Har du talt med din vinmand idag ?
Han/hun er jo en formidler for vinproducenterne. En rigtig vinhandler kender producenten, og ved hvad det er, han/hun vil prøve at udtrykke med sine vine. Et godt eksempel er f.eks villa Spinosa.

Villa Spinosa Amarone
Enrico Spinosa overtog driften af vingården i 80′erne. Det har været familieejet i ca 200 år. Villa Spinosa’s vine er alle traditionelle vine, hvor vinene er tørre på grænsen til det bitre, med en fin balance mellem tannin og frugtsyre.
Det er sådan vinene fra Valpolicella altid har smagt. På det seneste er der gået “udbud og efterspørgsel” i mange producenters vine. Det er udmærket, så længe det ikke tager overhånd, og alle vinene ændrer sig til nye smagsvarianter. Det er rart at nogle stadigt holder stædigt fast i traditionerne. Amaronen fik jo sit navn p.g.a. vinens stil. Amaro betyder tør,bitter – one ( stor ).
Villa Spinosa sælger 3 amaroner. Normalt når et hus har 2 eller 3 amaroner, producerer de en almindelig, bedre og en topamarone.
Enrico’s amaroner er vine, der har en stor holdbarhed. De 3 amaroner er ens, bortset fra alderen. I øjeblikket sælges årgangene 2004, 2001 og 1998. Som han selv siger ” Folk er måske ikke så gode til at gemme vinene. Så det gør jeg. Jeg foreslår, de prøver én af hver. Så kan de jo finde deres farvorit, og købe den.”
Lidt anderledes men skønt at høre. Var der bare flere af dem !! Problemet herhjemme er, at når vinene egentligt er drikkeklare er de forlængst væk fra hylderne – og drukket. Et generelt problem – stort set overalt.
Villa Spinosa – Det er der ikke nogen magi i !!
Jeg tager nok Villa spinosa’s amaroner hjem efter sommeren, da de ikke er specielt egnede til jordbær og salat..
Hi! I like your srticle and I would like very much to read some more information on this issue. Will you post some more?
Hey mr. Lyng
Ja jeg har talt med min vinmand idag, men det var fordi han har været 14 dage om at sende en kasse vin..flot!
Lad os endelig høre nærmere når de ankommer til dk. Det er skønt når der bliver taget nye initiativer, helt tilbage fra bondens hånd!
Har du evt selv smagt vinen?
Det kunne være hyggeligt at få en lille pre. oplevelse af forskellen på de 3 vin.
Casper
Hej Casper.
Jamen det har jeg. Som sagt er det amaroner, der vil skræmme nye amaronedrikkere, der er vant til de bløde frugtbamser.
Disse er for folk, der godt vil udfordres og fordybe sig i små nuancer. Barolo elskere vil kunne lide dem.
2004 er efter min mening alt for ung. 2001 og 1998 er rimelig ens. Det er først når de står i glasset et stykke tid, at 98′eren viser, vinene skal have mest mulig tid. Men 2001 er også fantastisk.
Jeg ville ikke betænke mig på at købe 2004 heller, da den er billigere. Så kan man bare lægge dem nogle år. Hvis man har tid og råd. Alt er jo en prioritering.