Domaine Aalsgaard: Interview med Lars Hagerman

En kold, fugtig vind fra vest slår os i møde da vi stiger ud af bilen. De bare marker omkring os, har krænget deres mørke muld op i den spæde sols svage stråler og overalt stikker de første spæde skud deres lysegrønne hoveder op. En let genkendelig skurrende lyd fanger min opmærksomhed og jeg ser et ravnepar hvor hannen er ved at genopvække hunnens interesse fra sidste år. Med en næsten naturstridig flugt stiger og falder han så let at hunnen ikke kan undgå at lægge mærke til ham. Jo den er god nok, foråret er på vej.

Vintanke

På en bakketop i det nordlige sjælland bliver vi varmt modtaget af vinpioneren Lars Hagerman, der med sin klingende skånske accent byder os velkommen til Domaine Aalsgaard. Det er fra første øjekast let at se, at han ivrigt har imødeset forårets komme og nu næsten ikke kan vente med at komme i gang med årgang 2010. Således er samtlige 2000 vinstokke, jævnligt fordelt på sorterne Ortega, Madeleine Angevine, Kerner, Siegerribe og Solaris, allerede blevet beskåret og bundet op. De mere end 10 tons hestemøg er nænsomt fordelt rundt om de enkelte stokke og snart skal de mellemliggende rækker pløjes for at forhindre at ukrudtet skal få overtaget over de spæde vinskud.

Lars:Men senere får rækkerne skam lov til at vokse frit. Det bidrager til biodiversiteten og fordrer et sundt mikroklima der hindrer diverse svampe og øger kvaliteten af druerne”.

Jo, jo de næsten 40 år som marinebiolog kan ikke fornægtes og det skinner da også igennem at det på Domaine Aalsgaard er naturen der skal gøre det meste af arbejdet. Således bruger Lars kun et minimum af kunstgødning og sprøjtegifte, ligesom at tilsætning af sukker under gæringsprocessen, også kaldet chaptalisering, for så vidt muligt bliver undgået. Han fortæller mig at nogle producenter, herunder også danske, går så vidt som at tilsætte importeret druemost til deres vine.

Lars:En ting er at tilsætte sukker. Det hæver bare alkohol niveauet, men det ændrer ikke væsentligt på smagsbilledet i vinen. Med druemost så tilsætter man jo smag. Vinen er ikke længere det den giver sig ud for at være”.

Man kan tydeligt mærke at emnet har været diskuteret før og at Lars har taget et klart standpunkt. Vin skal smage af hvad den er lavet af, hvor den kommer fra og hvem der har lavet den. Arbejdet med vinen ligger først og fremmest i marken hvor druematerialet er alt afgørende for kvaliteten. Det er muligt at tilføje lidt ekstra hjemme i ”kælderen”, men ofte forvolder man mere skade end gavn. I Danmark vil disse principper typisk udmønte sig i små syrerige vine med relativt lavt alkohol, hvilket ligger meget langt fra de ønsker som en gennemsnits vinforbruger ofte er på jagt efter. Med et så forholdsvis lille antal potentielle købere kunne man næsten frygte at der slet ikke er en fremtid for dansk vin.

Lars:Der er en fremtid, om end jeg ikke er så optimistisk som mange andre i branchen og jeg tror der er mange der vil blive skuffede i de kommende år. Jeg tror udviklingen vil komme til at ligne hvad vi har set i England, hvor man først så en voldsom opblomstring af producenter med alt for høje forventninger til kvalitet og fortjeneste. Grundet den dårlige kvalitet og ringe omsætning, gik mange af disse vingårde konkurs i årene der fulgte. Engelsk vin oplevede en lille opblomstring igen senere, hvor det dog primært var de oprindelige pionerer der viste sig at have overlevet. Ligeledes ser vi allerede nu, at det kniber med omsætningen af vin fra visse producenter og der er, så vidt jeg ved, 2 eller 3 store vingårde til salg for øjeblikket.

Domanie Aalsgaard producerer i omegnen af 2000 flasker (0,5 L) om året og alt bliver solgt. Selv er Lars er ikke tvivl om, at de trofaste kunder til dels skyldes en konstant og god kvalitet, men også relativt moderate priser der ligger langt under de 4-500 kr som nogle danske vinproducenter ellers mener deres vine er værd. Grundet en langsom opbygning af marker og udstyr, har Lars været i stand til at undgå fordyrende lån og derved holde omkostningerne nede i modsætning til mange af de nystartede vinproducenter. Samtidig står han som ene mand for hele produktionen, så lønudgifter er der heller ikke meget af.

Lars:Jeg kender flere i Danmark der producerer rigtigt fine vine, men 4-500 kr flasken er de altså ikke værd. Så køber kunden jo vinen mere som et kuriosum for derefter aldrig at vende tilbage. Det er der jo ikke megen forretningsmæssig fremtid i.

Lars er da også fastbesluttet på at fortsætte udviklingen af Domaine Aalsgaard i samme stil som hidtil. Produktionen skal ikke være større, da der er rigeligt arbejde i de 2000 stokke allerede. Han vil heller ikke til at lave mousserende vin, da produktionen er for teknisk krævende og dyr. I stedet satser han på at udvikle og forfine de 5 hvide vine han allerede har i sit sortiment og han har især stor tiltro til en relativt ny sort, Solaris, der modner tidligt og giver et højt sukkerindhold.

Lars:Jeg fik sendt Solaris 2008 til en vurdering i Tyskland. Den blev virkelig flot modtaget og 2009 ser ud til at blive mindst lige så god”.

Desværre var hele beholdningen af Solaris 2008 solgt for længe siden og 2009 var endnu ikke kommet på flaske. I stedet fik jeg mulighed for at smage hans Ortega 2008. En fin lille vin der dufter forsigtigt af hylde- og æbleblomster samt en lidt krydret form for stikkelsbær. Vinen føles behagelig i munden med en fin stringent syre og lidt mineraler. Den ville helt sikkert passe godt til en stille stund på terrassen, eller hvorfor ikke til et stykke dampet torsk, blomkål moset med dild og fløde samt nye kartofler. Så bliver det vist heller ikke mere dansk.

Domaine Aalsgaard

Domaine Aalsgaard
 


Vintilbud: Find vej i junglen!


Detailhandelen udkommer uge efter uge med det sædvanlige store udvalg af kælderfund, oprydningsudsalg og slagtilbud. Igen og igen overøses vi med farverige tilbudsaviser fra landets vinforhandlere der alle påstår, at netop de ligger inde med de bedste tilbud netop nu. Disse vine, der altid ledsages af udsagn som "kanonvin til lavpris" eller ”Vi har ryddet op i vores lager og fundet..”, men som ofte skuffer fælt når man sidder samlet omkring bordet. Og den generelle markedsføring af vin fornemmes at have fået et hak opad i koncentrationen, særligt med den økonomiske krise vi har.

92183788

Og hvordan kan man så sikre sig at de vine man køber, ikke er katten i sækken? Ja desværre så er det simple svar nok, at det kan man ikke sikre sig imod. Der er dog en række muligheder for at optimere både sine indkøb og ikke mindst sine vinoplevelser:

Kend din smag: Det er simpelt og meget effektivt, for ved at kende sine egne smagspræferencer kan man i mange tilfælde undgå dårlige indkøb. Når man i sin søgen efter god vin endelig finder en, sørg da for at lægge mærke til oprindelses land/sted, druer og evt. producent af vinen. Alkohol procenten kan faktisk også fortælle en del om vinen og er en vigtig faktor i oplevelsen af en vin. Efter et stykke tid vil man begynde, alene på etiketten, at kunne genkende hvilke vine der falder i ens smag. Denne viden kan man så også bruge til at udfordre sig selv, søge nye græsgange om man vil, og derved opnå en større forståelse af vinens komplekse verden. 

Tal med din vinmand: Hjælpen er oftest nærmere end man tror og hvorfor ikke henvende sig til manden bag disken, der dog ikke så sjældent viser sig at være en kvinde. Her bør man kunne få gode råd og ideer til hvilke vine man burde prøve og ikke mindst vejledning om hvordan man får den bedst mulige oplevelse ud af den pågældne flaske. Et godt forhold til sin vinmand kan spare en for mange unødvendige fejlkøb.

Internettet: Det vel nok gået hen og blevet den moderne vinentusiasts bedste ven og næsten for oplagt til at det bør nævnes. Alligevel er jeg forundret over hvor mange der helt undgår at søge selv de mest basale oplysninger om den vin som man påtænker at købe. Hvad koster vinen andre steder, f.eks. i andre lande? Hvad synes andre om vinen? Vil den passe ind i den mad sammensætning som er planlagt? Kan vinen drikkes nu eller har den bedst af at ligge i kælderen i et par år endnu? Nyttige informationer der hurtigt kan hjælpe en til at styre udenom de mest graverende vinoplevelser.

Professionelle vinkritikere: De fleste der har udvist bare den mindste interesse for vinens tildragende verden, er sikkert stødt på navne som Robert Parker, Winespectator, Jancis Robinson eller en af de mange, mange andre der tager sig godt betalt for at beskrive og ikke mindst bedømme vin. Her kan der hentes megen inspiration, men husk nu på, at selv ikke Robert Parker er gud. Selvfølgelig tager selv de professionelle fejl af og til, men hvad mere vigtigt er, intet kan måle sig de personlige erfaringer og referencepunkter som du selv oparbejder. Ingen kan fortælle dig hvad god vin er. Det må du selv finde ud af.

Vinkælder: Ja det lyder jo tillokkende med et 50 m2 kælderlokale perfekt afstemt i forhold til temperatur, lys og fugtighed der bugner af perfekt modnede vine. Det er dog de færreste der har denne mulighed til rådighed, men mindre kan også gøre det. Faktisk vil langt de fleste kunne opbevare sin vin i soveværelset, bare temperaturen er stabil og lav. Formålet er at kunne indkøbe vin på det prismæssige mest ideelle tidspunkt og derved opbygge en vinbeholdning der bredt kan dække ens behov. Herved undgås de famlende sidste øjebliks indkøb, hvor man stresser rundt for at finde den helt rigtige vin til anden/flæskestegen/ris a la manden. I stedet kan man i ro og mag finde sin udvalgte vin frem fra sit gemme, sætte lidt god musik på pladespilleren og måske give sig lidt god tid til at nøje udvælge sig sit næste indkøb.

God jagt!


Mads Eggert Nielsen - den 'frankofile' elegantier!

Winebook.dk byder velkommen til endnu en blogskribent, som fremover med jævne- og ujævne mellemrum vil berige læserne med blogindlæg til information og debat.

Kaninører_Mmmmm

Mads om sig selv:

Jeg er 34 år og bosiddende i Espergærde med min kone og to børn. Til dagligt arbejder jeg på Københavns Universitet hvor jeg undersøger hvordan planter forsvarer sig imod angreb fra svampe og bakterier. Det har indtil videre taget mig 9 år og jeg er ikke færdig endnu.

Min tilgang til vinens verden, kommer fra min store interesse for mad. Da jeg i længere tid har elsket både at spise og lave mad, fandt jeg hurtigt ud af at valget af vin kan have en endog ganske betydelig effekt på oplevelsen af et måltid. Derfor tænker jeg da også tit i mad-baner når jeg smager på vin og i hvilke sammenhænge den givne vin ville kunne begå sig.

Med hensyn til vin præferencer kan jeg vel lige så godt sige det som det er: Hej jeg hedder Mads og jeg er frankofil. Her er det især Bourgogne og Rhone der rykker i min verden. Der er dog også masser af plads til vine fra andre klassiske vinlande, men det er bestemt den elegante, frugtige og terroir-prægede stil jeg går efter. Ikke noget oversøisk bamsesaft med egespåner til mig, tak. Nu lyder det jo som om jeg er typen der har udvalgt sine præferencer med omhu og derfor holder sig inden for disse snævre parametre, men jeg ynder faktisk at prøve mig selv af en gang imellem, både for at udvikle mig og, hvem ved, måske rende ind i en decideret åbenbaring.