Her kommer et uddrag af en dejlig fredag eftermiddag med min gode ven Jens!

 

Den fineste ‘fyraftens bajer’ jeg har fået, fik jeg i fredags…. og nej Jens ,det var ikke ´Enkens Andet Lyst´ fra Refsvinding – føj for den!!

Det var derimod valget af 52 forskellige vin, serveret i Børsens fineste lokale, mellem Kl 16-18. Der blev skænket vin i stride strømme og i år har Mr. Philipson valgt det gavmilde hjørne til sin 22 års fødseldagssmagning.

 

Vi startede som sagt med en forfærdelig håndbajer langs kanalen Ved Stranden med retning mod Børsen, hvor vi også endte turen med en romantisk solnedgang over byen og bobler i glasset.

 

45261

Der var tæt pakket, med masser af vinglade mænd og kvinder, i den ‘ny-pimpede’ Børssal, som endelig har fået 3 nye flotte lysekroner fra Castellani & Smith , "Fil de Fer", der virkelig har givet nyt liv til den gamle sal. Men det var ikke derfor vi var der i fredags… vinen!

 

Som altid, til Philipson smagningerne, er den delt op i to heats. Med de store kanoner i sidste heat, ud af to.. På forhånd havde vi udvalgt hvad vi ville smage, for at det ikke skulle gå helt galt!

 

Her er et lille uddrag :

 

Heat 1:

 

Bollinger Rose Brut NV – Deres nyeste udspil er en kæmpe skuffelse, vandet og umoden frugt, øv. (499,95kr) 80 point.

 

Guidalberto Tenuta San Guido 2007 – Lillebror til Sassicaia er et rigtig godt køb i denne årgang. Frugtig og moden, med en fin ballance og friskhed.(169,95kr) 92 p.

 

Bramare Malbec, Vina Cobos 2006 – Igen en 2. vin med ‘Value’. Dejlig kraftig sag med masser af det hele også ballancen. Godt køb.(149,95kr) 91 p.

 

Barolo Marcenasco Renato Ratti 2005 – Svag duft næsten usynlig men smagen var utrolig. Sødmefyldt og moden frugt med fløjl syre. Great Barolo (169,95kr) 92 p.

 

Gevrey – Chambertin, Vieilles Vignss Dom. Fourrier 2005 – Helt grøn og umoden, skidt håndværk, Øv vin. (Håber det var en dårlig flaske)(299,95kr) 80 p.

 

Heat 2:

 

Puligny – Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Dom. Boillot 2005 – Lækker Chardonnay med det hele, let fedme og frisk syre, en god portinon mineral. Dejlig. (499,95) 95 p.

 

Cha. d’Issan 3. Cru Margaux 2005 Typisk Cab/merlot. Lækker ren defineret på alle fronter. Skøn vin. (299,95) 92 p.

 

Cha. d’Ampuis, Guigal 2004 Lidt skuffet over det lidt lukkede udtryk, men stort tydelig potientiale i intensiteten. (599,95kr) 93 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2001 – Ved en fejl lå der en 01´i smags kassen som der ved vores held blev åbnet lige da vi stod der. Intens oplevelse, dagens største vin. Fuld knald på det hele, men på ingen måde klumpet som andre rene shiraz vin. Her er forskellen på frankrig og alle andre virkelig tydelig. Smukt arbejde. (ca 1799kr) 99 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2002 Dårlig årgang, men her er der virkelig tryllet. God moden frugt og høj koncentrat som man kan forvente af en ‘La’ vin. Talte med en der syntes den smagte af medicinskab og en sagde Jelly tyggegummi. Jeg syntes dog at det var mere blomster og marcipan end medicin og Jelly. Dejlig vin. (ca 1499 kr) 97 p.

 

Nicolas Catena Zatapa 2005Meget frugtig og høj syre, syntes dog at den virkede lidt ude af ballance med vilde tanniner, måske for lang maceration. (399,95) 90 p.

 

Clos Apalta Lapostolle 2006 – Kan ikke huske så meget andet end jeg syntes den var god…hmmm. ( 399,95) 92 p.

 

Cobos Malbec, Vina Cobos 2006 Igen høl kvalitet på alle fronter, god fremhævet mørk frugt og ren syre. (699,95kr) 95 p.

 

Solengo, Argiano 2006 – Ubalanceret og svag. (299,95kr) 82 p.

 

Sassicaia, San Guido 2006 – Høj tanniner med en godt gemt frugt og syre. Den har potientiale men for højt prissat til at jeg vil hoppe på den. Køb lillebroder istedet (799,95kr) 90 p.

 

Mouton Rothschild 2006 – Viva la frugten, kraften og ballancen. Det er en vildt god vin og må sige at den ikke skuffede trods den unge alder. Det er sårn´ en vin jeg gerne vil betale for, meeen….3999,95 kr er for vildt! 97 p.

 

Chateau Margaux 2006Det var Cha. Margaux og La Turque jeg havde glædet mig mest til at smage igen. Jeg blev slemt skuffet. Grøn, stram, lukket, umoden var mine første tanker. Så jeg måtte lige prøvesmage fra en anden flaske for at være sikker. Måske er det fordi den er for feminin til min smag, for jeg synes at der ellers var stor begejstring omkring den. Kan ikke glemme at man kan få 2,5 La Turque for en Margaux…hmmm! (3999,95) 90 p.

 

Heat 3/ Kultbaren:

 

Salon Le Mesnil 1996 Meget feminin Champagne. En tydelig langtids holdbar vin. Friske citrus, granat æble, svag svamp og let lynghonning..Glæder mig til at smage den om 10-15 år. Pludselig kom dagens Philipson mand, David Andreasen, med et glas Salon Le Mesnil 1996 der var åbnet dagen før… Denne gang var der fuld tryk på skovbunden og rugbrød men stadig helt vild frisk syre, og en ren eftersmag af citrusfrugten. Nam nam nam. Tak igen til David. (1999,95kr) 95 p. (98 p. for den daggamle) Så dekanter endelig også Champagne.

 

Efter en tur i Philipsons ‘gavmilde hjørne’ , skulle vi finde en ordentlig måde at afslutte eftermiddagen. Vores Champagne tørst var ikke helt slukket endnu, så vi prøvede lykken hos Jørgen Krüff / Esprit du vin. Han plejer at have et godt udvalg udvalg på køl. Og selv om det var langt over lukketid fandt vi ham alligevel på pinden og klar til en hyggesnak. Efter en lille halv times ping pong fandt vi frem til en Champagne fra hans private gemmer J. Charpentier Prestige Brut, NVVi lånte et par Spiegelau pagne glas af ham og fandt en bænk langs kanalen der var dækket af dagens sidste solstråler. Vi nød de fine bobler og den lette buzz det giver at smage ca. 30 vin (selvom der blev spyttet flittigt)…. Solen gik ned over købstaden og vi gik hver til sit i en enighed om at det var noget af en ‘fyraftens bajer’!

 

Har andre været med ved smagningen på Børsen, eller dagen før på Aros i Århus, så del endelig Jeres oplevelser eller tanker med os andre. Skriv i kommentarfeltet herunder…