Kan Piemonte sammenlignes med det forjættede land der flyder med mælk og honning… eller måske snarere vin og trøfler! Eller er det blot en stolt region, fasttømret i egne gamle traditioner?
’Landet for foden af bjergene’, Piemonte i Norditalien, har i mange år været en ’lukket’ region for omverdenen. En region som var upåvirkelig af modelunerne i verdenen omkring – godt beskyttet af bjergene. Befolkningen i Piemonte har så at sige, kunnet leve i sin egen lille hule.
Mystikken omkring ’det forfjættede land’ er på sit maksimum, men denne isolation har også sin pris. Vin fra Piemonte har ikke den samme status i udlandet, som eksempelvis vin fra Toscana har.
Spørgsmålet er om det har noget med kvalitet at gøre?
Kan man sætte en hvilken som helst pris uanset kvalitet? En af regionens helt store aktører, vinmageren Angelo GAJA prissætter eksempelvis helt op mod 2.000 kr. for udvalgte vine. Er det kun navnet man betaler for, og hænger kvalitet sammen med pris?
Vi besøgte GAJA og fik et kontant svar. Du kan læse mere om GAJA i den kommende tid her på siden.
- Men hvad har Piemonte at byde på som rejsedestination?
- Er Piemonte det ‘forjættede land’, som vi andre måske bare har overset?
- ‘Flyder’ det med god vin og mad?
- Er Barolo virkelig ‘kongers vin’ og ‘vinens konge’?
- Hærger den såkaldte uendelige krig mellem modernisterne og traditionalisterne stadig?
- Er GAJA udpræget modernist og Giacomo Conterno traditionalist?
Winebook blev inviteret til Piemonte for at gøre status på den stolte regions vin. Turen gav mange smagsprøver på Piemontes gastronomiske evner, dvs. både på den traditionelle piemontesiske mad men også på gastronomi med små innovative overraskelser. Piemonte er absolut ikke kun et udpræget traditionalistisk landbrugskøkken. Selvom menukortet på diverse osteria’s hovedsageligt består af traditionelle retter, har køkkenerne delvist udviklet deres egne versioner af retterne og nogle steder med ganske innovative præg.
Vi står tilbage med et indtryk af et ’land’ i Italien, som på mange områder skiller sig ud af resten af Italien, men som absolut ikke er lukket for omverdenen. Piemonteserne er et folk som er usædvanligt gæstfrie og stolte af at være piemontesere – de er stolte af kvaliteten på deres råvarer og hvad de udvinder af jorden.
Vinene fra ‘landet for foden af bjergene’
I Piemonte dyrkes et stort antal af de regionale vin 100% på den enkelte drue og i nogle tilfælde på spændende ’blends’. Én af de producenter vi besøgte, var meget positiv omkring vinenes fremtid i regionen på grund af den mangfoldighed de regionale druer i regionen besidder – men også pga. de mange internationale druer, som dyrkes i større og større omfang. Man må sige at Piemonte besidder mange spændende små ‘mikro-klimaer’, som er særligt unikke og velegnede til vindyrkning.
(Piemonte har svoret til de meget syre og tanninholdige vine med meget lang holdbarhed. Dette mener de er stor vin og samtidig vin der er god til mad, hvilket må siges at være ganske naturligt for en meget madglad region. Vores besøg på diverse vingårde gav dog det indtryk, at regionen er mere åben over for forandring og tilpasning end mange måske ved. Ikke blot har mange producenter gjort brug af de små franske barriques i deres vinproduktion, som blødgør tanniner i vinen og giver en sødere og rundere vin. Men mange er endda allerede begyndt at holde lidt tilbage igen med Barriques’ne. Hvorfor? Fordi at tendensen og smagen rundt om i verdenen er ved at gå væk fra det udtryk som vinene får ved Barriques. Tyder dette på en vinregion som er lukket og 100% traditionalistisk? Indtrykket hos os er snarere, at Piemonte er meget opmærksomme på tendensen uden for regionen, men samtidig sér det for vigtigt at have et personligt præg der er kendetegnende for deres vin.)
Overordnet set har besøget i Piemonte efterladt mig positiv omkring kvaliteten, men også positiv overfor fremtidens vin fra regionen. Der er absolut spændende tiltag i gære bl.a. med hensyn til at forbedre den i forvejen høje kvalitet. En producent har bl.a. i over 10 år studeret Dolcetto-druen, og udført undersøgelser frem imod den bedste dolcetto-klon, som giver det bedste udtryk for druen. Dette er da udviklende arbejde. Læs mere når indlægget om producenten ‘Einaudi’ kommer online.
Som rejsedestination er min mening klar: Gør det før end senere. Fra dag ét føler man sig hjemme i Piemonte, landet ’for foden af bjergene’. Stemningen, gæstfriheden og omgivelserne er med til at skabe en oplevelse, hvor sanserne er i ro og åbne til at kunne nyde den gode vin samt gastronomi, som Piemonte tilbyder.
I den kommende tid vil du løbende kunne læse om Winebooks rejse i Piemonte via blogindlæg fra hvert besøgte vinhus. Her kan du finde inspiration til din egen vinrejse i Piemonte og læse om de forskellige vinhuses koncepter – alt fra de industrielle vinhuse til de små familie-vinhuse vil blive beskrevet. Læs bl.a. om Winebooks besøg hos hos Poderi E Cantine Oddero, Sartirano, Giacomo Conterno, Marchesi di Gresy, GAJA, Tenuta Carretta, Poderi Einaudi, Revelli Eraldo. Du kan også finde anmeldelser af restaurantbesøg og de regionale Enoteca’s.
God læselyst og som altid: Er der spørgsmål eller rettelser/kommentarer til indlæggene er i mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til mail@winebook.dk (husk at du skal have en registreret profil og være logget ind for at kommentere)
Lidt fakta om druerne/vinene fra Piemonte
Mest anvendte druer:
- Nebbiolo som bruges til Barolo omtales som ’vinens konge og kongers vin’. Men druen bruges også til en anden stor vin nemlig Barbaresco, som for mange altid har stået lidt i skyggen. Ikke desto mindre er det eksempelvis Barbarescoen, som GAJA er mest kendt for! Nebbiolo bruges ligeledes i mange store ’blandings-vine’ med andre druer, ofte med Barbera eller mere internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Nebbiolo er en vanskelig drue at mestre, med en meget tyk skal og et usædvanligt høj tannin-niveau. Men i de rette hænder opnås det at skabe nogle af klodens største vin samt mest holdbare.
– - Barbera-druen bruges til bl.a. Barbera d’Alba eller Barbera d’Asti alt efter, hvor i regionen den er dyrket. Med Barbera får man en vin, som er mere åben i sin unge alder end eksempelvis vin af Nebbiolo-druen. Derfor drikkes den også ofte som hverdagsvin til maden. Det at den er meget rig på syre, mere end Nebbioloen, gør den meget velegnet som supplement til mad.
Druen har en rig og markant frugt, og giver en kraftig frugtrig vin. Vin på Barbera-druen lagres oftest på Barriques, som er små franske egetræsfade, der tilfører vinen en blød afrundet sødlig tannin og kompensere for den fremtrædende syre. Dette giver i mange tilfælde en meget rund og drikkevenlig vin – hos nogle producenter endda en rigtig stor vin.
– - Dolcetto-druen, som hovedsageligt dyrkes i området omkring byen Dogliani i Piemonte, giver en lidt anderledes vin. Jeg vil beskrive vinene som’frugtbomber’, der oftest lagres på ståltanke. På den måde får man en vin med en meget markant og ren frugt. Dvs. At man undgår visse tilføjelser i smagen, såsom vanilie og bløde tanniner som opstår når vinen har lagret på barriques. Dolcetto fungerer også som en god mad- og hverdagsvin.
– - Af hvide druer i Piemonte kan nævnes druen Arneis, som er en lokal hvidvinsdrue der i de senere år har fået en større interesse blandt vinnydere, både inden og uden for Italien. Druen giver en fantastisk sprød og ren hvidvin, som er rig på noter af stenfrugter og en anelse mineraler. Alt i alt en dejlig sommervin. Druens svaghed er dog, at den ikke har den store holdbarhed, og oftest helst skal nydes samme sommer eller året efter. Men er det ikke også meningen med vinen? Chardonnay dyrkes også i større og større omfang med fin succes.
–
Billeder fra førstedagen i Piemonte
Modne druer – næsten klar til høst, da vi ankom til Piemonte
Enoteca Regionale – Her får man et stort indblik i historien bag Piemonte og vinene
Tja… Lige 2-3 uger endnu – så er de klar til høst 🙂
Dybdegående historisk indblik – fortalt af det historiske Enotec’s dygtige personale
En flere hundrede år gammel vinpresse – til at mase saften ud af druerne
Fortælling om den hvide trøffels historie. Årligt holdes der 2 store internationale
hvide trøffel-auktioner, én i Alba og én i en større by udenlands. En hvid trøffel på
lidt over 2 kg blev sidste år solgt til 2,7 mio. euro!!! Til New York som ‘trofæ’.
Video om det arbejde det er at finde de hvide trøfler
Klædet her beskriver det ‘sagn’ om den hvide trøffels baggrund. ‘Sagnet’ siger at lynet
på billedet slog ned fra ‘oven’ under dette træ, og den første hvide trøffel kom til!
Udstilling over vinene fra Piemonte
Et ganske udenmærket udvalg i Enoteca Regionales vinbutik
Introduktionssmagning til vinene fra Piemonte. De var særligt interesserede i,
hvad jeg syntes om deres ‘Dolcetto’. Frugtrig og frisk vin. God til mad 🙂
Aftenen sluttes af på LALIBERA – spændende innovativ restaurant i Alba, i selskab
med min kone som agerede fotograf på turen, og Marta Mancini fra Colline di Qualità
som var meget behjælpelig med planlægning af turen og hjælp undervejs.