Fredag samledes ’smagepanelet’ med henblik på at at smage på tempranillo-druen sammen med lidt godt Tappas, flot serveret af Thomas Berg.
Det blev en aften med gode og spændende vinøse oplevelser, omend mit overordnede indtryk jeg står tilbage med er, at jeg ikke føler mine ben blev sparket 100% væk under mig – ikke som jeg havde forventet. Det var flotte vin, ingen tvivl om det, men for få af dem kom helt ud over kanten – lidt for sikre/nemme vin.
Hvad vi fik:
– Bollinger RD 1990 –
Vi startede med en fantastisk champagne at varme op på – denne perle var der virkelig set frem til, og den var for mit vedkommende aftenens største oplevelse. (Sjovt nok på en Tempranillo-smagning)
Farven var gul, næsten karry-gul! Fin friskhed i syren og skønne bobler. En duft af karamel, rugbrød, nogle mørke toner afslørredes både i næse og mund. Det hele i fantastisk balance. Lang eftersmag – vi stod ca 30 min. over den, og den udviklede sig meget flot i glasset, afslørrede hele tiden nye nuancer. En kæmpe oplevelse, og en champagne jeg godt kunne tænke mig at smage igen om 5-10-15 & 20 år, for det kan den sagtens tåle. 96 point.
– Contino – Viña del Olivo 2001, Rioja –
En af aftenens bedre. Stor duft – masser af frugt og røde bær. Mørk rød i farven. Fint fadpræg. Vinen var helt åben & klar – udviste perfekt balance. Meget silkeblød og elegant i munden – kom dog aldrig ud over kanten. Manglede et overraskelsesmoment, omend en flot vin, strålende eksempel på Rioja – med god kraft kombineret med balance. 92 point.
– Alejandro Fernandez, Ribera del Duero, Janus Grand Reserva, Pesquera 1995 –
Igen en mørk rød farve, anelse rødbrun. Vild næse – meget animalsk og tydelig stald i duften. Afslører toner af læder. Fantastisk. Det samme kommer til udtryk i munden, hvor den er meget kraftig i starten, men forsvinder desværre lidt for hurtigt. Stor syre – bider skønt i på tungen. Flot tannin. Vinen kan dog efter min vurdering være på vej ned. 91 point
– Vega Sicilia UNICO Reserve Especial – Blend of 1990, 1991 & 1994
Frugtbombe i næsen. ‘Ribena-del-duero’ blev den kaldt i løbet af aftenen. Masser af solbær. Små hint af krydderurter, men uden at springe for meget frem i næsen. En ægte mundrenser! Klæber behageligt med den fine integrerede tannin. En vin der øgede stemningen, men også antydede en anelse respekt i stemningen. Fløjlsblød i munden. En komplet vin. 95 point
– Numanthia Toro 2004 –
Svært for denne vin at skulle følge efter Unico. En vin på Tempranillo-klonen ‘Tinto’.
Meget mørk og krydret i næsen. Anelse sprittet/alkoholisk. Noter af lakrids. Har lidt for meget garvesyre – tørlægger munden totalt. Vinen har en anelse vildskab – men er ikke i balance. I tvivl om den vil blive det med nogle flere år i kælderen – kunne være sjov at prøve om 5 år igen. 88 point
– Flor de Pingus 2005 –
Åbnet 23 timer før vi smagte den! Meget mørk rød, næsten sort – med et violet skær. Skøn aromatisk næse, fyldt med vanilie og ristede kakaobønner. Masser af mørke bær. I munden følger den hvad næsen afslørrede, og mere til. Det er en vin der kommer flot ud over kanten – fyldt med energi. God kraftig tannin og frisk syre og frugt. Måske et år for tidligt at drikke den, men den vidste flot balance. Ikke så kraftig som 2004 – men måske mere rund og elegant. Blandt aftenens store oplevelser – en vin der har en fantastisk fylde og kompleksitet. 95 point
Aftenen blev sluttet af med en lille dessert-anretning. Pistace is og hjemmelavet muffin med chokolade fra Sommerbird! Tak til Thomas.
Her serverede han et glas Krohn Colheita Port 1997 – ingen noter herpå andet, end at den var fantastisk at have i glasset i sofaen, til Prince, Metallica, Guns’n’Roses og Queens of the Stoneage blæsende ud af højtalerne.
Fantastisk aften.
