Villa Mt. Eden Zinfandel 2005 Grand Reserve
Jeg fik denne flaske for et par uger siden – og den blæste mig omkuld.
Vinen er lavet på Zinfandel fra over 100år gamle stokke, og det kan smages. En dybde som sjældent mærkes i vin til denne pris, som jeg fik på tilbud til kr. 138,- (175,- normalpris).
Vinen er en typisk amerikansk Zinfandel, men af en mærkbar kvalitet – dyb rød i farven. Vanilie og sorte bær omfavner dit ansigt, når du dufter til vinen i glasset. Lang og meget blød eftersmag der nærmest efterlader spor af forskellige smagsnuancer hele vejen ned ad tungen og ned i halsen, som man synker vinen.
Den giver helt klart forståelse for det Amerikanske udtryk: “Bigger is better”!
Prøv den!
Købt hos Gunner Madsen vinhandel, klik HER
Freestyle vinsmagning - blandede bolcher!
Fredag den 20. februar var en aften jeg havde set frem til.
Aftenen hvor vi satte os sammen nogle stykker, med skønne tappas og et smageprogram der, omend meget forskellige oplevelser i vente var meget spændende.
Her er smagenoterne fra nogle af vinene fra smagningen:
Vi startede ud med Cheval Blanc 1950.
Denne flaske var især imødeset med stor spænding. Var den stadig levende, og i hvilken grad..? Ville den elegante forfinede vin stadig fremstå som en Dronning, efter knap 50 år på flaske, i mørket i en kælder?
Farven var ren, mørk og havde og flot rød tone, med en anelse brun tone i kanten. Næsen fantastisk. Fin og kraftig. tydelige dufte røde og sorte bær og en note af acetone. Krudt, asiatiske kryderier, karamel, måske lidt theblade. Overraskende ekspressiv og adskildt i nuancerne. God og solid på midten af ganen. Drikkes virkelig godt – meget kompleks. Starter eksplosiv, men glatter utrolig flot og elegant ud. Lang finish – og udviklingen fra de 50 år, var ekstrem i de 5-10min i glasset. Stor vin. 98p.
Sine Qua Non – Veiled – Pinot Noir – 1998
Rød næsten Violet i farven. Stor næse, flot Pinot. Sprødhed og røg i næsen. Kaffe og kirsebær.
Åbner flot op, glat, fin tekstur. Ikke så burgundisk som jeg havde håbet, men stadig en meget elegant oversøisk Pinot Noir med fantastisk power. Kroppen meget kompleks – stor oplevelse. Glæder mig allerede til mere fra SQN. 97p.
Errazuriz Chadwick 1999
En af aftenens største ‘næser’ – lovede fantastisk meget. Kompleks bouquet med god eg og en sødme. Vinen havde svært ved at leve op til det duften lovede. En anelse ung – kompleks vin, ikke helt åbnet op, men med en lang eftersmag. Kan fornemme storheden i vinen, som virkelig kan blive en lækkerbisken om 4-6 år. 92p
Flor de Pingus 2004
Mørkrød næsten sort farve. Fantastisk næse – er fuld af kakao, kaffe, sort kirsebær, ristet brød og tjære – chokolade og karamel træder også frem. Vanilie – Eg. Mange lækre varianter på ganen med rig sort og rød frugt, kaffe og mineraler. Er meget rig i eftersmagen afbalanceret med fin balance i surhedsgraden. Lang smagfuld finish. Totalt lækker. Bedste spanier til dato! 98p
Bertani 1990
En god Amarone. Dog en anelse lukket – stadig! En speciel sødme, kun med antydning af rosiner / svesker afslører den som en Amarone. Medium fylde med god struktur og vægt. Skal have flere år. 90p
Martinelli Zinfandel 2004
Uimodståelig næse og smag. Jordet, rig, brombær næse, chokolade, trøffel! Smagte helt varm, på grund af det høje alkoholindhold. Meget kompleks – kroppen følger fint med – mange lag – hænger ved meget længe i munden. Vanilie. Mynthe. Stor stor oplevelse med Martinelli’s Zinfandel. Min første Martinelli – der skal udforskes her! 96p
Alt i alt en stor aften. Tak til drengene hvordan var Jeres oplevelse af vinene..?
Og Jer andre her på winebook, -har i nogle oplevelser med ovenstående vin?
Europæisk vs oversøisk
Jeg vælger lige at stikke fjæset ind i en hvepserede her.
Hvad mener i om den igangværende debat med europæiske kontra oversøiske vine? Hvad er bedst? Hvad er mest autentisk? Hvordan ser vores vinindkøb ud om 20 år? Vil det stadig være drc, petrus, la tour, masseto, osv vi alle står på nakken af hinanden for at smage, eller vil det være Chile, Argentina, Australien, USA eller Tibet (de laver faktisk vin) som alle snakker om?
Personligt syntes jeg oversøiske vine er charmeforladte. Mest af alt virker det som et “shake and bake” koncept. F.eks har chile mange steder et alt for tørt klima til at dyrke vin, ligeså Washington state i USA, så de må kunstvande. Er det så svært at lave vin hvis man bare skal tilsætte vand? Eller er det måske den tanke vi skal slette, at det slet ikke behøver at være “svært” at lave vin?
For mig er det bare en del af nydelsen og charmen ved at drikke vin, at årgangen sætter sit tydelige præg på produktet, deri ligger også hele den store historie der er knyttet til vin.
Jeg tror personligt at jeg altid vil værdsætte fransk og italiensk vin mere end oversøisk, men jeg må dog også sige at de kommer godt efter det “over there”.
Glæder mig til at høre jeres mening.
