Sådan var det alt for ofte tidligere, hvis der skulle vælges mellem amarone og ripasso. Parolen gælder selvfølgelig stadig, men i 2002 skete der efter min mening noget skælsættende.

2002 var et rigtigt skidt år for vinproduktionen i Valpolicella, og til dels i Valpolicella øst.
De seriøse producenter valgte at skippe amaroneproduktionen. Det kom der pludselig nogle rigtig gode ripasso’er ud af. Mange producenter havde jo lagt de druer, de håbede på var egnettil tørre på tørrelofterne.  Da resultatet af tørringen stadig ikke var på højde med de andre år, blev valget om ikke at fremstille en amarone truffet!
Pludselig var der et bedre grundlag for ripassoér!!  Nu kunne den producerede valpolicella hældes over i tørrede druer, som ikke først var brugt til amaroneproduktion.

Denne dårlige årgang satte skub i en ny type ”super-ripasso’er”.
Det er ikke en dårlig idé at købe ripasso’er i en dårlig årgang, medmindre producenten vælger at fremstille amarone alligevel.

Dette kick til ripasso’erne har mange producenter holdt ved lige. De nye super-ripasso’er har kraft og styrke som mange amaroner, og har samtidig beholdt friskheden og frugten. For få år siden var de fleste ripasso’er småkedelige og man kunne typisk købe 2 – 3 flasker for 100 kr. Kvaliteten er steget markant og nu ser man ikke sjældent en ripasso til mellem 100 og 200 kr. pr. stk. Det er vine som er helt på højde med andre vine i den prisklasse!!
Da ripasso’en samtidig er en meget bedre ledsager til mad end amarone, er jeg sikker på at populariteten vil vokse endnu mere.

Hellere én god ripasso end en middelmådig amarone.
Som eksempel på rigtig god ripasso kan nævnes: Le Guaite, Buglioni, Latium, Montecariano og Campagnola Caterina Zardini. Og der er mange flere endnu.

Kom bare med nogle gode oplevelser I har haft.
Hvad siger I ? Er det ‘pinligt’ at drikke ripasso, når man kan få en amarone til samme pris ??

Well – nu smutter jeg til Italien – vinitaly.. Vender måske tilbage med oplevelser derfra.. :o)

Mikael Lyng / Lyngs Veneto / Winebook