Ny dansk guide om italiensk vin

Italiensk Vinguide er et nyt dansk projekt, der skal vokse med tiden. Allerede nu er det en solid online guide til støvlelandets vine.

www.italiensvinguide.dk

Alt om italiensk vin – samlet et sted
”Det er et temmelig ambitiøst projekt, vi har kastet os ud i. Italien står bag ca. 20% af verdens samlede vinproduktion, så der er rigeligt at tage fat på,” indrømmer Peter Hartig og Joel Grøndrup, der igennem længere tid har knoklet med deres vinprojekt.

Men nu er den nye online vinguide efter mange måneders, ja ligefrem års arbejde, gået i luften.

Den italienske vinguide tager afsæt i Italiens 20 regioner, hvorfra man kan klikke sig ned igennem et utal af vinzoner, underzoner og beskrivelser af rødvine, hvidvine, mousserende vine m.m. Beskrivelserne er korte og overskuelige, men der bliver også plads til aktuelle vinnyheder, historiske detaljer og kulturelle afstikkere undervejs.

Flere års arbejde bag
”Vinguiden var oprindeligt tænkt som et litterært projekt, som jeg gik i gang med for flere år tilbage. Men nu hvor flere og flere ting tilbydes på internettet, var det oplagt at ligge guiden online,” fortæller Peter Hartig, der allierede sig med Joel Grøndrup om at få den ambitiøse web-vinguide i luften.

Skal vokse med tiden

Allerede nu indeholder guiden mere end 550 internet-sider om støvlelandets skatkammer af vine, men guiden vil hele tiden vokse. På sigt vil samtlige vine blive beskrevet, sideløbende med at der kommer mange flere billeder og nye funktioner:
”Vi overvejer at tilbyde en spørge-service, hvor brugerne gratis kan stille os spørgsmål om italiensk vin. Svarene ligger vi så op på vinguiden, så flere kan få glæde af dem,” afslutter Joel Grøndrup, der har stået bag den tekniske side af vinguiden.

Besøg Italiensk Vinguide på www.italienskvinguide.dk


Domaine Aalsgaard: Interview med Lars Hagerman

En kold, fugtig vind fra vest slår os i møde da vi stiger ud af bilen. De bare marker omkring os, har krænget deres mørke muld op i den spæde sols svage stråler og overalt stikker de første spæde skud deres lysegrønne hoveder op. En let genkendelig skurrende lyd fanger min opmærksomhed og jeg ser et ravnepar hvor hannen er ved at genopvække hunnens interesse fra sidste år. Med en næsten naturstridig flugt stiger og falder han så let at hunnen ikke kan undgå at lægge mærke til ham. Jo den er god nok, foråret er på vej.

Vintanke

På en bakketop i det nordlige sjælland bliver vi varmt modtaget af vinpioneren Lars Hagerman, der med sin klingende skånske accent byder os velkommen til Domaine Aalsgaard. Det er fra første øjekast let at se, at han ivrigt har imødeset forårets komme og nu næsten ikke kan vente med at komme i gang med årgang 2010. Således er samtlige 2000 vinstokke, jævnligt fordelt på sorterne Ortega, Madeleine Angevine, Kerner, Siegerribe og Solaris, allerede blevet beskåret og bundet op. De mere end 10 tons hestemøg er nænsomt fordelt rundt om de enkelte stokke og snart skal de mellemliggende rækker pløjes for at forhindre at ukrudtet skal få overtaget over de spæde vinskud.

Lars:Men senere får rækkerne skam lov til at vokse frit. Det bidrager til biodiversiteten og fordrer et sundt mikroklima der hindrer diverse svampe og øger kvaliteten af druerne”.

Jo, jo de næsten 40 år som marinebiolog kan ikke fornægtes og det skinner da også igennem at det på Domaine Aalsgaard er naturen der skal gøre det meste af arbejdet. Således bruger Lars kun et minimum af kunstgødning og sprøjtegifte, ligesom at tilsætning af sukker under gæringsprocessen, også kaldet chaptalisering, for så vidt muligt bliver undgået. Han fortæller mig at nogle producenter, herunder også danske, går så vidt som at tilsætte importeret druemost til deres vine.

Lars:En ting er at tilsætte sukker. Det hæver bare alkohol niveauet, men det ændrer ikke væsentligt på smagsbilledet i vinen. Med druemost så tilsætter man jo smag. Vinen er ikke længere det den giver sig ud for at være”.

Man kan tydeligt mærke at emnet har været diskuteret før og at Lars har taget et klart standpunkt. Vin skal smage af hvad den er lavet af, hvor den kommer fra og hvem der har lavet den. Arbejdet med vinen ligger først og fremmest i marken hvor druematerialet er alt afgørende for kvaliteten. Det er muligt at tilføje lidt ekstra hjemme i ”kælderen”, men ofte forvolder man mere skade end gavn. I Danmark vil disse principper typisk udmønte sig i små syrerige vine med relativt lavt alkohol, hvilket ligger meget langt fra de ønsker som en gennemsnits vinforbruger ofte er på jagt efter. Med et så forholdsvis lille antal potentielle købere kunne man næsten frygte at der slet ikke er en fremtid for dansk vin.

Lars:Der er en fremtid, om end jeg ikke er så optimistisk som mange andre i branchen og jeg tror der er mange der vil blive skuffede i de kommende år. Jeg tror udviklingen vil komme til at ligne hvad vi har set i England, hvor man først så en voldsom opblomstring af producenter med alt for høje forventninger til kvalitet og fortjeneste. Grundet den dårlige kvalitet og ringe omsætning, gik mange af disse vingårde konkurs i årene der fulgte. Engelsk vin oplevede en lille opblomstring igen senere, hvor det dog primært var de oprindelige pionerer der viste sig at have overlevet. Ligeledes ser vi allerede nu, at det kniber med omsætningen af vin fra visse producenter og der er, så vidt jeg ved, 2 eller 3 store vingårde til salg for øjeblikket.

Domanie Aalsgaard producerer i omegnen af 2000 flasker (0,5 L) om året og alt bliver solgt. Selv er Lars er ikke tvivl om, at de trofaste kunder til dels skyldes en konstant og god kvalitet, men også relativt moderate priser der ligger langt under de 4-500 kr som nogle danske vinproducenter ellers mener deres vine er værd. Grundet en langsom opbygning af marker og udstyr, har Lars været i stand til at undgå fordyrende lån og derved holde omkostningerne nede i modsætning til mange af de nystartede vinproducenter. Samtidig står han som ene mand for hele produktionen, så lønudgifter er der heller ikke meget af.

Lars:Jeg kender flere i Danmark der producerer rigtigt fine vine, men 4-500 kr flasken er de altså ikke værd. Så køber kunden jo vinen mere som et kuriosum for derefter aldrig at vende tilbage. Det er der jo ikke megen forretningsmæssig fremtid i.

Lars er da også fastbesluttet på at fortsætte udviklingen af Domaine Aalsgaard i samme stil som hidtil. Produktionen skal ikke være større, da der er rigeligt arbejde i de 2000 stokke allerede. Han vil heller ikke til at lave mousserende vin, da produktionen er for teknisk krævende og dyr. I stedet satser han på at udvikle og forfine de 5 hvide vine han allerede har i sit sortiment og han har især stor tiltro til en relativt ny sort, Solaris, der modner tidligt og giver et højt sukkerindhold.

Lars:Jeg fik sendt Solaris 2008 til en vurdering i Tyskland. Den blev virkelig flot modtaget og 2009 ser ud til at blive mindst lige så god”.

Desværre var hele beholdningen af Solaris 2008 solgt for længe siden og 2009 var endnu ikke kommet på flaske. I stedet fik jeg mulighed for at smage hans Ortega 2008. En fin lille vin der dufter forsigtigt af hylde- og æbleblomster samt en lidt krydret form for stikkelsbær. Vinen føles behagelig i munden med en fin stringent syre og lidt mineraler. Den ville helt sikkert passe godt til en stille stund på terrassen, eller hvorfor ikke til et stykke dampet torsk, blomkål moset med dild og fløde samt nye kartofler. Så bliver det vist heller ikke mere dansk.

Domaine Aalsgaard

Domaine Aalsgaard
 


Ønologen fra Chr. Havn og kunsten at kopiere naturen

De færreste danskere ved, at der nord for København sidder en gruppe forskere og arbejder intenst på at afvriste smagshemmelighederne bag verdens mest prestigefulde vine. Et dansk biotekfirma er med i fonten i udviklingen af nye mikrobiologiske produkter til verdens vinproduktion, og deres opfindelser finder bl.a. vej til store vinhuse som fx. Errazuriz fra Chile.

Winebook, ved undertegnet, satte den franske marketingchef ved Chr. Hansen’s vinafdelingen, Laurent Hubert (34) i stævne på Nimb’s Vinkælder for at høre om deres forskning og syn på fremtidens vinproduktion. Det blev til en rig samtale om videnskabens fremskridt i vinens alkymi.

Laurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. HansenLaurent Hubert, 34år, Ønolog og Marketingchef for vin ved Chr. Hansen

Tell me about your background?

I have a master of science and I hold the national diploma for oenologist from the French state. So I have both the two of them. A master of science in biology with focus on wine yard management and fermentation and this very specific diploma coming from faculty of pharmacy. That’s my background.

Tell me how did you end up in Denmark?

At the end of my master of science, I have been working in the wine industry in southern France, first in Languedoc in a very big and famous cooperative and then I’ve been working in Chateauneuf du Pape at the very prestigious place at the Chateau de Beaucastel, owned by the Perrin family.
Then I left the wine industry to enter the biotech industry for more than 7 years. And at the end of the trip within the biotech was in Denmark, where I arrived in July 2006, and since then I have been working for Chr. Hansen.

Explain where you work today and your role?

Today I work within Chr. Hansen, one of the most famous biotech companies within food ingredients, animal and human health ingredients. And my job is a very nice one. I am in charge of business development and marketing for the wine cultures department.

Viniflora
Viniflora (tv) er bakterier til malolaktiske gæring. Prelude (th) er en type vildgær som kan tilsættes sammen med alm. gær. Begge produkter er udviklet af Chr. Hansen.

A lot of Danes do not know that Chr. Hansen in Denmark has an impact of wine production. Tell us, what has Chr. Hansen developed for the wine industry?

Two very innovative concepts around the core business of Chr. Hansen, which is production of microorganisms. So basically we provide, to the wine industry, two different microorganisms – one is yeast’s for wine making, and the second is malolactic cultures (red: bakterier) that are used to manage the malolactic fermentation.

How do these products work – the yeasts and the malolactic bacteria?

The yeast is used by wine makers to manage the alcoholic fermentation, so you inoculate the yeast, which is a dry, kind of dry powder, into the grape juice and then the yeast will help the wine maker to manage the alcoholic fermentation and keep the potential coming from the grapes, through the grape juices.

And the malolactic cultures are a kind of frozen popcorn, which you also inoculate, but this time not in grape juices but in wine, which is a very tough environment for microorganisms. So it requires a very high knowledge within biotech to be able to produce this type of product. And you just have open this bag, pour the content into a tank, you wait for a few hours for the bacteria to “wake up”, and then the bacteria will manage the malolactic fermentation instead of spontaneous microorganisms.

And one of the basic things that we bring to the wine maker is that you just avoid spoilage with microorganisms. Instead you inoculate with something you know and you can manage your fermentation and keep the potential you had in your grapes. That’s basically the aim of using microorganisms coming from biotech companies, yeasts or bacteria in wine.

Prelude, Vildgær
“Prelude” – En vildgær udviklet til at øge duft- og smagskompleksiteten.

Most people do not know about the malolactic fermentation. Can you describe the change in taste by malolactic fermentation?

Malolaktisk gæring

Ønologer kan vælge en sekundær gæring, den malolaktiske gæring. Den foretages efter alkoholgæringen. Her nedbyrder bakterier vinens indhold af æblesyre til mælkesyre hvorved smagen gradvis ændres karakter mod nuancer af “flødeskum”, “smør” og “karamel”.
Det skønnes at 60-70% af rødvin og 10-15% af hvidvin undergår malolaktisk gæring.

 

You have basically two types of wines when it comes to malolactic fermentation. Wines going through malolactic fermentation, which is the case for 90% of the red wines, I would say, and wines not going through malolactic fermentation. It is the case for maybe 60-70% of the white wines.

What happens is that you convert a very important acid, which is malic acid (red. æblesyre), the same acid you find in apples. You also find it grapes. And this acid can be used by many different microorganisms.

And in order to get a rounder mouth feel we decrease the acidity of the wine and get more complex flavours. Most red winemakers perform malolactic fermentation, because it enables them to increase complexity of their wines. Especially when you mix the product, wine with barrels for instance, oak, which is extremely important for the final result you get in the bottle.

So basically the aim of malolactic fermentation is to stabilize the wine, avoid that microorganisms spoil the wine using malic acid as substrate. The other one is to get..(..)..clearly rounder mouth feel, softer palate, and very specific flavours that are coming from the malolactic fermentation. It is buttery, creamy, caramel flavours that you can only get when you do the malolactic fermentation.

 

 

Does this product “jump stages” in wine making – which would have occurred naturally?

You do not jump stages. It’s just that malolactic fermentation can occur in wines spontaneously. That’s how we discovered that malolactic fermentation is good for wines, long time ago. And then scientists have been looking at the process, in order to be able to understand, first what kind of species are really doing the malolactic fermentation, and what kinds of strains spoil the wine. Using the same substrate (red: æblesyre).

And then among the species, what types of strains are interesting for winemakers, and which types of strains that would never survive in a wine, which is a harsh environment for microorganisms.

So basically today, through Chr. Hansen products, or other products on the market, you use the knowledge coming from science in order to manage correctly fermentation in the wine process.

And as fermentation is key in winemaking, because basically you have a grape juices in the beginning full of sugar, perfect environment for many bad things, and you want to stabilize the grape juice into wine, which is not the final stage of a wine. Normally you would go from a grape juice to vinegar as the last step, if you let Mother Nature work. Wine is just an intermediary state. You just try to force nature to stay at as long as possible. And we all know that wine evolves during time, and they all mature to something that is very close to vinegar at the end of their life. And by managing the fermentation correctly, the alcoholic fermentation with yeast and the malolactic fermentation with bacteria, you just try to protect the wine for the longest time possible.

This sounds like an interesting product. How widely is it used in the world?

Globally, if you take the 250 million hectolitres wine produces pr year, you have, ..()..best estimate is 60 and 70% of these wines are inoculated with yeasts coming from private companies like Chr. Hansen, and around 10-15% of the wines are inoculated with bacteria coming from all companies.

So (wine) science started in the beginning of the 70’ties to work intensely on the alcoholic fermentation through yeasts. So after 3 decades you have 60-70% of the wines inoculated with commercial products for wine makers to manage this primary process, which is so important to get the right wine in the end.

And since the beginning of the 90’ties, you have a lot of work coming form other scientists on bacteria’s this time, that have developed this type of concept like the Viniflora coming from Chr. Hansen. Here we only have 2 decades of work regarding bacteria and malolactic fermentation management, and as a result its only 10 to 15% of the wines today that are inoculated with bacteria. But we think the development will be the same as for yeasts.
So in 20 years from now, around 50-60% of the wines will be inoculated with bacteria also. It is already the case in the very advanced market, like Germany, Austria, USA, and Australia where the rate of inoculation with bacteria has already reached the 25-35% of the wines produced in these areas.

Will all modern wines in the future be produced with use of commercial microorganisms?

Let’s say whatever the style, terroir-style or the classical European way of thinking wines, especially in countries like Germany, France, Spain, Portugal for instance…()..or the new type where you are much closer to the grape variety, where there is a specific concept about creating a market around the wines. We have winemakers using all products in both categories. Some of the best Bordeaux in the world are produced with products coming from Denmark, like this product ”Viniflora”.

..()..Most of the wine makers today are really interested in managing the fermentation using commercial microorganisms. Otherwise they take very big risks of deviation with microorganisms being able to spoil the wine. And when you produce bottles 100-150 Euros pr unit, you cannot afford to spoil the wine, especially if you have international recognition every year. You have to provide a certain standard of quality, and this is a very good tool to reach the potential that exists in the grapes, depending the vintage obviously.

Some may think that the charm or local feel could be lost – when science is taking over. What would you say to them?

I would say yes and no. Science helped humanity for centuries to understand what is happening. You still have a choice to use or not use the products. And the most important thing when you produce the wine, it is not the final yeast or bacteria you are using, it is the grapes. It is the quality of the grapes and where they come from. The grape material makes up 95% of the quality of the wine.

We have had a strong debate on using microorganisms to manage the two fermentations. Obviously the debate is still going on. I, however, cannot see any fear, because you still have the freedom to select, if you want to use a yeast or not, bacteria or not. That is the first elements. Then among the yeasts you have a huge amounts of choices and similar with the bacteria. So the choice is there.  The third point is, that IF with a special bacteria and special yeast, it was possible to make a bottle of Romanee Conti or a bottle of Petrus – then we would be in a very tough situation because we could complete change the nature of your wine. But this will never be the case.

So in your opinion, these products cannot change the ”soul” of the wine?

No, I don’t think you can change the soul of the wine. You can just secure with microorganisms that you will reach the full potential that you had in the beginning with your grapes. Wine production is agriculture. Once you cut the grapes, you have the best potential. From here it is in the hands of the winemakers to secure that they keep the freshness, potential and quality.

You can decrease it, but you cannot improve above the level you had from the moment of harvest. And that is something very important to understand within the wine industry. If you have a very high yield lets say with a merlot, the highest yield possible with Merlot, you can not reach the same quality, as people who has decided to have very low yield in their wine yards to get the best grapes, the best quality of grapes, and even if you use the same yeasts and the same bacteria than them, the two wines will be completely different in the end.

What is your opinion on natural wine? – The movement of biodynamic wines and the concept of wine being a natural product?

Torulaspora
Torulaspora, en encellet vildgærtype som kan tilsættes i gæringen.

First of all – and it is two different topics in the same question. Natural wines refer to something that does not really exist, because the next step for a grape juices is vinegar. And normally in 2-3 days this process sets in, if the winemaker does not work on the grape juice very quickly, especially with white wines, it happens within a few minutes after harvest and crushing of the grapes. The potential goes down.
For me, if you take in consideration that human activities are necessary in order to get a final product, you call wine, then there is no naturality.

You cannot call wine a natural product. I know it’s quite shocking, but it is just that there is the dream part what is really a wine, and then the reality of what it is. And it’s just a matter of Nature, clearly.

The wine is just a state for a grape juice, between the initial grape juice and vinegar. And if you can keep a wine in a bottle for a century, it is just because man has a he knowledge coming from scientists. And they have been able to use it the right way. So what we say normally is that wine is “not-a-natural-product” it is a “cultural-product”. It is the result of culture, knowledge, and handcraft. You absolutely need human interaction in order to reach the final product you want. So that is the first point for us. There is no natural wine. It is not something you can claim.

The second point about biodynamic wine and the work done both in the vineyard and in the cellar is something completely different. Because what we think today specially being a biotech company..( ).. that it is very important to have people claiming that nature and biodiversity is extremely important. We are a very good example of that. By increasing the knowledge, science and question to each other in the scientific community but also with end users as wine makers, you can increase the knowledge, and you can obviously also increase the diversity you propose to wine makers. And that is really what the mission is for a company like us. To identify the best species of yeast and bacteria and the best strain to help wine makers achieve their aim, keep the potential of the grape they had in the beginning. 

And for instance, Prelude is exactly the missing link what biodynamic producers would claim, and what biotech company like us can do. During more than 35 years now the main theme was the use of Saccharomyces cervisae during the alcoholic fermentation as the yeast to manage the alcoholic fermentation. Because it is the main species you can find in grape juice when analysing what is happening (red: i gæringen). And when you want to manage the fermentation from sugar to alcohol, the main species you fin in the end is Saccharomyces cervisae. The yeast we know to produce bread, beer and wine. It is a very broad and holistic strain. A very useful tool for us to produce food. The work started in the 70’ties,..()..and more products have reached the market to help wine makers manage the alcoholic fermentation. And at the end of the 90ties, people at Chr. Hansen had been thinking..()..there is not only Saccharomyces cervisae when you look at the spontaneous flora. You have a lot of other species. And among these species, some are good for the wine, and some quite bad for the final quality of the wine. (..). A lot of very interesting species has been identified. “Prelude” is one of them

(..)..So the aim is to say Saccharomyces cervisae is interesting but aside of that, you also have a lot of other interesting things (red: mikrobiologiske arter) coming from spontaneous fermentation.

For instance 50% of the wines from Burgundy are produced with spontaneous fermentation. They don’t use commercial products. But we found that the reason that the complexity there is so high is that you find wild species in the fermentation. And we have been able to select, develop and produce the strain to propose the final product for the market. So today you can manage your alcoholic fermentation not only with one species as Saccharomyces but you can also add this one, which is a Torulaspora, a completely different yeast species and you will increase the complexity of you wine in the alcoholic fermentation of your wine. And by this we have the missing link between people claiming that biodiversity is more important than anything else.

In short would this be what some wine labels claim is “wild ferment”?

Errazuriz
Pinot Noir fra Errazuriz er et eksempel på vin fremstillet med vildgær.

Exactly. Wild ferment, being in marketing and business, my target (red: before) was Chilean wines coming from a very renown company Errazuriz.

They have a broad range of products, and among them you have 2 or 3 wines, white and reds, that are called “wild ferment”.  There is a Pinot noir and a Chardonney of “wild ferment” for instance. It means that the winemaker has decided to take a very big risk during the alcoholic fermentation, and let nature do the work without any intervention with yeast products. It is very interesting but risky.

But the aim for me and all the people around me in research and development, is that we know that Saccharomyces is the main species in the end, but there is obviously something more complex in this wild ferment, and we would like to find the right species in the blend, but avoiding all the risk the wine maker would take. And we found this product.

Is there not more to winemaking than commercial developed ingredients?

We are sure that we have additional steps to do in order to reach the perfect complexity of nature and removing all the risks for winemakers. So Prelude for instance is always used with Saccharomyces cervisae so you use two yeasts instead of one, in the past. By using two yeasts you are much more closer to what is really a wine fermentation. And you increase the complexity. We have demonstrated this by wine tasting’s in the end, between spontaneous, pure Saccharomyces, and Saccharomyces with Prelude. We know that 3, 4 or 5 other species are interesting. They will bring a few, 1 or 2 or 5 % complexity that are missing today potentially. And the focus today is obviously to work on other species of interest.

We want to work on more complexity and increase the toolbox to offer to wine makers. Some for instance, want a very simple wine, where they only use one Saccharomyces cervisae, while some others would love to be able to increase the numbers of yeasts they will use to produce the wine. That’s basically the answer.

Do you see a difference in how public see grape varieties as something natural and then wine-tech as something unnatural?

It seems that today the public considers grape varieties and vineyard management is something completely natural while selecting the perfect yeast and the perfect bacteria to produce a specific wine is something unnatural. There is some kind of a discrepancy when we talk to a very large audience. It is a very strange feed back, because when we look at the history, obviously today to have a Vermentino or a Pinot noir grape in the vineyards, it means that a lot of work has been done since 2000, 3000 or 4000 years now, to arrive to the small bonsais or trees that you find in the vineyards.

Gamle vinstokke i Europa
Gamle vinstokke i Europa

On the other side, yeast and bacteria which is microflora and microorganisms on a very small scale. And it seems that the more you explore here, the higher is the level of fear you create in public about the fact that you are doing breeding and selection. So what is doable and accepted at the macro scale is not possible at the micro scale today. But in one century from now it will be something completely common. And you only have to remember that Pasteur and other guys around at the end of the 19th century which is quite close to now, while breeding for crops for instance started with the Greeks and maybe even before. So it is a time scale, what is freighted now may not be freighting in a century from now.

Okay to end up what is your favourite wine?

Tough question. I am not sure if you can really answer what’s my favourite wine, but I would go to the northern valley of Rhone. And I would certainly pick up a few red and white Hermitage for the complexity of what you find in the bottle and that would be my best answer.

Indlægget ovenfor er et uddrag af en samtale. Eventuelle spørgsmål fra Winebooks læsere vil blive besvaret af Laurent. Stil jeres spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Husk du skal have en profil og være logget ind for, at kunne kommentere artikler her på Winebook.dk

Links: Chr. Hansen
 


Sort rødvin fra Georgien

Vin fra Georgien: En af de mange georgiske myter siger, at georgierne fik den del af jorden, Gud havde tiltænkt til sig selv.
De kom for sent da Gud var i færd med, at uddele landområder ud til jordens befolkning, fordi de havde havde haft for travlt med at feste og drikke. Men da de fortalte Gud at de havde haft travlt med, at løfte deres glas for at lovprise gud, fik de det sidste og bedste landområde. Dette er naturligvis blot en Georgisk myte, men har myten overlevet på grund af vinene fra Georgien's høje kvalitet?

Georgisk rødvin

Georgiens vinproduktion strækker sig tilbage til tusinde år før Kristi fødsel. Den antikke produktionsmetode er fortsat helt frem til i dag.

Huset Phesants’ tears lægger deres håndplukkede druer i leramfora’er, hvor udblødningen og gæringen varer fra 3 uger til 6 måneder alt efter størrelse på amfora’erne.
Efter gæringen og udblødningen hældes vinen over i andre leramfora’er, der er tætnet med bivoks. Leramfora’erne graves så ned i jorden, og modningen af vinen foregår yderligere ca. et år. Vinene er ufiltrerede i så stor udstrækning, det er muligt.

Superavi 2007
En anderledes vin på 100% Superavi – (lokal drue) – 'Black wine' står der på etiketten. Og det er den !!
Intens mørk. Eneste rødvin i samme nuance jeg tidligere har stiftet bekendtskab med, er italiensk og på 100 % Oseleta.
I næsen finder jeg solbær, brombær og en anelse krudt. Duft og smag hænger godt sammen. Fedmen og fylden fra macerationen gør, at det er en anderledes og behagelig vin, der er vellavet.
Èn af de bedre georgiske producenter, der kan sit håndværk. En vin jeg ikke ville tøve med at have lidt af i kælderen.

Rkatsiteli 2009
Amber wine. Spændende og meget anderledes hvidvin, fremstillet på samme måde og igen på lokal drue.
Farven er ganske rigtigt ravgylden med et kobberstrejf. Næsen er næsten ”ikke til stede”. Smagen er let bitter, the-agtig med sherry islæt. Den har fedme og fylde med smag af skiffer og ler.
Det er helt klart ikke en konsumvin til det brede danske publikum. Den er i stil med 'Gravners' hvidvin, der fremstiller kultagtige vine på samme måde. 'Gravners' hvidvin skal helst drikkes ved 18 til 20 grader. Denne vin vinder også ved højere temperatur.
'Rkatsiteli' er en vellavet hvidvin, man skal lære at kende for at kunne holde af.

Alt i alt et anderledes og spændende pust fra det kaukasiske højland. Vine til et smalt publikum.

Georgisk rødvinGeorgisk rødvin


Angelo Gaja - “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”

GAJA: “Ekspert in nothing – but knows a lot about everything”. Velkommen til mr. Gajas verden.

Vi er i slutningen af august måned 2009, vel ankommet til hjertet af Barbaresco by, en lille nærmest søvnig og halv-tom by på toppen i Piemonte lidt nordøst for Alba, – men en by der på trods af sin lille størrelse alligevel oser af den velkendte italienske charme vi danskere er så vilde med.

Angelo Gaja

Forud for ankomsten lå en del planlægning med Winebook's tur i Piemonte. Hvilke producenter skulle vi besøge, hvilke områder skulle vi fokusere på, og hvad forventede vi at få ud af turen til gavn for jer?
GAJA var drømmen, men også en drøm vi var forberedte på at skyde en hvid pil efter, da GAJA ikke just er kendt for at åbne op for omverdenen. Ikke desto mindre var GAJA positivt stemt fra starten af, over for vores anmodning om et besøg, selveste Angelo selv, den fjerde og nuværende ejer i GAJA-generationen, ville tage imod os.

Vi fik hjemmefra Danmark besked på, at møde op kl. 11 præcis. Forinden, kl. 09.00, havde vi en aftale om et besøg hos Marchesi di Gresy og deres meget snaksagelige kældermester Jeffrey Chilcott, og lad det være sagt med det samme: han var meget svær at komme væk fra. Med hans 'New Zealandske' charme og brændende kærlighed for vinproduktionen i Piemonte, fortsatte han i lind strøm med at fortælle og blev ved med at åbne nye spændende vin fra deres kælder som jeg skulle smage. Og med henvisning til vores aftale hos GAJA sagde han blot ordene: "bare rolig – i skal nok nå det. Gaja ligger lige op ad bakken, 2 min væk. I kommer ikke for sent". Og han mødte mine indvendinger med: "jeg ringer til ham om lidt og siger i er 5-10 min forsinkede. Kom – du skal lige smage vores Barolo fra Cannubi-marken i nogle ældre årgange…" AK – hvad gør man?

GAJA | BarbarescoGAJA

Nervøse pga. forsinkelsen, mødte vi op på Via Torino 18 i Barbaresco, kl. ca 11.08 foran 'GAJA-mansion'. Efter at vi blev lukket ind igennem den kæmpe overdimensionerede port, blev vi modtaget af først mr. Gaja’s assistant og derefter tog Angelo Gaja selv venligt og smilende imod. Og han var nærmest undskyldende over, at han først nu havde set i mail-korrespondancen at vi ankom 2 personer, og at han desværre ikke havde klargjort smagningen til 2 personer. Ingen problem – fotografen havde alligevel sit at se til 🙂 – og vi undrede os over han undskyldte, da det var os der ikke havde mødt frem præcist. En behagelig overraskelse.

Efter Mr. Gaja havde foreslået rækkefølgen af programmet for besøget, 'accepterede' jeg at starte med smagningen af hans vinsortiment af seneste udgivne årgange. Vi fulgte med hastige skridt efter ham ud på gaden, over vejen og ind I det nyligt indkøbte slot overfor. Her gik vi direkte ovenpå til et rum, indrettet og linet op som smagerum til anledningen. Her stod glas og elleve åbne flasker fra GAJA’s sortiment af vine. Der blev skænket op og jeg fik dermed en halv time til at smage igennem og tage noter, inden han ville komme tilbage og stille op til interview.

Ok – i gang med 'arbejdet'. Sortimentet I hver vin’s senest udkomne årgang skulle smages og vurderes.

Programmet:

Toscana IGT | Promis | 2007
Toscana IGT | Magari | 2007
Bolgheri DOC | Camarcanda | 2006

Barbaresco DOCG | 2006
Costa Russi | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ Tildin | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Sori’ San Lorenzo | Langhe Nebbiolo DOC | 2006
Conteisa | Langhe Nebbiolo DOC | 2005
Sperss | Langhe Nebbiolo DOC | 2005

Brunello di Montalcino DOCG | Rennina | 2004
Brunello di Montalcino DOCG | Sugarille | 2004

GAJA Tasting

Promis 2007
Mørk violet i farven. Kirsebær, vanilie i næsen. Frugten meget fremtrædende, med fine tanniner svagt i baggrunden. En vin i harmoni – lang eftersmag. Den varme og perfekte årgang 2007 kommer meget flot til udtryk i vinen.
91 point.

Magari 2007
Næsten sort i farven. Lidt stald og animalsk præg. Vildskab i næsen. Hint af mynthe. Mørke bær og masser af frugt. Kakao. Jord. Kirsebær-solbær. Fylder munden til med frugten – en meget lang eftersmag. En vild og fyrrig vin.
93 point.

Camarcanda 2006
Sort-violet farve. Frisk mint i næsen. Hindbær og solbær. Svagt animalsk præg. Kærtegner elegant næsen med mange pirrende noter. Kraftig syre og tanniner. Tydeligt en stor, holdbar vin. Harmoni mellem syre, frugt og tanniner. Lang og kraftfuld. Kompleks.
94 point.

Barbaresco 2006
Frisk næse. Jordbær og andre røde bær. Jord – animalitet i næsen. Masser af frugt. Kraftige men behagelige tanniner. Fine toner fra træet i baggrunden – flot integreret. Vanilie. Silkeblød vin. Igen meget lang i eftersmagen. Typisk Nebbiolo – meget vellavet. Trøffler og læder træder frem som vinen får luft. Stor vin.
95 point.

Costa Russi 2006
Meget distink. Fyldig og kompleks. Mørke bør og eukalyptus i næsen, samt kakao, hasselnød, læder. God tannin – harmonisk i munden. Parfurmeret og omfavnende i næsen.
94 point.

Sori' Tildin 2006
Meget kraftig i næsen med ekstremt tydelige kirsebær. Parfurmeret. Mint. Svagt træ i baggrunden. I munden harmonerer vinen fuldt ud med næsen, sammen med fremtrædende tanniner.
93 point.

Sori San Lorenzo 2006
Stærk næse. Anelse ung og frisk i udtrykket. Meget kraftige tanniner – totalt mundrensende. Frugten er meget fremtrædende, i stor balance med noter som mint og vanilie. Slutter forførrende flot af. Lang i eftersmagen. Stor vin.
95 point.

Conteisa 2005
Fantastisk rund og dyb vin. Kompleks. Noter af kakao og kirsebær. Læder og trøffler. Kraftige tanniner. Frugten sidder meget længe fast i munden efter man har sunket.
94 point.

Sperss 2005
Fantastisk dyb og kompleks næse. Mærke bær, eukalyptus, læder. Men afspejler en kølig elegance. Silkeblød i munden, sammen med en dybde og kompleksitet som sætter ens sanser på højtryk. Dejlige afsluttende tanniner, som gør dig klar til næste mundfuld. En vin hvor man bare glæder sig til næste mundfuld. Overraskende åben.
95 point.

Rennina 2004
Typisk brunello/sangiovese. Animalsk. Stald og lækre røde bær. Noter af tjære, røg og lakrids er ligeledes fremtrædende. Denne brunello har en meget raffineret struktur og balance. Kraftige tanniner afslører dens ungdom, og vil blive større ved lagring. Cremet i konsistensen.
93 point.

Sugarille 2004
Krydret. Animalsk, Mørke bær. Harmonisk. Cremet. Denne er mørkere og lidt kraftigere end Rennina, og med en anelse mere finesse og struktur. Fremtrædende tanniner som afslutter lidt skarpt. Ung vin som bliver meget stor. Lægges i min. 5 år, gerne 10 år.
94 point.

Tasting GAJA

Mit overordnede indtryk af GAJA's vine er, at her er vin med harmoni, dybde og med fokus på både særegne udtryk og terroir, men også med stor drikkeglæde. Meget vellavede – man kan fornemme den kærlighed og koncentration der lægger bag. Alle vinene står som store oplevelser. Man kan sagtens fornemme den røde tråd i hvad det er GAJA vil med sine vin. Han er stilsikker, kompromisløs og meget kvalitetsbevidst. Vinene har personlighed, og hans enkeltmarks Barbarescoer udviser flotte, præcise udtryk af Terroir, de har en særlig personlighed eller karakter over sig. Og mr. Gaja's arbejde med netop det personlige i vinen, skinder tydeligt igennem.
Det er ligeledes tydeligt, at han er glad for brugen af træ, men det er på ingen måde overdøvende i hans vin, anes blot fint i baggrunden, faktisk overskygget af perfekt frugt. I hans produktion er det heller ikke udelukkende nye små barriques han gør brug af. Vinene kommer efter en periode på Barriques over på de større 'Botties', som afrunder vinen og fremhæver frugten mere.

Interview af Angelo Gaja: "Jeg bliver faktisk beskrevet som 'midt imellem modernister og traditionalister'..!"

Angelo Gaja mødte frem igen efter 30 minutter, og satte sig til rette til et lille interview. Spørgsmålene blev stillet af 4 Winebook-brugere.

GAJA Interview

Spørgsmål fra Mads Eggert Nielsen: Hvor ser du Italiensk vin om 20-30 år? Vil der stadig være plads til de traditionelle vin/metoder, eller har de nye moderne metoder og drueblandinger overtaget?

Angelo Gaja: Ud fra mit synspunkt er Italien meget heldig af naturlige årsager – landet er velsignet med et utal af små mikroklimaer, som hver især er specielt godt til vindyrkning på hver sin særegne facon. Og landet har så mange forskellige landskaber, og særligt oppe i det nordlige, også her omkring Piemonte, har klimaet og vinproduktionen en særlig 'beskyttelse' fra bjergene. Vi er heldige på det punkt.
I Italien har vi ligeledes mange forskellige druearter, hvor mange af dem blot venter på at få udnyttet sit fulde potentiale.
Og det faktum at der er over 35.000 forskellige vinproducenter, giver et utal af muligheder for udvikling i forskellige retninger, og dermed med garanti en spændende fortsat udvikling inden for vinproduktionen i Italien fremover. Hver har mange forskellige Idéaler, og derfor bliver det ikke kedeligt og ensrettet. Jeg er meget optimistisk omkring Italiens vin-mæssige fremtid, og der vil med garanti være plads til både modernisterne og traditionalisterne.

Spørgsmål fra Anders Drud Jordan: For mange af os, når tanken går på den perfekte vin, så tænker vi blandt andre på GAJA. Så spørgsmålet til dig er, – hvilke vin/vinmagere har inspireret dig gennem årene?

Angelo Gaja: Mange har inspireret mig. Den første jeg tænke på er min far, Giovani Gaja. Han var ekstremt ambitiøs og perfektionistisk, og derfor er jeg oplært sådan gennem ham. Han havde en helt igennem klippefast tro på Nebbiolo-druen, at det var den han kunne lave størst vin på overhovedet, uden egentlig at kende andre druer. Det har været inspirerende, i mit arbejde med netop den drue. Han var villig til at foretage store ofre, i hans vej mod den perfekte vin. Samtidig var han meget Innovativ og foran sin tid – blandt andet ved at være den første der fremhævede 'Navnet' på flasken i den grad som han gjorde. Og det har vi fortsat med, GAJA så stort som det er. Han var en fremragende vinmager og dygtig til at markedsføre sig.

Robert Mondavi har også betydet meget for mig. Han er en visionær. Kom hertil i 80'erne og var meget opmærksom på vores marked og mulighederne her, og har jo lavet 'Joint Venture' mange steder. En meget inspirerende mand.

Og en vinmager herfra, som jeg virkelig respekterede for hans talent, var Renatto Ratti, som desværre døde i 1988. Jeg har fuld respekt for hvordan han, modsat mig, har skabt et stort navn og en stor vin i sin egen tid. Jeg har jo overtaget en navn og en vin som var stor allerede da jeg overtog, – så deres formåen kan jeg kun have fuld respekt for, og det inspirere mig til hele tiden at gøre det bedre.

Angelo Gaja interview

Spørgsmål fra Jens Peesen Sørensen: Hvilken vin er din favoritvin? Og det må ikke være en af dine egne!

Angelo Gaja: Det er svært at nævne én favoritvin. Jeg har stor respekt for kvaliteten i Giacomo Conternos vin, dem nyder jeg virkelig at drikke. Derudover er jeg stor fan af Sassicaia. Meget vellavet vin, og tydeligt Toscansk terroir/karakter. End elegant vin. Og så elsker jeg Bourgogne!

Spørgsmål fra Casper Schulze: Hvilke af dine valg med hensyn til at ændre den italienske vinverden er du mest tilfreds med idag?

Angelo Gaja: Der var en mand fra Wine Spectator der skrev en boglinie der vidst hed noget med 'Making sense of…'. Bogen kom i dybden af vin og vinmagere – også italienske. Her blev jeg på et tidspunkt beskrevet, og jeg blev faktisk beskrevet som en producent midt imellem traditionalister og modernister! Og jeg betragter egentlig heller ikke mig selv som udpræget modernist, sådan som jeg ofte fremstilles i medierne.

Noget af det jeg nok er mest glad for, var da jeg i 1988 fik mulighed for at købe en jordlod i Serralunga. Det har altid været min fars drøm, men blev aldrig muligt for ham. Så da det blev muligt for mig at købe den lod jeg havde kigget på, slog jeg til med det samme. Denne jord går til produktionen af 'Sperss', så arbejdet med Sperss og at drikke Sperss for mig, er som ren nostalgi. Jeg er meget glad for mit valg i den forbindelse.

På forhånd havde Winebook givet jer brugere mulighed for at komme med et spørgsmål til mr. Gaja, hvoraf det udvalgte spørgsmål ville blive valgt ud, stillet og præmieret med en vin. Vi stillede 4 spørgsmål fra jer, og vinderen af de 4 udvalgte er blevet trukket: Anders Drud Jordan kan se frem til at modtage en vin som vinder af konkurrencen.

Angelo Gaja TeachingGAJA Interview

Hermed afsluttede vi interviewet og besøget hos GAJA med en rundvisning. Vi blev sat ind i GAJA's produktionsmetoder og fik syn for sagen.

Winebook visit GAJA

Jeg må konkludere ud fra besøget, smagningen og interviewet, at GAJA er noget særligt i Barbaresco. Hans passion for at udbrede vinene fra Piemonte, er helt utrolig. Og med 76 % Nebbiolo ud af hans samlede vinstokke, og kun 12,8 % internationale druer, har han måske ret i, at han ikke er udpræget modernist, men en traditionalist med passion for at udvikle og forbedre vinen ud fra de forskellige mikroklimaer han besidder.

Om GAJA's vin er de mange penge værd de koster, – det vil jeg lade op til jer der smager dem at vurdere. Jeg vil blot til slut udtrykke min dybeste respekt for Kongen af Barbaresco.

Winebook tour at GAJA


Dengang den hvide Rioja forsvandt

Indlægget her er en blanding af en boganmeldelse og et tankestrejf om moderne vinproduktion og markedsstyring.  For nyligt læste jeg Alice Feiring’s (AF) ”The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization”. 

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from ParkerizationBogen er en kærlighedserklæring til verdens ”gamle” vine og en udbasuneret  krigserklæring til Robert Parker (RP), som i AF’s optik er den største trussel mod de gamle vindyder, der med sin massive indflydelse hærger verdens vinmarker og med en ødelæggelse som vinlusen for 140år siden. Så er det sat på plads.
Bogens præmis er, at RP’s verdensomspændende enevælde skaber en homogenisering af klodens vine, som (ifølge AF) udskygger de personlige egnsudtryk med det traditionelle, kantede, rustikke og uslebne.

Bogen indeholder desværre en hel del trivielle passager om hendes eget rodet kærlighedsliv som er temmelig uvæsentligt, og jeg antager AF blander sit eget privatliv ind i fortællingen for at gøre hendes mission endnu mere personligt (et slags greb på bogen). Jeg vil ikke bruge spalteplads på det område men i stedet rette fokus på et par nedslagspunkter i bogen som er værd at spekulere lidt over.

Pimp my wine
I de første kapitler gøres der rede for, at der i dag foregår en hel del fishy-bussiness i ønologens baglokale, som forbrugeren, desværre, får uendeligt lidt information om. Som AF påpeger kan vinfremstilling, lidt kategorisk, gøres på to måder:Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Første scenarie: Denne vin er fremstillet v.h.a. ”tilpasset alkoholprocent ved reverse osmose og afrundet med mikroiltning”. ”Ingredienser: Vand, alkohol, druer, kastanjetannin, eg-ekstrakt, ege støv, genmodificeret gær, urea, enzymer, druemost, tartaric acid (red: vinsyre), bentonite (red: bundfælder) og velcorin (red: mikroorganisme antagonist) og sulfitter”.

Det andet og mere autentiske scenarie kunne læse: ”Druer tilsat minimum af sulfitter (100 ppm eller lavere)”.

Det er indlysende at enhver snak om terroir i det første scenarie forekommer abstrakt her. Da jeg læste passagerne fik det mig til at tænke på mit møde med Eben Sadie (Sydafrikansk ønolog), som  ”….At lave en 100 point vin er ikke svært – det er jeg uddannet til. Det svære er at afspejle et genkendeligt terroir”.

Det leder til en tanke om der eksisterer en konflikt mellem det traditionelle og regionale produkt som genspejler området og den moderne teknik?

Skulle verdens vine udtrykke sig som vort sprog, mener AF at mange gamle stolte vinregioner er ved at tabe deres accent i moderne teknologi og hast for at møde kriteriernes opmærksomhed. 

Oplyst enevælde..
Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from ParkerizationDet er, måske, for de fleste oplyste vinkendere ikke nogen overraskende nyhed at videnskaben er rykket ind ønologens baglokaler for pimpe vinen op. Enten for at få den til at udtrykke sig – eller for at skære et hjørne og ramme anerkendte kritikeres smag.
I sidste tilfælde synes vinmarkedet netop at være underkastet vinkritikernes  enevælder. Og det er jo besnærende at spørge sig selv, hvor ofte man selv har ladet vinkritikernes pointsystem været det styrende argument forud for et køb. Hvis man udelukkende køber efter tilbud som ”RP90..+”, ja så har AF en pointe.

I skyggen af kritikernes blade
Men vores eget danske vinmarked har naturligvis også sine flaskehalse, idet at man skal lede længe efter de autentiske vine. Disse vine synes at leve et liv i skyggesiden af pointsystemer og moderne markedsføring, og sælger kun i små mængder til en lille målgruppe. Og det er en skam!

I de sidste kapitler beskriver AF sine memorable ekspeditioner til de Europæriske vinregioner, hun stadig mener holder traditionerne i hævd og dermed har noget at byde på (men som sjældent ses på hylderne). Her kommer man bl.a. til de bedste huse i Rioja, hvor hun opsøger den hvide Rioja (produceret på bl.a. Malvasia) men også afstikkere til Champagne, Piemonte, Bourgogne og naturligvis Loire. Alle får et kapitel hver. 

Til sidst tilbage til bogen. Er den værd at læse? Tja det er en feministisk ”Sideways”, og for den nysgerrige vinentusiast finder man hist og her oplysninger på spændende autentiske vine, producenter og anektdoter som ikke står i ethvert typisk vinopslag m.m. Den beretter nostalgisk om slagsiden af den modernistiske vinproduktion, der har sat de gamle dyder på porten, og med ny teknologi og ”100points-konsulenter”, får vingården til at køre rundt.

Boganmeldelse - Alice Feiring - The battle for wine and love or how I saved the world from Parkerization

Fremtidens vinhylder
Personligt synes jeg at der er lys forude, og der i dag blæser nye vinde over markedet. Med bl.a. festivalen La Renaissance des Appellations – Return to Terroir, ført an ildsjælen Nicolas Joly, bliver de gamle dyder støvet af. Nye (biodynamiske) vingårde dukker op overalt som producerer vin på gamle druer og dyder. De synes ikke alle at opsøge vinkritikernes spalteplads med samme iver som mange moderne producenter. Desværre fylder de endnu ikke meget på de danske hylder, men overlever de, bliver der plads til den bredde og variation som AF savner så meget.  
Udover det vokser nye kommunikationsformer med blogs som winebook hvor forbrugerne kan tage bladet fra munden, tale 1-1 med egne erfaringer udenom annoncepolitik eller kritikere.

Jeg fristes her til slut og spørger ud i plenum, hvad I mener om den moderne markedsstyring. Er den ensrettende eller tillader den diversitet?

Links:
Alice Feirings blog
http://www.alicefeiring.com/

 


København får ny Michelin-stjerne

Idag har Michelin offentliggjort, hvilke restauranter der får den eftertragtede plads i 'Guide Michelin', og på trods af en enkelt nyhed er det status quo i København. Dermed er København fortsat den by i Norden med flest stjerne-restauranter, nemlig 12 styk.

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin

Den nye stjerne-restaurant i København er Restaurant AOC – Aarø & Co. AOC har været meget anmelderrost og var op til offentliggørelsen et godt bud på en ny stjerne til København.
Køkkenteamet, Ronny Emborg (tidligere El Bulli, Mugaritz og Geranium) og Michael Munk (tidligere restaurant MR) samt indehaver og sommelier Christian Aarø, glæder sig naturligvis over tildelingen af stjernen – som da også bliver fejret med at poppe nogle propper – men maner samtidig til besindighed og fokus fremadrettet.

"Først skal vi lige sluge denne her nyhed, som jo selvfølgelig er kæmpe stort. En stjerne havde vi ikke regnet med, – men en 'Rising-star' havde vi da håbet på. Nu fortsætter vi bare i samme spor – stjernen skal vi selvfølgelig beholde til næste år!" – sagde Christian Aarø, da vi kontaktede ham for at ønske tillykke med stjernen.

NOMA er fortsat eneste restaurant med 2 stjerner, og ingen restauranter har fået tildelt en 'Rising Star', der indikerer, at de står til en stjerne ved næste offentliggørelse.

Derudover kan nævnes, at Kødbyens Fiskebar er kommet på Bib Gourmand-listen, som gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

Liste over Københavns 12 stjerner:

    •    Noma – to stjerner
    •    Aoc – en ny stjerne
    •    Herman i Nimb – en stjerne
    •    Kokkeriet – en stjerne
    •    Paustian v. Bo Bech- en stjerne
    •    Era Ora – en stjerne
    •    Formel B – en stjerne
    •    Kiin Kiin – en stjerne
    •    Kong Hans' Kælder – en stjerne
    •    MR – en stjerne
    •    Søllerød Kro – en stjerne
    •    The Paul – en stjerne

Hvis du kan bidrage med oplevelser, gode som dårlige, fra nogle af ovenstående stjernerestauranter, så del dem gerne i kommentarfeltet.

Velbekomme 🙂

(Billederne er med tilladelse venligst udlånt fra Restaurant AOC's hjemmeside)

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin

Restaurant AOC - nyudnævnt stjernerestaurant i Guide Michelin


Restaurant OPEN med idiotsikkert koncept!

Restaurant Open. I den lukkede Restaurant Ensembles lokaler i Tordenskjoldsgade åbnede den 19. februar en ny og spændende Restaurant. Det tidligere team fra 'Den lille Fede' i Boltens Gård, Alexander Magnusson og Oliver C. Peerless, har med en enkel og efter eget udtryk 'idiotsikker' idé, forsøgt at føre gourmet-stilen videre, men med deres helt eget præg. Alexander og Oliver lægger efter eget udsagn vægt på Økologi, og benytter så vidt muligt kun kvalitetsbevidste producenter og leverandører, men med øje for 'fairtrade'.

Gourmet-oplevelse på den nye 'Restaurant OPEN'

På Restaurant Open, som de kalder stedet, vil du kun kunne bestille en 6-retters tasting-menu med tilhørende vinmenu, til henholdsvis 550,- og 450,- kroner. Til gengæld kan vi godt skrive under på, at der bliver kredset om dig med denne menu. Som de skriver på deres hjemmeside, håber de at de med deres kvalitet og sans for at skabe en rigtig god oplevelse, vil få de gode anmeldelser til at gå fra mund til mund. Det har oplevelsen vi havde, fået os til at føre ud i livet!

Winebook besøgte Restaurant Open for at smage os igennem menuen og vinene, og give vores indtryk videre til jer. Hvordan var oplevelsen af atmosfæren, modtagelsen, kvaliteten og anretningen af menuen samt sammensætningen mellem mad og vin?

Menuen så ved besøget således ud:

  • Rogn og østers med pocheret porre, yoghurt og rugbrød
  • Gnocchi og lardo med foie gras, perleløg og soubise
  • Letsaltet torsk med selleri, blåmuslinger, salturt
  • Confiteret stegestykke af gris med æble, jordskok, nøddetoppe og jordnødder
  • Oksefilet og kæbe med fedt, marv, syltet citron, persille og gulerod
  • Citrus, lun mandelkage og mascarponesorbet

Tanker og konklussioner omkring maden og oplevelsen er, at alle retter var fantastisk vellavede – dygtigt stykke håndværk og kreative sammensætninger. Stor overraskelse var især retten 'Confiteret stegestykke af gris'. Helt fantastisk smagssammensætning – man skar igennem det velsmagende flæsk som smør – og tilbehøret kompenserede utroligt flot den fedme der var i retten.

Retten med den smørbagte torsk var ligeledes et mesterværk fra køkkenet. Bagt op til præcis 42 grader, lige der hvor torsken begynder at 'glide' fra hinanden. Mør, men stadig fast i konsistensen og meget velsmagende. Dygtigt.

Menuen bar tydeligt præg af vinteren, hvilket også var meget imødeset og veltænkt. Maden ventede man aldrig længe på – og retten fik man god tid til at nyde og tænke over, uden at blive forstyrret hele tiden. Konceptet med at man selv skal hælde vand op, er derfor ganske godt for oplevelsen ved bordet.

Det største plus var dygtigheden, hvormed man havde udvalgt vinene til maden. Alle vine ikke alene stod godt for sig selv – men nærmest opløftede retterne til et nyt niveau på grund af sammenspillet.

Til forretten fik vi en Pinot Grigio fra Tommasi i Veneto årgang 2009. Flot fremtrædende frugt og syre til den fede fisk og de 4 forskellige rogn vi fik serveret.

Til 3. ret med Gnochi, Foie Gras, bacon og løg, fik vi en meget lækker Viognier fra Dolgiano i Piemonte årgang 2004. Meget spændende krydret hvidvin, velsmagende med noter af rosmarin og ristet træ og skønne stenfrugter. VInen gik godt i spænd med de markante nuancer i maden.

Til den smørbagte torsk, fik vi en biodynamisk produceret Sauvignon Blanc fra Pabiot i Loire årgang 2008. Rav-gul farve der virkeligt spillede på sanserne. Flot, ren og knivskarp frugt. En meget levende vin – der løftede torsken og harmonerede med de saltede noter i retten.

Til stegestykket fik vi en vin der kom som en overraskelse til denne fede ret, – en Østrigsk Blaufränkisch fra Moric årgang 2007. Men igen var dette vovestykke yderst gennemtænkt – for vinens friske frugt og pirrende syre kompenserede rigtig godt til fedtet og smøret i retten – og gjorde at det aldrig blev for meget af det tunge. Og netop fordi vinen var ung og fra et køligt klime, var frugten meget fremtrædende. Perfekt.

Menuens sidste ret inden deserten, oksefileten og kæben, blev ledsaget af en Pomerol fra Maiet årgang 2004. 2 år på fad, med en druesammensætning på 70% merlot og 30% Cabernet Sauvignon. Måske kom vinen her en smule til kort over for det kraftige kød, især kæbe-stykket. Men syren kæmpede en smule og gjorde at vinen ikke blev helt tabt i baggrunden. Ok – men her kunne måske godt være valgt anderledes for at følge trop på de helt perfekte match hidtil.

Til den lækre dessert, som i øvrigt var dejligt forfriskende netop fordi den ikke indeholdt tung chokolade af en eller anden art, blev ledsaget af en Riesling spätlese fra Domdechant Werner årgang 2006. Skøn vin og dessert – som fint gik i spænd – skulle en lille ting nævnes, kunne nogle søde noter a´la abrikos og fersken godt savnes i vinen, for at kompensere for den mindre søde dessert.

Min konklussion ovenpå en meget veloverstået menu på Restaurant OPEN er, at Oliver og Alexander har fat i et godt koncept. Et koncept jeg tror og håber kan få succes – især med tanke på den retræte kunderne har været på fra de danske gourmet-restauranter i den seneste tid. Men her får man virkelig value-for-money. I den grad et dygtigt køkken, og en vinmenu der for en gangs skyld er værd at betale.

Så min opfordring må følge Oliver's og Alexander's opfordring: Bestil bord – tag ind og få en skøn madoplevelse, og giv opfordringen videre til venner og bekendte. Tiltag som Restaurant Open fortjener succes!

Winebook karakter: 4 ud af 6 stjerner.

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN

Winebook anmeldelse | Restaurant OPEN


Château Latour à Pomerol

Latour, Bordeaux: Her på Winebook har vi flere gange været omkring vinene fra Bordeaux. Og nogenlunde lige så mange gange har vi været bjergtaget af hvor flotte vinene fra området har været – specielt dem fra 1855-klassifikationen og specielt når de har fået minimum 15 år til at hvile i kældrene efter frigivelse.

Latour á Pomerol

Denne gang vil vi endnu engang stille skarpt på Bordeaux, men vil holde os i Pomerol, på højrebreden, og stille fokus på nogle årgange der ikke kun lige berører 15 års mærket. Vi tager nemlig et kig på Château Latour à Pomerol i nyere årgange.

Chateau Latour à Pomerol er mest kendt for årgang 1961, der er en legende og kendt som en af de største vine der nogensinde er lavet. Efter årgang 1961 har der imidlertid ikke været en årgang der har bragt slottet forrest i Pomerol, men vinen er stadigvæk kendt som en af de største på
højrebredden.
Chateau Latour à Pomerol er ikke ulig de fleste andre producenter i Pomerol meget mindre end gennemsnittet på venstrebredden. F.eks. har
Chateau Latour næsten 80 hektar vinmark mod Latour à Pomerols blot 8 hektar – altså kun en tiendedel. Ligeledes laves der ca. 30.000 flasker,
det samme som Pétrus. Dette er nok en af de primære grunde til at Latour à Pomerol flaskerne er så forholdsvis sjældne. En anden grund er måske
sammenhængen til Pomerols ubestridt nummer 1, Pétrus, da begge vine laves under Christian Moueix (Ets. J-P Moueix).

Latour à Pomerol har 90% Merlot og 10% Cabernet Franc i markerne. Hvilket typisk opleves ved en saftig frugt og tidligt tilgængelig vin. Det betyder dog ikke at holdbarheden ikke er til stede, for selvom de hurtigere lukker op for trøfler og sød tobak, kommer der ofte endnu flere nuancer på med yderligere lagring. For en god årgang vil jeg mener at de typisk kan udvikle sig positivt i 15 år for derefter at holder yderligere 15.

2004 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med lilla kant. Fede solbær, glycerin og trøfler på næsen. Fyldig i munden med solbær først, den udvider sig og leverer en hel del
mørk chokolade på mellemsmagen. Noget glycerin, skosværte og bitterhed til slut. Fin længde med pæne, velintegrerede tanniner, men jeg mangler noget kompleksitet.
(90 point)

2002 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en murstens rød nuance. Temmelig udviklet aroma af kirsebær, trøfler, tobak, svesker og lidt nyslået græs. Smagen har nogle
fede kirsebær og blommer først med god koncentration og intensitet. Nogle svesker, våd jord og rust på mellemsmag og slutning.
(89 point)

2001 Château Latour à Pomerol
Mørkerød midte med en mørk teglrød nuance i kanten. Perfekt modne næse med jord, kælder, saftige solbær, svesker, søde trøfler og ost. I smagen er der en lignende sød frugt med saftige solbær og blommer, med god intensitet og strækker sig hele vejen fra start til slut. Meget lækker
mellemsmag og slutning med sød tobak, trøfler og cigaræske. Den har stadigvæk frisk syre og livlig garvesyre. Meget dejlig og perfekt afbalanceret.
(92 point)

2000 Château Latour à Pomerol
Mørkerød farve og stadig med en lilla kant. Lækre aromaer af solbær, brændt jord og jern i en varm, sød og indbydende blanding. God
koncentration i smagen med fyldig, sød og saftig frugt. Til slut har den noter af mørk lakrids, cigaræske, jern og marcipan. Meget ren og raffineret, i superb balance, hvor frugten strækker sig over den lange eftersmag. Virker rigtig godt lavet, næsten poleret med blød tekstur, men man kan mærke den kraftfulde syre rygrad lurer nedenunder.
(94 point)

1998 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en lidt orange kant. Næsen har en hel del landligt præg, bondegård, bonderoser, svesker, trøffel og cedertræ. Den har
stadigvæk masser af primær frugt i smagen, med noter af røde kirsebær og svesker virker den meget elegant og nuanceret, men på samme tid saftigt. På mellemsmagen og slutningen har den noter af svesker, tobak, trøffel, møddingen, kompost og masser af charme. Virkelig stor længde. Super smuk og ren, og samtidig meget forførende med sin lækre aroma og smag.
(95 point)

1995 Château Latour à Pomerol
Mørk rød farve med en brun kant. Domineret af rustikke, tertiære noter ledsaget af røde kirsebær, blommer, roser og bondegård på næsen. Stadig
ret god frugt i smagen med røde kirsebær og godt nuanceret over mellemsmag og slutning med svesker, jord, møddingen og skosværte. Meget rustikt udseende med en god portion syre og lidt ru i kanten.
(91 point)

Til slut havde vi en ekstra vin med for at have en reference til resten af Pomerol. Vinen var en Château La Fleur-Pétrus. Der ligesom Latour à Pomerol laves af Moueix familien og må siges at være på niveau med denne, hvis ikke lidt bedre.

1995 Château La Fleur-Petrus
Medium rød farve med en orange kant. Spændende modne aromaer af svesker, bondegård, møddingen, vanilje og trøfler. I smagen er den meget klare og renere med intens rød frugt og søde svesker. Masser af nuancer på mellemsmag og slutning som vanilje, cedertræ, trøfler og tobak. Det bedste er dog den upåklagelige balance, som gør denne vin, på en gang forførende, fløjlsblød og dansende i munden med en livlig syre.
(94 point)

En spændende smagning, der viste noget om hvor lækre højrebreds Bordeaux kan være tidligt i deres liv, samtidig med at de giver store oplevelser.
Ligeledes fik jeg fornyet mit håb i årgang 2001, der lader til at være bedre end først forventet. De bedste flasker var dog 1998 og 2000, der viser hvor fantastiske disse årgange er.

/Terkel


Vintest af Bordeaux: Modenhed og højt niveau!

Bordeaux er og vil altid være blandt toppen af vin i verden. Det er en status Bordeaux har haft meget længe, og intet tyder på at det skal ændre sig. Næsten år efter år roses vinene fra Bordeaux, både fra 'vest-bredden' og 'øst-bredden', og belønnes med høje point af diverse vinanmeldere.
Vinene koster også derefter, – særligt 1cru'erne af 1855-klassifikationen i Bordeaux prissættes skyhøjt år efter år.

bordeaux vintest

Undertegnede har længe sat spørgsmålstegn ved disse priser. Om de kunne retfærdiggøres. Og en flaske vin til 2000kr og opefter er sjældent en pris der kan retfærdiggøres. Men er kvaliteten høj nok ved 1cru'erne i Bordeaux – og er denne nærmest legendariske status disse vin nyder – rimelig?

Indrømmes skal det dog, at jeg med stor interesse og spænding havde set frem til den smagning som i kan læse mere om nedenfor. En smagning af en række af de store fra Bordeaux – hovedsageligt 1cru vine med fokus på modenhed, men også et par uden fra 1cru-klassifikationen, som havde kvalificeret sig til at komme med på programmet gennem sine magiske '100 point' fra bl.a. Robert Parker – den amerikanske vinGuru, som mange i dag 'desværre' sætter sin lid lidt for meget til.

Programmet var for undertegnedes synspunkt meget spændende, særligt pga. det omfattede vin fra begge sider af Gironde-floden, og fra forskellige jordbundstyper, både ler og grus/kalk, samt de 2x 100-points vine. Ej heller skal glemmes de 2 Sauternes, 1 ung og 1 ældre, fra TOP-producenten Chateau d'Yquem. Slottet der er så stort og rigt, at det om nogen kan lade være med at gå på kompromis med kvaliteten. Og sidst men ikke mindst en vintage Blanc de Blanc fra den biodynamiske champagne-producent Jacques Selosse, der som den eneste Franske vinproducent er blevet kåret som årets vinbonde i Frankrig i alle de grene man kan kåres som årets vinbonde. Ja programmet lovede en stor aften.

Og vi sprang ud i smagningen, ledsaget af en flot menu akkompagneret af aftenens vært – stor tak til Ricky 🙂
Nedenfor følger programmet i den rækkefølge vi åbnede og smagte. Planen var at starte med Champagnen for sig, derefter gå over i små heats hvor vinene i hvert heat stod bedst til at smage sammem / overfor hinanden.
Vi havde flere glas hver især, hvis vi ville lade vinen blive i glasset over længere tid, med henblik på at følge vinens udvikling i glasset.
 

1. Heat

Selosse Blanc de Blanc 1998
Mørk gylden farve. Modne gule æbler, valnødder, lidt smør, svagt rugbrød, ristet toast i næsen. Eftersmag: ca. 45-55 sek. Mousse: Perfekt blød og tilstedeværende i hele munden. Pirrende. Frisk syre. Hedonistisk og alligevel uhyre kompleks.
96 point.

2. Heat

Chateau Pavie 2000
Mørk sort-rød. Dog let brunlig helt yderst i kanten. Meget mørk og kraftig i næsen. Mørke bær. Anelse karamel. Svagt hint af bobble-gum. Lækker parfurmeret bær-saft. Alkoholen lidt nærværende, men stille på vej i baggrunden. Enorm i eftersmagen – tyk og smører hele munden til med solbær. Smager længe efter man har sunket, som om man stadig har den inde i munden. Tyk tyk tyk… Alkoholen i næsen forsvandt aldrig helt, på trods af at den var 4 timer i glasset. Vinen er konstant i sit udtryk i alle 4 timer i glasset. En vin der kan holde mange år endnu, og som sikker udvikler sig. Mangler dog elegance og syre.
95 point.

3. Heat

Chateau Lafite 1995
Mørk rødbrun i farven. Sødlig hindbær-næse. Lettere i udtrykket end Pavie. Vanilie i starten. Bliver dog hurtigt træt i sit udtryk, falder meget hurtigt i kvalitet og intensitet. Efter 30 min er frugten og mange af nuancerne neutraliseret. Tyder på en fejl i vinen – måske dårlig opbevaring. Lovede udenmærket i starten, men kunne ikke følge det til dørs.
80 point

Haut-Brion 1995
Rødbrun farve. Stor næse. Stald og animalitet. Røde bær – jordbær/hindbær. Frisk i næsen og vild – stor vildskab. Dyrrisk. I munden følger den op på næsen – meget elegant og harmonisk i sin tæthed. Skiller sig kraftigt ud i forhold til de 2 foregående. Meget kompleks på midten, men mangler måske en anelse i længden – eftersmagen ikke helt lang nok. Ellers stor og flot vin.
94 point.

4. Heat

Cheval Blanc 1996
Rødbrun men klar og ren i farven. Moden, elegant, feminin i næsen. Mineralsk og frisk. Svagt hint af trøffler. Meget pirrende og spændende næse – fantastisk lækker. Læskende i munden – meget fin, silkeblød. Eftersmagen sidder og hænger meget længe i munden – men i en næsten vægtløs tilstand. Det her er elegance på højt plan. Den var 2,5 timer i glasset, og udviklede sig fantastisk spændende i glasset, skiftede mærkbart udtryk i næsen efter hvert kvarter – uden at være enten på vej op eller ned, udviklede den blot nye udtryk. Så kom noter af mint, senere af karamel, siden hen meget fremtrædende hindbær, så lidt læder og trøffel. I konstant udvikling – hele tiden med den rette friskhed i munden. Nåede aldrig at vise tegn på træthed – ganske enkelt fantastisk vin.
98 point.

5. Heat

Mouton Rothschild 1985
Flot a-stand i flasken – men vi blev lidt nervøse da proppen var gennemvædet og smuldrede ved åbning. Nervøsiteten blev dog gjort til skamme da vinen kom i glasset – den var topmoden og lækker.
Farven: Brun-orange. Stald-noter i næsen blandet anis, marzipan og søde bær. Fantastisk rund – helt åben og klar til at vise os hvad en Mouton skal vise på sit højdepunkt af modenheden – eller ihvertfald tæt op ad… Fint syre i afslutningen. Frugten til stadighed nærværende. Stor oplevelse – en vin der ikke blev længe i glasset – den var simpelthen så lækker at den bare skulle ned…
94 point.


På det tidspunkt hvor Mouton'en var ved at slippe op i glasset, gik snakket ivrigt. Et af de mest diskuterede emner på dette tidspunkt var, hvor ærgeligt at Chateau Latour ikke var en del af programmet – at vinen havde været spændende at smage sammen med resten af vinene.
Op rejser Pierre sig og lusker ud i bryggerset. Og ind kommer han med et stort smil på læben og en flaske Latour 1975 i hånden, mens han siger: Var det denne her i gerne ville have? Stor begejstring og klapsalver til følge, mens Pierre hentede prop-trækkeren og begyndte at åbne… Livet er nu herligt 🙂

Chateau Latour 1975
Aftenens mest tannin-holdige vin, og samtidig aftenens ældste rødvin! Med andre ord: Stor vin! Tanninerne var dog på ingen måde hårde eller til irritation, blot tilstedeværende og med til at afslutte rigtig flot. Den sad markant i munden, men en lang eftersmag. Super harmonisk. Frisk ungdommelig frugt – masser af røde bær, lidt stald, svagt lakrids/anis samt vanilie og marzipan i baggrunden og i næsen. Lækker lækker vin.
96 point.

Chateau Montrose 1990
En sjov ting med denne vin, som jeg havde set meget frem til: Jeg husker den som meget stor. Der var begejstring omkring den – men mine noter var en smule mangelfulde ved den, og når jeg tænker tilbage på den er det eneste jeg husker, at den var rigtig god. Men faktisk også den eneste af vinene fra aftenen jeg ikke kan huske detaljerne ved!
Det jeg har skrevet ned er: Stald! Animalitet! Bubble-gum! Frisk integreret syre. Kæmpe!
Jeg kan dog huske – at der var bred enighed om at vi ved bordet sammen købte de resterende 4 flasker man kan få til DK's billigste pris – 2000,- Så god har den været 🙂
97 point stod der ved noterne.

6. Heat

Chateau d'Yquem 1973
Mørk gylden rav-farvet. Balance mellem de mørke søde toner og den friske tilstedeværende syre. Stadig frisk og viril. Men med lækre eksotiske noter på midterpaletten, citron, fersken og abrikos samt lidt banen. Meget cremet og lækker. Smører hele munden. Rent slik. Slet ikke på vej ned.
93 point.

Chateau d'Yquem 1999
Lys gylden honning-farvet. Frisk og læskende. Syren mere fremtrædende – men stadig i perfekt balance med det søde fra abrikos-noterne. Harmoni harmoni harmoni. Eftersmagen enorm. Hænger ved i evigheder.
94 point.

Cheval BlancHaut-BrionChateau LafiteChateau LatourMontroseMouton RothschildChateau d'YquemChateau d'Yquem

Min konklussion på aftenens smagning er, at når man drikker 1cru i Bordeaux, er niveau'et højt – meget højere end resten af Bordeaux. Og et eksempel på det er, at vi smagte en Troplong Mondot årgang 2000 op imod nogle af de sidste vin. Det er en saint emilion af lavere cru-status, men som af Robert Parker rates med 96 point! Det er højere end nogle af ovenstående vin rates af ham. At den skulle være en bedre vin end nogen af ovenstående passer ikke. Det er tydeligt at niveau'et er mindst et hak højere i 1cru'erne – også selvom Parker kun har ratet nogle af dem ned til 90 point! Så cru-klassifikationen har en vis berettigelse, også selvom den er så gammel som den er.

Med hensyn til point-givning fra Robert Parker, fik den i forhold til min smag et kraftigt hak NEDAD i troværdighed. Hans forkærlighed for bulderbasser og californisk vin skinner igennem, i den måde smagningens vine er blevet tildelt point. Elegancen er altså tydeligt i baggrunden.
Pavie kunne eksempelvis ved en blindtest sagtens kunne have været med ved en smagning af top-Californiske vine. Hvorimod vine som Latour og Cheval Blanc mere udtrykte det franske klima og elegancen som stor vin fra Bordeaux og Bourgogne eksempelvis må forventes at besidde.

Prismæssigt er min holdning, at man i Bordeaux, og særligt 1cru vinene betaler for holdbarhed, -som er en lottokupon!
Dog fik aftenens smagning på sin måde bevist, at være guld værd når vinene er opbevaret korrekt og dermed kommer til sin ret. For så var det stort, og stadig med en vis portion elegance – og dermed berettiget at koste mere end eksempelvis stor oversøisk vin eller blot fra sydligere himmelstrøg end Bordeaux.

Man laver vin i Bordeaux med tanke på at vinen skal holde i årtier. Vinen skal udtrykke sin årgang. Og godt var det…
Undertegnedes klare favoritter blandt de røde fra Bordeaux var Chateau Latour og Cheval Blanc, – ellers åbner jeg nok hellere en Bourgogne 🙂

Selosse 1998
Selosse 1998 i glasset med 'Koglen' i baggrunden

Cheval Blanc 1996

Bordeaux vintest

Bordeaux vintest


Vinoplevelser: Gemmer du også flasken?

Her er et billede af en stor vin-oplevelse/minde jeg har haft og har prøvet at klinge fast til ved at gemme flasken.. og faktisk virker det.

IMG_6963

Når jeg er i "kælderen"… går jeg i kælderen og ser jeg på mine minder/ flasker og bliver ført tilbage til "de gode gamle dage", da drengene var samlet og vinen var i centrum.

Det gør mig så glad!!…  Det ender som regel med at der ryger en flaske eller to med op til konen, bare for fredens skyld, og det kan også give nogle gode minder!

Vi har sikkert alle nogle minder med vinøse oplevelser der er for gode til at glemme.

Har du et par dejlige minder/billeder du næsten ikke kan holde for dig selv, så lad mig høre og se?.

Gode historier er der for lidt af for tiden !

Casper


Vinanmeldelse: I Jesus fodspor...

En lille anbefaling fra Jesu hjemstavn :

Det er ikke så tit at der bliver skrevet om vin fra Israel, og det er faktisk en skam.

Jesus første mirakel var at lave vand til vin… og det var et hit!! ( Læs Johannes 2 : 1-11 i din bibel)

Hvordan den vin smagte er der desvære ikke så mange vidner tilbage til at fortælle om (ud over at det blev skrevet ned for godt 2000 år siden af Johannes)…..

Det er en hyggelig tanke at tænke på at vi stadig kan få vin fra Jesus hjemstavn – Galilæa – som helt sikkert har givet inspiration til hvilke vin han valgte at "trylle" frem til det bryllup! 

Prøv på en hverdag:

Yarden Winery, Chardonnay 2007 fra Galilæa.

Den er lækker cremet og med en god syre. Kernet usaltet smør med let ristet nød, mandel, honning, og et strejf af granatæble…. lang konstant eftersmag- Meget flot balance! 

Havde absolut ingen – ingen – forventninger til den. For da den lige var åbnet, var den lige så usynlig som da Jesus forsvandt bag skyen, da han blev kaldt hjem på kristi himmelfarts dag! 

Men efter 3 timer på åben skål var den klar !

Det er en vin der har gjort at jeg løsrev mig fra X-factor for at give jer et heads up. Prøv noget sjovt og godt!

(ps Gobivin 120 kr.)

Har i prøvet noget nyt og sjovt for nylig?

IMG_7617

Casper


Brunello 2004 | Stor årgang i Montalcino!

Brunello 2004: Montalcino er ophavsstedet for en af Italiens største vine – Brunello. Brunello er også centrum i den omstridte Brunello-skandale, hvor flere vinproducenter i regionen stod tiltalt for at have brugt andre druer i deres Brunello end sangiovese. En skandale der så småt er ved at synge på sidste vers og de fleste producenter har klaret frisag. Når det ikke var for den slags bump på vejen, har Brunello et rigtig godt ry, som i mange år har sikret dem stor berømmelse i vinverdenen og tilsvarende gode priser for deres vine.

Brunello di Montalcino 2004 tasting

Jeg er med i en vinklub, hvor meningerne og smagspræferencerne er tilstrækkeligt forskellige til at vi får hyppige og gode diskussioner. En ting er hele vinklubben dog enige om – at der kommer vin af høj kvalitet fra Montalcino. Derfor er den årlige smagning med vine fra Toskana et større tilløbsstykke, ofte domineret af Brunello. I år skulle smagningens tema således udelukkende bestå af Brunello 2004. Med dette tema var banen kridtet op til en spændende smagning, med fantastiske vine – og rigeligt med diskussion. For er der en ting der er sikkert, så er det at holdningerne til traditionel og moderne Brunello er vidt forskellig i dette forum.

Årgang 2004 var allerede før vores smagning udråbt til en fænomenal årgang i Toscana. Det var blandt andet derfor at vi valgte at fokusere en smagning på denne årgang i Montalcino. Så den første tese der blev afprøvet på smagningen var årgangens generelle kvaliteter, her var der efter smagningen ingen diskussion: Årgangen er fantastisk for Brunello. Vinene havde generelt stor struktur, livlig syre og rigeligt med frugt og krop. Frugten er lækker, indbydende og saftig med mørke modne kirsebær og blommer. Den gode syre og tannin skaber knivskarpe balancer i vinene og løfter forventningerne omkring et stort udviklings potentiale.

En anden tese vi skulle have afprøvet ved smagningen var forskellen mellem vine fra marker i den henholdsvis nordlige og sydlige del af Montalcino. Grunden til denne tese var at de sydlige marker i 2004 skulle have haft en bedre årgang end de nordlige. Værterne havde derfor valgt at serveringsrækkefølgen var tilrettelagt således at vi smagt de sydlige vine først og efterfølgende de nordlige. En tese jeg ikke synes vores smagning kunne eftervise, faktisk fandt jeg smagningens bedste vine blandt dem der kommer fra nordlige marker. Derudover kan jeg når jeg sammenligner med andre årgange af samme vine ikke gennemskue at årgangen var mærkbart bedre for syd end nord.

Noterne fra smagningen:

Første sæt (sydlige marker)

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Sesti (Castello di Argiano) Brunello di Montalcino
Klar medium mørk rød farve. Lækker givende duft med fede, modne sorte kirsebær, blommer og lakrids. Smagende er tilsvarende lækker og saftig med dejlige sorte kirsebær og fedmefulde blommer. På mellemsmagen og slutning kommer der ligeledes en del lakrids og sød tobak. Den sødmefulde frugt har godt ved, men der er også en god kraftfuld syrerige rygrad.
93 point

2004 Tenute Loacker Brunello di Montalcino Corte Pavone
Mørk rød farve med blålig kant. Lidt hård, tung og koncentreret i næsen med fuldmodne kirsebær, blåbær og blommer. Smagen er ligeledes tung og koncentreret med tætte bær nuancer og stor krop. Den slipper ikke mange nuancer fri og levere en kraftfuld tannindrevet slutning.
89 point

2004 Il Poggione (Proprietá Franceschi) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Let i duften, der starter med nogle nuancer af surmælk og acetone, efter lidt tid med luft samler den sig mere og finder nogle frisk røde bær og tørrede bonderoser frem. I smagen er oplevelsen ligeledes en smule usammenhængende først, men ligesom duften kommer den bedre efter det med lidt luft. Til slut var der sorte og rød kirsebær med en del bitter kirsebærsten og mørk chokolade på mellemsmagen og slutningen. Kraftfuld og frisk syre giver rigtig god balance.
92 point

2004 Fattoria di Sant'Angelo (Lisini) Brunello di Montalcino
Medium mørk rød farve. Røde, rustikke nuancer i duften af ribs, røde kirsebær, tomat, urter og støvet grusvej. Smagen er mere af samme skuffe, først domineret af primær frugt, ribs, jordbær og rød kirsebær, men på slutningen mere urter og grønlig. Den faldt godt i tråd med årgangens saftige, men syrerige stil, alligevel fremstod den atypisk i forhold til de andre ved at være mere rød i stilen.
92 point

Konklusion på første sæt
Ved afsløringen var jeg meget overrasket over Il Poggione og Lisini – begge vine jeg havde forventet en del mere af. Jeg har tidligere i år drukket Il Poggione 2004 og Lisini i et par andre årgange, men her fremstod de begge lidt mærkeligt. Det var min klare oplevelse at Il Poggione grundet dekanteringen var gået ind i en lidt lukket periode, mens jeg ikke har et gæt på hvorfor Lisini opførte sig som den gjorde. Mit bud er at gemme begge vine i nogle år før man giver sig i kast med dem. Sesti var til gengæld en af de bedste Sesti jeg har smagt. Den holder sin stil, men løftes helt klart af årgangens kvaliteter. Meget drikkevenlig nu, men der er ingen grund til at skynde sig.

Anden sæt (sydlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Ciacci Piccolomini d'Aragona Brunello di Montalcino Vigna di Pianrosso
Medium mørk rød farve. Meget potent, koncentreret duft med næsten julenuancer som tæt kirsebærsovs, krydderier og tørrede blomster. Smagen har sammen sødmefulde kirsebærsovsfrugt, tæt og koncentreret, der underbygges af mørk, bitter chokolade på mellemsmag og slutning. Tyngden og koncentration løftes rigtig godt af en meget kraftfuld syre og tannin, der næste giver et lidt støvet udtryk til slut i smagen.
93 point

2004 Fattoria Poggio di Sotto Brunello di Montalcino
Lys, klar rød farve. En dekadent duft med smattede røde bær, samt lidt lakrids og afløb. I smagen er den lækker og saftig, næsten poleret, med primær rød frugt og lidt bolsje nuance. Glider nemt ned, men jeg savner finesse, kompleksitet og mere intensitet.
91 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova
Mørk rød farve. Potent duft af mørke bær, kirsebær, blomster noter, figenpålæg og mørk chokolade. I smagen er der intense mørke og bitre kirsebær, potente og smurt ind i mørk chokolade. Chokoladen tager over på mellemsmagen, før end en mere eksotisk, røgelsesagtig oplevelse slutter vinen af. Meget frisk, saftig og ren i frugten, men selvom den primære frugt dominerer nu er der en underliggende dybde i vinene, hvor mere komplekse noter titter frem. Rigtig lækker.
95 point

2004 Uccelliera Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med lidt blåligt skær i kanten. Meget saftig og frugtig i næsen, der er domineret af røde kirsebær, samt lidt fad, vanilje og blæk. I smagen er den saftig og utroligt lækker, med lag på lag af polerede røde kirsebær. På mellemsmagen er der lidt bitre kirsebær sten, før den slutter af med nuancer af lakrids og chokolade. Intensiteten er helt vild og den underbyggende syre er frisk og spændstig. Vinen blev også bedre og bedre i glasset, så jeg tror virkelig at denne her kunne udvikle sig positivt. Fantastisk lækker at drikke nu, men med stort potentiale.
94 point

Konklusion på anden sæt
Det virkede som om vi kom op i niveau med andet sæt, selvom det dog specielt var de to sidste der hev op, fremstod alle vinene som spændende og flotte. Poggio di Sotto var helt klart sættets, og muligvis aftenens, største skuffelse. Andre mente at der måtte være tale om en skæv flaske, mens enkelt fandt at den blev bedre efter mere tid i glasset. Personligt oplevede jeg ingenting der kunne betegnes, som deciderede fejl, ligeså synes jeg heller ikke den blev markant bedre efterfølgende. Som med Il Poggione og Lisini vil jeg nok forsøge at gemme flasker nogle år, før jeg prøver igen. Tenuta Nuova og Uccelliera var to rigtig positive oplevelser. Jeg var meget imponeret over den fantastiske kombination af intensitet, friskhed, frugt og syre, der fandtes i begge vine. De kan sagtens nydes nu, men jeg gemmer nu alligevel mine egne flasker, for jeg tror de bliver endnu større.

Tredje sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Campi di Fonterenza Brunello di Montalcino
Mørk rød farve med en lidt blålig kant. Meget dekadent næse, overmodne, smattede kirsebær, der besidder en nærmest krydret nuance. Smagen har mere renhed, men er domineret af sorte, saftige kirsebær med masser af intensitet og power. Ret primær, hvor frugten rækker helt til enden sammen med lidt krydret lakrids og chokolade. Rigtig god syre og kraftig tannin. Et lidt specielt krydret præg, men en rigtig fin personlighed der sammen med de typiske Brunello karakteristika resulterer i en dejlig vin.
94 point

2004 Cerbaiola (Salvioni) Brunello di Montalcino
Medium murstens rød farve. Næsen er en dejlig blanding af røde og mørke kirsebær, lakrids og blomster. Dette er en mere rustik Brunello med mere røde og elegante bær. Selvom de røde bær ledsages af mere modne kirsebær først i smagen, ender den med urter og støvet grusvej. Meget ren og struktureret, hvor elegancen og finessen er i højsædet, mens power og koncentration holdes i skak. Stadigvæk stor intensitet i den rene frugt, og en livlig syre og tannin rygrad som garanterer at denne vin nok skal blive bedre ved lagring de næste ti år.
95 point

2004 Casanova di Neri Brunello di Montalcino Cerretalto
Dyb mørk rød farve. Intens og meget nuanceret duft omfavner og drager en ind i denne vin, hvor man mødes af mørke kirsebær, blåbær, vilde blomster, kamfer, lakrids og tjære. Når man er kommet sig nok over duftens mange nuancer til også at kunne få smagt på vinen, overvældes man af dyb, indbydende og vildt lækker mørk kirsebær frugt. Den er utroligt saftig, men samtidig knivskarp og ren. Smagen er bygget op i lag på lag af kirsebær i flere afstøbninger, der ledsages og underbygges af lakrids, chokolade, blomster, støv og røgelse.
97 point

2004 Fuglini Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Primær, frugtig duft, der domineres af røde og sorte kirsebær, samt en snært tomat. I smagen har den en matchende primær kirsebær frugt først, men bliver ret tør og støvet til slut. I en anden kaliber end de ovenstående.
91 point

Konklusion på tredje sæt
Første sæt i det nordlige Brunello – sikke et højt niveau. For mig aftenens bedste sæt, med aftenens bedst vin: Cerretalto. Det var klart den bedste Cerretalto, jeg nogensinde har smagt. Sammen med Tenuta Nuovaen må jeg konkludere at Casanova di Neri om nogen har haft en af deres hidtil bedste årgange. Salvioni leverede i mine øjne på sit sædvanligt høje niveau, så her var jeg ikke specielt overraske – hverken positivt eller negativt. Fonterenza var en overraskelse. Jeg havde aldrig smagt vin fra denne producent, men det vil jeg sikre mig at jeg kommer til igen. Nogle af de andre deltagere var skuffede over Fuligni, men jeg har nu ikke haft tilstrækkeligt med store oplevelser med denne producent til at have høje forventninger.

Fjerde sæt (nordlige marker):

Brunello di Montalcino 2004 tasting

2004 Podere Sante Marie Brunello di Montalcino Colleoni
Medium murstens rød farve. Interessant duft med masser af moden, varm kirsebær, chokolade, samt en note af sure sokker. I smagen er den fuldstændig primær nu. Masser af lag af lækker, indbydende sød kirsebær og jordbær frugt. Til slut også en note af lakrids. Ikke specielt kompleks, men for pokker den er saftig og spændstig.
93 point

2004 Cerbaiona (Molinari) Brunello di Montalcino
Medium rød farve med et lettere blåligt skær. Ren og skarp duft af røde kirsebær og noget lakrids. En mere rustik og stringent Brunello, der viser en meget ren, rød frugt først, før den hen over mellemsmagen giver noget lakrids og bitter mørk chokolade, inden den ender tørt og lidt støvet. På trods af at den kradser lidt i mundhulerne, fremstår den som en helhed som velintegreret og saftig i god tråd med årgangens andre vine.
94 point

2004 Valdicava Brunello di Montalcino
Mørk rød farve. Tung næse med modne, sorte kirsebær og et skvæt maling. Mere saftig i smagen, der selvom koncentrationen er tydelig, formår at havde en saftig og spændstig mørk kirsebær frugt først, efterfulgt af noget lakrids. Den fremstod en smule kønsløs, om end der var masser af god syre og struktur.
92 point

2004 Siro Pacenti Brunello di Montalcino
Medium rød farve. Første indtryk i duften var flygtige syrer, surmælksprodukter, ymer, med noget luft toner disse indtryk lidt ned og giver i stedet plads til nogle røde bær, skovbund og marcipan. Smagen er meget mere tilgængelig med saftige røde kirsebær og masser af tørstof. Meget atypisk og moderne, men på sine egne præmisser, en spændende og god vin.
93 point

Konklusion på fjerde sæt
Sidste sæt fremstod lidt som et anti-klimaks. Klart i skyggen af tredje sæt. Forventeligt gjorde Cerbaiona sig godt, men jeg havde nu nok alligevel håbet på mere herfra. Valdicava fandt jeg både mere interessant og bedre i f.eks. 1999 og 2001, 2004 var lidt for kønsløs og formåede ikke at adskille sig tilstrækkelig fra de andre vine. Siro Pacenti havde en svær slutning, jeg tror dog på at den kan blive bedre end under denne smagning. Jeg vil selv gemme den minimum 5 år, før jeg prøver igen.

Hvad er jeres meninger og eventuelle erfaringer med ovenstående vine, årgangen 2004 og brunello i det hele taget?


Vintilbud: Find vej i junglen!


Detailhandelen udkommer uge efter uge med det sædvanlige store udvalg af kælderfund, oprydningsudsalg og slagtilbud. Igen og igen overøses vi med farverige tilbudsaviser fra landets vinforhandlere der alle påstår, at netop de ligger inde med de bedste tilbud netop nu. Disse vine, der altid ledsages af udsagn som "kanonvin til lavpris" eller ”Vi har ryddet op i vores lager og fundet..”, men som ofte skuffer fælt når man sidder samlet omkring bordet. Og den generelle markedsføring af vin fornemmes at have fået et hak opad i koncentrationen, særligt med den økonomiske krise vi har.

92183788

Og hvordan kan man så sikre sig at de vine man køber, ikke er katten i sækken? Ja desværre så er det simple svar nok, at det kan man ikke sikre sig imod. Der er dog en række muligheder for at optimere både sine indkøb og ikke mindst sine vinoplevelser:

Kend din smag: Det er simpelt og meget effektivt, for ved at kende sine egne smagspræferencer kan man i mange tilfælde undgå dårlige indkøb. Når man i sin søgen efter god vin endelig finder en, sørg da for at lægge mærke til oprindelses land/sted, druer og evt. producent af vinen. Alkohol procenten kan faktisk også fortælle en del om vinen og er en vigtig faktor i oplevelsen af en vin. Efter et stykke tid vil man begynde, alene på etiketten, at kunne genkende hvilke vine der falder i ens smag. Denne viden kan man så også bruge til at udfordre sig selv, søge nye græsgange om man vil, og derved opnå en større forståelse af vinens komplekse verden. 

Tal med din vinmand: Hjælpen er oftest nærmere end man tror og hvorfor ikke henvende sig til manden bag disken, der dog ikke så sjældent viser sig at være en kvinde. Her bør man kunne få gode råd og ideer til hvilke vine man burde prøve og ikke mindst vejledning om hvordan man får den bedst mulige oplevelse ud af den pågældne flaske. Et godt forhold til sin vinmand kan spare en for mange unødvendige fejlkøb.

Internettet: Det vel nok gået hen og blevet den moderne vinentusiasts bedste ven og næsten for oplagt til at det bør nævnes. Alligevel er jeg forundret over hvor mange der helt undgår at søge selv de mest basale oplysninger om den vin som man påtænker at købe. Hvad koster vinen andre steder, f.eks. i andre lande? Hvad synes andre om vinen? Vil den passe ind i den mad sammensætning som er planlagt? Kan vinen drikkes nu eller har den bedst af at ligge i kælderen i et par år endnu? Nyttige informationer der hurtigt kan hjælpe en til at styre udenom de mest graverende vinoplevelser.

Professionelle vinkritikere: De fleste der har udvist bare den mindste interesse for vinens tildragende verden, er sikkert stødt på navne som Robert Parker, Winespectator, Jancis Robinson eller en af de mange, mange andre der tager sig godt betalt for at beskrive og ikke mindst bedømme vin. Her kan der hentes megen inspiration, men husk nu på, at selv ikke Robert Parker er gud. Selvfølgelig tager selv de professionelle fejl af og til, men hvad mere vigtigt er, intet kan måle sig de personlige erfaringer og referencepunkter som du selv oparbejder. Ingen kan fortælle dig hvad god vin er. Det må du selv finde ud af.

Vinkælder: Ja det lyder jo tillokkende med et 50 m2 kælderlokale perfekt afstemt i forhold til temperatur, lys og fugtighed der bugner af perfekt modnede vine. Det er dog de færreste der har denne mulighed til rådighed, men mindre kan også gøre det. Faktisk vil langt de fleste kunne opbevare sin vin i soveværelset, bare temperaturen er stabil og lav. Formålet er at kunne indkøbe vin på det prismæssige mest ideelle tidspunkt og derved opbygge en vinbeholdning der bredt kan dække ens behov. Herved undgås de famlende sidste øjebliks indkøb, hvor man stresser rundt for at finde den helt rigtige vin til anden/flæskestegen/ris a la manden. I stedet kan man i ro og mag finde sin udvalgte vin frem fra sit gemme, sætte lidt god musik på pladespilleren og måske give sig lidt god tid til at nøje udvælge sig sit næste indkøb.

God jagt!


Amarone: Bogreception med bravur

Så kom den, Amarone-bogen. God timing!

Fredag den 27. november blev der afholdt release-reception på "årets vinbog": Amarone – Sværvægteren fra Valpolicella. Forlaget Horisontgruppen lagde lokaler til og gjorde den til en fest sammen med de mange interesserede gæster, omkring 150, som lagde vejen forbi lokalerne i Bella Centeret.
De nød tydeligvis de italienske tapas og selvfølgelig de mange gode Amarone-smagsprøver fra både undertegnede samt Otto Suenson, Theis Vine, Kjær&Sommerfeldt, Leisner Wine & Greve vin, som skænkede op af blandt andet Tommasi, Corte Sant'Alda, Zenato, La Quena, Brunelli, Latium, Antolini og Dal Forno.
En reception, der både var uformel og fornøjelig – tak fordi I mødte op.

IMG_2734(1)

Om bogen kan jeg fortælle, at den er skrevet i et let læseligt sprog og med masser af flotte billeder. En bog, man kan slå op i mange gange.
Den indeholder også en smagsbedømmelse af 80 producenters Amarone-vine, som er blindsmagt af et testpanel på seks personer. Det er klart, at der vil være bedømmelser, som kan diskuteres. Men sådan er det altid. Mange vine på kort tid gør, at førstehåndsindtrykket bliver det endelige indtryk, og rækkefølgen på vinene betyder også noget for den samlede bedømmelse. Bliver rækkefølgen ændret i en anden smagning, vil resultatet sikkert falde ud til andres fordele. Sådan er det med blindsmagninger, hvor resultaterne altid skal betragtes som vejledende.

Nu bliver det spændende at se, hvor mange bøger der bliver benyttet som det de er: Alletiders gaveidé!

Mikael Lyng

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen


En tilbagevendende kærlighed

En moden Bordeaux, er en vin jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Efter flere udskejelser i de sydlige vinregioner vender jeg altid tilbage til Bordeaux – nogle gange for en kort stund, andre gange for et lidt længere ophold. Grunden er muligvis, at min vin-interesse opstod med vinene fra netop dette område, men primært tror jeg dog det skyldes den typicitet, som områdets vine besidder, og som ikke findes magen til andre steder. Kort sagt voluminøse, men raffinerede vine. De er på en gang kraftfulde, men samtidigt tilbageholdende – frugtige men rustikke.
Bordeaux er et område, som er præget af den konservative stilstand fundet i for eksempel områdets 1855-klassifikation, men samtidig en kontroversiel fornyelse blandt andet i form af garagevine fra højrebredden og vinkonsulenter som Michel Rolland.
 
Den tilbagevendende kærlighed opstår i en kombination af det velkendte og det unikke ved Bordeaux. Derfor er det altid med stor glæde, at jeg deltager i smagninger af områdets vine. Således var det også denne gang, da jeg blev enig med nogle gode venner om, at det var for lang tid siden vi havde drukket god, moden Bordeaux.
 
IMG_2383
 
Vi lagde ud med et glas champagne, som blev indtaget mens folk fandt sig til rette og imens glassene blev fundet frem. Champagnen var en 2004 Figuet et Fils Champagne Cuvée Pompadour, der gav intenses aromaer af modne røde æbler og nybagt flute. Den besad en hvis tyngde i duft og smag, men der var en underliggende syre, der sammen med de fine bobler fik løftet godt op i denne oplevelse. Jeg gav den 92 point.
 
Da alle var kommet på plads og champagnen var drukket, tog vi hul på menuen. Første ret bestod af laks på skiver af brød. Til at matche laksen drak vi en 2004 Château de Callac Cuvée Prestige. Den fremstod rav-gylden i farven, men ung og fed i både duft og smag, og den var domineret af fede gule frugter såsom blommer og Mirabelle, bakket op af rigeligt med egetræsfad og smør.
Lidt kluntet, men syren havde hold i formen og fik løftet denne sværvægter op på tæerne. Til den fede laks var der tale om et rigtig god match. Jeg gav den 89 point.
 
Endelig kom den første vin, der passede ind i smagningens tema – ‘moden Bordeaux’. Det var en 1976 Château Léoville Las Cases. Tydeligt aldrende brun farve og ligeledes aldrene næse med træt aroma af svesker, skosværte og rust. Da jeg smagte på den var jeg heller ikke i tvivl – den havde set bedre tider. Stadigvæk med en smule sødmefuld sveske –  først var den dog ikke helt væk, men slutningen var tør og kalket. Jeg smagte samme vin tilbage i foråret, og denne aften fremstod den faktisk bedre end jeg husker den (når jeg genlæser min note fra tidligere). Min konklusion er, at den er på vej ned, og at man skal være heldig med flasken for at finde en bedre. Jeg gav den 86 point.
 
Hurtigt videre til næste vin, som heldigvis løftede niveauet betragteligt. Den lagde ud med en brunlig farve, og en moden næse med rustikke aromaer af svesker, tomater og rust. Meget mere livlig i smagen, hvor forfinede solbær, samt en kompleks vifte af cedertræ, tobak og skovbund blomstrede. En saftig, livlig vin med god syre, der fortsat trækker noget mundvand. Vinen vi smagte var en 1989 Château Figeac, der fremstod perfekt moden og var en stor fornøjelse at drikke. Jeg gættede på, at vinen var fra venstrebred, hvilket jeg, slottet taget i betragtning, ikke synes er så skidt.
 
Vi skulle også lige nå at smage 1986 Les Forts de Latour inden maden. Den havde en fin kastanje til orange farve og en rustik, klassisk næse med cigarkasse, solbærbusk og noget grøn peber. Ligeledes flot smag med solbær og skosværte først, og blyant og rust til slut. Jeg savnede dog lidt mere intensitet specielt i slutningen. Jeg gav den 90 point.
 
Til maden drak vi en yngre vin – en 2005 Château Cheval Brun, fra Saint Emilion. Fuldstændig sort farve med en tynd blålig kant. I skarp kontrast til de foregående flasker, var den næsten overvældende primær, domineret af
solbær, blåbær og blommer, samt lidt asfalt og blæk på eftersmagen. Den fremstod også ret hård i munden, med masser af syre og tannin. Det er naturligvis unfair at sammenligne med de andre vine, der havde fået tid til at udvikle komplekse aromaer og smag, samt at få enderne til at mødes, således at syre og frugt går op i en højere enhed. Jeg vil dog stadigvæk mene, at denne vin er en smule for endimensionel til på noget tidspunkt at nå de andres kompleksitet. Jeg tror dog heller ikke, at dette var forventet af nogle af dem der smagte den. Jeg gav den 87 point.
 
Efter maden tog vi hul på de helt store kanoner. Først en 1971 Château Haut-Brion, der havde en mahogni brun farve og moden duft af sveske og brændt karamel. I smagen var der dog fortsat god sødme og friskhed, samt dejlige nuancer af sveske, tomatplante, puddersukker, skosværte og rusten jern. Jeg følte at den fladede lidt ud på slutningen, hvilket for mig signalerer, at den står på kanten til at gå nedad. Med den lidt trætte duft og slutning i mente, gav jeg den 88 point.
 
Da alle vinene blev smagt blindt, mente vores vært åbenbart også, at vi skulle have en ‘joker’. Det var en 1987 Chateau Ste. Michelle Cabernet Sauvignon Columbia Valley, der kom i glasset med en sød duft af solbær, mynte og rosin. Da var jeg ikke i tvivl og udråbte den øjeblikkeligt – uden at have smagt den – til at være en ‘joker’ og ikke komme fra Bordeaux. Da jeg efterfølgende smagte den, hvor den gav sød solbærfrugt, mynte, cedertræ og frugttobak, blev jeg kun yderligere styrket I, at den ikke var fra Bordeaux. Spændende og frisk, men måske kommer den lidt til kort på kompleksiteten. Jeg gav den 91 point.
 
Næste vin var en meget imponerende 1988 Château Cheval Blanc. Den var rød i farven, med kun en smule alderstegn i form af lidt orange skær i kanten. Duften var ultraklassisk med nuancer af solbær, busk, våd  skovbund, svampe og lidt blyant. Smagen matcher duften med saftig og frisk, men raffineret og ren solbær. På mellemsmagen vokser den i kompleksitet med tørrede blomster, jord og underskov, før den slutter med lidt marcipan og svesker. Meget kompleks og raffineret i både duft og smag – ydermere frisk og i perfekt balance. Meget delikat, lækker og ungdommelig. Jeg gav den 94 point.
 
Til sammenligning fik vi Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i samme årgang, 1988. Den fremstod en smule mere udviklet i farven, men kun lidt. Duften var til gengæld endnu mere kompleks og intens, med  fantastiske aromaer af solbær, svesker, blyant, tomatplante og marcipan. Smagen er ligeledes intens og kompleks, og bliver ved med at åbne sig med nye nuancer, som ren solbær frugt, lakrids, tobak, skosværte og en smule rust. Rustik og klassisk, men sødme rækker helt til enden og syren balancerer vinen på en knivsæg. Stærk slutning. Vinen var fabelagtig at drikke, med stor kompleksitet og overvældende lækker. Jeg gav den 95 point. Lidt mere end et mulehår bedre end Cheval Blanc – begge vine var fantastiske på aftenen.
 
Vi stoppede dog ikke her. Der var en rødvin mere, en 1994 Château Margaux. Flot mørkerød i farven med lidt orange skær. Meget sød duft med fadpræget vanilje, mørke kirsebær, solbær, marcipan og snært appelsinskal. Kraftfuld og intens smag med saftig og sød frugt. Mellemsmagen havde noget cedertræ og tobak, før smagen sluttede med noget vanilje. Rigtig god længde, hvor den markerede sødme fint balanceres af syren. En lækker sag, der stadigvæk fremstår ungdommelig, primær og frugtpræget.
 
Til at slutte aftenen af, fik vi to søde vine. Den første var en 1983 Château Suduiraut. Flot gylden farve og krydrede, søde blommer, abrikoser og appelsinskal i duften. Perfekt balance i munden med lagdelt smag af
tørretfrugt, primært abrikos og appelsinskal. Rigtig god længde og livlig syre, der holder vinen frisk og ren. Meget lækker. Jeg gav den 92 point.
 
Til kaffen blev det til en 1997 Quinta de la Rosa Porto Colheita, der var lysbrun I farven. Tung alkoholisk næse med masser af sødme og lidt rosin. Smagen var desværre ligeledes domineret af alkohol og sødme, som dækker for den tørrede frugt i form af rosiner og svesker, der trods alt kommer frem. Jeg gav den 87 point.
 
 
Det var en skøn aften i godt selskab – både socialt og vinmæssigt. Denne aften blev vi ved den konservative del af Bordeaux, hvilket endnu engang viste sig at fungere rigtig godt hos de kendte, gode producenter – også selvom, der ikke var tale om de allerstørste årgange. En aften der bekræftede min kærlighed for moden Bordeaux, og hvorefter jeg endnu en gang kan konkludere, at det ikke bliver sidste gang jeg flirter med vinene
fra denne region.
 

Mads Eggert Nielsen - den 'frankofile' elegantier!

Winebook.dk byder velkommen til endnu en blogskribent, som fremover med jævne- og ujævne mellemrum vil berige læserne med blogindlæg til information og debat.

Kaninører_Mmmmm

Mads om sig selv:

Jeg er 34 år og bosiddende i Espergærde med min kone og to børn. Til dagligt arbejder jeg på Københavns Universitet hvor jeg undersøger hvordan planter forsvarer sig imod angreb fra svampe og bakterier. Det har indtil videre taget mig 9 år og jeg er ikke færdig endnu.

Min tilgang til vinens verden, kommer fra min store interesse for mad. Da jeg i længere tid har elsket både at spise og lave mad, fandt jeg hurtigt ud af at valget af vin kan have en endog ganske betydelig effekt på oplevelsen af et måltid. Derfor tænker jeg da også tit i mad-baner når jeg smager på vin og i hvilke sammenhænge den givne vin ville kunne begå sig.

Med hensyn til vin præferencer kan jeg vel lige så godt sige det som det er: Hej jeg hedder Mads og jeg er frankofil. Her er det især Bourgogne og Rhone der rykker i min verden. Der er dog også masser af plads til vine fra andre klassiske vinlande, men det er bestemt den elegante, frugtige og terroir-prægede stil jeg går efter. Ikke noget oversøisk bamsesaft med egespåner til mig, tak. Nu lyder det jo som om jeg er typen der har udvalgt sine præferencer med omhu og derfor holder sig inden for disse snævre parametre, men jeg ynder faktisk at prøve mig selv af en gang imellem, både for at udvikle mig og, hvem ved, måske rende ind i en decideret åbenbaring.


La Tour D’Argent

Jeg har besøgt La Tour D’Argent i Paris 3 gange. Hver eneste gang er jeg blevet bekræftet i, at det absolut ikke er maden man kommer for.

h_4_ill_760715_par624347

En juleaften spiste jeg på stedet med nogle venner. De var meget skuffet over maden, og kunne slet ikke se det fantastiske i stedet. Nogle mennesker fatter bare ikke helheden. Synd for dem!
Om La Tour D’Argent så blev skrevet helt ud af Guide Michelin ville jeg stadigt komme tilbage med det største smil. Til sammenligning har jeg spist på et par *** restauranter, og der er INGEN af dem der når La Tour D’Argent til sokkeholderne. Som sagt er det ikke maden jeg her tænker på, det er oplevelsen! På trods af, at de blev degraderet fra tre til to makroner i 1996 og mistede den anden i 2006, er det stadig den mest trestjernede restaurant jeg har spist på.

Filmen ”Ratatouille” har helt sikkert samlet inspiration i både stedet, indretningen, historien og anmelderen Anton Ego, der er en karikatur af Le Figaros anmelder Francois Simon, som i 2006 forsøgte at give restauranten dødsstødet med en sønderlemmende anmeldelse.
La Tour D’Argent betaler en del af Notre Dame-kirkens elregning, for at gæsterne kan nyde den oplyste katedral om aftenen. I 1940 murede man en falsk mur op i vinkælderen, for at gemme de største vine fra den tyske besættelsesmagt.
…Stedet emmer af gode historier..

La Tour D’Argent handler om ambiance. Stemning. Stedet virker højtideligt og det er ikke uden ærefrygt, når man første gang træder igennem døren på 15/17 Qaui de la Tournelle. I døren blev vi mødt af ikke mindre end tre mennesker, en ’seater’, der notere din ankomst, en voiturier (ham der parkerer din bil) og garderobedamen…

I stueetagen er der en bar, hvor man kan nyde et glas eller en flaske og få lidt snacks. Behøver jeg at sige at Champagne-udvalget her er ganske omfattende?
Når man er klar til middagen bliver man vist hen til elevatoren, forbi pralemuren, hvor der er billeder er diverse kendisser, der har spist på stedet. Kennedy, Shahen af Iran, De Gaulle osv osv. Naturligvis har man her på stedet en elevatorfører ansat, i blå Panamajakke og hvide handsker, så er tonen slået an…

Spisesalen ligger på 5. sal med udsigt over Seinen og Notre Dame. Der er plads til 80-100 mennesker, og jeg tror jeg har talt over 15 tjenere på arbejde én aften. Indretningen er klassiske fransk, tykke røde gulvtæpper, duge og gardiner i en orange/gul nuance. I lokalet er placeret en prædikestol – her tilberedes husets signaturerret, Canard á la Presse – dvs. stegt and, bryst og lår skæres fra, skroget puttes i en form for en skruetvinge!, saften herfra koges op med bl.a. Madeira.  Først serveres brystet med førnævnte sauce og papirstynde ”kartoffelballoner”. Derefter serveres låret med sauce Bearnaise og frilise salat.

I spisesalen bliver man sat til bords, hvor menukortet udleveres (der er ikke priser i damernes). Her kan man, hvis man ikke har været her før, vælge Canard á la Presse. Den bestilles i par, da man 2 mennesker deler en hel and!?! Den står i ca. €65,00 (per snude) Så har man prøvet det. Man har ikke været på La Tour D’Argent, hvis ikke man har smagt anden!  Denne kvitteres med et postkort, hvor ens nummer står på – forstås på den måde at nummeret indikerer det antal ænder de har solgt indtil nu. Mit nummer var i omegnen af 1.150.000.
Næste gang er man så voksen nok til at gå á la carte. 

Så kommer Sommelieren, og hvis man er heldig er det Chefsommelieren David Ridgway. Han har været ansat siden 1971, er englænder og ekstremt lunefuld.
Vinkortet er 15 cm. tykt! Så hvis du er der med ’Muse’n’, skal du nok have gjort dig et par overvejelser om, hvad du vil drikke inden du kommer.  Samtlige gange jeg har været der, er der nogen i selskabet det har fået anden, og alle gange er det den samme tjener der serverer (’andefar. kalder vi ham nu).
Han ligner én der er ved at få et hjertestop – med et sølvfad i hånden med en klokke ovenpå, løfter klokken så anden kommer til syne, og præsenter den så. ”Madammes et Monsieurs. Votre canard pour se soir!.” Hvorefter han går tilbage til sin prædikestol, hvor han presser,  steger og gør ved…
Forstå mig ret, maden er ikke dårlig, den er bare ikke pengene værd, og følger ikke med resten af stedet. Havde du fået maden på en mere anonym restaurant til den halve pris, ville den have været fin.

Vinkortet, som sagt, det skuffer ikke. Jeg har drukket modne Bourgogner og til en yderst rimelig pris.  Jeg nævner i flæng:

1993 Coche-Dury Meurault Rougeots  
1990 Robert Groffier Les Amoureuses
1990 Armand Rousseau Clos Saint Jacques
1993 Domaine Leroy Volnay Santenots

Ingen af ovenstående vine kostede over €300 på kortet. (Red.: Billigt!)

Indtil sin død i 2006 ( han blev 88) spiste ejeren, Claude Terrail, ved sit stambord HVER aften – iført hvid jakke. Kl. 21.30 rejste han sig, og gik rundt i restauranten og hilste på ALLE gæster i restauranten. Et halvt skridt bag ham stod hans adjudant med navn på alle gæsterne. Han kunne eksempelvis sige til mig: ”Godaften Monsieur Trebbien, jeg håber De nyder deres ophold i Paris. Hvor er det dog en bedårende kone de har.”
Det er old school.

Sidst jeg var på Tour D’Agent var en søndag til frokost. Vi var et selskab på 9 mand, alle med tilknytning til vin eller restaurationsbranchen. Bl.a. var den daværende importør af Legras Champagne med, Legras er huschampagne på Tour D’Argent. Han havde sørget for, at Legras havde bestilt bord til os. Vores antal taget i betragtning, var vi nødt til at bestille to af hver flaske, dels for at få et ordenligt glas hver, dels for at kunne tjekke for flaske forskel.

Guy Charlemagne Mesnillesime 1996 
En fin start

Laville Haut-Brion 1982 (dog kun én flaske)
Laville Haut-Brion 1988 (dog kun én flaske)
Smagt mod hinanden, Hvid Graves, får en del sødme når det kommer op i årerne, Æble/marcipan – ’88 var klart den sjoveste

Niellon Bartard-Montrachet 1992
Kæmpe vin, Helt moden, smør, toast og kærnemælk.

Guy Charlemagne Mesnillesime 2000
Intermezzo

Henri Jayer Vosne Romanée 1985
Dagens vin for mig. Skovbund, harmoni og fantastisk en sødme.

Clos de Tart 1978
Stor vin, som altid, den bedste Clos de Tart jeg har drukket, kommer tæt på ’85 Clos de Tart.

Derfra var det så som så, med  de mentale noter og hukommelsen. Stemningen var som man måske kan forestille sig ret høj. Vi fik lidt mere, der smagte rigtig godt.

Comte Lafon Meursault Charmes 1992
(fra magnum)
Leflaive Pyligny-Montrachet Pucelles 1992 (fra magnum)
Madeira 1922 (producenten er undsluppet mig)

15 flasker vin. Alle sammen var, på trods af flere vines fremskredne alder, helt på toppen. De har ligget korrekt i den samme kælder siden frigivelsen. Ingen af de ovenstående vine er  til at opdrive, medmindre du har den vildeste oldemor. Oven i det er priserne, som sagt yderst rimelige. Jeg mener at huske, at vi for Henri Jayer gav € 355,00 per flaske. Jeg vil tro at den koster, hvis du KAN finde den på markedet i dag, minimum €1000,00. Sikke mange penge vi sparede den dag. :o)

Frokosten strakte sig i øvrigt over 6 timer. Flere i selskabet var lettere overrislede da vi gik derfra igen.

Jeg glæder mig til min næste tur på Sølvtårnet.


Vinælderen hos La Tour D'Argent – hvorfra de i øjeblikket sælger ud af sortimentet!


Når en vin scorer 100 point..!

 

100 point. Perfekt. Uden fejl. Enestående. Tillægsordene er mange! Og man har hørt dem før, udtalt eller beskrevet om en vin, hvis kvalitet er så ypperlig at den fortjener førnævnte stempler.

Robert Parker, Winespectator og mange andre vinanmeldere gør brug af 100-point systemet når de anmelder vin. Her på Winebook bruges det også, og vil blive brugt konsekvent fremover, når vin anmeldes.

Men hvornår er en vin en såkaldt ‘100-points vin’? Hvornår fortjener den de magiske 100 point?

Indtil for nylig havde jeg ikke haft fornøjelsen af at drikke en vin, som jeg ville give 100-point, altså som var perfekt! 

lille

Fredag den 04. september 2009 samledes vi 9 gutter til en aften med Bourgogne vi havde set frem til længe. Og det havde vi navnligt pga. programmet som vi kendte i god tid – som vi havde snakket sammen om længe med mundvandet løbende.

Denne aften skulle vise at afføde ikke mindre end tre 100 points vinoplevelser og en 99, 98 & 97 points vinoplevelse m.m. En stor aften, som blev indledt med 2 champagner, efterfulgt af 2 hvide bourgogner, 7 røde bourgogner og en auslese. Efter smagningen blev vi fodret med lidt hyggevin fra Italien i form af en Brunello og en toscansk Gaja m.m. Det hele akkompagneret af en menu bestående af en forret, dadler svøbt i bacon m. gedeost, kongerejer, tappas, 24-timers ovnstegt cuvette med ærtecreme & papas bravas samt til slut eksotiske frugter med råcreme.

Tak til alle drengene for de store vinoplevelser i hver især diskede op med, tak til Jesper for at stå for arrangementet og ikke mindst tak til Casper og Thomas for den lækre mad i tilberedte.

Vinene i den rækkefølge de blev smagt

– med udvalgte korte eller længere tilhørende smagenoter


Krug Grande Rosé

Flot let rose i farven.
Frisk syre. Dejlig velsmagende i munden med flot længde.
93 point

La Grande Dame 1990
Mørk fylden farve.
Et væld af noter i næsen. Rugbrød, toasted brød, citrus & honning.
Meget kompleks – fylden i munden er total og med den længste eftersmag jeg har prøvet med en champagne.
Stadig meget frisk med flotte perlende bobler på trods af alderen.
99 point

Batard Montrachet, 2005, H. Boillot
Flyt lys-gylden.
Enorm duft, stor kompleksitet.
Rig og fyldig i munden med en helt vidunderlig struktur. Meget frisk og læskende. Flot flot vin.
97 point

Les Montrachet, 2005, Dom. Amiot Guy et Fils
Her er det stort. Fedmen fornemmes allerede ved blot at betragte vinen i glasset.
Intens gylden farve. Smør og kærnemælk kommer op i næsen. Masser af frugt og blomst. Tyk tyk duft.
Mineralitet i højsædet. Vinen smører hele munden til, og læsker helt enormt. Eftersmag på 65 sekunder!
Man sidder med denne vin og ville ønske man kunne have den i glasset hele aftenen, for i de 35-40 minutter vi sad med den, udviklede den sig nærmest konstant og åbnede sig hele tiden mere og mere op og fremviste nye uopdagede noter.
Prislejet er ekstremt, men oplevelsen ligeså! Det her er det hele værd!
100 point

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Lavaut St. Jacques’, 2005, Lucien Le Moine
Stor monster-duft. Meget atypisk Bourgogne.
Meget fyldig og kraftig bourgogne, anelse stram/lukket. Burde vente nogle år med denne vin.
Stor oplevelse muligvis i vente.
90 point

Bonnes-Mares, 2005, Pierre Naigeon
Klar og anelse lys i farven.
Duften fin, feminin – noter af anis og fennikel, samt dampet jord og læder i baggrunden! Masser af frugt og eksotiske krydderier.
Fin balance i munden og med mulighed for forbedring med nogle flere år i kælderen.
93 point

Romanee St. Vivant, 2000, Domaine Leroy
Da vi fik denne vin i glassene, udtrykte Frederik sig kort efter, med ansigtet halvt nede i glasset: "Yes – den er bare helt op og ringe den her. Nogen gange Lalou’s vine gode, og andre gange – som nu – spiller de bare 100%. Det er for vildt det her!" Og det var fuldstændig sådan vinen udtrykte sig – at alt ved den bare ringede!
En helt utrolig kompleksitet – mesteren indenfor kompleksitet. Det var nærmest som om, at den i de 70-90 min jeg havde den i glasset, ændrede karakter fra mundfuld til mundfuld – og til det bedre hver gang!
Lag på lag på lag af fløjlsbløde noter kom til udtryk – friske jordbær, krydderier, peper, fugtig skovbund, læder, animalitet. En helt igennem fræk, forførrende og sexet vind. Og på trods af den vildskab og kompleksitet var balancen hele tiden i højsædet. Det var stort – skal opleves igen. Men hvornår? Der må ikke gå for langt tid!
100 point

Charmes-Chambertin, 1999, Nicolas Potel
En meget flot vin i ægte gevrey-stil! Ekstremt udtryksfuld, mellem-fyldig krop uden at blive for kraftig!
Masser af mørke bær, krydderier, jord – en fantastisk næse.
Flot harmoni, fantastisk lang eftersmag.
94 point

Bonnes-Mares, 1995, Champy
Kirsebær og eksotiske krydderier i næsen.
Flotte integrerede tanniner. Spændende vin – helt utrolig lækker duft.
Bar’ alderen flot.
93 point

Corton-Renardes, 1993, Domaine Leroy
Aftenens flotteste næse/duft. Helt utroligt forførende – omfavnende parfurmeret på den helt rigtige måde.
Igen en helt vild, nærmest ulden fløjlsblød vin. Den udtrykker åndeløst, hvad ingen vinfremstilling af Pinot Noir kan opnå udenfor Grand Cru terroir’et i Bourgogne.Fyldig og alligevel let – nærmest svævende!
Vi var helt blæst væk af denne vin. Unik balance – samtidig med de utroligt mange lag af noter!
Jern og læder, masser af sort frugt. Frisk integreret syreindhold! Fantastisk vin.
100 point

La Tache, 1984, Domaine de la Romanee Conti, DRC
Imødeset DRC i en svag årgang. Årgangen blev dog gjort til skamme og beviste endnu engang, at store producenter også laver stor vin i de små årgange.
En næse med aromater af sorte hindbær, meget krydret, blomme og appelsinskal.
Elegant og rig med noter af fugtig jord blandet med krydderier, bær og jeg kunne blive ved og ved, men disse noter vil ikke gøre denne vin og de tidligere nogen retfærdighed. Så lad os bare afslutte med, at ved en yngre eller større årgang var der ingen tvivl om, at denne vin med dens dybde, kompleksitet og balance ville blive aftenens fjerde 100 points vin. I denne årgang eller nærmere denne flaske, måtte den ‘nøjes’ med:
98 point

Auslese, Georg Breuer, 2007
Dejlig afslutning til deserten.
92 point

DELTAG I DEBATTEN

Byd ind med Jeres synspunkt på ovenstående, gerne med lignende vinoplevelser, synspunkter til pointskalaen og hvornår en vin fortjener 100 point?

Og til drengene som var med ved denne aften: kom med Jeres version af oplevelsen…


En af mine favoritter

Endelig er det weekend igen – og efter min mening, kræver hver weekend at blive fejret med en eller flere gode flasker. Til trods for dette er, der nu gået flere uger siden den sidste rigtige vin-succes – og så er det svært ikke at ty til en af favoritterne.

Denne gang var det Domaine du Pégaü Châteauneuf-du-Pape Cuvée Laurence 1998, der stod for skud.

Pegau-laurence-1998

Vinen blev nydt i selskab med en god kammerat. Grundet de åbenlyse kvaliteter, og trods de ungdommelige kanter samt en indbydende karakter, holdt flasken ikke meget over en times tid. Hvilket viste sig at være fortrinligt, grundet den middagsaftale, som vi efterfølgende hastede ud af døren for at nå.

Tilbage til vinen, som netop havde rundet hjørnet fra tornerosesøvn til åben – en begyndende moden vin. Den viste de første alderstegn med den lidt begyndende orange kant på en ellers klar og glansfuld rød farve. Tilsvarende tegn var sværere at finde i duft og smag, hvor en indbydende mørk, saftig kirsebærfrugt gjorde sig til. Lige under overfladen fulgte et syrebid og en bitterhed, der stadigvæk vidner om vinens ungdommelige karakterer.
Alligevel kunne man også finde de typiske rustikke kvaliteter, som Pégaüs vine opnår med alderen. Det var i denne flaske primært bondegård, mødding, støvet grusvej, urter, lavendel og krydderier i en kompleks og nuanceret blanding, der gjorde at man hele tiden måtte have et snif eller en mundfuld mere. Prikken over i’et var en fantastisk længde på eftersmagen – over et minut.
Jeg gav den 96 point.

Hvad drak du i weekenden? Var det én af favoritterne?


En gang imellem er man heldig…

 

3.300 km, 3 vinområder, 5 planlagte besøg på 4 dage + det spontane og uforudsete. Hit and run, det bliver en travl én denne gang, tænkte jeg.

Tillagt at jeg er holdt op med at ryge og drikke – altså Red-Bull, måtte jeg nok finde en Co-driver, til turen, hvis jeg skulle kunne holde mig vågen. Da man var i tyverne tog man turen København-Montpellier i et hug, det var den gang. En af mine kunder – en restauratør, som også er en god ven så ud til at kvalificere til jobbet som 2. pilot. I tilgift er han en god smager.  – migth come in handy! Han sagde ja.

Første stop var Rheingau. Et besøg hos en producent, der umiddelbart ligger over mit niveau – forstå mig ret, jeg har været i gang et års tid, og har nogle fantastiske vinhuse i folden, men det er ikke det Parker og de andre anmeldere giver mest spalteplads. Hvor om alt ting er, jeg har fået stablet lidt af et scoop på benene. En højt besunget Rheingau-producent, som jeg har smagt et par gange i udlandet. Man måtte da prøve at lave en aftale med dem nu, hvor vi alligevel skulle sydpå. I min mailkorrespondance med dem var de ikke afvisende for opstart med en grøn importør i København, på trods af de allerede har en repræsentant i Jylland. Barrieren mellem Jylland og København kan være stor..
Vi blev modtaget med åbne arme, fik den store rundtur og blev budt på en overdådig smagning af alt fra Qba til Beerenauslese. Vi blev sendt derfra et par timer senere med et tilbud vi ikke kunne modstå…

Samme aften ender vi i en lille flække i omegnen af Chablis. Næste dag var planen at besøge de mindre kendte appellationer ”Irancy” og ”Saint Bris” for at se om, der var noget interessant man kunne hive hjem til Danmark. Vi indlogerer os på en lille kro og går i restauranten, hvor vi bestiller lidt Charcuteri og et kilos møgsvin af en Cöte de Boeuf!  Vinkortet er til vores glæde stort, med et rigt udvalg af gamle årgange til fornuftige priser. Vi bestiller en 1985 Chablis Premier Cru Vaillon fra en af de, efter min mening, bedste producenter Chablis har at byde på.

Krofatter kommer hen med flasken. Høj stand. Godt tegn. Jeg smager for. Vinen er tisgul, og tyk som olie. Godt tegn. Den stinker af hvide trøfler, kærnemælk, toast og smør. Rigtigt godt tegn. Smagen – Bum! Alle de forhåbninger man har til en sådan flaske, eksploderer i lykke og eufori, når man endelig får den ind i munden. Jeg tager mig til hovedet med mine svedige hænder, og hopper let på stolen af bare begejstring. Krofatter spørger om vinen er okay? Jeg kikker op på han med et smil, der går fra øre til øre og nikker. ’Sjovt’ siger han, ’fordi producenten af denne vin sidder skråt bag dig’. Jeg vender mig om, hilser og byder ham et glas af hans egen vin. Han udtrykker sin glæde for denne gestus – vi skåler og han fortæller, at han lige er blevet færdig med høsten samme dag, og at han er træt og på vej hjem i seng. Dog bliver vi indbudt til at komme forbi vingården den efterfølgende dag, til en rundvisning og en smagning.

Næste dag står vi klar, som to små konfirmander kl. 10.00. Vi får den store rundtur i produktionen og ender på kontoret, hvor der hives noget Vielles Vignes op sammen med 3 Premier Cruer årgange 2000/2001, samt nogle gamle årgange af Premier Cru Vaillon fra start 80erne. Vi smager på sagerne. Jeg kender vinene fra København, og har smagt dem en del gange – det er stort! Rene karakterfulde vine, tørre med et strejf af østersskaller og citrus i deres ungdom. Eksotiske og fyldige når de når den første modenhed, og nærmest nektaragtige olierede efter 25 år+ på flasken. Vi var glade og ”ovenpå” efter et godt besøg. På vej ud af døren spørger jeg om, det er muligt at købe noget – underforstået, et par flasker med hjem. Han svarer, at der er en mulighed for en åbning med en ny importør i København. ’Her er en eksportprisliste, hvor meget vil du have?’ En gang imellem er man bare heldig …

chablis-les-clos-102
Credits: Chablis-les-clos

To en halv time senere stod vi i Champagne – 290 km. nordpå. Vi havde nu en leveringsaftale på et fantastisk Chablishus, dagen før et top Rheingauhus. Her kan man tale om at scorer over evne! Under mødet i Champagne med endnu en producent må jeg indrømme, at jeg havde en smule svært ved at fokusere på opgaven efter det sidste besøg. Men besøget i champagne ’klappede’ også, og vi kom hjem med et par gode aftaler. Nogen gange er det bare nemt at være vinimportør …


Oddero - Ungdommelig traditionalist?

På winebook’s rejse gennem Piemonte, var PODERI E CANTINE ODDERO én af de første producenter vi besøgte. Oddero går for at være blandt de traditionelle producenter i Barolo, og endda en meget vigtig en af slagsen. Det var derfor med en hvis spænding, at vi mødte frem i de idylliske og landlige omgivelser hos Oddero. Vi kunne med det samme fornemme en stemning, der oste af et proffesionelt familieforetagende, storhed og fornyelse.

oddero_proprieta

Oddero, Santa Maria – La Morra. Piemonte. Tirsdag den 18 august kl. 11.00. Http://www.oddero.it

Isabella Oddero stående til højre · MariaCristina siddende til højre. Giacomo sidende.

Issabella Oddero tog godt imod os – den ene af de 2 nye unge skud på stammen hos Oddero. På trods af at være kendt som traditionalist, har Oddero for nyligt gennemgået et større generationsskifte. Giacomo Oddero har overladt styringen til Isabella og hendes tante Mariacristina Oddero, som står for vinproduktionen idag.

Tilsammen står de 2 som et stærkt og ungdommeligt team, der skal bære Oddero frem mod tinderne i Piemonte. Det virker til at  være et klogt træk fra Giacomo, som dog stadig ser til vinproduktionen over skuldrene.

Oddero er allerede nu mere klar end mange af konkurrenterne til denne tids vinstil. Dette ses både udadtil igennem en proaktiv og gennemtænkt markedsprofil men også indadtil, hvor seriøse tiltag med vinproduktionen gør dem rustet til fremtiden. Bl.a. har man de sidste par år foretaget investeringer ved udgravning af nye kældre, som skal bruges til vinificering og lagring.

Derfor kan man med rette sige, at Isabella og MariaCristina gør et godt stykke arbejde med Oddero samtidig med, at vinen holder et meget højt og flot niveau. MariaCristina viser en sikker stil, med nogle meget rene og feminine vine med hold i de traditioner Oddero er kendt for.

Da Isabella Oddero viste os rundt på gården og i kældrene, blev vi mere overbevidste om, at dette er en helt særlig vingård. En af de store i Piemonte. Familien Oddero styrer med sikker kurs mod de mål de har sat for fremtiden og der er ingen slinger i valsen. Engagementet er på højeste niveau, og intet er overladt til tilfældigheder eller halvhjertet arbejde, men derimod er stedet drevet med ildsjæl. På Oddero bliver der lavet vin som i gamle dage men med fremtiden for øje!

Arbejdet med vinen
Oddero er absolut ikke en lille producent, men heller ikke blandt de største. De producere årligt omkring 110.000 flasker, hvilket er et ganske pænt antal. Dog også fordelt ud på både Arneis, Chardonnay, Barbera, Dolcetto, Nebbiolo-rosso, Barbaresco og Barolo, forskellige blends og enkeltmarks vine.
Den grønne høst af druerne, som foretages for at skære ned til kun at bruge de bedste druer, var netop afsluttet i slutningen af juli inden vi kom. Her i slutningen af september startede høsten af de hvide druer og Barbera druerne. Nebbiolo er netop nu ved at blive færdighøstet. Høsten og kvaliteten af druerne har i år været meget tilfredsstillende, så årgangen 2009 går en spændende fremtid i møde. Vi glæder os til de bliver flasket og kommer på markedet om et par år. Indtil da må vi ‘nøjes’ med de ældre årgange 🙂

Oddero står tilbage i hukommelsen, som et sted man bør besøge, hvis man kommer til Piemonte. En meget tilstedeværende oplevelse krydret med en rar atmosfære og en venlig modtagelse. Hvad mere vigtigt er – vinene holder en fantastisk kvalitet!

Efter rundvisningen gik vi mod smagerummene, hvor jeg blev inviteret til at smage de af deres vine, der måtte have min interesse. I gården på vej mod smagerummet, blev vi mødt af Giacomo Oddero – med hænderne foldet på ryggen og et bredt venligst smil på munden. Han hilste varmt og venligt på os – hans glæde over at se, hvor godt hans nye generation har taget over var tydelig.

Noter fra smagningen:

Barbera d’Alba 2006
Forførrende parfurmeret næse. Kirsebær. Mange røde frugter. Anelse præg fra barriques. Fin vanilie. Frisk syre. God madvin. Kan gemmes et par år. Sidder fint på tungen og i ganen.

Barbera d’Asti 2006 | Vinchio d’Asti (meget vigtigt område)
Meget mørk næse. Mørke bør. Lidt eukalyptus. Kakao. Rund & blød. Fin harmoni. Velintegrerede tanniner. Flot frugt. Ikke så lang i eftersmagen. Flader lidt ud. Måske viser den mere med mad. Kompleks i næsen og i starten i munden..

Langhe Nebbiolo 2007
Lys klar rød. Frisk syreholdig i næsen. Ikke megen kompleksitet i næsen. Enkel ren frugt i munden. Let. God rensende tannin. Nem at drikke. Lidt ung i udtrykket. Kun 3mdr. på fad, hvilket kommer tydeligt til udtryk i en meget ren uforstyrret frugt.

Barbaresco ‘Gallina’ 2006
Enkeltmarks barbaresco. Fot klar rød. Anelse orange i kanten, som er typisk for nebbiolo. Spændende næse. Friske frugter & blomster. Rensende markante tanniner. Syren flot fremtrædende i frugten. Pikant træ i baggrunden. Stor vin. Kan gemmes 10 år uden problemer.

Barolo 2005. ‘Classic’
Blandet af druer fra forskellige barolo-nebbiolo marker. Farven klar ren lys rød. Typisk nebbiolo. Syreholdig næse. Meget ukompleks. Nem at drikke. Rund og elegant, dog stadig med kraftige tanniner. Mundrensende. Stort gemmepotentiale.

Barolo ‘Brunate’ 2005
Meget ren næse. Mere kompleks. Kraftige tanniner. Masser af frugt. Markant syre, frugt og tannin. I nogenlunde balance. Tydeligt terroir. Parfurmeret og forførrende næse. Lidt stald i næsen. Cremet i munden.

Barolo 2003 ‘Rocche Di Castiglione’
Meget åben, sødlig i næsen. Powerfuld med en hvis ‘kølighed’ i stilen. Meget nem og modtagelig. Friske rene tanniner. Skøn. Har stadig potentiale at vise, men utroligt åben nu. Tydeligt terroir fra markens særpræg. Stor vin.

Langhe rosso Furesté 2007
Navnet ‘Furesté’ betyder ‘forign’ eller udenlandsk! Denne årgang er første årgang med dette blend, Cabernet Sauvignon 60%, Merlot 20%, Dolcetto 20%. Meget sort i farven med violet skær. Kraftig, kødfuld og smagfuld. Cremet. Nem at drikke. Noter af eukalyptus, vanilie, karamel, ost. Lidt skarp i baggrunden. Ungdommelig. Med det gode fra Bordeaux og det gode fra Piemonte. Meget flot vin.


Min bitre vinoplevelse...har du en?

Der er visse store vine som man går og glæder sig til at drikke. Når dagen oprinder hvor flasken endelig skal åbnes, og man flere dage i forvejen har dagdrømt om oplevelsen, skynder man sig hjem fra arbejde og gør alt klar.

Sådan en flaske og oplevelse havde jeg udsigt til for et par uger siden – en flaske Beaucastel 1990.

Desværre er det ikke alle oplevelser der udmønter sig som man går og håber, og denne flaske denne aften skulle vise sig ikke at levere varen. Før vi nåede til den bitre slutning kom dog et par rigtig gode flasker.

Vi lagde ud med en tysk Riesling, som vi nød i store slurke, mens vi planlagde resten af aftenen.
Vinen var en Van Volxem Saar Riesling 2007, der havde en super frisk næse med intense hvide pærer, lychee, hvide blomster, brændenælde, salmiak og mineralsk våd sten. Smagen matchede fint med frisk smagsnoter og en livlig syre. Vinen fremstår tør, men med tegn på noget restsukker. Dejligt glas som tog mig tilbage til Wiltingen, Saar sidste sommer, hvor jeg smagte vinen sammen med producenten Roman Niewodniczanski og øjeblikkeligt fik lagt en kasse ud i bilen. Vinen var mere givende end jeg husker den, men ikke mindre lækker og fantastisk. Den leverede stor drikkeglæde og value-for-money.
(Jeg gav den 91 point).

Efterfølgende havde vi en italiener, Ornellaia 1994, der fik lov til at være med i hvad der ellers skulle være en aften med vine fra Rhone-dalen. Den viste en smule alder med lidt orange skær i kanten og en dejligt udviklet aroma og smag med ren, kølig og klassisk solbær frugt, dog med en smule varme og sødme – derudover udviklede noter af skosværte, tobaksblade, cedertræ og rust. Vinen ender med en lidt bitter jern note som kommer til at stå i kontrast til den sødme der ellers er i vinen. Men meget flot og lækker.
(Jeg gav den 94 point).

Videre til Rhone-dalen hvor vi startede med to spændende vine fra den nordlige del, A. Clape Cornas og E. Guigal Chateau D’Ampuis. Begge vine fra årgang 1999 og begge vine med en viril ungdommelighed og lige de første modenhedstegn. Derefter ophører ligheden stort set også, for stilmæssigt er vi i hver sin ende af spektret.

Cornas’en holdt kortene tæt til kroppen, med rustik, kølig mørk kirsebær frugt, sorte oliven, røget kød, bålplads, olietønder og blod. Stadigvæk tæt og stram, og en tør slutning.
(Jeg gav den 93 point).

Den var langt fra Chateau D’Ampuis’en, der er saftig og indbydende med lækker cremet kirsebær og solbær, frisk kværnet kaffebønner, lakrids, lufttørret kød, oliven og brankede fade. Chateau D’Ampuis’en spillede på alle tangenter og ved at bakke den lækre, indbydende frugt op med en spændstig og frisk syre, er elegance og balance ramt helt perfekt og helhedsindtryk er fantastisk.
(Jeg gav den 97 point).

Slutningen på denne serie af lækre vine skulle overlades til Beaucastel 1990. Flasken var desværre skæv, ikke på grund af prop, men vinen virkede oxideret og sjasket. Virkelig ærgerligt når der er tale om en så spændende flaske, som man ikke render ind i hver dag.

Oplevelsen fik mig efterfølgende til at overveje hvad den ærgerligste oplevelse jeg har haft med en flaske jeg har gået og glædet mig til. Umiddelbart fremstår denne som min kedeligste oplevelse til dato.

Hvad har været din? Og skyldes det en fejl i flasken, eller ganske enkelt at vinen på ingen måde levede op til dine forventninger?

Venlig hilsen

Terkel

flasker


Terkel K. Tolstrup - tilbage til rødderne!

Winebook.dk byder Terkel velkommen som det seneste nye medlem af ‘ekspert-panelet’ af bloggere.

Til daglig har Terkel K. Tolstrup travlt med projektledelse og leverandørstyring af IT-projekter, men hvert ledigt øjeblik ved siden af arbejdet bliver brugt på spændende flasker.

Selvom Terkel er opflasket med Bordeaux, tændte vinens glød dog først rigtigt med de italienske vine fra Montalcino, Chianti og Bolgheri. Sidenhen er passionen dog blevet alt over skygget af en retur til det franske! Områderne Rhone, Bordeaux og Bourgogne har aldrig fyldt mere i samlingen og bidraget med større glæder.

Hvis der skulle blive tid til lidt ferie, foregår dette ofte i vinregionerne i nær og fjern.

Vi kan se frem til flere indlæg om måneden fra Terkel fremover – her på Winebook.dk!

about

116


Grand opening: Kjær & Sommerfeldt tilbage til de gamle dyder!

Ud over de flotte omgivelser i de historiske lokaler på Gl. Mønt i København, var et af de store trækplastre for mig og mange andre, uden tvivl ‘skatkammeret’ i Kjær & Sommerfeldt. Dette blev desværre lukket ned for en rum tid siden, da det blev besluttet at satse på egne vin.

Heldigvis har man nu i butikken på Gl. Mønt i København besluttet at genåbne skatkammeret, og i den forbindelse er der torsdag, fredag & lørdag den 1.- 2. & 3. oktober åbningsfest med vinbar, smagsprøver, vintilbud på store slotte og sjældne årgange.

Smagsprøver på fantastisk champagne
I disse tre dage kan man blandt andet få muligheden for at smage den spændende årgang 1979 champagne fra Lanson Collection. En lækker og stadig frisk champagne med den helt rigtige ‘kælder-dybde’ i smagen. Prisen er for denne flaske i magnum-størrelse på den ‘gode’ side af 2000,-
Andre unikke vine kan smages glasvis til glas-priser.

header