Her kommer en lille lomme historie fra de varme lande, nærmere Italien!
I sommeren 08´holdt de to berygtede familier af Don Per og Don Flemming, et 8 dage langt familie møde i toscana, Montalcino. Jeg var med som foot soldier, og fik tildelt opgaven at smage mig igennem områdets store udvalg af Brunello, Rosso, og div. husvin.. Hårdt arbejde!!
Men inden min tur gik til Montalcino, havde jeg aftalt et møde i  Milano med George Armani på hans Resturent Nobu. Planen var at give ham et tilbud han ikke kunne sige nej til!
Designeren dukkede aldrig op, men efterlod mig med en masse tid til at designe et par nye beton sko til ham.

img_4942-400x300

Imens jeg sad der og nød den udsøgte Japansk/Fransk inspirerede mad, bestilte jeg  en vin fra det lokale vindistrikt, Erbusco i Lombardiet. Det blev på trods af mine tidligere dårlige oplevelser med italienske bobler, endnu en mousserende vin – “for when in rome, do as the romans do”… Og sikke en oplevelse!

Vinen var en Bellavista Cuvee Satén Blanc de blanc (100% chardonnay) fra Franciacorta. Den var sboccaturu (degorgeret) i 2007.

Fantastisk blød, rund, karakterfuld og feminin vin… her gik det op for mig at de norditalienske vinbønder også mestre ‘Champagne metoden’, metodo classico! Ud fra den oplevelse var jeg nød til at lave lidt om på mine planer om at finde Giorgio og give ham hans nye beton sko på.
I stedet besluttede jeg at drage mod øst for, at besøge Vittorio Moretti som ejer Bellavista… Efter en køretur på 2 timer fra Milano til Brescia, fandt jeg ud af at det have være en god ide med en aftale på forhånd!?! Så jeg kørte op til hans nabo Ca´del Bosco, som nok er områdets ukronede konge. Han har, sammen med Bellavista, skylden for at området Franciacorta blev DOCG i 1995.

img_4970-400x300

Årsagen til at DOCG blev givet var, at der blev sat nogle faste og høje krav til selve produktionen. Dvs. at kravet til de mousserende vin fra Franciacorta DOCG skal laves efter metodo classico altså ‘champagne metoden’. Og lavet på chardonnay, pinot nero(noir), pinot bianco(blanc). Men vinen her har et lidt varmere klima for foden af alperne end i Champagne, og det giver en vin med mindre markant syre og en smule mere sødmefuld frugt. Lidt mere feminin dog uden at blive klam.
Det er et alt for overset område, og vinene vil jeg kraftigt anbefale. For efter min mening og mine smagenoter, er de vine fra området i samme klasse og i nogle tilfælde meget bedre end hvad andre lande kan klare.

img_4968-400x300

Efter vi var færdige med rundturen – og en del viden og billeder rigere, kørte vi til den lokale sø – Lago d´iseoo – for at holde en lille pause. Det viste sig at blive til et par dage, da Iseoo by er en lille gemt perle med mange romantiske hjørner og ikke mindst: god mad!
Næste gang jeg skal til norditalien, skal området udforskes lidt grundigere med base i Iseoo. Jeg kan kraftigt anbefale det, fremfor det ødelagte Garda område.

Efter det alt for korte møde med Franciacorta området, gik turen til Familie mødet i Montalcino.. men det møde er en helt anden historie, som i får en anden gang!

Har du haft en oplevelse med “Champagne metoden” uden for champagne distriktet?
Og har du evt en anbefaling til et område el. vin eller måske et skræk eksempel på hvor galt det kan gå når producenten springer over hvor gærdet er lavest?

/Casper