Af Winebook-brugerne: Anders Drud Jordan, Mads Eggert & Mads Daugaard.

La Renaissance des Appellations afholdt i pinsen går nok over i historien som vinsmagningen hvor vi smagte flest fantastiske vine indenfor få minutters mellemrum. Vinsmagningen var en Tour de force ned i de små uanseelige lommer af Europas vinmarker, hvor der produceres fantastisk vin på minimale parceller. Alle fremstillet udefra biodynamiske principper og med en “fra hånd til mund” filosofi.

Som videnskabsmand er det dog svært at tage hele biodynamikkens tankesæt alvorligt. Vi anerkender princippet om nul sprøjtegifte samt det, at plantens naturlige immunforsvar bør stimuleres overfor naturlige pathogener (fjender). Men det virker virkelighedsfjernt at vinenes høje kvalitet er fremkommet pga høst synkroniseringer med månecykler, eller at ønologen selv har svømmet i gæringskaret for at trykke den sidste dråbe ud af årets høst. Selvom vi stillede opklarende spørgsmål til anvendelighed og videnskabelig standardisering af protein-salt krystallisering af vinprodukter (foredrag af Klaus-Loehr Petersen), lykkedes det os heller ikke at blive klogere på sammenhængene i den sag.

Nicolas Joly taler passioneret om biodynamisk vindyrkning. Peter Sisseck ser til.
Nicolas Joly taler passioneret om biodynamisk vindyrkning. Peter Sisseck ser til.

I vores optik er den gode smag af biodynamiske vine i bund og grund et resultat af stor omhu, og ikke pga spirituelle fornemmelser eller at vinbonden lader hvert enkelt blad falde til jorden hvorpå det evt. reabsorberes (eller snarer blæser væk). Vin er et i bund og grund et kulturprodukt, som står i opposition til billedet af vinmarken som et helt naturligt økosystem.

Nuvel, som de heldige vindere af brugerundersøgelsen på Winebook.dk deltog vi til La Renaissance des appelations – return to terroir, en fabelagtig vinsmagning på Axeltorv. Med velmenende taler fra WWFs generalsekretær og Miljøministeren, blev dørene slået op til et tag-selv bord med mere end 50 top-huse fra Europa, heriblandt Domino Pingus, Zind-Humbrecht (Alsace), Josmeyer (Alsace) og den farverige ambassadør for biodynamisk vinkultur per exellence, Nicolas Jolys eget hus Coulée de Serrant (Loire).
Hovedattraktionen for mange var Peter Sissecks vine (Pingus, Flor de Pingus) samt hans andet projekt med Jerome Bougnaud, Quinta Sardonia og andenvinen Q2.

img_4487

Kataloget var pakket med gode oplevelser, og skal vi nævne et hus som vi gerne prøver igen bliver det Terroir al Limit, et passioneret projekt af en tysk økonom og en sydafrikansk ønolog i Priorat, som får det bedste frem i Grenache druen og den lidt glemte sydfranske/catalanske drue, Carrignan.

Otte Stærke

Larmandier-Bernier, Champagne: De smagte vine var alle 100% Chardonnay og markerede sig ved en minimal syre men til gengæld enorm mineralitet. Især bør nævnes deres Blanc-de-Blancs, som virker meget tilbagetrukket i næsen men åbner flot op i munden med et lille strejf af syrlige jordbær og en blød forførende mousse. Også deres Vieille Vigne de Cramant (Grand Cru) fra 2002 er noget af et mesterstykke. Super kompleks vin der bare bliver ved længe efter det sidste sip.

Domaine Zind-Humbrecht, Alsace: Humbrecht er en af pionererne i biodynamisk vinproduktion. De laver fyldig og koncentreret vin med en storslået intensitet og balance fra en bred vifte af grand cru marker. Vi har endnu ikke smagt en kedelig vin fra Humbrecht, men det var med en særlig begejstring at vi smagte deres 2006 Pinot Gris fra Clos Windsbuhl. Windsbuhl er en lille (ca. 2,2 Hkt) kalkholdig mark beliggende i køligt klima ved Hunawihr. Vinen fremstår frisk, fyldig og med en udpræget balanceret fedme, der går igen i de fleste af Humbrechts vine. En raffineret og harmonisk vin som vi vil følge løbende. På gensyn!

Domaine Kreydenweiss, Alsace: Her var deres Grand Cru riesling Wiebelsberg fra 2007 (NB fadprøver!!) noget der fik nakkehårene til at rejse sig. En nærmest staldet duft vælder op af glasset og dræber næsten den fyldigt frugtige undertone. En meget dyrisk riesling med stor krop og ikke mindst potentiale. Den vil vi meget gerne løbe ind i igen om nogle år.

Nikolaihof, Østrig: Steiner Hund Riesling reserve fra 2004 viste sig at være frugtig med hvide blomster. En meget underspillet vin der dog indeholder stor mineralitet og ekstrakt, men er samtidigt let og meget elegant.

Coulée de Serrant, Loire: Man må sige at Nicolas Joly har fat i den lange ende. Hans tre vine, Les Vieux Clos, Clos de la Bergerie og ikke mindst Coulée de Serrant, alle fra 2004, er af meget høj standard. Intens farve og meget kompleks og næsten voldsom duft fra glasset. Gennemgående for de tre vine var en distinkt sødme i smagen som dog ikke skyldes sukker men botrytis som Nicolas Joly er en stor tilhænger af da det fremhæver det underliggende terroir i druen.

Domaine Jean-Claude Rateau: Bourgogne: Beaune Clos des Mariages 2006 Blanc. Raffinement og kompleksitet i verdensklasse. Så let kan det beskrives. Man kan se på sidemandens ansigtsudtryk, at her har vi altså fat noget rigtigt godt. Selv efter Pierre Moreys Meursault Les Tessons fra 2005, der er noget af en power-vin, bliver Clos des Mariages hængende i munden og i tankerne.

Dominio Pingus, Ribera del Duoro: Peter Sisseck er vel gået hen og blevet den mest feterede vinmager i Danmark og man må sige at det ikke er uden grund. Pingus 2006 er bestemt opmærksomheden værd, men der kommer nok til at gå nogle år før end den rigtigt får åbnet op for alle cylindre. En intens frugtig krop pakket ind i lag på lag af cedertræ og tobak.

Terroir al Limit, Priorat: Det her er nok det mest spændende vi har smagt fra Spanien nogensinde. Især bør nævnes Les Manyes 2006 som er på 100% Grenache. En super elegant vin der på trods af sin unge alder er utroligt drikkevenlig.