Jeg vælger lige at stikke fjæset ind i en hvepserede her.

Hvad mener i om den igangværende debat med europæiske kontra oversøiske vine? Hvad er bedst? Hvad er mest autentisk? Hvordan ser vores vinindkøb ud om 20 år? Vil det stadig være drc, petrus, la tour, masseto, osv vi alle står på nakken af hinanden for at smage, eller vil det være Chile, Argentina, Australien, USA eller Tibet (de laver faktisk vin) som alle snakker om?

Personligt syntes jeg oversøiske vine er charmeforladte. Mest af alt virker det som et “shake and bake” koncept. F.eks har chile mange steder et alt for tørt klima til at dyrke vin, ligeså Washington state i USA, så de må kunstvande. Er det så svært at lave vin hvis man bare skal tilsætte vand? Eller er det måske den tanke vi skal slette, at det slet ikke behøver at være “svært” at lave vin?

For mig er det bare en del af nydelsen og charmen ved at drikke vin, at årgangen sætter sit tydelige præg på produktet, deri ligger også hele den store historie der er knyttet til vin.

Jeg tror personligt at jeg altid vil værdsætte fransk og italiensk vin mere end oversøisk, men jeg må dog også sige at de kommer godt efter det “over there”.

Glæder mig til at høre jeres mening.