Jeg vælger lige at stikke fjæset ind i en hvepserede her.
Hvad mener i om den igangværende debat med europæiske kontra oversøiske vine? Hvad er bedst? Hvad er mest autentisk? Hvordan ser vores vinindkøb ud om 20 år? Vil det stadig være drc, petrus, la tour, masseto, osv vi alle står på nakken af hinanden for at smage, eller vil det være Chile, Argentina, Australien, USA eller Tibet (de laver faktisk vin) som alle snakker om?
Personligt syntes jeg oversøiske vine er charmeforladte. Mest af alt virker det som et “shake and bake” koncept. F.eks har chile mange steder et alt for tørt klima til at dyrke vin, ligeså Washington state i USA, så de må kunstvande. Er det så svært at lave vin hvis man bare skal tilsætte vand? Eller er det måske den tanke vi skal slette, at det slet ikke behøver at være “svært” at lave vin?
For mig er det bare en del af nydelsen og charmen ved at drikke vin, at årgangen sætter sit tydelige præg på produktet, deri ligger også hele den store historie der er knyttet til vin.
Jeg tror personligt at jeg altid vil værdsætte fransk og italiensk vin mere end oversøisk, men jeg må dog også sige at de kommer godt efter det “over there”.
Glæder mig til at høre jeres mening.
Jeg synes der kommer rigtigt meget spændende fra Californien. Fik en super Cabernet i går netop derfra. Den havde virkelig klasse og rigtig dejlig fadsmag.
Jeg tror ikke at de oversøiske slår de kendte store vine. Simpelthen fordi stokkene er ældre i Frankrig, Italien osv. + Bare fornemmelsen er bedre. Men jeg tror der kommer til at komme nogle gode ting fra nogle af de oversøiske. Det er jo værd at bemærke at selv om Italien har lavet vin i rigtigt mange år, er nogle af de store vine dernede ret unge. F.eks. brunelloen er jo omkring 50 år gammel. Barolo er vist ca. 100 år gammel (hvad jeg lige husker), Amarone er omkring 30 år gammel.
Et kendt og værdsat område i Italien er jo Bolgheri. Det er jo endda meget nyt, og dog laver de nogle super lækre vine. Men det er Italien med vinhistorie.
Genialt indlæg Dennis… (shake and bake)
Jeg er ret enig med dig.. Selvom meget af det oversøiske vin smager genialt, er det bare som om det mangler et eller andet i forhold til hvis man sidder med en lækker 1.cru´er… Halvdelen af oplevelsen ER bare historien….
Så stikker hvepsene! hehe.
Jeg kan forstå nogle af dine synspunkter, og er enig i at mange oversøiske vine er fuldstændig charmeforladte. Især har jeg ikke meget fidus til sydafrika & sydamerika, herunder Chile, Argentina etc., lige på nær et par få vinhuse, som pudsigt nok har samarbejde eller er ejet af et par meget velkendte europæiske vinmagere.
Når det så er sagt, så er jeg til gengæld meget begejstret for de meget få føromtalte huse, netop fordi de kan finde ud af at lave vin. Og det er lidt min pointe, -at selvom årstiden er én af de charmerende faktorer, så mener jeg at en anden ligeså væsentlig faktor er: vinmageren – og hans helt egne metoder. For det er også i den grad ham der i sidste indstans sætter sit præg på vinen og dermed er charmen tilbage.
En anden ting er efter min overbevisning, at grunden til den lidt forbeholdne holdning overfor de oversøiske vine er, at vi som europæere har et nærmere forhold til vinhistorien i eksempelvis Frankrig, Italien etc., som gør at de naturligvis er mere charmerende for os end andre. (og sådan kunne det måske godt tænkes at folk i eksempelvis i Californien også har det omvendt)
Men med hensyn til hvor vinkøbene ligger om 10-20 år, tror jeg i niveauet du nævner som drc, petrus, pingus, masseto osv., ikke at indkøbene ændrer sig. Men i hverdagsvinene og lidt over det, der har de oversøiske vine helt klart overtaget. -Måske lige på nær hvis klimaforandringer fortsat ændre sig meget her i europa.