En piemontesisk mad- og vinaften på Casa d’Antino bød på et væld af smagsoplevelser.

Rustikke omgivelser på Casa d'Antino
Rustikke omgivelser på Casa d'Antino

Passion and more …

Sådan stod der pirrende på plakaterne om Piemonte, da jeg gjorde min entre på Casa d’Antino – kendt som en af Københavns bedste restauranter med mad og vin fra Piemonte. Og de ord skulle vise sig at holde stik.

Jeg var inviteret til en aften med piemontesisk mad og vin en onsdag i april for at skrive om vinområdet til Winebook. Værterne var fuldblodsitalienere fra Piemonte, og de var særdeles veloplagte og varme, som ægte italienere jo er. Den italienske stemning blev ekstra intens i de rustikke omgivelser på Casa d’Antino, som med det samme viste sig at være perfekte rammer for en ægte italiensk aften.

Gastronomiske oplevelser fra Piemonte
Aftenen blev skudt i gang af medarbejdere fra turistbureauer i Italien og Piemonte, som fortalte passioneret om regionen. Chefkokken Lucio Rosetti, som i øvrigt selv er fra Piemonte, præsenterede en menu på seks retter, vi kun kunne glæde os til, heriblandt en Barolo-risotto, som virkelig fik min mave til at strutte af forventning. Og den blev ikke skuffet, da den cremede og veltillavede risotto ramte smagsløgene.

Barolo-risottoen pirrede smagsløgene
Barolo-risottoen pirrede smagsløgene

Andre udvalgte retter fra menuen:

•    Vitello tonnato. Kalvekød i skiver med tun sauce og kapers.

•    Cappelletti di salsiccia nostrana con vino rosso e burro. Cappelletti med fyld af hjemmelavede italienske pølser, rødvin og smør

•    Scaloppa di vitello “parma e salvia”. Kalvefilet med parmaskinke, salvie og hvidvinssauce

Aftenen forløb godt – altså på typisk italiensk manér med hygge, varme, lidt forvirring og venten – men alt sammen skal til ved en ægte italiensk aften. Casa d’Antino var perfekte omgivelser – et sted jeg varmt kan anbefale at spise. Her udvælges mad og vin sammen med omhu – og Piemontevinene er specialet.

Vi fik elleve vine at smage til menuen, foruden roséen ved velkomsten og Spumantien til desserten.

Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på
Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på

Udvalgte smagenoter:
Armujan | Barbera d’Alba | 2006 | Podere Ruggeri Corsini
Aftenens vinder!
Rød/lilla i farven. Fint integreret fadpræg, uden at dominere.
Markant frugt. Vinen virker meget omfavnende og drikkes virkelig godt.
Stor nydelse og lang i eftersmagen. Helt klart anbefalelsesværdig. stjernestjernestjernestjernestjerne
Kan netop nu købes hos Ludv. Bjørns Vinhandel på tilbud fra 210 kr. til 135 kr.
Cagliero | Dolcetto d’Alba | 2004
Meget tydelig kirsebær i munden. Lidt jordbær følger efter.
Ingen fad-præg.
Rhone-stil. Lidt ung i udtrykket. Anelse lakrids i næsen.
stjernestjernestjerne
Cadia | Barbera d’Alba | 2005
Lidt lukket i udtrykket. Meget tannin.
Lidt egetræsfad. Fin frugt. Fint potentiale i vinen.
stjernestjernestjerne

Negro | Roero | Sudisfa | Nebbiolo Riserva 2006
Lavet på Nebbiolo + lidt Pinot Noir!
Skøn næse – ren rød farve. Flot parfumeret frugt.
Gode integrerede tanniner – med flot lang eftersmag.
Skøn vin. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2006
Typisk Nebbiolo – for ung og skarp.
… Som tiden går åbner den dog en anelse op med masser af frugt.
Stadig en del syre – skal ligge endnu. Udmærket potentiale.
stjernestjernestjerne
Oddero | Barolo | 2001
Vores bordherre, en italiener fra den Piemontesiske vinindustri,
skaffede denne store Barolo til os ude i køkkenet. Oddero er en vigtig
producent i Piemonte, og det viste sig klart.
Tydeligt mere alder end i den anden Baroli, og den viste sig godt frem.
Fin frugt – med en animalsk tone i næsen. Mange krydderier pirrer.
Fra Slovenske fade. stjernestjernestjernestjernestjerne

Cadia | Barolo | 2005
Der stod 2004 på etiketten af denne vin, streget ud med kuglepen og overskrevet
stod der 2005. Vi fik af vide af manden fra den Piemontesiske vinindustri, at dette
skyldtes, at vinen ikke er kommet på markedet endnu. Den var blot flasket til
denne lejlighed! Ok. Så endnu en ung Barolo! Og det var den også i udtrykket.
Meget kraftig tannin. Kalk og vanilje i næsen. Svag frugt. For ung – ingen vurdering.
Palladino | Barolo | VIgna Broglio | 2004
Flot og spændende næse. Meget fine tanniner.
Jordbær og hindbær – som også kommer fint til udtryk i munden. Vanilje – tydeligt
præg fra Barriques. Fin Barolo. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2005 (vertikal)
Nu et år ældre end den tidligere Barolo fra Negretti.
Mindre parfumeret. Stadig brug for mere tid.

•    Har i nogle særlige piemonte-vin i kan anbefale – så kom endelig gerne med dem i kommentar-feltet herunder!

I den kommende tid håber vi på Winebook at kunne følge op med flere interessante indlæg om Piemontes skønne gastronomi og vine. Hvis I vil vide mere om vin og mad fra området, smagenoter og hvor man eventuelt kan få fat på en særlig vin fra området, så skriv jeres ønsker i kommentarfeltet. Så vil brugerne eller Winebook følge op på dem.

Winebook vender også snart tilbage med en tur rundt om andre områder.

Piemonte-regionen | Passion and more...
Piemonte-regionen | Passion and more...