Mads Eggert Nielsen - den 'frankofile' elegantier!

Winebook.dk byder velkommen til endnu en blogskribent, som fremover med jævne- og ujævne mellemrum vil berige læserne med blogindlæg til information og debat.

Kaninører_Mmmmm

Mads om sig selv:

Jeg er 34 år og bosiddende i Espergærde med min kone og to børn. Til dagligt arbejder jeg på Københavns Universitet hvor jeg undersøger hvordan planter forsvarer sig imod angreb fra svampe og bakterier. Det har indtil videre taget mig 9 år og jeg er ikke færdig endnu.

Min tilgang til vinens verden, kommer fra min store interesse for mad. Da jeg i længere tid har elsket både at spise og lave mad, fandt jeg hurtigt ud af at valget af vin kan have en endog ganske betydelig effekt på oplevelsen af et måltid. Derfor tænker jeg da også tit i mad-baner når jeg smager på vin og i hvilke sammenhænge den givne vin ville kunne begå sig.

Med hensyn til vin præferencer kan jeg vel lige så godt sige det som det er: Hej jeg hedder Mads og jeg er frankofil. Her er det især Bourgogne og Rhone der rykker i min verden. Der er dog også masser af plads til vine fra andre klassiske vinlande, men det er bestemt den elegante, frugtige og terroir-prægede stil jeg går efter. Ikke noget oversøisk bamsesaft med egespåner til mig, tak. Nu lyder det jo som om jeg er typen der har udvalgt sine præferencer med omhu og derfor holder sig inden for disse snævre parametre, men jeg ynder faktisk at prøve mig selv af en gang imellem, både for at udvikle mig og, hvem ved, måske rende ind i en decideret åbenbaring.


Terkel K. Tolstrup - tilbage til rødderne!

Winebook.dk byder Terkel velkommen som det seneste nye medlem af ‘ekspert-panelet’ af bloggere.

Til daglig har Terkel K. Tolstrup travlt med projektledelse og leverandørstyring af IT-projekter, men hvert ledigt øjeblik ved siden af arbejdet bliver brugt på spændende flasker.

Selvom Terkel er opflasket med Bordeaux, tændte vinens glød dog først rigtigt med de italienske vine fra Montalcino, Chianti og Bolgheri. Sidenhen er passionen dog blevet alt over skygget af en retur til det franske! Områderne Rhone, Bordeaux og Bourgogne har aldrig fyldt mere i samlingen og bidraget med større glæder.

Hvis der skulle blive tid til lidt ferie, foregår dette ofte i vinregionerne i nær og fjern.

Vi kan se frem til flere indlæg om måneden fra Terkel fremover – her på Winebook.dk!

about

116


Frederik Trebbien og det eneste rigtig essentielle!

Vi siger velkommen til det seneste skud på stammen af faste blog-skribenter på Winebook.dk.

Frederik Trebbian om sig selv:

Vinimportør og livsnyder med hang til Champagne og Bourgogne. Jeg har tænkt mig en gang eller to om måneden at skrive om oplevelser, overvejelser og tendenser i vin og restaurationsbranchen i København, Danmark og udlandet.

Professionelt har jeg fokus på de klassiske områder i ”den gamle verden”.
Rent personligt må jeg tilslutte mig en ven som engang bedyrede:

”Chambolle i Bourgogne og Avize i Champagne er det eneste rigtig essentielle efter forplantningen.”
___
Frederik er pt. på vej til Rheingau, Champagne & Bourgogne, og udkommer umiddelbart efter hjemkomsten med han første blogindlæg.

image


Anders & Passionen for det glemte vinland

Anders Drud Jordan er vinentusiast med stor passion for Portugal som han betegner som ‘det glemte vinland’. Hans passion stammer også fra hans portugisiske familie og udmynter sig i indlæg & kommentarer her på Winebook, hvilket han ingen kommercielle interesser har med.

Anders har, ud over sin deltagelse som blogskribent her på Winebook, også sin egen personlige blog Grape Juices.


Glitter eller Guld?

Det mest elementære ved alle former for sanselig nydelse er, at vi får det bedre- før, under og efter – oplevelsen.
Og det gør mousserende vin for mig! – Specielt hvis der står Champagne på flasken!

Hvordan kan det hænge sammen, når jeg nu har bildt mig selv ind, at jeg ikke er hoppet på endnu en luksus dille når det kommer til Champagne?
For det første har jeg ikke altid været glad for bobbel-vin. Havde egentligt afskrevet den type vin som noget for mig, fordi jeg aldrig var villig til at bruge hvad det kostede for den kvalitet med oplevelse i – dumt i know!

Men for ca 1,5 år siden er jeg begyndt at tage den seriøst, efter flere vellykkede måltider med Champagne til. Herefter er det gået stærkt!

Det “noget” der mangler at blive nævnt i indledningen er selvfølelig smagen. Det der burde være det allerførste der bliver fremhævet ved enhver type madvarer, men er i dette tilfælde kommet i 2 og 3 række efter prestige og følelser…. Det er måske ikke helt tilfældig at div. champagneproducenter vælger at spille på de strenge, for det virker!

Min oplevelse og dyrt købt erfaring er nemlig, at det første vores dejlige kvinder (og ligemænd) siger, når man spørger til deres oplevelse af at drikke den gyldne og kostbare drik, er at de har en følelse af luksus og eksklusivitet og at de bliver forkælet – altså en “følelse” af Champagne – og først derefter bliver smagen kommenteret… De har ramt hovedet på sømmet hvad angår markedsføring….Men hvad med os mænd, vi er jo hævet over det pjat med at lade os rive med af følelser ….eller hvad!?

Jeg kan selvfølelig kun tale for mig selv. Men for mig er det at “indtage” Champagne noget der starter lang tid før at korken popper. Vil det sige at jeg er hoppet i med begge ben og ladet mig påvirke af alt den Glitter der omringer “Champagne følelsen” som en svøbe. Og hvad med indholdet i flasken, kan den langtids flaskelagret vin virkelig følge med alt den ‘hype’ der er på den anden side af det tykke flaskeglas. Er der tale om en type vin hvor der er Glitter og romantik ude omkring og flydende Guld inde i..? Mine svar er klart Ja og Ja. Jeg er en ‘sucker’ for den Glitter og en håbløs romantiker når det handler om Champagner. Men for mig startede det ikke ved romantikken, men ved smagen af en moden Dom Perignon 1996. Lige pludselig åbnede der sig en ny dimension i min vin-verden. Jeg har overgivet mig til hele oplevelsen af at “indtage” Champagne, både Glitteret og Guldet. Og det gør oplevelsen fuldendt, og noget jeg aldrig glemmer!

Så for at gøre en lang historie kort, så prøver jeg bare at opfordre alle der endnu er lidt tilbageholdne med at åbne op for jeres “Champagne følelser”… lad korken poppe og sug til jer af alt hvad den har at byde på, for det er Guld og Glitter hele vejen igennem!

Jeg vil meget gerne høre om din oplevelse af hvordan du evt. er blevet omvendt til champagne!

Hvordan oplever du Champagne?
Hvor meget betyder “Champagne følelsen” for dig?
Også hvis du har en helt anden vinkel på emnet?

I næste blok vil jeg skrive lidt om de forskellige vinificerings metoder der bliver brugt til fremstilling og div. typer mousserende vine rundt om i verden, og hvad det giver af forskellige udtryk og smag.

Blogges ved.


Casper Schulze og kærligheden til vin

Casper Schulze 31 år og ‘amateur de vin’!

Min kærlighed til vin går små 10 år tilbage og blev kickstartet af mine brødre, som tog mig med til nogle private smagninger hvor vi fik serveret kvalitets vin.

Det nyeste kapitel i min vin historie er, at opdage hvor vidunderlig champagne kan være.. så det er hvad mine indlæg mest kommer til at handle om i denne blog.
Ellers er selve produktionen af vin og vinavl i Danmark også noget af det der interessere mig meget.

Noget af det der appelere meget til mig i vinens verden er at der altid af mere at lære.. så hvis i opdager at jeg skriver noget der ikke stemmer overens med Jeres opfattelse/forståelse, må i endelig sige til, – så kan det jo rettes eller debateres

Håber i får lidt ud af mine indlæg og at i vil knytte jeres tanker til.

Casper Schulze | Blogskribent
Casper Schulze | Blogskribent

”Amarone vinene er på retur...

…Interessen for dem har toppet.”

Det var hvad jeg fik at vide af en sommerlier, da jeg for 3 år siden var ude og prøvesmage vine fra et nyt amaronehus.
Det var ikke mit indtryk dengang, og det er det stadig ikke. For mig at se er interessen ikke faldet siden.

Amarone-vinene på retur?
Amarone-vinene på retur?


Der er i den senere tid dukket mange nye og spændende amaroneproducenter op. Kvaliteten er forbløffende høj.
Den stigende efterspørgsel, især fra øst – Rusland og Kina – på den moderne amarone, den internationale stil, hvor frugten og tyngden er i højsædet, frem for den traditionelle stil, den sødlige bamseamarone med portvinstoner.

På grund af nye gærtyper, er alkoholprocenten steget markant. 16,5 og 17 % alkohol er ikke længere unormalt.
Tyngden, eller vinens krop – jeg kalder det vinens BMI (body mas index ) kan mere eller mindre udlæses fra de tekniske datablade for den enkelte vin. Antal gram tørstof pr. Liter ( estratto secco ).
En amarone skal holde mindst 26 g/l ifølge consordiet i Valpolicella. 35 g/l for Riserva amarone. Gennemsnitligt lægger amaronerne på ca. 34 g/l.

Et par nye producenter fra samme område som Dal Forno prøver at lægge sig i slipstrømmen fra kongen af den moderne amaronestil.

Icampi kommer med en direkte udfordring til tronen. Den har imponerende 46 g/l. Jeg har ikke smagt den endnu, så jeg kan ikke skrive mere om den, end jeg har læst – Gastro.
De 1700 kr. den koster er da også et udtryk for, at de mener det seriøst.

Latium er den anden producent, der dog ikke udfordrer Dal Forno. Men hans amarone er et rigtig godt bud på en ”mini Dal Forno”. Hvis man ikke har smagt Dal Forno, men gerne vil vide, i hvilken retning den smager, også set i lyset af finanskrisens øjne, er det den oplagte lejlighed. Latiums amarone koster ca. 1/10 af ”the real deal”. Flot og helstøbt amarone der indeholder 39,5 g/l.
Robert Parker har også været forbi huset og smagt på deres vine. Flotte points og flot anmeldelse. Han slutter bl.a af med at skrive ” The amarone shows outstanding balance and tons of style. It is a very promising effort from this up and coming producer.”

Det er skønt med de nye amaroneproducenter, der dukker op. Jeg savner dog nye producenter, der tør give sig i kast med den traditionelle stil. Ellers mister vi mangfoldigheden. Amaronerne vil nærme sig hinanden stilmæssigt og det vil blive lidt for ensartet.
Af de traditionelle producenter er den ubestridte konge Giuseppe Quintarelli.
Han er et kapitel for sig, og vil blive præsenteret senere.

Jeg tror, at folk generelt er vant til at drikke vine – også amarone – alt for unge.
Derfor er oplevelsen af at drikke vinene også helt skæv.
Problemet er, at vine med en vis alder er sværere at få fat i. Det gælder også for ældre amaroner.

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med hensyn til netop det, at smage amaroner med alder. Ligesom mange andre vine. Er det dér der er den største forskel?