De forkerte amaroner

Valpolicella har deres helt egne kendetegn med vine lavet fremstillet af druesorter, der stort set ikke findes andre steder i verden. Her taler jeg om Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara, Dindarella og Oseleta.

Det er især sværvægteren fra Valpolicella – Amaronen  – der er kendt for os. Skønne vine som er helt deres egne i stil.

Men i nyere tid er der dukket ”urene” afarter op. Vine der ikke overholder DOC kravene om druesammensætningen.

Allerede første gang jeg var på besøg i Valpolicella, stødte jeg på en sådan vin. Hos Stefano Accordini havde de en vin de kaldte ”Passo”. Den lå mellem ripasso’en og amaronen. Vinen er en IGT vin og er lavet på Corvina, Rondinella. Men forekomsten af 15% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot, gjorde at kravene om druesammensætningen ikke blev overholdt. Dermed ”kun” en IGT vin.

Det var spændende at smage, hvad Cabernet’en og Merlot’en kunne bidrage med i den velkendte druesammensætning.

Senere har jeg smagt jeg vine fremstillet på 100 % Cabernet S, tørret som amarone. Vine lavet på 100 % Corvina og 100 % Oseleta. Sidstnævnte er en vin, der er kulsort, knastør og bider kinderne i stykker.

  • Men hvad er det nu for noget ?
  • Hvorfor ikke bare holde sig til det traditionelle, kendte og populære ?
  • Er det ikke bare at internationalisere og fremstille mainstreamvine ?

Personligt synes jeg det er spændende og forfriskende. Cabernet og Merlot smager anderledes i Italien end i Frankrig.
Sålænge det ikke tager overhånd – at man glemmer de oprindelige vine. Det vigtigste er, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Det er jo et lille område, så det er jo nok begrænset, hvormange forskellige vine der er plads til.

Mine anbefalinger
Nogle af de gode og spændende ”IGT Amaroner” jeg har smagt, vil jeg nævne Puntara fra Montecariano. Den er fremstillet på 100 % Cabernet Sauvignon der har været ligget til tørre i ca. 2½ måned.

Midt imellem ligger TheoBroma fra Antolini. Theo betyder gud og Broma betyder drik. Den er fremstillet på 50% Corvina, Rondinella og Croatina ( som amarone ) og 50% Cabernet Sauvignon. Druerne er ligeledes tørret i 2½ måned.

Begge vine er forrygende madvine.

Vine fremstillet på 100 % Corvina er efter min mening for ”meget”. Ikke lige min stil, men ret populær herhjemme. Scriani, Tinazzi og David Sterza laver blandt andet 100 % Corvina vine.

Hvad er din oplevelse ?
Skal amaroneproducenterne holde sig til det ”normale” eller skal der være plads til nytænkning ?


Superårgange - Godt eller skidt ?

Lige nu bombarderes vi med gode årgange fra Valpolicella.
Amaroner årgang 2004 er stadig på markedet flere steder. 2004 er nok den bedste årgang, der er kommet i nyere tid. Helt på højde med 1995, 1997 og 1998. 98′eren står på min egen regning, men det er en årgang, der ikke har skuffet mig generelt fra producent til producent. Fuldt ud så god som 1997.
Jeg har stadig 98′ere, som jeg nyder ved specielle lejligheder.

Lonardi tasting
Lonardi tasting

2006 vil sansynligvis blive endnu bedre. En vinmager hos Lonardi fortalte mig sidste år, at han havde lavet vin de sidste 40 år, og han havde aldrig set en mere perfekt årgang!
Fadprøverne lover også rigtigt godt. Køb!

Ripasso’en 2006 er kommet på markedet. Vi går nogle fantastiske årgange i møde. Spørgsmålet er bare, om det er godt eller skidt…?

Det er selvfølgelig godt – men det kræver at man har tid (læs: Tålmodighed!) – og andre vine at drikke imens, at den gode årgang får lov til at “folde sig rigtigt ud”.
Hvis vinene bliver drukket som de fleste bliver i Danmark – hvilket vil sige alt for unge – så er man bedre tjent med en god vin i en mindre god årgang.
Det er derfor jeg spørger ind til, hvad køberen skal bruge vinen til. Skal den gemmes eller skal den drikkes i nær fremtid?

Kan man ikke vente med at drikke de gode dråber, kan man hjælpe vinen på vej i en karaffel ( margretheskål ) i minimum 3 til 4 timer – og helst dagen før. Hæld den derefter tilbage på flasken og sæt proppen i. Drik den aftenen efter. Det hjælper gevaldigt. Husk at stille den køligt!
Hvis ikke…. snup en ripasso 2005 eller amarone 2003 i stedet hvis muligheden er der.

God fornøjelse..

Og nu tager jeg faktisk til valpolicella, og drikker alt for ung vin….  FY!!


Har du talt med din vinmand idag ?

Han/hun er jo en formidler for vinproducenterne. En rigtig vinhandler kender producenten, og ved hvad det er, han/hun vil prøve at udtrykke med sine vine.  Et godt eksempel er f.eks villa Spinosa.

Villa Spinosa Amarone
Villa Spinosa Amarone

Enrico Spinosa overtog driften af vingården i 80′erne. Det har været familieejet i ca 200 år. Villa Spinosa’s vine er alle traditionelle vine, hvor vinene er tørre på grænsen til det bitre, med en fin balance mellem tannin og frugtsyre.

Det er sådan vinene fra Valpolicella altid har smagt.  På det seneste er der gået “udbud og efterspørgsel” i mange producenters vine.  Det er udmærket, så længe det ikke tager overhånd, og alle vinene ændrer sig til nye smagsvarianter. Det er rart at nogle stadigt holder stædigt fast i traditionerne. Amaronen fik jo sit navn p.g.a. vinens stil. Amaro betyder tør,bitter – one ( stor ).

Villa Spinosa sælger 3 amaroner. Normalt når et hus har 2 eller 3 amaroner, producerer de en almindelig, bedre og en topamarone.

Enrico’s amaroner er vine, der har en stor holdbarhed. De 3 amaroner er ens, bortset fra alderen. I øjeblikket sælges årgangene 2004, 2001 og 1998. Som han selv siger ” Folk er måske ikke så gode til at gemme vinene. Så det gør jeg. Jeg foreslår, de prøver én af hver. Så kan de jo finde deres farvorit, og købe den.”

Lidt anderledes men skønt at høre. Var der bare flere af dem !! Problemet herhjemme er, at når vinene egentligt er drikkeklare er de forlængst væk fra hylderne – og drukket. Et generelt problem – stort set overalt.

Villa Spinosa – Det er der ikke nogen magi i !!
Jeg tager nok Villa spinosa’s amaroner hjem efter sommeren, da de ikke er specielt egnede til jordbær og salat..


”Amarone vinene er på retur...

…Interessen for dem har toppet.”

Det var hvad jeg fik at vide af en sommerlier, da jeg for 3 år siden var ude og prøvesmage vine fra et nyt amaronehus.
Det var ikke mit indtryk dengang, og det er det stadig ikke. For mig at se er interessen ikke faldet siden.

Amarone-vinene på retur?
Amarone-vinene på retur?


Der er i den senere tid dukket mange nye og spændende amaroneproducenter op. Kvaliteten er forbløffende høj.
Den stigende efterspørgsel, især fra øst – Rusland og Kina – på den moderne amarone, den internationale stil, hvor frugten og tyngden er i højsædet, frem for den traditionelle stil, den sødlige bamseamarone med portvinstoner.

På grund af nye gærtyper, er alkoholprocenten steget markant. 16,5 og 17 % alkohol er ikke længere unormalt.
Tyngden, eller vinens krop – jeg kalder det vinens BMI (body mas index ) kan mere eller mindre udlæses fra de tekniske datablade for den enkelte vin. Antal gram tørstof pr. Liter ( estratto secco ).
En amarone skal holde mindst 26 g/l ifølge consordiet i Valpolicella. 35 g/l for Riserva amarone. Gennemsnitligt lægger amaronerne på ca. 34 g/l.

Et par nye producenter fra samme område som Dal Forno prøver at lægge sig i slipstrømmen fra kongen af den moderne amaronestil.

Icampi kommer med en direkte udfordring til tronen. Den har imponerende 46 g/l. Jeg har ikke smagt den endnu, så jeg kan ikke skrive mere om den, end jeg har læst – Gastro.
De 1700 kr. den koster er da også et udtryk for, at de mener det seriøst.

Latium er den anden producent, der dog ikke udfordrer Dal Forno. Men hans amarone er et rigtig godt bud på en ”mini Dal Forno”. Hvis man ikke har smagt Dal Forno, men gerne vil vide, i hvilken retning den smager, også set i lyset af finanskrisens øjne, er det den oplagte lejlighed. Latiums amarone koster ca. 1/10 af ”the real deal”. Flot og helstøbt amarone der indeholder 39,5 g/l.
Robert Parker har også været forbi huset og smagt på deres vine. Flotte points og flot anmeldelse. Han slutter bl.a af med at skrive ” The amarone shows outstanding balance and tons of style. It is a very promising effort from this up and coming producer.”

Det er skønt med de nye amaroneproducenter, der dukker op. Jeg savner dog nye producenter, der tør give sig i kast med den traditionelle stil. Ellers mister vi mangfoldigheden. Amaronerne vil nærme sig hinanden stilmæssigt og det vil blive lidt for ensartet.
Af de traditionelle producenter er den ubestridte konge Giuseppe Quintarelli.
Han er et kapitel for sig, og vil blive præsenteret senere.

Jeg tror, at folk generelt er vant til at drikke vine – også amarone – alt for unge.
Derfor er oplevelsen af at drikke vinene også helt skæv.
Problemet er, at vine med en vis alder er sværere at få fat i. Det gælder også for ældre amaroner.

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med hensyn til netop det, at smage amaroner med alder. Ligesom mange andre vine. Er det dér der er den største forskel?


Mikael Lyng | Amaronebog | Blogskribent

Mikael Lyng 46 år gammel og en glad vinelsker.

Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'
Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'

Passion for vinene fra Valpolicella, men kan lide alt god vin.

Blev ramt af en ”rigtig” amarone for en del år siden, og var solgt med det samme.

Jeg prøvede at læse alt, hvad der var om amarone og de spændende vine fra området, men der var ikke særligt meget information derfra.

Efter at have ønsket mig en amaronebog i flere år i træk – uden at få den, da den ikke eksisterede – besluttede jeg mig for, at skrive en amaronebog selv.

Efter et års arbejde og nogle besøg i området, havde jeg smagt mig igennem stort set det hele. Jeg havde fået en aftale med en grafisk designer, som kendte en trykker. Det var nødvendigt, da der ikke var et forlag, der var interesseret i at udgive bogen for mig. Jeg finanserede bogen selv og fik trykt 1500 eksemplarer, og bogen udkom november 2004. Bogen er solgt på min hjemmeside www.amaronebog.dk og har været udsolgt det sidste halve års tid.

Som følge af de gode kontakter fra området, er jeg startet op som vinimportør med speciale i
– selvfølgelig – amarone, ripasso og recioto. www.mwinem.dk

Jeg holder amaronesmagninger med foredrag og en guiden rundt i amaronens univers.


Freestyle vinsmagning - blandede bolcher!

Fredag den 20. februar var en aften jeg havde set frem til.
Aftenen hvor vi satte os sammen nogle stykker, med skønne tappas og et smageprogram der, omend meget forskellige oplevelser i vente var meget spændende.

Her er smagenoterne fra nogle af vinene fra smagningen:

Vi startede ud med Cheval Blanc 1950.
Denne flaske var især imødeset med stor spænding. Var den stadig levende, og i hvilken grad..? Ville den elegante forfinede vin stadig fremstå som en Dronning, efter knap 50 år på flaske, i mørket i en kælder?
Farven var ren, mørk og havde og flot rød tone, med en anelse brun tone i kanten. Næsen fantastisk. Fin og kraftig. tydelige dufte røde og sorte bær og en note af acetone. Krudt, asiatiske kryderier, karamel, måske lidt theblade. Overraskende ekspressiv og adskildt i nuancerne. God og solid på midten af ganen. Drikkes virkelig godt – meget kompleks. Starter eksplosiv, men glatter utrolig flot og elegant ud. Lang finish – og udviklingen fra de 50 år, var ekstrem i de 5-10min i glasset. Stor vin. 98p.

Sine Qua Non – Veiled – Pinot Noir – 1998
Rød næsten Violet i farven. Stor næse, flot Pinot. Sprødhed og røg i næsen. Kaffe og kirsebær.
Åbner flot op, glat, fin tekstur. Ikke så burgundisk som jeg havde håbet, men stadig en meget elegant oversøisk Pinot Noir med fantastisk power. Kroppen meget kompleks – stor oplevelse. Glæder mig allerede til mere fra SQN. 97p.

Errazuriz Chadwick 1999
En af aftenens største ‘næser’ – lovede fantastisk meget. Kompleks bouquet med god eg og en sødme. Vinen havde svært ved at leve op til det duften lovede. En anelse ung – kompleks vin, ikke helt åbnet op, men med en lang eftersmag. Kan fornemme storheden i vinen, som virkelig kan blive en lækkerbisken om 4-6 år. 92p

Flor de Pingus 2004
Mørkrød næsten sort farve. Fantastisk næse – er fuld af kakao, kaffe, sort kirsebær, ristet brød og tjære – chokolade og karamel træder også frem. Vanilie – Eg. Mange lækre varianter på ganen med rig sort og rød frugt, kaffe og mineraler. Er meget rig i eftersmagen afbalanceret med fin balance i surhedsgraden. Lang smagfuld finish. Totalt lækker. Bedste spanier til dato! 98p

Bertani 1990
En god Amarone. Dog en anelse lukket – stadig! En speciel sødme, kun med antydning af rosiner / svesker afslører den som en Amarone. Medium fylde med god struktur og vægt. Skal have flere år. 90p

Martinelli Zinfandel 2004
Uimodståelig næse og smag. Jordet, rig, brombær næse, chokolade, trøffel! Smagte helt varm, på grund af det høje alkoholindhold. Meget kompleks – kroppen følger fint med – mange lag – hænger ved meget længe i munden. Vanilie. Mynthe. Stor stor oplevelse med Martinelli’s Zinfandel. Min første Martinelli – der skal udforskes her! 96p

Alt i alt en stor aften. Tak til drengene  hvordan var Jeres oplevelse af vinene..?
Og Jer andre her på winebook, -har i nogle oplevelser med ovenstående vin?