Ud over de flotte omgivelser i de historiske lokaler på Gl. Mønt i København, var et af de store trækplastre for mig og mange andre, uden tvivl ‘skatkammeret’ i Kjær & Sommerfeldt. Dette blev desværre lukket ned for en rum tid siden, da det blev besluttet at satse på egne vin.

Heldigvis har man nu i butikken på Gl. Mønt i København besluttet at genåbne skatkammeret, og i den forbindelse er der torsdag, fredag & lørdag den 1.- 2. & 3. oktober åbningsfest med vinbar, smagsprøver, vintilbud på store slotte og sjældne årgange.

Smagsprøver på fantastisk champagne
I disse tre dage kan man blandt andet få muligheden for at smage den spændende årgang 1979 champagne fra Lanson Collection. En lækker og stadig frisk champagne med den helt rigtige ‘kælder-dybde’ i smagen. Prisen er for denne flaske i magnum-størrelse på den ‘gode’ side af 2000,-
Andre unikke vine kan smages glasvis til glas-priser.

header