Min interesse for vin strækker sig langt tilbage. Den første introduktion til vin fik jeg gennem min far, der også er vin entusiast. I min ungdom var vi bla på ferie i frankrig på et chalet i meribel, som Flemming Hvelplund ( tidl vinskribent i politikken) var medejer. Senere har jeg fået føjet det gastronomiske element på min kærlighed til vin, som alle jo ved hænger uløseligt sammen. Udover selvfølgelig at drikke og læse om vin, er jeg også interesseret i den historie der altid er omkring vin. Jeg elsker at prøve at forstå baggrunden for hvorfor vin netop bliver lavet på den måde som det gør i det område, og hvorfor nogle områder er førende frem for andre.

Af vin oplevelser / erfaringer jeg har haft, kan nævnes vores vinture gennem Europa. Vi har besøgt Bourgogne, Bordeaux, Toscana, og Piemonte. På baggrund af de ture har jeg fået et godt indblik i europæisk vinkultur, de forskellige produktionsmetoder er findes, og den kærlighed der ligger bag de ædle dråber vi elsker.

Mit ønske med bloggen er at få gang i debat, få rusket op i folks meninger og få dem ud af busken. Hvad enten et handler om specifik vin eller oplevelser generelt, har vi alle et eller andet at byde ind med, der kunne tjene som inspiration til os andre.

Frislev | Blogskribent 'Ifølge Frislev'
Frislev | Blogskribent 'Ifølge Frislev'