleve vine at smage til menuen, foruden roséen ved velkomsten og Spumantien til desserten.

Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på
Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på

Udvalgte smagenoter:
Armujan | Barbera d’Alba | 2006 | Podere Ruggeri Corsini
Aftenens vinder!
Rød/lilla i farven. Fint integreret fadpræg, uden at dominere.
Markant frugt. Vinen virker meget omfavnende og drikkes virkelig godt.
Stor nydelse og lang i eftersmagen. Helt klart anbefalelsesværdig. stjernestjernestjernestjernestjerne
Kan netop nu købes hos Ludv. Bjørns Vinhandel på tilbud fra 210 kr. til 135 kr.
Cagliero | Dolcetto d’Alba | 2004
Meget tydelig kirsebær i munden. Lidt jordbær følger efter.
Ingen fad-præg.
Rhone-stil. Lidt ung i udtrykket. Anelse lakrids i næsen.
stjernestjernestjerne
Cadia | Barbera d’Alba | 2005
Lidt lukket i udtrykket. Meget tannin.
Lidt egetræsfad. Fin frugt. Fint potentiale i vinen.
stjernestjernestjerne

Negro | Roero | Sudisfa | Nebbiolo Riserva 2006
Lavet på Nebbiolo + lidt Pinot Noir!
Skøn næse – ren rød farve. Flot parfumeret frugt.
Gode integrerede tanniner – med flot lang eftersmag.
Skøn vin. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2006
Typisk Nebbiolo – for ung og skarp.
… Som tiden går åbner den dog en anelse op med masser af frugt.
Stadig en del syre – skal ligge endnu. Udmærket potentiale.
stjernestjernestjerne
Oddero | Barolo | 2001
Vores bordherre, en italiener fra den Piemontesiske vinindustri,
skaffede denne store Barolo til os ude i køkkenet. Oddero er en vigtig
producent i Piemonte, og det viste sig klart.
Tydeligt mere alder end i den anden Baroli, og den viste sig godt frem.
Fin frugt – med en animalsk tone i næsen. Mange krydderier pirrer.
Fra Slovenske fade. stjernestjernestjernestjernestjerne

Cadia | Barolo | 2005
Der stod 2004 på etiketten af denne vin, streget ud med kuglepen og overskrevet
stod der 2005. Vi fik af vide af manden fra den Piemontesiske vinindustri, at dette
skyldtes, at vinen ikke er kommet på markedet endnu. Den var blot flasket til
denne lejlighed! Ok. Så endnu en ung Barolo! Og det var den også i udtrykket.
Meget kraftig tannin. Kalk og vanilje i næsen. Svag frugt. For ung – ingen vurdering.
Palladino | Barolo | VIgna Broglio | 2004
Flot og spændende næse. Meget fine tanniner.
Jordbær og hindbær – som også kommer fint til udtryk i munden. Vanilje – tydeligt
præg fra Barriques. Fin Barolo. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2005 (vertikal)
Nu et år ældre end den tidligere Barolo fra Negretti.
Mindre parfumeret. Stadig brug for mere tid.

•    Har i nogle særlige piemonte-vin i kan anbefale – så kom endelig gerne med dem i kommentar-feltet herunder!

I den kommende tid håber vi på Winebook at kunne følge op med flere interessante indlæg om Piemontes skønne gastronomi og vine. Hvis I vil vide mere om vin og mad fra området, smagenoter og hvor man eventuelt kan få fat på en særlig vin fra området, så skriv jeres ønsker i kommentarfeltet. Så vil brugerne eller Winebook følge op på dem.

Winebook vender også snart tilbage med en tur rundt om andre områder.

Piemonte-regionen | Passion and more...
Piemonte-regionen | Passion and more...

Turen gik til... 2. del

Her har i opfølgeren på turen gik til del 1.

Denne gang går turen til Italien
Denne gang går turen til Italien

•    Barbaresco

Området omkring Barbaresco, Alba og Barolo er et meget billedskønt område. Landskabet bugter sig med små bjerge med gamle befæstede byer på toppen, og uanset hvor du vender øjet møder du grønne vinmarker der strutter af sundhed.

I sommers havde vi muligvis vores bedste vintur til dato, hvor alt gik op i en højere enhed. Vejret var fantastisk og markerene stod flotte og ranke i Barbaresco, som var vores første stop og, viste det sig senere, også sidste. Barbaresco er en lille by på toppen af et lille bjerg som byen Alba ligger for foden af. Alba er i sig selv et besøg værd, med hyggelige caféer og et strøg hvor pigerne kan shoppe så hårdt at vores vin budget pludselig ser meget latterligt ud……

I Barbaresco centrere alt sig om vin, bedst illustreret ved at den lille kirke midt på torvet er blevet omdannet til et enoteca, hvor det er et godt sted at starte. Du kan få adresserne på de de vingårde du vælger at se blandt de ca 140 producenter i området, og få en god faglig snak om hvad Barbaresco går ud på. De vil dog ikke udtale sig om den enkelte producent, da de er en brancheorganisation betalt af vinbønderne i Barbaresco. Jeg havde på forhånd læst mig frem til et par huse jeg ville se. Vel vidende at Gaja er lukket land, ligesom de store huse i Bordeaux og Bourgogne, havde jeg udvalgt mig Pio Cesari som det store hus, Moccagatta som opkomlingen som får super gode anmeldelser af deres enkeltmarks Barbarescoer, og ellers bare ‘cruise’ rundt. Moccagatta var en stor oplevelse med åbne porte og stor stolthed for deres produkt, de tog sig god tid og priserne var meget flotte i forhold til de “store” huse som har fået deres navn cementeret.

Lidt ved et tilfælde kom vi ind på Tenuta del Pino som var helt fantastisk. Vi var de eneste gæster, så vi blev inviteret ind i deres køkken hvor de åbnede det vin de havde tilbage, hvilket desværre kun var langhe de nebbiolo da de havde solgt alt deres Barbaresco. Men han gav os en lang forklaring på vinproduktionen i Barbaresco, hvorfor 2002 var så stor en katastrofe især i Barolo, og det var her jeg første gang hørte om balladen i Brunello, altsammen på fejlfrit engelsk.
Så var det tid til frokost, og selvom det er et vin site må jeg lige bruge et par linjer på det.

Midt på den lille plads i Barbaresco lige overfor proditorio de Barbaresco, som mange måske kender fra deres supermarked, lå den eneste restaurant vi så mennesker på. Og med god grund. Dagens menu bestod af ca 8 punkter skrevet på en lille tavle der blev placeret foran bordet. Da alt var på italiensk måtte vi gætte os lidt frem men maden var imponerende. Jeg fik bla tatar af det fineste oksekød der kan opstøves med hele sorte trøfler revet udover, min kone fik bla. en pasta ret og begge retter gik fantastisk til det udtryk nebbiolo har i barbaresco. Maden var fantastisk og prisen var det samme, så kommer du nogensinde til Barbaresco er det der du skal spise……….færdig!!
Eftermiddagen blev brugt på at opstøve mere vin og shoppe lidt i Alba.

•    Bolgheri

Året før vi var i Barbaresco, var vi en tur i Bolgheri. Bolgheri er et lille område i Toscana helt ude mod middelhavskysten. Her er man meget inspireret af Bordeaux, og det kan smages i området. Personligt syntes jeg at der bliver lavet vin af meget høj kvalitet, og der bliver eksperimenteret meget.
På vej op mod Bolgheri er der plantet en imponerende 4 km lang cypres alle som ender i byporten ved byen. I begyndelsen af cypres Allé’en ligger San Guido som er kendt for Sassicaia. Men helt ærligt, kør bare forbi. Huset er godt nok åbent, men der er ikke meget andet end en vinbar hvor interessen for dig ikke er ret stor.

Den bedste oplevelse havde vi på Poggio al Tesorio. Huset er en sattelit styret af Allegrini fra Veneto. Huset er kun fra ca 2001 hvor de plantede marken til det der skulle blive deres topvin, W. W er opkaldt efter Walter, chef vinmageren som døde ikke ret langt inde i etableringen af huset. De laver 2 vin Sondraia som er en klassisk Bolgheri, dvs blend af cab. sauvignon, merlot og sangiovese. En flot dyb vin der præstere godt til prisen, som på huset ikke koster mere end 12 Euro. W derimod, er lavet af 100 % cab. franc og har cheval blanc i Bordeaux som pejlemærke. Det er en flot vin – meget anderledes end meget andet på markedet, da cab franc typisk giver en mere feminin vin, altså elegance frem for power.

En anden ting du ikke må snyde dig for i Bolgheri er deres hvidvine. De er typisk lavet på en lokale drue kaldet vermentino. Jeg har aldrig smagt noget tilsvarende andre steder. Vermentino har et helt klart citrus strejf med flot syre og efterlader dig med hint af hyld og appelsin, meget forfriskende og let. Hvis nogen kender lidt mere til Vermentino, om det er en klon eller helt lokalt, om der findes en parallel drue andre steder, høre jeg gerne fra jer.
Ellers skal området omkring den lille by castagnetto caducci også besøges. Spis evt din frokost der, i de hyggelige smalle sneglehusformede gader med en smuk udsigt over middelhavet. Så bliver det ikke meget større.

Det var alt for wines “lonely planet” for denne gang.

Lur mig om det ikke handler om en ganske særlig aften på Søllerød Kro næste gang i høre fra mig.

/Frislev


Turen gik til...1.del.

Nogle af de bedste sommerferie minder jeg har, er fra de forskellige vinture vi har taget, når vi har besøgt Frankrig og Italien. Hvis man har et område man har tabt sit vinhjerte til, skylder man sig selv at køre en tur forbi. Det giver et overblik og en forståelse for de forskellige områder som man aldrig kan læse sig frem til. Og bare rolig, lillemor vil også syntes det er hyggeligt. Personligt har jeg selv en kone der ikke er synderligt vininteresseret, men hun elsker vinturene. Historie, kunst og vin har altid hængt uløseligt sammen, derfor vil der altid være noget for øjet og ikke kun ganen når man kører rundt i f.eks Toscana eller Bordeaux. I den her og næste uge vil jeg give jer del i nogle af de bedste ture jeg har haft, og steder jeg kan anbefale, og jeg håber at I vil røbe nogle af Jeres perler, så vi ved fælles hjælp kan få endnu flere gode ture. Jeg vil begynde med Frankrig, og næste blog vil så handle om Italien.

Turen gik til...1 del.
Turen gik til...1 del.


Bourgogne:

I 2006 besøgte vi Bourgogne. Vi havde 2 overnatninger på hotel La Poste i Salliue. Salliue er ikke nogen vinby, den ligger ca 20 km fra Cote d’or, men det er en madby. Byen er vel på størrelse med dragør, ligger langt ude for lands lov og ret, men havde alligevel 2 michelin restauranter. Den ene var, da vi ankom, lige blevet degraderet til en 2 stjernet restaurant, hvilket medførte at kokken gik hjem og hængte sig………ambitionerne fejler ikke noget.

Mit kendskab til Bourgogne var relativt begrænset, men det var med åbent sind, og med hustruen som chauffør at vi begav os gennem Cote d’or startende i Dijon og kørende mod syd. Det første vi lægger mærke til i Bourgogne, er en enorm stolthed over det produkt de fremstiller. Viser man lidt mere end almindelig interesse, og stiller lidt relevante spørgsmål, oplever man nemt en burgundisk bonde åbne hans topvine i både rød og hvid udgave, mens man på fransk får hele vinens historie…..hyggeligt.
Hvis jeg skulle gi’ et lille tip, vil det være at holde sig fra de kendte byer som Chambertin, Vosne romanee, Vougeot, Richebourg, osv, men i stedet gå efter lidt mindre kendte som morey st denis, fixin og aloxe corton. Vinen er i disse områder også fantastisk, og priserne svinger enormt på bare 5 km, fra f.eks fixin til chambertin. Desuden er der totalt lukket på de store huse, så dér hvor det virkelig rykker kan man kun se deres gitterport….
Men ellers er det i den grad anbefalelsesværdigt. Start fra nord, brug dine øjne og ganen, Smag dig gennem de store forskelle der kan være på de små byer og deres terroir. Hvis du er vågen, venter der dig en super oplevelse. Slut evt. dagen af med et godt måltid mad i Beaune, så skulle du falde i søvn med et smil på læben…..

Bordeaux:
Samme år kørte vi sydvest over. Vi havde en heldags tur gennem Haut-Médoc, som også var spændende, men dog lidt et antiklimaks ovenpå den venlighed og åbenhed vi havde mødt i Bourgogne. Haut-Médoc bar meget mere præg af industri. Hvor vi i Bourgogne mødte bonden når vi besøgte gården, mødte vi i Bordeaux en studine i et sommerferie job når vi besøgte slottet. Ikke fordi de ikke havde vinkendskab – bevares, men det altid mere spændende at møde ham med jorden under neglene.

Turen gennem Bordeaux afslørede også at hele området igennem tiden har nydt godt af 1855-klacificeringen. En rigdom og overdådighed der kan matche dét der findes på venstre bred af Gironde skal man lede længe efter.
Vinen i området er jo legendarisk og fantastisk, men ligesom i Bourgogne er der totalt lukket på de store og kendte huse. De bedste oplevelser havde jeg i st julien, hvor vinene er knap så ‘hypet’.
Generelt set var jeg nok en anelse skuffet over Haut-Médoc. Området var for lukket, for snobbet og for industrielt. Skal jeg prøve Bordeaux en anden gang, bliver det helt sikkert nogle af de mindre kommuner omkring Pomerol og St Émilion.