Domaine Aalsgaard: Interview med Lars Hagerman

En kold, fugtig vind fra vest slår os i møde da vi stiger ud af bilen. De bare marker omkring os, har krænget deres mørke muld op i den spæde sols svage stråler og overalt stikker de første spæde skud deres lysegrønne hoveder op. En let genkendelig skurrende lyd fanger min opmærksomhed og jeg ser et ravnepar hvor hannen er ved at genopvække hunnens interesse fra sidste år. Med en næsten naturstridig flugt stiger og falder han så let at hunnen ikke kan undgå at lægge mærke til ham. Jo den er god nok, foråret er på vej.

Vintanke

På en bakketop i det nordlige sjælland bliver vi varmt modtaget af vinpioneren Lars Hagerman, der med sin klingende skånske accent byder os velkommen til Domaine Aalsgaard. Det er fra første øjekast let at se, at han ivrigt har imødeset forårets komme og nu næsten ikke kan vente med at komme i gang med årgang 2010. Således er samtlige 2000 vinstokke, jævnligt fordelt på sorterne Ortega, Madeleine Angevine, Kerner, Siegerribe og Solaris, allerede blevet beskåret og bundet op. De mere end 10 tons hestemøg er nænsomt fordelt rundt om de enkelte stokke og snart skal de mellemliggende rækker pløjes for at forhindre at ukrudtet skal få overtaget over de spæde vinskud.

Lars:Men senere får rækkerne skam lov til at vokse frit. Det bidrager til biodiversiteten og fordrer et sundt mikroklima der hindrer diverse svampe og øger kvaliteten af druerne”.

Jo, jo de næsten 40 år som marinebiolog kan ikke fornægtes og det skinner da også igennem at det på Domaine Aalsgaard er naturen der skal gøre det meste af arbejdet. Således bruger Lars kun et minimum af kunstgødning og sprøjtegifte, ligesom at tilsætning af sukker under gæringsprocessen, også kaldet chaptalisering, for så vidt muligt bliver undgået. Han fortæller mig at nogle producenter, herunder også danske, går så vidt som at tilsætte importeret druemost til deres vine.

Lars:En ting er at tilsætte sukker. Det hæver bare alkohol niveauet, men det ændrer ikke væsentligt på smagsbilledet i vinen. Med druemost så tilsætter man jo smag. Vinen er ikke længere det den giver sig ud for at være”.

Man kan tydeligt mærke at emnet har været diskuteret før og at Lars har taget et klart standpunkt. Vin skal smage af hvad den er lavet af, hvor den kommer fra og hvem der har lavet den. Arbejdet med vinen ligger først og fremmest i marken hvor druematerialet er alt afgørende for kvaliteten. Det er muligt at tilføje lidt ekstra hjemme i ”kælderen”, men ofte forvolder man mere skade end gavn. I Danmark vil disse principper typisk udmønte sig i små syrerige vine med relativt lavt alkohol, hvilket ligger meget langt fra de ønsker som en gennemsnits vinforbruger ofte er på jagt efter. Med et så forholdsvis lille antal potentielle købere kunne man næsten frygte at der slet ikke er en fremtid for dansk vin.

Lars:Der er en fremtid, om end jeg ikke er så optimistisk som mange andre i branchen og jeg tror der er mange der vil blive skuffede i de kommende år. Jeg tror udviklingen vil komme til at ligne hvad vi har set i England, hvor man først så en voldsom opblomstring af producenter med alt for høje forventninger til kvalitet og fortjeneste. Grundet den dårlige kvalitet og ringe omsætning, gik mange af disse vingårde konkurs i årene der fulgte. Engelsk vin oplevede en lille opblomstring igen senere, hvor det dog primært var de oprindelige pionerer der viste sig at have overlevet. Ligeledes ser vi allerede nu, at det kniber med omsætningen af vin fra visse producenter og der er, så vidt jeg ved, 2 eller 3 store vingårde til salg for øjeblikket.

Domanie Aalsgaard producerer i omegnen af 2000 flasker (0,5 L) om året og alt bliver solgt. Selv er Lars er ikke tvivl om, at de trofaste kunder til dels skyldes en konstant og god kvalitet, men også relativt moderate priser der ligger langt under de 4-500 kr som nogle danske vinproducenter ellers mener deres vine er værd. Grundet en langsom opbygning af marker og udstyr, har Lars været i stand til at undgå fordyrende lån og derved holde omkostningerne nede i modsætning til mange af de nystartede vinproducenter. Samtidig står han som ene mand for hele produktionen, så lønudgifter er der heller ikke meget af.

Lars:Jeg kender flere i Danmark der producerer rigtigt fine vine, men 4-500 kr flasken er de altså ikke værd. Så køber kunden jo vinen mere som et kuriosum for derefter aldrig at vende tilbage. Det er der jo ikke megen forretningsmæssig fremtid i.

Lars er da også fastbesluttet på at fortsætte udviklingen af Domaine Aalsgaard i samme stil som hidtil. Produktionen skal ikke være større, da der er rigeligt arbejde i de 2000 stokke allerede. Han vil heller ikke til at lave mousserende vin, da produktionen er for teknisk krævende og dyr. I stedet satser han på at udvikle og forfine de 5 hvide vine han allerede har i sit sortiment og han har især stor tiltro til en relativt ny sort, Solaris, der modner tidligt og giver et højt sukkerindhold.

Lars:Jeg fik sendt Solaris 2008 til en vurdering i Tyskland. Den blev virkelig flot modtaget og 2009 ser ud til at blive mindst lige så god”.

Desværre var hele beholdningen af Solaris 2008 solgt for længe siden og 2009 var endnu ikke kommet på flaske. I stedet fik jeg mulighed for at smage hans Ortega 2008. En fin lille vin der dufter forsigtigt af hylde- og æbleblomster samt en lidt krydret form for stikkelsbær. Vinen føles behagelig i munden med en fin stringent syre og lidt mineraler. Den ville helt sikkert passe godt til en stille stund på terrassen, eller hvorfor ikke til et stykke dampet torsk, blomkål moset med dild og fløde samt nye kartofler. Så bliver det vist heller ikke mere dansk.

Domaine Aalsgaard

Domaine Aalsgaard
 


Sort rødvin fra Georgien

Vin fra Georgien: En af de mange georgiske myter siger, at georgierne fik den del af jorden, Gud havde tiltænkt til sig selv.
De kom for sent da Gud var i færd med, at uddele landområder ud til jordens befolkning, fordi de havde havde haft for travlt med at feste og drikke. Men da de fortalte Gud at de havde haft travlt med, at løfte deres glas for at lovprise gud, fik de det sidste og bedste landområde. Dette er naturligvis blot en Georgisk myte, men har myten overlevet på grund af vinene fra Georgien's høje kvalitet?

Georgisk rødvin

Georgiens vinproduktion strækker sig tilbage til tusinde år før Kristi fødsel. Den antikke produktionsmetode er fortsat helt frem til i dag.

Huset Phesants’ tears lægger deres håndplukkede druer i leramfora’er, hvor udblødningen og gæringen varer fra 3 uger til 6 måneder alt efter størrelse på amfora’erne.
Efter gæringen og udblødningen hældes vinen over i andre leramfora’er, der er tætnet med bivoks. Leramfora’erne graves så ned i jorden, og modningen af vinen foregår yderligere ca. et år. Vinene er ufiltrerede i så stor udstrækning, det er muligt.

Superavi 2007
En anderledes vin på 100% Superavi – (lokal drue) – 'Black wine' står der på etiketten. Og det er den !!
Intens mørk. Eneste rødvin i samme nuance jeg tidligere har stiftet bekendtskab med, er italiensk og på 100 % Oseleta.
I næsen finder jeg solbær, brombær og en anelse krudt. Duft og smag hænger godt sammen. Fedmen og fylden fra macerationen gør, at det er en anderledes og behagelig vin, der er vellavet.
Èn af de bedre georgiske producenter, der kan sit håndværk. En vin jeg ikke ville tøve med at have lidt af i kælderen.

Rkatsiteli 2009
Amber wine. Spændende og meget anderledes hvidvin, fremstillet på samme måde og igen på lokal drue.
Farven er ganske rigtigt ravgylden med et kobberstrejf. Næsen er næsten ”ikke til stede”. Smagen er let bitter, the-agtig med sherry islæt. Den har fedme og fylde med smag af skiffer og ler.
Det er helt klart ikke en konsumvin til det brede danske publikum. Den er i stil med 'Gravners' hvidvin, der fremstiller kultagtige vine på samme måde. 'Gravners' hvidvin skal helst drikkes ved 18 til 20 grader. Denne vin vinder også ved højere temperatur.
'Rkatsiteli' er en vellavet hvidvin, man skal lære at kende for at kunne holde af.

Alt i alt et anderledes og spændende pust fra det kaukasiske højland. Vine til et smalt publikum.

Georgisk rødvinGeorgisk rødvin


Vinanmeldelse: I Jesus fodspor...

En lille anbefaling fra Jesu hjemstavn :

Det er ikke så tit at der bliver skrevet om vin fra Israel, og det er faktisk en skam.

Jesus første mirakel var at lave vand til vin… og det var et hit!! ( Læs Johannes 2 : 1-11 i din bibel)

Hvordan den vin smagte er der desvære ikke så mange vidner tilbage til at fortælle om (ud over at det blev skrevet ned for godt 2000 år siden af Johannes)…..

Det er en hyggelig tanke at tænke på at vi stadig kan få vin fra Jesus hjemstavn – Galilæa – som helt sikkert har givet inspiration til hvilke vin han valgte at "trylle" frem til det bryllup! 

Prøv på en hverdag:

Yarden Winery, Chardonnay 2007 fra Galilæa.

Den er lækker cremet og med en god syre. Kernet usaltet smør med let ristet nød, mandel, honning, og et strejf af granatæble…. lang konstant eftersmag- Meget flot balance! 

Havde absolut ingen – ingen – forventninger til den. For da den lige var åbnet, var den lige så usynlig som da Jesus forsvandt bag skyen, da han blev kaldt hjem på kristi himmelfarts dag! 

Men efter 3 timer på åben skål var den klar !

Det er en vin der har gjort at jeg løsrev mig fra X-factor for at give jer et heads up. Prøv noget sjovt og godt!

(ps Gobivin 120 kr.)

Har i prøvet noget nyt og sjovt for nylig?

IMG_7617

Casper


Når en vin scorer 100 point..!

 

100 point. Perfekt. Uden fejl. Enestående. Tillægsordene er mange! Og man har hørt dem før, udtalt eller beskrevet om en vin, hvis kvalitet er så ypperlig at den fortjener førnævnte stempler.

Robert Parker, Winespectator og mange andre vinanmeldere gør brug af 100-point systemet når de anmelder vin. Her på Winebook bruges det også, og vil blive brugt konsekvent fremover, når vin anmeldes.

Men hvornår er en vin en såkaldt ‘100-points vin’? Hvornår fortjener den de magiske 100 point?

Indtil for nylig havde jeg ikke haft fornøjelsen af at drikke en vin, som jeg ville give 100-point, altså som var perfekt! 

lille

Fredag den 04. september 2009 samledes vi 9 gutter til en aften med Bourgogne vi havde set frem til længe. Og det havde vi navnligt pga. programmet som vi kendte i god tid – som vi havde snakket sammen om længe med mundvandet løbende.

Denne aften skulle vise at afføde ikke mindre end tre 100 points vinoplevelser og en 99, 98 & 97 points vinoplevelse m.m. En stor aften, som blev indledt med 2 champagner, efterfulgt af 2 hvide bourgogner, 7 røde bourgogner og en auslese. Efter smagningen blev vi fodret med lidt hyggevin fra Italien i form af en Brunello og en toscansk Gaja m.m. Det hele akkompagneret af en menu bestående af en forret, dadler svøbt i bacon m. gedeost, kongerejer, tappas, 24-timers ovnstegt cuvette med ærtecreme & papas bravas samt til slut eksotiske frugter med råcreme.

Tak til alle drengene for de store vinoplevelser i hver især diskede op med, tak til Jesper for at stå for arrangementet og ikke mindst tak til Casper og Thomas for den lækre mad i tilberedte.

Vinene i den rækkefølge de blev smagt

– med udvalgte korte eller længere tilhørende smagenoter


Krug Grande Rosé

Flot let rose i farven.
Frisk syre. Dejlig velsmagende i munden med flot længde.
93 point

La Grande Dame 1990
Mørk fylden farve.
Et væld af noter i næsen. Rugbrød, toasted brød, citrus & honning.
Meget kompleks – fylden i munden er total og med den længste eftersmag jeg har prøvet med en champagne.
Stadig meget frisk med flotte perlende bobler på trods af alderen.
99 point

Batard Montrachet, 2005, H. Boillot
Flyt lys-gylden.
Enorm duft, stor kompleksitet.
Rig og fyldig i munden med en helt vidunderlig struktur. Meget frisk og læskende. Flot flot vin.
97 point

Les Montrachet, 2005, Dom. Amiot Guy et Fils
Her er det stort. Fedmen fornemmes allerede ved blot at betragte vinen i glasset.
Intens gylden farve. Smør og kærnemælk kommer op i næsen. Masser af frugt og blomst. Tyk tyk duft.
Mineralitet i højsædet. Vinen smører hele munden til, og læsker helt enormt. Eftersmag på 65 sekunder!
Man sidder med denne vin og ville ønske man kunne have den i glasset hele aftenen, for i de 35-40 minutter vi sad med den, udviklede den sig nærmest konstant og åbnede sig hele tiden mere og mere op og fremviste nye uopdagede noter.
Prislejet er ekstremt, men oplevelsen ligeså! Det her er det hele værd!
100 point

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Lavaut St. Jacques’, 2005, Lucien Le Moine
Stor monster-duft. Meget atypisk Bourgogne.
Meget fyldig og kraftig bourgogne, anelse stram/lukket. Burde vente nogle år med denne vin.
Stor oplevelse muligvis i vente.
90 point

Bonnes-Mares, 2005, Pierre Naigeon
Klar og anelse lys i farven.
Duften fin, feminin – noter af anis og fennikel, samt dampet jord og læder i baggrunden! Masser af frugt og eksotiske krydderier.
Fin balance i munden og med mulighed for forbedring med nogle flere år i kælderen.
93 point

Romanee St. Vivant, 2000, Domaine Leroy
Da vi fik denne vin i glassene, udtrykte Frederik sig kort efter, med ansigtet halvt nede i glasset: "Yes – den er bare helt op og ringe den her. Nogen gange Lalou’s vine gode, og andre gange – som nu – spiller de bare 100%. Det er for vildt det her!" Og det var fuldstændig sådan vinen udtrykte sig – at alt ved den bare ringede!
En helt utrolig kompleksitet – mesteren indenfor kompleksitet. Det var nærmest som om, at den i de 70-90 min jeg havde den i glasset, ændrede karakter fra mundfuld til mundfuld – og til det bedre hver gang!
Lag på lag på lag af fløjlsbløde noter kom til udtryk – friske jordbær, krydderier, peper, fugtig skovbund, læder, animalitet. En helt igennem fræk, forførrende og sexet vind. Og på trods af den vildskab og kompleksitet var balancen hele tiden i højsædet. Det var stort – skal opleves igen. Men hvornår? Der må ikke gå for langt tid!
100 point

Charmes-Chambertin, 1999, Nicolas Potel
En meget flot vin i ægte gevrey-stil! Ekstremt udtryksfuld, mellem-fyldig krop uden at blive for kraftig!
Masser af mørke bær, krydderier, jord – en fantastisk næse.
Flot harmoni, fantastisk lang eftersmag.
94 point

Bonnes-Mares, 1995, Champy
Kirsebær og eksotiske krydderier i næsen.
Flotte integrerede tanniner. Spændende vin – helt utrolig lækker duft.
Bar’ alderen flot.
93 point

Corton-Renardes, 1993, Domaine Leroy
Aftenens flotteste næse/duft. Helt utroligt forførende – omfavnende parfurmeret på den helt rigtige måde.
Igen en helt vild, nærmest ulden fløjlsblød vin. Den udtrykker åndeløst, hvad ingen vinfremstilling af Pinot Noir kan opnå udenfor Grand Cru terroir’et i Bourgogne.Fyldig og alligevel let – nærmest svævende!
Vi var helt blæst væk af denne vin. Unik balance – samtidig med de utroligt mange lag af noter!
Jern og læder, masser af sort frugt. Frisk integreret syreindhold! Fantastisk vin.
100 point

La Tache, 1984, Domaine de la Romanee Conti, DRC
Imødeset DRC i en svag årgang. Årgangen blev dog gjort til skamme og beviste endnu engang, at store producenter også laver stor vin i de små årgange.
En næse med aromater af sorte hindbær, meget krydret, blomme og appelsinskal.
Elegant og rig med noter af fugtig jord blandet med krydderier, bær og jeg kunne blive ved og ved, men disse noter vil ikke gøre denne vin og de tidligere nogen retfærdighed. Så lad os bare afslutte med, at ved en yngre eller større årgang var der ingen tvivl om, at denne vin med dens dybde, kompleksitet og balance ville blive aftenens fjerde 100 points vin. I denne årgang eller nærmere denne flaske, måtte den ‘nøjes’ med:
98 point

Auslese, Georg Breuer, 2007
Dejlig afslutning til deserten.
92 point

DELTAG I DEBATTEN

Byd ind med Jeres synspunkt på ovenstående, gerne med lignende vinoplevelser, synspunkter til pointskalaen og hvornår en vin fortjener 100 point?

Og til drengene som var med ved denne aften: kom med Jeres version af oplevelsen…


Min bitre vinoplevelse...har du en?

Der er visse store vine som man går og glæder sig til at drikke. Når dagen oprinder hvor flasken endelig skal åbnes, og man flere dage i forvejen har dagdrømt om oplevelsen, skynder man sig hjem fra arbejde og gør alt klar.

Sådan en flaske og oplevelse havde jeg udsigt til for et par uger siden – en flaske Beaucastel 1990.

Desværre er det ikke alle oplevelser der udmønter sig som man går og håber, og denne flaske denne aften skulle vise sig ikke at levere varen. Før vi nåede til den bitre slutning kom dog et par rigtig gode flasker.

Vi lagde ud med en tysk Riesling, som vi nød i store slurke, mens vi planlagde resten af aftenen.
Vinen var en Van Volxem Saar Riesling 2007, der havde en super frisk næse med intense hvide pærer, lychee, hvide blomster, brændenælde, salmiak og mineralsk våd sten. Smagen matchede fint med frisk smagsnoter og en livlig syre. Vinen fremstår tør, men med tegn på noget restsukker. Dejligt glas som tog mig tilbage til Wiltingen, Saar sidste sommer, hvor jeg smagte vinen sammen med producenten Roman Niewodniczanski og øjeblikkeligt fik lagt en kasse ud i bilen. Vinen var mere givende end jeg husker den, men ikke mindre lækker og fantastisk. Den leverede stor drikkeglæde og value-for-money.
(Jeg gav den 91 point).

Efterfølgende havde vi en italiener, Ornellaia 1994, der fik lov til at være med i hvad der ellers skulle være en aften med vine fra Rhone-dalen. Den viste en smule alder med lidt orange skær i kanten og en dejligt udviklet aroma og smag med ren, kølig og klassisk solbær frugt, dog med en smule varme og sødme – derudover udviklede noter af skosværte, tobaksblade, cedertræ og rust. Vinen ender med en lidt bitter jern note som kommer til at stå i kontrast til den sødme der ellers er i vinen. Men meget flot og lækker.
(Jeg gav den 94 point).

Videre til Rhone-dalen hvor vi startede med to spændende vine fra den nordlige del, A. Clape Cornas og E. Guigal Chateau D’Ampuis. Begge vine fra årgang 1999 og begge vine med en viril ungdommelighed og lige de første modenhedstegn. Derefter ophører ligheden stort set også, for stilmæssigt er vi i hver sin ende af spektret.

Cornas’en holdt kortene tæt til kroppen, med rustik, kølig mørk kirsebær frugt, sorte oliven, røget kød, bålplads, olietønder og blod. Stadigvæk tæt og stram, og en tør slutning.
(Jeg gav den 93 point).

Den var langt fra Chateau D’Ampuis’en, der er saftig og indbydende med lækker cremet kirsebær og solbær, frisk kværnet kaffebønner, lakrids, lufttørret kød, oliven og brankede fade. Chateau D’Ampuis’en spillede på alle tangenter og ved at bakke den lækre, indbydende frugt op med en spændstig og frisk syre, er elegance og balance ramt helt perfekt og helhedsindtryk er fantastisk.
(Jeg gav den 97 point).

Slutningen på denne serie af lækre vine skulle overlades til Beaucastel 1990. Flasken var desværre skæv, ikke på grund af prop, men vinen virkede oxideret og sjasket. Virkelig ærgerligt når der er tale om en så spændende flaske, som man ikke render ind i hver dag.

Oplevelsen fik mig efterfølgende til at overveje hvad den ærgerligste oplevelse jeg har haft med en flaske jeg har gået og glædet mig til. Umiddelbart fremstår denne som min kedeligste oplevelse til dato.

Hvad har været din? Og skyldes det en fejl i flasken, eller ganske enkelt at vinen på ingen måde levede op til dine forventninger?

Venlig hilsen

Terkel

flasker


Chablis i Umbrien?

Kan man få vin i Italien der smager som i Chablis/Bourgogne?

Nej – her er klimaet ganske enkelt for afgørende en fakta.
Men kan det lade sig gøre at finde vin i Italien med samme kvaliteter som i Chablis/Bourgogne, i form af en mineralitet og lethed der er uovertruffen, samtidig med at man får kvaliteterne fra det italienske klima?

Svaret fandt jeg i Umbrien – nærmere betegnet Decugnano dei Barbi, små 15km fra Orvieto. Her ligger denne charmerende vingård, hvis historie i ældre tid går helt tilbage til 1000 år før Kristus. Her er nemlig kældre udgravet under vinmarkerne, som dette gamle folk udgravede for over 3.000 år siden. Kældrene bruges idag til lagring af husets glimrende Spumante, lavet på den traditionelle champagne-metode, som også er beskrevet her på Winebook.dk.

_MG_0605

_MG_0598

For at vende tilbage til påstanden i indledningen: Hvad gør Decugnano dei Barbi så særligt, og hvorfor fremhæver jeg deres vin som værende med samme kvaliteter som vinene fra Chablis?

En undersøgelse af jorden på deres vinmarker har afsløret samme jordbundsforhold som i netop Chablis. Kalkholdig & fyldt med østersskaller! Ligeledes ligger markerne 350m over havet, hvilket giver masser af luft og et klima en lille smule køligere end i resten af Umbrien.
Resultatet fornemmer man straks er deres hvide vin på chardonnay og sauvignon blanc, som har en mineralitet og lethed som er uhørt i denne del af Europa, samtidig med en skøn cremet fedme på den gode måde.

_MG_0597

_MG_0595

Ligeledes fremstiller de en Pinot Noir, som selvfølgelig ikke udtrykker sig som i Bourgogne, men alligevel har en hvis lethed i konsistensen og friskhed i frugten. Stokkende herfra er dog stadig unge, og selve udtrykket i deres Pinot Noir er de først nu ved at få lagt fast. Stor vin måske under opsejling her!

Blandt de meget spændende vine de fremstiller, står deres Spumante også som en stor oplevelse for mig. Jeg smagte en 2002 & 2003 vintage brut. Begge årgange med sprød frisk frugt, rugbrød, frisk syre. Meget behagelig at drikke, og for første gang i Italien fornemmede jeg en Spumante som jeg tror ville udvikle sig meget positivt over de næste 10+ år. Og prisen er absolut til at have med at gøre…

_MG_0599

Jeg kan varmt anbefale et besøg hvis man skulle komme forbi Umbrien eller befinde sig i nærheden i Rom eller Toscana. Og skulle man få lyst til at tage et par dage dér, tilbydes ligeledes overnatning i form af 4 skønne værelser på deres Agriturismo.

stjernestjernestjernestjernestjerne

_MG_0606

Bo skønt i de vinøse omgivelser…

_MG_0604

_MG_0593

_MG_0588


En tur i 'Det forjættede Land'?

Kan Piemonte sammenlignes med det forjættede land der flyder med mælk og honning… eller måske snarere vin og trøfler! Eller er det blot en stolt region, fasttømret i egne gamle traditioner?

Winebook i piemonte_aug2009

’Landet for foden af bjergene’, Piemonte i Norditalien, har i mange år været en ’lukket’ region for omverdenen. En region som var upåvirkelig af modelunerne i verdenen omkring – godt beskyttet af bjergene. Befolkningen i Piemonte har så at sige, kunnet leve i sin egen lille hule.
Mystikken omkring ’det forfjættede land’ er på sit maksimum, men denne isolation har også sin pris. Vin fra Piemonte har ikke den samme status i udlandet, som eksempelvis vin fra Toscana har.

Spørgsmålet er om det har noget med kvalitet at gøre?
Kan man sætte en hvilken som helst pris uanset kvalitet? En af regionens helt store aktører, vinmageren Angelo GAJA prissætter eksempelvis helt op mod 2.000 kr. for udvalgte vine. Er det kun navnet man betaler for, og hænger kvalitet sammen med pris?
Vi besøgte GAJA og fik et kontant svar. Du kan læse mere om GAJA i den kommende tid her på siden.

  • Men hvad har Piemonte at byde på som rejsedestination?
  • Er Piemonte det ‘forjættede land’, som vi andre måske bare har overset?
  • ‘Flyder’ det med god vin og mad?
  • Er Barolo virkelig ‘kongers vin’ og ‘vinens konge’?
  • Hærger den såkaldte uendelige krig mellem modernisterne og traditionalisterne stadig?
  • Er GAJA udpræget modernist og Giacomo Conterno traditionalist?

Winebook blev inviteret til Piemonte for at gøre status på den stolte regions vin. Turen gav mange smagsprøver på Piemontes gastronomiske evner, dvs. både på den traditionelle piemontesiske mad men også på gastronomi med små innovative overraskelser. Piemonte er absolut ikke kun et udpræget traditionalistisk landbrugskøkken. Selvom menukortet på diverse osteria’s hovedsageligt består af traditionelle retter, har køkkenerne delvist udviklet deres egne versioner af retterne og nogle steder med ganske innovative præg.

Vi står tilbage med et indtryk af et ’land’ i Italien, som på mange områder skiller sig ud af resten af Italien, men som absolut ikke er lukket for omverdenen. Piemonteserne er et folk som er usædvanligt gæstfrie og stolte af at være piemontesere – de er stolte af kvaliteten på deres råvarer og hvad de udvinder af jorden.

Vinene fra ‘landet for foden af bjergene’
I Piemonte dyrkes et stort antal af de regionale vin 100% på den enkelte drue  og i nogle tilfælde på spændende ’blends’. Én af de producenter vi besøgte, var meget positiv omkring vinenes fremtid i regionen på grund af den mangfoldighed de regionale druer i regionen besidder – men også pga. de mange internationale druer, som dyrkes i større og større omfang. Man må sige at Piemonte besidder mange spændende små ‘mikro-klimaer’, som er særligt unikke og velegnede til vindyrkning.

(Piemonte har svoret til de meget syre og tanninholdige vine med meget lang holdbarhed. Dette mener de er stor vin og samtidig vin der er god til mad, hvilket må siges at være ganske naturligt for en meget madglad region. Vores besøg på diverse vingårde gav dog det indtryk, at regionen er mere åben over for forandring og tilpasning end mange måske ved. Ikke blot har mange producenter gjort brug af de små franske barriques i deres vinproduktion, som blødgør tanniner i vinen og giver en sødere og rundere vin. Men mange er endda allerede begyndt at holde lidt tilbage igen med Barriques’ne. Hvorfor? Fordi at tendensen og smagen rundt om i verdenen er ved at gå væk fra det udtryk som vinene får ved Barriques. Tyder dette på en vinregion som er lukket og 100% traditionalistisk? Indtrykket hos os er snarere, at Piemonte er meget opmærksomme på tendensen uden for regionen, men samtidig sér det for vigtigt at have et personligt præg der er kendetegnende for deres vin.)

Overordnet set har besøget i Piemonte efterladt mig positiv omkring kvaliteten, men også positiv overfor fremtidens vin fra regionen. Der er absolut spændende tiltag i gære bl.a. med hensyn til at forbedre den i forvejen høje kvalitet. En producent har bl.a. i over 10 år studeret Dolcetto-druen, og udført undersøgelser frem imod den bedste dolcetto-klon, som giver det bedste udtryk for druen. Dette er da udviklende arbejde. Læs mere når indlægget om producenten ‘Einaudi’ kommer online.
Som rejsedestination er min mening klar: Gør det før end senere. Fra dag ét føler man sig hjemme i Piemonte, landet ’for foden af bjergene’. Stemningen, gæstfriheden og omgivelserne er med til at skabe en oplevelse, hvor sanserne er i ro og åbne til at kunne nyde den gode vin samt gastronomi, som Piemonte tilbyder.

I den kommende tid vil du løbende kunne læse om Winebooks rejse i Piemonte via blogindlæg fra hvert besøgte vinhus. Her kan du finde inspiration til din egen vinrejse i Piemonte og læse om de forskellige vinhuses koncepter – alt fra de industrielle vinhuse til de små familie-vinhuse vil blive beskrevet. Læs bl.a. om Winebooks besøg hos hos Poderi E Cantine Oddero, Sartirano, Giacomo Conterno, Marchesi di Gresy, GAJA, Tenuta Carretta, Poderi Einaudi, Revelli Eraldo. Du kan også finde anmeldelser af restaurantbesøg og de regionale Enoteca’s.

God læselyst og som altid: Er der spørgsmål eller rettelser/kommentarer til indlæggene er i mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til mail@winebook.dk (husk at du skal have en registreret profil og være logget ind for at kommentere)

Lidt fakta om druerne/vinene fra Piemonte

Mest anvendte druer:

  • Nebbiolo som bruges til Barolo omtales som ’vinens konge og kongers vin’. Men druen bruges også til en anden stor vin nemlig Barbaresco, som for mange altid har stået lidt i skyggen. Ikke desto mindre er det eksempelvis Barbarescoen, som GAJA er mest kendt for! Nebbiolo bruges ligeledes i mange store ’blandings-vine’ med andre druer, ofte med Barbera eller mere internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Nebbiolo er en vanskelig drue at mestre, med en meget tyk skal og et usædvanligt høj tannin-niveau. Men i de rette hænder opnås det at skabe nogle af klodens største vin samt mest holdbare.
  • Barbera-druen bruges til bl.a. Barbera d’Alba eller Barbera d’Asti  alt efter, hvor i regionen den er dyrket. Med Barbera får man en vin, som er mere åben i sin unge alder end eksempelvis vin af Nebbiolo-druen. Derfor drikkes den også ofte som hverdagsvin til maden. Det at den er meget rig på syre, mere end Nebbioloen, gør den meget velegnet som supplement til mad.
    Druen har en rig og markant frugt, og giver en kraftig frugtrig vin. Vin på Barbera-druen lagres oftest på Barriques, som er små franske egetræsfade, der tilfører vinen en blød afrundet sødlig tannin og kompensere for den fremtrædende syre. Dette giver i mange tilfælde en meget rund og drikkevenlig vin – hos nogle producenter endda en rigtig stor vin.
  • Dolcetto-druen, som hovedsageligt dyrkes i området omkring byen Dogliani i Piemonte, giver en lidt anderledes vin. Jeg vil beskrive vinene som’frugtbomber’, der oftest lagres på ståltanke. På den måde får man en vin med en meget markant og ren frugt. Dvs. At man undgår visse tilføjelser i smagen, såsom vanilie og bløde tanniner som opstår når vinen har lagret på barriques. Dolcetto fungerer også som en god mad- og hverdagsvin.
  • Af hvide druer i Piemonte kan nævnes druen Arneis, som er en lokal hvidvinsdrue der i de senere år har fået en større interesse blandt vinnydere, både inden og uden for Italien. Druen giver en fantastisk sprød og ren hvidvin, som er rig på noter af stenfrugter og en anelse mineraler. Alt i alt en dejlig sommervin. Druens svaghed er dog, at den ikke har den store holdbarhed, og oftest helst skal nydes samme sommer eller året efter. Men er det ikke også meningen med vinen? Chardonnay dyrkes også i større og større omfang med fin succes.

Billeder fra førstedagen i Piemonte
Winebook i Piemonte-2009 | Modne druer

Modne druer – næsten klar til høst, da vi ankom til Piemonte

Enoteca Regionale Piedmont

Enoteca Regionale – Her får man et stort indblik i historien bag Piemonte og vinene

Er kvaliteten i orden og druerne klar til høst?

Tja… Lige 2-3 uger endnu – så er de klar til høst 🙂

Lidt om historien

Dybdegående historisk indblik – fortalt af det historiske Enotec’s dygtige personale

En gammel vinpresse - brugt til at kvase druesaften ud af druerne

En flere hundrede år gammel vinpresse – til at mase saften ud af druerne

Lidt historie om den hvide trøffel fra Piemonte

Fortælling om den hvide trøffels historie. Årligt holdes der 2 store internationale
hvide trøffel-auktioner, én i Alba og én i en større by udenlands. En hvid trøffel på
lidt over 2 kg blev sidste år solgt til 2,7 mio. euro!!! Til New York som ‘trofæ’.

En video om det at finde de hvide trøfler

Video om det arbejde det er at finde de hvide trøfler

Sagnet siger, at et 'lyn-fra-oven' slog ned ved dette træ, og den første vide trøffel kom til Piemonte :)

Klædet her beskriver det ‘sagn’ om den hvide trøffels baggrund. ‘Sagnet’ siger at lynet
på billedet slog ned fra ‘oven’ under dette træ, og den første hvide trøffel kom til!

_MG_9520

Udstilling over vinene fra Piemonte

Udvalget i forretningen på Enoteca Regionale

Et ganske udenmærket udvalg i Enoteca Regionales vinbutik

_MG_9542

Introduktionssmagning til de Piemontesiske vin

Introduktionssmagning til vinene fra Piemonte. De var særligt interesserede i,
hvad jeg syntes om deres ‘Dolcetto’. Frugtrig og frisk vin. God til mad 🙂

God innovativ middag på LaLibera i Alba om aftenen

Aftenen sluttes af på LALIBERA – spændende innovativ restaurant i Alba, i selskab
med min kone som agerede fotograf på turen, og Marta Mancini fra Colline di Qualità
som var meget behjælpelig med planlægning af turen og hjælp undervejs.


'Value-for-Money' i Bourgogne?

2

En udbredt holdning blandt danskere har i mange år været, at man ikke kan få gode oplevelser med Bourgogne i hverdagen, da man som minimum skal over 300kr for flasken før man overhovedet kan være 'heldig'/dygtig at ramme en god flaske.

  • Er dette en rimeligt eller korrekt?
  • Eller skyldes det måske blot mangel på oplysning og det, at Bourgogne er et så komplekst og svært vinområde at blive klog på, at det er svært at vide hvad man skal gå efter for at finde de gode oplevelser?

Personligt er jeg af den overbevisning, at man sagtens kan finde ganske glimrende Bourgogner til mellem 100-200kr. Dette er ganske rigtigt ikke et prisleje den typiske dansker åbner flasker i til dagligt, men alligevel er det min påstand, at finder man god bourgogne i det prisleje, kan man godt kalde det 'value for money'. Hvorfor det? Fordi man i Bourgogne finder en vin med en elegance og friskhed i frugten som man sjældent møder andre steder. Og lagt sammen med at udbyttet for vinbønderne i dette område er så lavt, gør dette prisleje for vinene i Bourgogne for meget fair. For en god oplevelse naturligvis. >Tilbage til førstnævnte påstand – kan man finde gode oplevelser med bourgogne for under 300kr? Vi samlede et testpanel og testede 9 Bourgogner i prislejet 120kr til 239kr. En række danske vinhandlere stillede med deres bud på en 'value-for-money'-Bourgogne til testen – flaskerne blev smagt blindt, og herunder finder du oplysninger om de smagte vin samt den gennemsnitlige vurdering fra testpanelet. Testpanelet ser på flaskerne og tjekker noter efter blindsmagningen Gør dine egne konklussioner ud fra nedenstående noter, og kom meget gerne med din mening om emnet eller hvis du har noget at tilføje, anbefale eller byde ind med om 'value-for-money' i Bourgogne – som kom endelig med det i kommentar-feltet. Tak til Gunnar Madsen Vinhandel, Løgismose, Theis Vine, K·B Vin, Vignoble & Erik Sørensen Vin for at støtte dette projekt med at stille vin til testen.

Blindsmagningen (vurdering med 1-6 stjerner)

  1. Fredric Magnien | Gevrey Chambertin | 2005 · Sigurd Møller Vinhandel, ca. 150kr Rolig og elegant. Syren integreret. Virker en anelse flad i frugt, måske ikke helt åbnet op og klar endnu. Jeg fornemmede en meget solrig frugten, som mindede om en 2003-årgang ved blindsmagningen, men viste sig altså at være en 2005. Anelse kraftig. Lidt lakrids i baggrunden. Gennemsnitlig karakter: stjernestjerne
  2. Bouchard Pére & Fils | Beaune du Chateau 1cru | 2006 – Erik Sørensen Vin, 239kr Fin animalsk næse. Anelse jordbundspræg. Frisk i frugten og syren. Tydelige jordbær i frugten. Fine tanniner som går godt i spænd og harmoni med syren. Lidt ost/camenbert i næsen. Flot vin. Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  3. Albert Sounit | Cote Challonaise, Bourgogne Rouge | 2005 – Vignoble, 120kr stjernegodt køb til prisen! Moden frugt. Hindbær. Blommer. Lakrids. Røget duft i næsen. Anelse skarp i syren, lidt sprittet med gode svagt rensende tanniner. God til mad. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  4. Louis Jadot | Les Climats, Bourgogne Rouge | 2004 – Gunnar Madsen Vinhandel, 175kr Moden og sødlig Bourgogne. Kirsebær & rosin i frugten. Mørk. Kød i næsen. Hint af marzipan. Syren fraværende. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  5. Mestre Pére et Fils | Santenay Clos Faubard | 2002 – Løgismose, 193,50kr (ved 6 stk.) stjerneTestvinder Flot lys & ren/klar rød i farven. Animalsk i næsen, blomme, blåskimmelost og revet muskatnød! Masser af mørke bær. Fyldig i munden. Friskt syreattack og god rensende tannin. Lang i eftersmagen. Drik nu eller gem til senere. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne
  6. Dom. Pierre Damoy | Bourgogne Rouge | 2006 – Theis Vine, 199kr Mørk & ren i farven. Tydeligt fadpræg i næsen, vanilie, kirsebær, blomme og lakrids. Meget drikkevenlig. Ribera-saft på den gode måde. Svag syre. Lækker blød eftersmag. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjerne
  7. Domaine Maillard Pére & Fils | Chorey-Les-Beaune | 2005 – K·B Vin, 165kr stjerneudemærket køb til prisen! Grønne noter, kål, marzipan og lidt stald i næsen. Modne krisebær – men lidt svag i frugten. Blød og nem at drikke. Fine, svage tanniner i baggrunden. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  8. Jean-Michel Guillon | Gevrey-Chambertin | 2006 – Theis Vine, Tilbudspris: 199kr (349 normalpris) Udpræget egetræ og svovl i næsen, chokolade, røde bær, ribs, jordbær – frugten lidt i baggrunden. Vildskab i tanninerne, behagelig sødlig syre. Både god nu og til at gemme. Godt køb ved tilbudsprisen. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  9. Dom. Vincent Girardin | Santenay 1cru La Maladiere | 2005 – Systembolaget, 190kr. stjernegodt køb, hvis man bor i Sverige! Mørk i farve, næse og mund. Masser af frugt. Friskt bid fra syre og tannin. Harmonisk vin. Lidt lakrids i munden. Mørke krydrede toner. Fint fadpræg med sødlig vanilie i afslutningen. Engelsk lakrids i næsen. God drikkevenlig vin. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Konklussionen herfra er, at der findes absolut spændende og gode oplevelser med Bourgogne til rimelige penge. Brug ovenstående som en guide, eller gå som minimum væk fra superkarkederne og ud i special-forretningerne/vinhandlerne og køb dine Bourgogner, så er du allerede godt på vej mod en god oplevelse. Om Bourgogne er din smag er naturligvis et temperament spørgsmål – men ud fra en blindsmagning er vurderingen altså at kvaliteten er til stede – dermed er du nu forhåbentlig hjulpet lidt på vej mod en god Bourgogne til en god hverdags aften. 🙂


8 nye terroir'ister! WB-smagning af Bourgogne.

Fredag afholdte Winebook en smagning af forskellige Terroir´ i Bourgogne, som en introduktion til de fantastiske vin og deres forskellighed fra distrikterne i Bourgogne.

Otte indbudte winebook-gæster plus undertegnede var klar og spændte fra kl. 17 – og hensigten med smagningen var, at få en fornemmelse for den store forskel fra ‘appellation’ til ‘appellation’ – kommune til kommune i Bourgogne. Vi smagte os igennem en række 1cru’er fra henholdsvis Chablis, Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin, Nuits St. Georges, Pommard & Volnay.
Mikael Lyng, Valpolicella-skribenten og Amaronebog-forfatter deltog også i smagningen, og han havde 2 skønne vin med at slutte af med…

Line-up | Bourgogne Terroir
Line-up | Bourgogne Terroir

Programmet vi kom igennem var følgende: (karakterer fra winebook ved 0-6 stjerner)

Hvide

‘Chablis – Mont de Milieu’
La Chablisienne · Årgang 2002 · WB karrakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

‘Bourgogne-Blanc’
Maison Leroy · Årgang 1997 · WB karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne

Røde

Chambolle Musigny 1cru ‘Les Baudes’
Domaine Ghislaine Barthod · Årgang 2002 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Combes aux Moines’
Philippe Leclerc · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Vosne-Romanee 1cru ‘Aux Brulees’
Domaine Jean Grivot · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Nuits St. Georges 1cru ‘Les Chaboeufs’
Domaine Jean-Jacques Confuron · Årgang 2006 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Pommard 1cru ‘Les Pezerolles’
Vincent Dancer · Årgang 2005 · WB karakter: stjernestjernestjerne

Volnay 1cru ‘Santenots’
Maison Leroy · Årgang 1986 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Chambolle-Musigny ‘Les Amoureuses’
Lucien le Moine · Årgang 2004 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Fra Mikael Lyng

Cesari Amarone ‘Il Bosco’
Årgang 1995 | 16% · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Reciotto (Producent følger)
Årgang 2000 · WB karakter: Uden bedømmelse.

Tanker og noter
Rækkefølgen og vinvalget fungerede rigtig godt. Appellationerne viste sig meget forskelligt frem – og holdt et generelt meget højt niveau. Nogle var klassiske i deres udtryk, særligt Ghislaine Barthod & Leroy, mens vi også fik oplevelser med mere moderne fremstillet Bourgogne fra Vincent Dancer, Lucien le Moine & Grivot. Her skildte især ‘Dancers’ Pommard sig ud fra alle andre, ved at have et nærmest oversøisk udtryk, bestemt ikke burgundisk. En mere varm version – en rigtig ‘frugtbasse’.

Lucien le Moine’s ‘Les Amoureuses’ havde jeg set særligt meget frem til, navnligt på grund af markes ‘Les Amoureuses’ meget høje standard. Marken ligger lige op ad selveste ‘Le Musigny’ i Chambolle, og flere mener at marken burde have Grand Cru-status. Marken menes at kunne sammenlignes med ‘Le Musigny’ i udtryk, og komme godt derop af i kvalitet, dog uden at være helt på niveau.
Den ‘Les Amoureuses’ vi fik fra le Moine var dog desværre en anelse for ung og nåede ikke helt ud over kanten. Næsen lovede fantastisk godt, med et meget forførrende og pirrende udtryk. Masser af stald sprang også frem, meget animalsk. Men den åbnede sig ikke 100% op i munden i starten, men kom dog nogenlunde efter det som tiden gik. Meget flot og kompleks vin med mange silkebløde lag. Den skal helt klart smages igen om et par år, tror på at der er en endnu større oplevelse i vente med den vin.

Aftenens bedste var efter min mening Gevrey-Chambertin ‘Combes aux Moines’ fra Leclerc.
Jeg var ellers nervøs da jeg skulle åbne den, da proppen var blevet vædet igennem af vinen, – men lugtede dog ikke dårlig. Og jeg kunne da også med det samme efter åbning konstatere, at her var alt i orden. Masser af lakrids og sorte bær sprang op i hovedet på mig. Maskulinitet var helt klart fremtrædene her. Meget mørk og fantastisk kompleks i munden – med en eftersmag der bare blev ved. Svagt hint af træet, men så tilpads langt væk i baggrunden af alle nuancerne, at det aldrig fik det overtag, som det helst ikke må efter min smag. Virkelig flot vin.

Confuron’s Nuits St. Georges ‘Les Chaboeufs’ var måske en lidt svær vin at have med denne terroir-smagning da den var en anelse yngre end resten, og dermed ikke 100% viste et typisk udtryk fra Nuits st. Georges i forholdet med de andre vi smagte. Vinen var fantastisk, men meget friskere og ungdommelig – ikke så mørk og firkantet som de normalt kan være. Men vinen viste sig alligevel meget flot frem, med masser af frisk frugt, tyngde, fadpræg og jord. Confuron’s kvaliteter som producent fornægter sig ikke.

Lyngs bidrag til smagningen var yderst velvalgt og meget spændende. Cesari Amarone ‘Il Bosce’ 1995 blev serveret blindt, og ledte mine tanker hen på Piemonte og særligt på Barolo. Vinen var meget velvalgt og god at slutte af med, da den var lettere i sit udtryk end Amarone typisk er, – og kunne have nogle elementer som Bourgogne med alder, eller måske mere lidt a’la ung Barolo.

  • Hvad med Jeres oplevelser fra smagningen, top & bund med mere..?
  • Og har andre af brugerne kommentar eller spørgsmål, så kom endelig med dem i kommentarfeltet.

Og til slut en særlig tak til Jørgen Krüff og l’Esprit du Vin for at stå for glas til smagningen.

Billeder fra arrangementet:

_HGR0349

_HGR0354

_HGR0353

_HGR0351

_HGR0350

_HGR0347

_HGR0346

_HGR0342


Er landet 'down-under' andet end Grange & Kænguruer?

Smag på Australien
Smag på Australien
H.J. Hansen Vin på 'Smag på Australien'
H.J. Hansen Vin på 'Smag på Australien'

I forbindelse med årets australske vin-oplevelse ‘Smag på Australien’, tirsdag den 19. maj, stod 25 importører klar til at øse af deres viden og skænke smagsprøver af vine fra 90 australske vinhuse fra 30 vinregioner.

Der var mulighed for at opleve de nyeste tendenser, få en snak med importørerne og møde de uformelle australske vinmagere, heriblandt en håndfuld, der er på udkig efter en dansk importør.

  • Spørgsmålet var så, om der var noget kvalitet at komme efter?
  • Var der vin af høj kvalitet, som vi allerede har på det danske marked, og var der nogle kommende vi skal holde øje med?
'Verdens bedste laks'? Tasmansk røget laks...
'Verdens bedste laks'? Tasmansk røget laks...

Til at starte med vil jeg gerne rose arrangørerne bag, australskvin.dk, for et godt arrangement i meget hyggelige omgivelser.
Der var gjort et stort stykke arbejde med bl.a. katalogerne, so mvi fik i hånden vid indgangen. Her var vinimportørerne, som vi kunne smage vin fra, skrevet op i numerisk rækkefølge, men endnu bedre: der var lavet en alfabetisk liste over druer, og hvilke vinproducenter der lavede vin på disse druer, og dermed hvor man skulle gå hen for at smage lige netop den vin. Super godt!

Vi kunne dermed velforberedte gå rundt og smage os igennem, drue efter drue, producent efter producent.


Penfolds – Kongenerne af Australien..!?

Når man tænker Australsk vin, tænker man automatisk også Penfolds, navnligt Penfolds Grange. Og vi forventede naturligvis også at kunne smage en god række af Penfolds vine, hvis ikke også Grange, så i hvertfald vinene op til. Men NEJ. Der var fedtet med prøverne derfra, med en tydeligt snobbet og ligegyldig indstilling fra Importøren Foster’s Denmark. Underligt træk ved et event, der skal vise det bedste frem fra Australien.

Vi skulle dog få mange gode oplevelser denne dag, som hurtigt fik os til at glemme alt om det ‘lille’ hus Penfolds.

En passioneret italiensk vinmager i Australien
Vi snuste lidt rundt omkring bordene med de producenter som søgte at komme ind på det danske vinmarked.

Winebook's udsendte og Luigi fra Warrenmang
Winebook's udsendte og Luigi fra Warrenmang

Her blev vi hurtigt trukket ned mod hjørnet, til et Italiensk par som driver vingården ‘Warrenmang Vineyard’. Med det samme blev vi taget imod med en varme og åbenhed som var den hyggeligste Italienske vært overlegen. Straks blev vi sat ind i Warrenmang Vineyard’s historie og blev skænket op af de forskellige vine, heriblandt også de 2 topvine fra gården.

Luigi, som vinmageren hed, har været i Australien de sidste 40 år og dyrket vin og opbygget Warrenmang. Han har igennem tiden også startet og drevet 5 restauranter, som alle blev belønnet med en michelin-stjerne. Vingården fungere også som hotel, hvor den ene restaurant drives idag.

Luigi og Warrenmang Vineyard bryster sig også af at producere en af Australiens 5 bedste Shiraz, hvis man

Luigi med hans 'Black Puma'
Luigi med hans 'Black Puma'

spørger Robert Parker og vinentusiasterne i Australien. En flot anerkendelse. Vi smagte den, ‘Black Puma’ – og den var meget flot. En virkelig elegant, dyb og forførende shiraz, der ikke bliver for tung og varm, som nogle Australske shiraz kan blive. Og prisen var absolut til at have med at gøre.

Black Puma er i øvrigt netop nu blandt de nominerede til ‘Best og Best’ i Melbourne 2009, og det er ikke ufortjent hvis de vinder.

Vi fik også en af hans helt særlige vine et smage, ‘Torchio Blue’ som er produceret af 4 forskellige årgange fra Warrenmangs marker. Han havde kun 1 flaske med af denne vin, men skænkede alligevel rundhændet op til os. Smuk, harmonisk og elegant vin. Den flaske stod som en af dagens store oplevelser…

Det lykkedes Warrenmang Vineyard og Luigi at få en dansk importør. Godt for dem og godt for os 🙂
En aftale med Laudrup Vin & Gastronomi er kommet i stand, så nu kan vi herhjemme for del i Luigi’s passionerede vinproduktion.

Andre udvalgte australske vinoplevelser fra dagen
Dalwhinnie Wines var en anden vingård fra Pyrenees i Australien, som søger at komme ind på det danske vinmarked.
Ved ‘Smag på Australien’ tog deres kontaktperson David Jones os på en rundsmagning i Dalwhinnies vin, og jeg må indrømme at jeg stod tilbage som et stort spørgsmålstegn: Hvorfor har ingen fået øjnene op for dem endnu, her i DK?
Generelt for deres vin var: HØJ kvalitet. Vi smagte en Chardonnay Moonambel 2006, Cabernet Sauvignon 2007, Shiraz Moonambel 2007 & Pinot Noir 2007. Alle druer havde værd deres typiske karaktér, som vi kender dem her i Europa, og Shiraz’en med dens Australske fortrin som den skal have. Jeg vil gerne fremhæve Chardonnay’en som en skøn og kølig, meget mineralsk Chardonnay, med masser af frugt og smør-fedme. Flot vin.

En anden overraskelse var huset Spinifex med vinen ‘Esprit’ fra 2006.
Det er en vin på Mourvedre, Grenache, Shiraz & Cinsault. Vinen havde en meget klassisk Rhone-stil, og kunne sagtens forveksles ved en blindsmagning. Igen et meget spændende bekendtskab. Importøren er ‘vindownunder.dk’.
De importere ligeledes en fantastisk ‘Late Picked Viognier’ fra huset ‘Pennyfield Wines’. En forførrende lille perle til 139,- flasken. Den er tidligere blevet bedømt her på siden under ugens vinanmeldelser. Køb køb…

Laudrup Vin på 'Smag på Australien'
Laudrup Vin på 'Smag på Australien'

Laudrup Vin & Gastronomi stod for 2 meget store oplevelser. Den ene Yarra Yering, Underhill Shiraz 2005. Stor kompleks shiraz, men med en fin kølighed og elegance over sig. Blandt top 5-oplevelser på dagen. Også den biodynamiske ‘Jasper Hill – Georgias Paddock 2006‘ viste sig flot frem, med en kompleks, rig od dynamisk shiraz.

Dagens største skuffelser var Foster’s Denmark med deres triste udvalg fra Penfolds og Wolf Blass, samt Holte Vinlager, som på trods af deres påstand på dagen om at have det bedste vinudvalg til smagning, langt fra kunne følge med!

Bedste hvide oplevelse var uden sammenligning Giaconda Chardonnay 2006. Denne mineralske, smørfede og meget harmonisk balancerede Chardonnay havde alt hvad den skulle have. Frisk syre, masser af mineralitet, hvide blomster, stenfrugter… Kanon! H.J Hansen Vin vidste sig virkelig godt frem med denne og mange andre gode oplevelser, også 2 store fra Torbreck’s  ‘The Struie’ & ‘The Descendant. Her vil jeg dog klart anbefale at punge ca. 300kr ud for the Struie fremfor 800kr for the Descendant. Oplevelsen er mindst lige så god.

Spændende fremtid vi går i møde med Australsk vin – jeg glæder mig til at møde de nye Australske prodecenter på det danske vinmarked.

Har i nogle gode eller negative oplevelser med Australsk vin eller fra ‘Smag på Australien’, så kom endelig med dem i kommentarfeltet.


Kunsten at ramme plet!

Perfekt sammenspil på Søllerød Kro
Perfekt sammenspil på Søllerød Kro

Jeg tror vi alle sammen har prøvet at få et måltid hvor mad og vin gik op i en højere enhed. Måske har vi oplevet det på en byens mange restauranter, eller måske har vi ramt plet hjemme i køkkenet.

Dog tror jeg at endnu flere af os har prøvet det modsatte.

Det er en trist oplevelse at åbne en vin man i den grad har set frem til, blot for at opdage at det måltid man har lavet, totalt smadre alt hvad vinen har at byde på. Typisk er det jo sådan at det lidt fede danske køkken i den grad udfordrer de fleste vine, – så hvad ligger der bag kunsten at sammensætte det rigtige måltid til den rigtige vin?

Jeg vil straks indrømme at jeg har ikke fundet de vise sten på det område, men jeg har så sent som i marts måned oplevet hvordan det kan gøres til næsten perfektion. Vinene der blev serveret var alle fra Bourgogne, det måske mest sarte vindistrikt når det kommer til sammensætningen af mad og vin. Pinot Noir udtrykt i Bourgogne er uden sammenligning det ypperligste den drue kan formå, men uden sammenligning også der, hvor den er aller mest skrøbelig overfor det der ligger på tallerkenen. Læg dertil at alle vinene kom fra mesteren Madame Lalou Bize-Leroy, så har man virkelig ikke lyst til at ødelægge noget som helst. Heldigvis var udfordringen lagt i hænderne på de dygtige kokke på Søllerød Kro. Flere gange i løbet af aftenen blev Søllerød Kro nævnt som skandinaviens bedste restaurant, når det kommer til færdigheden: ‘mad til Bourgogne’, og da aftenen var forbi forstod vi hvorfor.

Menuen:

Apéritif.
2004 Larmandier Bernier – Vieilles de Cramant
Champagne Grand Cru – Biodynamique
Østers med agurk & mild peberrod
*
2004 Auxey Duresses – Domaine d’ Auvenay
Lalou Bize-Leroy – Biodynamique
Kongekrabbe med avocado & lime
*
2004 Mersault ” Les Narvaux ” Domaine d’ Auvenay
Lalou Bize-Leroy – Biodynamique
Ristet slethvar med jordskokker, æble, nødder & brunet smør
*
2004 Vosne Romanée – Domaine Leroy
Biodynamique
Stegt brissel med citron. gulerod & persille
*
1989 Latriciéres Chambertin – Domaine Leroy
Biodynamique
Vagtler med morkler
*
1964 Grands Echezeaux – Grand Cru – Leroy
Comté & Brillant Savarin.

Som i sikkert kan fornemme, var det mad og vin i helt suveræn kvallitet.
Især vil jeg fremhæve 3 ret. Meursault ” Les Narvaux ” var en af aftenens helt store oplevelser. Den havde en speciel duft nærmest af popcorn, smeltet smør og majs. Første note var dog langt mere frugtig end duften lagde op til, med toner æbler og honning melon som langsomt gled over i mere fede nuancer. Den var som skabt til slethvaren, der med æbler og nødder som tilbehør passede eminent til vinen.

I det hele taget giver menuen her et ret godt indblik i hvad retning man skal gå når det kommer til at sammensætte mad til Burgundisk vin. Selvom producenten ikke hedder Leroy, er det stadig ærgeligt at ødelægge sin dejlige vin med for tung mad.
Aftenes eneste lille skævskud i min optik var den stegte brissel til Vosne Romanée – Domaine Leroy. Det var et typisk eksempel på en lidt for fed brissel der ødelagde den sarte pinot noir. Syren i vinen kunne ganske enkelt ikke skære sig igennem, og nuancerne blev sløret. Skal man være fair kunne det også hænge sammen med at det måske  var 2 – 3 år for tidligt at drikke vinen

Derimod var vagtlerne fantastiske til Latriciéres Chambertin. Lyst fjerkræ og pinot noir har altid været gode venner. Vinens noter af kaffe og mørk chokolade passede perfekt til morklerne som tilbehør. Et godt eksempel på at en vin med lidt alder godt kan bære lidt kraftigere tilbehør, så længe det ikke er for fedt.

Konklusionen må være: Kend din vin godt før du sammensætter menuen. Som tommelfingerregel må maden ikke være for fed. Er det mad til vin fra Bourgogne, brug råvarer som findes i det burgundiske køkken, som morkler, spinat, æbler og nødder. Fjerkræ er altid godt, både and, vagtler og kylling.
Alt i alt er det nu sæson for at drikke bourgogne vin. Håber menuen her kan inspirerer dig til at kræse i køkkenet, det vil helt sikkert blive belønnet.

Til slut vil jeg gerne hører om jeres erfaringer med mad til vin generelt. Hvad skal man prøve og hvad skal man absolut ikke prøve?

På genhør.
Dennis Frislev


Dekantere hvidvin..?

Jeg var sidste sommer på et forholdsvis nyt amerikansk vinslots prøvesmagning af sin første vinudgivelse, hvor ejeren hældte et glas Chardonnay op og sagde: “Dette er en stor Chard, næsten i en rødvin-stil. Du kan føle garvesyren, og jeg mener, du bør dekantere den først.”

Gir’ det mening?
Er der ikke en verden til forskel mellem hvide og røde vine, som f.eks. farve? Kan hvidvin have garvesyrer? Og hvorfor i alverden skulle du dekanteres en hvidvin?

Men det giver god mening, og minder os om ikke at tænke på vin i klichéer baseret på f.eks. farve.

Ja, røde og hvide ser anderledes ud, men hvis man fjerner den farve, mange røde vine har, har de en masse til fælles med en mange hvide vine. Det kan bevises effektivt ved at tage farveforskellen væk ved prøvesmagning i mørke, men det kan være rodet. I stedet findes der sorte og mørke blå briller til at forhindre smagere fra at vide, hvad der er i glasset.
De viser, hvor vigtigt øjekast er for vores lugtesans. Når folk ikke kan se, hvad de prøvesmager, bliver de meget tøvende over for at beskrive lugte.

Min erfaring siger mig, at folk der dufter vin de ikke kan se, ikke giver lige så fulde beskrivelser, som de gør, når de kan se det. Hvis du ser et glas mørk rødvin, forbereder du dig mentalt til fyldig vin og sorte frugter. Når du ser en let hvid vin, siger din hukommelse dig at du nu kommer til at smage delikat let frugt med højt syreindhold. Det er ikke at du er låst fast til disse forestillinger, men de giver dig et referencepunkt.

Prøv en blind-duft-test. Gør smageren ‘blind’ og få ham/hende til at identificere almindelige køkken frugter, grøntsager, urter og krydderier. De fleste mennesker er meget usikre om mange af de fødevarer, som de dufter til på daglig basis, hvis de ikke kan se dem.

Alt dette for at sige, at når du lugter og smager blind, nogle hvide og røde vine ’smelter sammen’. Ikke de store, pelsklædte tanniske røde vine eller de fine, lette, sprød hvide vine. Men mellemfyldige røde og hvide med medium vægt og en smule surhed gør. Så det er ikke ude i hampen at tale om en hvidvin, der i en rødvin-stil.

Men garvesyrer? Ja, hvidvin har garvesyre. Alle vine har garvesyre – i virkeligheden er det bare sådan, at hvide er tilbøjelige til at have langt mindre end de fleste røde vin.

Og med hensyn til dekantering, -hvorfor ikke dekantere hvidvin?
Der er to grunde til dekantering, og kun den ene er mest hensigtsmæssigt med rødvin: at filtrere bundfældet i bunden af flasken.
Den anden grund til at dekantere er at ilte vinen. Når vin dekanteres og kommer i kontakt med luften, frigives aromaerne og smagen. At skænke i et glas ilter også vinen (der er en grund til ikke at drikke direkte fra flasken), men dekanteringen før udskænkning ilter vinen langt mere. Hvis du dekantere rødvin, hvorfor skulle du så ikke dekantere hvidvin?

Vær opmærksom på, at der er mange vin-fagfolk der ikke benytter dekantering af hvidvin, fordi de mener dekantering kun har ét formål. Næste gang du er ude og bestille en god flaske hvidvin, så anmod om at den dekanteres og se, hvad der sker.

Hvad er Jeres tanker på dette område?
Har i nogle oplevelser med dekantering af hvidvin?
Og hvad med Champagne – gælder det samme her?

/S


En dag med Dronningen af Bourgogne's vine!

Jeg vil dele en stor oplevelse med Jer inklusive mine smagnoter fra en fantastisk dag…

Lalou Bize Leroy er kvinden og den karismatiske vinmager bag de meget anerkendte vine fra Negociantvinene Maison Leroy, Domæne vinene fra Domaine-Leroy og fra hendes helt eget domæne Domaine d’Auvenay. Lalou Bize har siden hun i 1989 begyndte at lave vinene fra Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay Biodynamisk, taget skridtet op på toppen Bourgogne, og faktisk er det ofte hendes vine anmelderne vurdere og smager andre ud fra.

Så det var med spænding at jeg så frem til, for 2 uger siden, at skulle deltage i en særlig smagning af 24 forskellige af hendes vine, samt en efterfølgende 6-retters menu på Søllerød kro, som også var tilpasset hendes Leroy og d’Auvenay-vine.

Der var linet op med de store...
Der var linet op med de store...

Jørgen Krüff fra esprit-du-vin.com er importøren af Leroy’s vine, og han stod bag arrangementet, som startede med smagningen kl. 15.

Vin nr. 1 – Meursault 1. Cru ‘Les Perriéres’ – Maison Leroy 2001
Ung og frisk – Få toner af honning. Sprød – anelse mineralsk. Let gylden i farven. Mild syre. 92p.

Vin nr. 2 – Meursault 1. Cru ‘Les Perriéres’ – Maison Leroy 1996
Samme gyldne farve som den yngre. Tydeligt at den har mere alder – posititvt. Meget mere markant i sit udtryk. Stor balance – lang eftersmag. Får munden til at læske. Toner af citrus og appelsin og funde noter af hyldeblomst. Flot. 95p.

Vin nr. 3 – Meursault 1. Cru ‘Les Perriéres’ – Maison Leroy 1988
Anelse mørkere end de 2 forgængere – som den hældes op fyldes rummet af aromaen. Duft af bløde oste, petrolium, sirup, pære. Og smagen lever fuldt ud op til duften. Stor oplevelse, lækker frugt-fedme og samtidig sprød balance. Den er klar nu – men kan sagtens ligge år endnu. 96p.

Vin nr. 4 – Puligny Montrachet – Maison Leroy 1986
Denne var også stor. Duftede søde pærer, masser af blomster, honning, syltede æbler? Flot krop – en anelse petrolium. Syren rigtig flot integreret her, meget ungdommelig. Jeg fik gåsehud af denne vin, og fornemmelsen hang stadig i kroppen flere minutter efter jeg havde smagt den. 97p.

Vin nr. 5 – Puligny Montrachet 1. cru ‘Les Chalumeaux’ – Maison Leroy 1995
Tydeligt yngre. Mere frisk og ren. Syren mere fremtrædende her, vinen en anelse lukket. Kan dog ane en smule trøfler?! Kan måske blive en stor vin om nogle år. 93p.

Vin nr. 6.a – BLIND. Meausault – Maison Leroy 2001
Helt anderledens vin en de forgangne. En anden tørhed over denne, også i duften. Lidt amoniak, stald og græs. Meget rå – men stadig med elegence. 90p.

Vin nr. 6.b – BLIND. Meausault 2001 Maison Leroy
Langt mere åben og frisk. Ingen stald her. Anelse trøffel – fin syre. Stor vin. 94p.
(Fik denne vin 2 gange, da Jørgen Krüff ikke mente den var i orden første gang – det havde han jo ret i, -tak for det :o)

Så gik vi over til de røde fra Maison Leroy…

Vin nr. 7 – Santanay – Maison Leroy 1999
Kompleks næse, ristede kaffebønner, flot pinot noir karaktér. Masser af lakrids eftersom den åbner op i glasset. 92p.

Vin nr. 8 – Charmes Chambertin – Maison Leroy 1985
Farven anelse rødbrun. Helt tydeligt terroir i denne. Læder, jord i starten. Åbner så op med feminine træk, jordbær kommer tydeligt til udtryk. Stor og flot vin i fin balance. 95p.

Vin nr. 9 – Ruchottes Chambertin – Maison Leroy 1986
Det maskuline modstykke til vinen før. Mere rød – mere muskuløs. Syren holder flot balance. En stor Grand Cru på et lille parcel. Meget intens. 94p.

Vin nr. 10 – Gevrey Chambertin 1. Cru ‘Lavaux Saint Jacques’ Maison Leroy 1969
Utrolig markant. Den bærer i kratf 40 år’s smagsnuancer, meget velintegreret i vinen. Dog virker den stadig meget ungdommelig og stadig klar og frisk. Trøffler og tørret kød. 97p.

Vin nr. 11 – Grands Echezeaux – Maison Leroy 1964
Flot terroir – fin Pinot Noir. Svær at beskrive. Flot krop med trøffler, honning. Utroligt mange lag kommer til udtryk i munden og ganen. Stor vin. 96p.

Vin nr. 12 – BLIND.
Denne vin virker meget ældre i udtrykket. Spændende nuancer. Ikke færdig, men virker på vej ned. 93p.
(Samme vin som nr. 11. Viser stor flaske-variation. Ingen genkendelighedstegn)

Hermed skulle vi over til de biodynamiske hvidvine fra Domaine d’Auvenay, som jeg havde set mest frem til i aften. Disse hvide skulle være de bedste og mest efterspurgte Bourgogne-hvidvine og mest anerkendte blandt anmeldere.

Vin nr. 13. a – BLIND.
Meget cremet og læskende. Hyldeblomster springer frem på tungen, fin syrebalance – smagen holder meget længe. Flot vin. 93p.
(Det var En Aligote fra d’Auvenay 2004. Dette er en ræderlig drue, som Leroy bemærkelsesværdigt formår at få en rigtig flot vin ud af!)

Vin nr. 13.b – Auxey Duresses ‘Les Clous’ – d’Auvenay 2004
Meget meget stor vin. Toner, nuancer, lag omfavner mit ansigt – jeg har svært ved at beskrive vin af denne størrelse, da jeg ikke har prøvet dem før. Æbler og pærer kan jeg ane – men meget mineralsk og sprød. Som om man bliver fyld med energi og vågner helt op. 98p.

Vin nr. 14 – Meursault ‘Les Narvaux’ – d’Auvenay 2004
Helt vild denne her. Balancen som noget jeg ikke har oplevet før. 99p.

Vin nr. 15 – Meursault 1. Cru ‘Les Gouttes d’Or’ – d’Auvenay 2004
…. Skal opleves. 99p.

Vin nr. 16 – Puligny Montrachet 1. Cru ‘Les Folatiéres’ – d’Auvenay 2004
…. Det gik lidt op i hat og briller med notaterne lige dér, men igen – skal opleves. 98p.

Tilbage til de røde…

Vin nr. 19 – Clos de Vougeot – Domaine Leroy 2002
Flot elegance – klar i farven. Tideligt terroir. Stor fylde i kroppen. Meget feminin vin – Typisk Vougeot. 96p.

Vin nr. 20 – Chambertin – Domaine Leroy 1989
Imponerende! Masser af fint integreret syre. Fine tanniner – velintegreret. Perfekt balance. Igen tydeligt terroir. Stor vin – hænger voldsomt længe i munden. Har stadig 20+ år i sig endnu. 99p.

Vin nr. 21 – Volnay 1.Cru  ‘Les Santenots’ – Maison Leroy 1969
Fantastisk. Helt klar i farven. Perfekt. Modne jordbær. Store velintegrerede tanniner. 99p.

Vin nr. 22 – Volnay 1. Cru ‘Pousse d’Or’ – Maison Leroy 1949
Pinot med fine svesker! Så har man prøvet det med. Det er stort det her. Slet ikke på vej ned. Hænger ved meget længe. Mange fløjsbløde lag. Utroligt som den også holder længe i glasset på trods af alderen. 97p.

Vi sluttede smagningen af med en kæmpe hvid basker

Vin nr. 23 – Montrachet – Maison Leroy 1969
Mørk gylden farve. Glaserede æbler, honning. Ungdommelig med fin syre. Gigantisk vin. Læsker helt ekstremt i munden. Havde ingen problemer med at komme efter ‘Pousse d’Or’ fra 1949. Smører hele munden og halsen. Kæmpe oplevelse. 99p.

Alt i alt en kæmpe oplevelse – mange store vine at komme igennem. Det har helt klart været lærerigt og givet mig et holdepunkt at vurdere Bourgogne ud fra i fremtiden – rød som hvid.

Lalou Bize Leroy har et særligt talent for vin – hun formår at få nuancer frem som ingen andre. Det kan kraftigt anbefales at smage hendes vin. Det er ikke uden grund at anmelderne ansér hendes vin for at overgå selveste Domaine Romanee Conti!

Nu var det tid til middagen – også her ventede store Leroy-vine til en perfekt afstemt middag. Og jeg måtte hellere rejse mig fra rummet med smagningen – Dennis Frislev ventede på mig inde i spisesalen med et glas Chambertin fra Leroy. Mon ikke han kunne tåle at vente et par minutter? :o)


Maison Leroy | Bourgogne Blanc 1997

Jeg ville forkæle konen tidligere på ugen, da hun kom sent hjem fra kursus. Havde lavet laks, marineret i citron og hvidvinseddike, rå, lagt på en bund af rucula, parmasan og ristede pinjekerner.

Til det skulle vi gerne have et godt glas hvidvin, og jeg havde endnu til gode at smage hvad Lalou Bize Leroy har valgt ud af hvidvin igennem firmaet Maison Leroy. Det var en helt simpel Bourgogne Blanc fra 1997. Og det var en flot hvidvin. Bar alderen rigtig flot – masser af fin syre – flot gylden farve. Smagen hang ved i munden længe efter at vinen var sunket – og blev ved med at give impulser af forskellige smagsnuancer til hjernen, oplevelser af sommer, forår – glæde, kom frem på nethinden. Sødmen i den sidste del af eftersmagen tager over syren, og gør munden og smagsløgende tørstige efter en ny tår – mundvandet pibler frem. Fantastisk.
På andendagen har den yderligere udviklet sig, og en endnu bedre balance er kommet frem i vinen. Prøv den. 92p.

Når jeg smager den, og samtidig har i tanke at det blot er den lavest rangerende af hvidvinene, til en pris på omkring de 100kr., giver det en forståelse for, hvorfor Lalou er anerkendt som vinmageren alene på toppen i Bourgogne. Glæder mig til at smage hendes røde og hvide fra egne domæner, de biodynamisk-producerede vine fra Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay – for hvis hendes ubestridelige talent kan smage sig frem til at købe vin så god og udgive det i Maison Leroy på det helt rigtige tidspunkt, -hvad kan hun så ikke med hendes egne vin. På søndag bliver stort – Søllerød Kro. Mums.