La Tour D’Argent

Jeg har besøgt La Tour D’Argent i Paris 3 gange. Hver eneste gang er jeg blevet bekræftet i, at det absolut ikke er maden man kommer for.

h_4_ill_760715_par624347

En juleaften spiste jeg på stedet med nogle venner. De var meget skuffet over maden, og kunne slet ikke se det fantastiske i stedet. Nogle mennesker fatter bare ikke helheden. Synd for dem!
Om La Tour D’Argent så blev skrevet helt ud af Guide Michelin ville jeg stadigt komme tilbage med det største smil. Til sammenligning har jeg spist på et par *** restauranter, og der er INGEN af dem der når La Tour D’Argent til sokkeholderne. Som sagt er det ikke maden jeg her tænker på, det er oplevelsen! På trods af, at de blev degraderet fra tre til to makroner i 1996 og mistede den anden i 2006, er det stadig den mest trestjernede restaurant jeg har spist på.

Filmen ”Ratatouille” har helt sikkert samlet inspiration i både stedet, indretningen, historien og anmelderen Anton Ego, der er en karikatur af Le Figaros anmelder Francois Simon, som i 2006 forsøgte at give restauranten dødsstødet med en sønderlemmende anmeldelse.
La Tour D’Argent betaler en del af Notre Dame-kirkens elregning, for at gæsterne kan nyde den oplyste katedral om aftenen. I 1940 murede man en falsk mur op i vinkælderen, for at gemme de største vine fra den tyske besættelsesmagt.
…Stedet emmer af gode historier..

La Tour D’Argent handler om ambiance. Stemning. Stedet virker højtideligt og det er ikke uden ærefrygt, når man første gang træder igennem døren på 15/17 Qaui de la Tournelle. I døren blev vi mødt af ikke mindre end tre mennesker, en ’seater’, der notere din ankomst, en voiturier (ham der parkerer din bil) og garderobedamen…

I stueetagen er der en bar, hvor man kan nyde et glas eller en flaske og få lidt snacks. Behøver jeg at sige at Champagne-udvalget her er ganske omfattende?
Når man er klar til middagen bliver man vist hen til elevatoren, forbi pralemuren, hvor der er billeder er diverse kendisser, der har spist på stedet. Kennedy, Shahen af Iran, De Gaulle osv osv. Naturligvis har man her på stedet en elevatorfører ansat, i blå Panamajakke og hvide handsker, så er tonen slået an…

Spisesalen ligger på 5. sal med udsigt over Seinen og Notre Dame. Der er plads til 80-100 mennesker, og jeg tror jeg har talt over 15 tjenere på arbejde én aften. Indretningen er klassiske fransk, tykke røde gulvtæpper, duge og gardiner i en orange/gul nuance. I lokalet er placeret en prædikestol – her tilberedes husets signaturerret, Canard á la Presse – dvs. stegt and, bryst og lår skæres fra, skroget puttes i en form for en skruetvinge!, saften herfra koges op med bl.a. Madeira.  Først serveres brystet med førnævnte sauce og papirstynde ”kartoffelballoner”. Derefter serveres låret med sauce Bearnaise og frilise salat.

I spisesalen bliver man sat til bords, hvor menukortet udleveres (der er ikke priser i damernes). Her kan man, hvis man ikke har været her før, vælge Canard á la Presse. Den bestilles i par, da man 2 mennesker deler en hel and!?! Den står i ca. €65,00 (per snude) Så har man prøvet det. Man har ikke været på La Tour D’Argent, hvis ikke man har smagt anden!  Denne kvitteres med et postkort, hvor ens nummer står på – forstås på den måde at nummeret indikerer det antal ænder de har solgt indtil nu. Mit nummer var i omegnen af 1.150.000.
Næste gang er man så voksen nok til at gå á la carte. 

Så kommer Sommelieren, og hvis man er heldig er det Chefsommelieren David Ridgway. Han har været ansat siden 1971, er englænder og ekstremt lunefuld.
Vinkortet er 15 cm. tykt! Så hvis du er der med ’Muse’n’, skal du nok have gjort dig et par overvejelser om, hvad du vil drikke inden du kommer.  Samtlige gange jeg har været der, er der nogen i selskabet det har fået anden, og alle gange er det den samme tjener der serverer (’andefar. kalder vi ham nu).
Han ligner én der er ved at få et hjertestop – med et sølvfad i hånden med en klokke ovenpå, løfter klokken så anden kommer til syne, og præsenter den så. ”Madammes et Monsieurs. Votre canard pour se soir!.” Hvorefter han går tilbage til sin prædikestol, hvor han presser,  steger og gør ved…
Forstå mig ret, maden er ikke dårlig, den er bare ikke pengene værd, og følger ikke med resten af stedet. Havde du fået maden på en mere anonym restaurant til den halve pris, ville den have været fin.

Vinkortet, som sagt, det skuffer ikke. Jeg har drukket modne Bourgogner og til en yderst rimelig pris.  Jeg nævner i flæng:

1993 Coche-Dury Meurault Rougeots  
1990 Robert Groffier Les Amoureuses
1990 Armand Rousseau Clos Saint Jacques
1993 Domaine Leroy Volnay Santenots

Ingen af ovenstående vine kostede over €300 på kortet. (Red.: Billigt!)

Indtil sin død i 2006 ( han blev 88) spiste ejeren, Claude Terrail, ved sit stambord HVER aften – iført hvid jakke. Kl. 21.30 rejste han sig, og gik rundt i restauranten og hilste på ALLE gæster i restauranten. Et halvt skridt bag ham stod hans adjudant med navn på alle gæsterne. Han kunne eksempelvis sige til mig: ”Godaften Monsieur Trebbien, jeg håber De nyder deres ophold i Paris. Hvor er det dog en bedårende kone de har.”
Det er old school.

Sidst jeg var på Tour D’Agent var en søndag til frokost. Vi var et selskab på 9 mand, alle med tilknytning til vin eller restaurationsbranchen. Bl.a. var den daværende importør af Legras Champagne med, Legras er huschampagne på Tour D’Argent. Han havde sørget for, at Legras havde bestilt bord til os. Vores antal taget i betragtning, var vi nødt til at bestille to af hver flaske, dels for at få et ordenligt glas hver, dels for at kunne tjekke for flaske forskel.

Guy Charlemagne Mesnillesime 1996 
En fin start

Laville Haut-Brion 1982 (dog kun én flaske)
Laville Haut-Brion 1988 (dog kun én flaske)
Smagt mod hinanden, Hvid Graves, får en del sødme når det kommer op i årerne, Æble/marcipan – ’88 var klart den sjoveste

Niellon Bartard-Montrachet 1992
Kæmpe vin, Helt moden, smør, toast og kærnemælk.

Guy Charlemagne Mesnillesime 2000
Intermezzo

Henri Jayer Vosne Romanée 1985
Dagens vin for mig. Skovbund, harmoni og fantastisk en sødme.

Clos de Tart 1978
Stor vin, som altid, den bedste Clos de Tart jeg har drukket, kommer tæt på ’85 Clos de Tart.

Derfra var det så som så, med  de mentale noter og hukommelsen. Stemningen var som man måske kan forestille sig ret høj. Vi fik lidt mere, der smagte rigtig godt.

Comte Lafon Meursault Charmes 1992
(fra magnum)
Leflaive Pyligny-Montrachet Pucelles 1992 (fra magnum)
Madeira 1922 (producenten er undsluppet mig)

15 flasker vin. Alle sammen var, på trods af flere vines fremskredne alder, helt på toppen. De har ligget korrekt i den samme kælder siden frigivelsen. Ingen af de ovenstående vine er  til at opdrive, medmindre du har den vildeste oldemor. Oven i det er priserne, som sagt yderst rimelige. Jeg mener at huske, at vi for Henri Jayer gav € 355,00 per flaske. Jeg vil tro at den koster, hvis du KAN finde den på markedet i dag, minimum €1000,00. Sikke mange penge vi sparede den dag. :o)

Frokosten strakte sig i øvrigt over 6 timer. Flere i selskabet var lettere overrislede da vi gik derfra igen.

Jeg glæder mig til min næste tur på Sølvtårnet.


Vinælderen hos La Tour D'Argent – hvorfra de i øjeblikket sælger ud af sortimentet!


Når en vin scorer 100 point..!

 

100 point. Perfekt. Uden fejl. Enestående. Tillægsordene er mange! Og man har hørt dem før, udtalt eller beskrevet om en vin, hvis kvalitet er så ypperlig at den fortjener førnævnte stempler.

Robert Parker, Winespectator og mange andre vinanmeldere gør brug af 100-point systemet når de anmelder vin. Her på Winebook bruges det også, og vil blive brugt konsekvent fremover, når vin anmeldes.

Men hvornår er en vin en såkaldt ‘100-points vin’? Hvornår fortjener den de magiske 100 point?

Indtil for nylig havde jeg ikke haft fornøjelsen af at drikke en vin, som jeg ville give 100-point, altså som var perfekt! 

lille

Fredag den 04. september 2009 samledes vi 9 gutter til en aften med Bourgogne vi havde set frem til længe. Og det havde vi navnligt pga. programmet som vi kendte i god tid – som vi havde snakket sammen om længe med mundvandet løbende.

Denne aften skulle vise at afføde ikke mindre end tre 100 points vinoplevelser og en 99, 98 & 97 points vinoplevelse m.m. En stor aften, som blev indledt med 2 champagner, efterfulgt af 2 hvide bourgogner, 7 røde bourgogner og en auslese. Efter smagningen blev vi fodret med lidt hyggevin fra Italien i form af en Brunello og en toscansk Gaja m.m. Det hele akkompagneret af en menu bestående af en forret, dadler svøbt i bacon m. gedeost, kongerejer, tappas, 24-timers ovnstegt cuvette med ærtecreme & papas bravas samt til slut eksotiske frugter med råcreme.

Tak til alle drengene for de store vinoplevelser i hver især diskede op med, tak til Jesper for at stå for arrangementet og ikke mindst tak til Casper og Thomas for den lækre mad i tilberedte.

Vinene i den rækkefølge de blev smagt

– med udvalgte korte eller længere tilhørende smagenoter


Krug Grande Rosé

Flot let rose i farven.
Frisk syre. Dejlig velsmagende i munden med flot længde.
93 point

La Grande Dame 1990
Mørk fylden farve.
Et væld af noter i næsen. Rugbrød, toasted brød, citrus & honning.
Meget kompleks – fylden i munden er total og med den længste eftersmag jeg har prøvet med en champagne.
Stadig meget frisk med flotte perlende bobler på trods af alderen.
99 point

Batard Montrachet, 2005, H. Boillot
Flyt lys-gylden.
Enorm duft, stor kompleksitet.
Rig og fyldig i munden med en helt vidunderlig struktur. Meget frisk og læskende. Flot flot vin.
97 point

Les Montrachet, 2005, Dom. Amiot Guy et Fils
Her er det stort. Fedmen fornemmes allerede ved blot at betragte vinen i glasset.
Intens gylden farve. Smør og kærnemælk kommer op i næsen. Masser af frugt og blomst. Tyk tyk duft.
Mineralitet i højsædet. Vinen smører hele munden til, og læsker helt enormt. Eftersmag på 65 sekunder!
Man sidder med denne vin og ville ønske man kunne have den i glasset hele aftenen, for i de 35-40 minutter vi sad med den, udviklede den sig nærmest konstant og åbnede sig hele tiden mere og mere op og fremviste nye uopdagede noter.
Prislejet er ekstremt, men oplevelsen ligeså! Det her er det hele værd!
100 point

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Lavaut St. Jacques’, 2005, Lucien Le Moine
Stor monster-duft. Meget atypisk Bourgogne.
Meget fyldig og kraftig bourgogne, anelse stram/lukket. Burde vente nogle år med denne vin.
Stor oplevelse muligvis i vente.
90 point

Bonnes-Mares, 2005, Pierre Naigeon
Klar og anelse lys i farven.
Duften fin, feminin – noter af anis og fennikel, samt dampet jord og læder i baggrunden! Masser af frugt og eksotiske krydderier.
Fin balance i munden og med mulighed for forbedring med nogle flere år i kælderen.
93 point

Romanee St. Vivant, 2000, Domaine Leroy
Da vi fik denne vin i glassene, udtrykte Frederik sig kort efter, med ansigtet halvt nede i glasset: "Yes – den er bare helt op og ringe den her. Nogen gange Lalou’s vine gode, og andre gange – som nu – spiller de bare 100%. Det er for vildt det her!" Og det var fuldstændig sådan vinen udtrykte sig – at alt ved den bare ringede!
En helt utrolig kompleksitet – mesteren indenfor kompleksitet. Det var nærmest som om, at den i de 70-90 min jeg havde den i glasset, ændrede karakter fra mundfuld til mundfuld – og til det bedre hver gang!
Lag på lag på lag af fløjlsbløde noter kom til udtryk – friske jordbær, krydderier, peper, fugtig skovbund, læder, animalitet. En helt igennem fræk, forførrende og sexet vind. Og på trods af den vildskab og kompleksitet var balancen hele tiden i højsædet. Det var stort – skal opleves igen. Men hvornår? Der må ikke gå for langt tid!
100 point

Charmes-Chambertin, 1999, Nicolas Potel
En meget flot vin i ægte gevrey-stil! Ekstremt udtryksfuld, mellem-fyldig krop uden at blive for kraftig!
Masser af mørke bær, krydderier, jord – en fantastisk næse.
Flot harmoni, fantastisk lang eftersmag.
94 point

Bonnes-Mares, 1995, Champy
Kirsebær og eksotiske krydderier i næsen.
Flotte integrerede tanniner. Spændende vin – helt utrolig lækker duft.
Bar’ alderen flot.
93 point

Corton-Renardes, 1993, Domaine Leroy
Aftenens flotteste næse/duft. Helt utroligt forførende – omfavnende parfurmeret på den helt rigtige måde.
Igen en helt vild, nærmest ulden fløjlsblød vin. Den udtrykker åndeløst, hvad ingen vinfremstilling af Pinot Noir kan opnå udenfor Grand Cru terroir’et i Bourgogne.Fyldig og alligevel let – nærmest svævende!
Vi var helt blæst væk af denne vin. Unik balance – samtidig med de utroligt mange lag af noter!
Jern og læder, masser af sort frugt. Frisk integreret syreindhold! Fantastisk vin.
100 point

La Tache, 1984, Domaine de la Romanee Conti, DRC
Imødeset DRC i en svag årgang. Årgangen blev dog gjort til skamme og beviste endnu engang, at store producenter også laver stor vin i de små årgange.
En næse med aromater af sorte hindbær, meget krydret, blomme og appelsinskal.
Elegant og rig med noter af fugtig jord blandet med krydderier, bær og jeg kunne blive ved og ved, men disse noter vil ikke gøre denne vin og de tidligere nogen retfærdighed. Så lad os bare afslutte med, at ved en yngre eller større årgang var der ingen tvivl om, at denne vin med dens dybde, kompleksitet og balance ville blive aftenens fjerde 100 points vin. I denne årgang eller nærmere denne flaske, måtte den ‘nøjes’ med:
98 point

Auslese, Georg Breuer, 2007
Dejlig afslutning til deserten.
92 point

DELTAG I DEBATTEN

Byd ind med Jeres synspunkt på ovenstående, gerne med lignende vinoplevelser, synspunkter til pointskalaen og hvornår en vin fortjener 100 point?

Og til drengene som var med ved denne aften: kom med Jeres version af oplevelsen…


Frederik Trebbien og det eneste rigtig essentielle!

Vi siger velkommen til det seneste skud på stammen af faste blog-skribenter på Winebook.dk.

Frederik Trebbian om sig selv:

Vinimportør og livsnyder med hang til Champagne og Bourgogne. Jeg har tænkt mig en gang eller to om måneden at skrive om oplevelser, overvejelser og tendenser i vin og restaurationsbranchen i København, Danmark og udlandet.

Professionelt har jeg fokus på de klassiske områder i ”den gamle verden”.
Rent personligt må jeg tilslutte mig en ven som engang bedyrede:

”Chambolle i Bourgogne og Avize i Champagne er det eneste rigtig essentielle efter forplantningen.”
___
Frederik er pt. på vej til Rheingau, Champagne & Bourgogne, og udkommer umiddelbart efter hjemkomsten med han første blogindlæg.

image


En aften med Tempranillo

Proppet op og klar
Proppet op og klar

Fredag samledes ’smagepanelet’ med henblik på at at smage på tempranillo-druen sammen med lidt godt Tappas, flot serveret af Thomas Berg.

Det blev en aften med gode og spændende vinøse oplevelser, omend mit overordnede indtryk jeg står tilbage med er, at jeg ikke føler mine ben blev sparket 100% væk under mig – ikke som jeg havde forventet. Det var flotte vin, ingen tvivl om det, men for få af dem kom helt ud over kanten – lidt for sikre/nemme vin.

Hvad vi fik:

– Bollinger RD 1990 –
Vi startede med en fantastisk champagne at varme op på – denne perle var der virkelig set frem til, og den var for mit vedkommende aftenens største oplevelse. (Sjovt nok på en Tempranillo-smagning)
Farven var gul, næsten karry-gul! Fin friskhed i syren og skønne bobler. En duft af karamel, rugbrød, nogle mørke toner afslørredes både i næse og mund. Det hele i fantastisk balance. Lang eftersmag – vi stod ca 30 min. over den, og den udviklede sig meget flot i glasset, afslørrede hele tiden nye nuancer. En kæmpe oplevelse, og en champagne jeg godt kunne tænke mig at smage igen om 5-10-15 & 20 år, for det kan den sagtens tåle. 96 point.
– Contino – Viña del Olivo 2001, Rioja –
En af aftenens bedre. Stor duft – masser af frugt og røde bær.  Mørk rød i farven. Fint fadpræg. Vinen var helt åben & klar – udviste perfekt balance. Meget silkeblød og elegant i munden – kom dog aldrig ud over kanten. Manglede et overraskelsesmoment, omend en flot vin, strålende eksempel på Rioja – med god kraft kombineret med balance. 92 point.
– Alejandro Fernandez, Ribera del Duero, Janus Grand Reserva, Pesquera 1995 –
Igen en mørk rød farve, anelse rødbrun. Vild næse – meget animalsk og tydelig stald i duften. Afslører toner af læder. Fantastisk. Det samme kommer til udtryk i munden, hvor den er meget kraftig i starten, men forsvinder desværre lidt for hurtigt. Stor syre – bider skønt i på tungen. Flot tannin. Vinen kan dog efter min vurdering være på vej ned. 91 point
– Vega Sicilia UNICO Reserve Especial – Blend of 1990, 1991 & 1994
Frugtbombe i næsen. ‘Ribena-del-duero’ blev den kaldt i løbet af aftenen. Masser af solbær. Små hint af krydderurter, men uden at springe for meget frem i næsen. En ægte mundrenser! Klæber behageligt med den fine integrerede tannin. En vin der øgede stemningen, men også antydede en anelse respekt i stemningen. Fløjlsblød i munden. En komplet vin. 95 point
– Numanthia Toro 2004 –
Svært for denne vin at skulle følge efter Unico. En vin på Tempranillo-klonen ‘Tinto’.
Meget mørk og krydret i næsen. Anelse sprittet/alkoholisk. Noter af lakrids. Har lidt for meget garvesyre – tørlægger munden totalt. Vinen har en anelse vildskab – men er ikke i balance. I tvivl om den vil blive det med nogle flere år i kælderen – kunne være sjov at prøve om 5 år igen. 88 point
– Flor de Pingus 2005 –
Åbnet 23 timer før vi smagte den! Meget mørk rød, næsten sort – med et violet skær. Skøn aromatisk næse, fyldt med vanilie og ristede kakaobønner. Masser af mørke bær. I munden følger den hvad næsen afslørrede, og mere til. Det er en vin der kommer flot ud over kanten – fyldt med energi. God kraftig tannin og frisk syre og frugt. Måske et år for tidligt at drikke den, men den vidste flot balance. Ikke så kraftig som 2004 – men måske mere rund og elegant. Blandt aftenens store oplevelser – en vin der har en fantastisk fylde og kompleksitet. 95 point
Aftenen blev sluttet af med en lille dessert-anretning. Pistace is og hjemmelavet muffin med chokolade fra Sommerbird! Tak til Thomas.
Her serverede han et glas Krohn Colheita Port 1997 – ingen noter herpå andet, end at den var fantastisk at have i glasset i sofaen, til Prince, Metallica, Guns’n’Roses og Queens of the Stoneage blæsende ud af højtalerne.
Fantastisk aften.

En aften med tempranillo
En aften med tempranillo

Til slut: Har læserne nogle erfaringer med ovenstående vin?

& kan i anbefale nogle vin på Tempranillo, som undertegnede og andre skal prøve, for at smage fantastisk vin på denne drue?


Jørgen Krüff, interview: Biodynamikken forstærker!

Jørgen Krüff fra l’Esprit du Vin åbnede dørene op for Winebook, til en snak om Renaissance des Appelations, Biodynamiske vine, Nicolas Joly som forgangsmanden indenfor Biodynamiske vin, om Peter Sisseck som pioneren i Ribera del Duero og Egon Müller’s storhed uden den biodynamiske produktion.

Jørgen har travlt i tiden. Meget travlt. Det tog lidt tid at få dette møde i stand – ikke fordi han ikke ville, for Jørgen er altid villig til at tage tid ud af sin kalender, til at fortælle om vin, biodynamikken og lade smage på de dyrebare dråber. Men Renaissance 2009, som der er gjort opmærksom om her på Winebook, står for døren, og Jørgen har travlt med at tilrettelægge dagen med foredrag af bl.a. Peter Sisseck og Nicolas Joly samt ham selv – og den store smagning skal ligeledes tilrettelægges.

Snakken køre fra starten
Der er travlt. Men tid bliver der dog lidt af til os alligevel. Noget af det første Jørgen fortalte os da vi ankom, var om aftenen forinden med Peter Sisseck. De havde været på Kroghs og spise sammen, og blandt andet havde de drukket en Latour 1990! “Det er altså GOD VIN!” – sagde Jørgen. Vi nikkede misundeligt og gjorde ham opmærksom på, at han naturligvis ikke skulle lade aftenen forinden med Peter, indeholde bedre smagsoplevelser end det vi skulle igennem nu! “Den er god med Jer”, – grinte Jørgen, og gjorde klar til snakken og smagningen vi skulle igennem.

Jørgen ville tale os igennem smagningen af nogle udvalgte biodynamiske vin – champagne, hvid og rød, med henblik på den kommende Renaissance 2009. Vi startede med Champagne.

FLEURY PERE & FILS | Fleur de l’Europe Brut | NV
Flot gylden-gul farve. Skønne livlige bobler. Meget rig og fyldig i munden. Utrolig intens og kraftig. Saftig og ‘vamset’ – som Jørgen kaldte det :o) Meget behagelig at drikke – perfekt til mad. 85 point

Jørgen forklarede, at denne champagne var distinkt lysere og mindre intens for år tilbage, før og tidligt i den biodynamiske proces. Betydeligt lettere i munden. Altså har man kunne se en betydelig forandring til det bedre hos Fleury, efter de er gået over til Biodynamisk produktion. “Drikker jeg vin som ikke er biodynamiske, kommer de meget hurtigt til at virke lette og vandede, mere ubalancerede!” – sagde Jørgen. Og det skulle efter sigende også være beviseligt gennem en proces kaldet ‘Biokrystallisation’, som der er sket nye udviklinger i. Dette vil blive præsenteret på Renaissance 2009 i pinsen, af Klaus Loehr-Petersen fra biodynamisk.dk.

Med hensyn til biodynamisk vinproduktion, har det vist sig at druerne modnes hurtigere på stokkene, end ved traditionel produktion. Dette giver en mere dynamisk vin, ofte med lidt højere alkohol-procent end andre. Samtidig giver det muligheden for en mere ‘klar’ høst end andre, da man ofte høster for tidligt, for at undgå råd og skader ved regn og kulde. Faktisk høster nogle biodynamiske producenter tidligere end andre, men har alligevel druer der er mere modne. Dette gør det ‘nemmere’ at få en god høst/produktion i de ‘dårlige’ år – hvilket man bl.a. kunne se ved at en producent som Lalou Bize Leroy i 1993, som var et rigtig skidt år i Bourgogne, fik 100 parker-point for 3 af hendes domaine-vin. Meget usædvanligt i øvrigt – og et tydeligt bevis på, hvad man kan opnå med biodynamisk vin, -forklarede Jørgen.

Som modstykke til Fleury som vi netop har smagt, åbnedes nu en:

Blanc-de-Blanc brut champagne fra Larmandier-Bernier premier cru. | NV
Champagnen består både af druer fra premier-cru og Grand-cru marker, samt fra Crement. Brut nature! “For mig rammer Larmandier-Bernier noget af det bedste fra Champagne  – meget klassisk!” – Og Jørgen fortsatte: “Selvom den er Brut nature, kan den sagtens stå uden mad – men er samtidig fantastisk sammen med mad!” Nuancerne er meget harmoniske, rent definerede. Fantastisk syre-balance. Fin let-gylden farve. Elegant champagne. 89 point

Denne Champagne havde meget mere at byde på end eksempelvis ung Dom Perignon fra vintage 2000.
Jørgen fortæller:Jeg havde en smagning, som var for vinhandlere – der kom så et par ekstra forbi. Den ene som kom forbi havde været Key Account Manager for Kjær & Sommerfeldt, ham havde jeg haft et samarbejde med i længere tid. Han har sit eget nu. Den anden var ved at lave en artikel til et fagblad om Gastronomi. De kom for at få en slags introduktion til en række champagner. Og det var meget sjovt, – ham fra Kjær & Sommerfeldt, han gættede på, denne her fra Lamandier-Bernier fik vi som nummer 7 kan jeg huske, – han gættede på det var en Dom Perignon!” – “Dog ikke på vintage!” …Vi drak op med et smil på læben…

Nicolas Joly – biodynamikeren fra Loire
Han er forgangsmanden for dem alle sammen med hensyn til Biodynamisk vindyrkning. Han var blandt de første der gik over til biodynamisk vindyrkning, og er meget markant i sine holdninger derom. Nicolas Joly’s vine fra Loire var næste punkt på smagningen – og han var et naturligt punkt på vores lille smagning, eftersom han også er et af hovednavnene og talerne på Renaissance des Appellations 2009, hvor han holder et indlæg på en times varighed. Jørgen fortæller om en tidligere stor Biovin-smagning, som blev holdt på Hotel- & Restaurantskolen.

Her var en en pudsig oplevelse omkring Egon Müller, som var i landet for første gang.

Jørgen:Inden smagningen var der et foredrag af Nicolas Joly & Peter Sisseck. De havde på daværende tidspunkt aldrig holdt et foredrag sammen, som i øvrigt fungerede fantastisk godt, Nicolas med sin meget abstrakte tilgang til biodynamikken, og Sisseck med sin meget praktiske tilgang til behandlingen af jorden/jordbundsforhold og dyrkningen af vinen, sammenholdt med det stadie han er på og den status han har her især i Danmark, – han er jo nærmest et nationalt klenodie, – selvom hans bedrift egentlig er størst i Spanien!” Jørgen kommer tilbage! på sporet: “Men Egon var så med her til dette foredrag. Han er så ‘easy-going’ – ekstremt diskret. Men jeg kunne se han rødmede et par gange under foredraget. Han var jo så at sige gået ‘lige ind i løvens hule’. Det var skægt at han fik en ‘dosis’ af det her."
Winebook:
Han er ikke modstander af den biodynamiske vindyrkning?
Jørgen:
Nej – men han har ikke set noget der var for ham. Han har ikke set nogen arbejde med biodynamisk vindyrkning i nærheden af ham og set hvad det kan gøre. Han når et niveau på Riesling som Lalou Bize Leroy gør på Chardonnay. Det er fantastisk balance…balance…balance. Det er det han kan! Klokkerent! Klokkeren Riesling. Så man kan sige, at han er i den situation at han ikke har det helt store behov for at ‘flytte sig’. Men den type producenter som ham, de opnår kun den kvalitet hvis de dyrker vin naturligt og med lavt udbytte og med respekt for det materiale de benytter.

Hvidvinen vi smagte fra Nicolas Joly var:

Clos de la Coulée de Serrant | 2004 | Savennières | Loire
Denne mark ‘Coulée de Serrant’ er en monopol-mark som kun Joly ejer og dyrker vin på. Det er druen Chenin Blanc der dyrkes, og stokkene har en gennemsnitsalder på 40 år, hvor de ældste er 80 år. Dette giver en meget tro og original fornemmelse for terroir’et. Den anses for at være den største tørre chenin blanc der laves. Rummet fyldtes af aromaen fra denne vin, da vinen trækkes op. Mørk gylden-gul i farven. Ikke som nogen anden hvidvin jeg tidligere har set. Skal man sætte nogle ord på denne vin’s udtryk, en sammenligning, skulle det være at den måske har et udtryk som en form for ‘Spätlese’, men fra nogen af de meget distinkte ‘Spätlese’. Altså der er en frugt og man fornemmer, – at den er ikke sød, men lidt sød i afrundingen. Frugten er sød, men det er ikke en sød vin. Den bærer præg af at frugten er moden. Den er helt sin egen. Helt vild vin. Ekstrem energi – biodynamisk siden 1984 – og det kan man forstå når man smager den. Den er meget rig på sine udtryk. Står til at indeholde 15% alkohol! Og det er nok fordi at man ikke vil skrive at procenten er højere! Men det fornemmes ikke forkert i vinen – den er blot ekstremt intens. 95 point

Vinen foresager en periode på op til 5 min i lokalet med næsten stilhed! Vinen optager vores opmærksomhed, og kun få betragtninger bliver med mellemrum på skift ytret. Derudover får vinen ro til at blive smagt og nydt… …

Hvorfor biodynamisk vin er størst…
Jørgen fortæller: "Jeg har den holdning til det fordi jeg har kunnet se at dem der i forvejen har produceret noget som har været virkelig godt, som har været rent i udtryk, ren drue, høj kvalitet, rigtigt terroir, er blevet endnu bedre med biodynamisk vindyrkning. Det er det der har bevæget mig til at beskæftige mig mere med Biodynamiske vin, f.eks. hvis vi tager et domaine som Domaine Leflaive, som jeg introducerede i Danmark i 1983.
Domaine Leflaive var dengang utoligt ren Puligny-Montrachet. Idag er det ligesom den her vin, den drue, det udtryk det havde dengang – bare forstærket! Rigere! Og det er det der sker. Altså hvor du har én der i forvejen laver noget der er ypperligt, et højt niveau – det kan også være en ’sund’ mindre vin, alt hvad de har terroir til, men hvis det de laver, det de har er rent, – så gør biodynamikken det at den forstærker det de har! Den gør vinen rigere. Men den forstærker også hvis vinen har uregelmæssigheder, hvis det ikke er rent, hvis der er noget der forstyrre vinen og ikke er helt i balance, – så bliver det også forstærket. Så biodynamikken er ikke en løsning – men du får en mere forstærket og rigere ‘udgave’ af det du har i forvejen!
"

Videre til de røde fra Peter Sisseck
Vi skulle igennem et program af biodynamisk champagne, hvidvin og rødvin, og var nu nået til Rødvin. Peter Sisseck havde været berørt et par gange i løbet af aftenen, og eftersom hans vin også er biodynamisk og han også er på programmet til Renaissance 2009, både med et foredrag og gennem en smagning af alle hans vin i årgangen 2006, -var det nærliggende at smage en af hans nye projekter.
Valget faldt på Quinta Sardonia 2003. Quinta Sardonia er et af seneste projekter fra Peter Sisseck, hvor han er medejer og vinmageren bag vinen. Stokkene er meget unge, blev plantet i 2000 og første vin udkom i 2002! Så vinen vi skulle smage, er lavet på stokke der på det tidspunkt kun var 3 år gamle! Spændende at se hvad en dygtig vinmager som Sisseck kan få ud af dette projekt – og så som biodynamisk produktion fra starten af.

Quinta Sardonia | Peter Sisseck | 2003 | Vinas Vega del Duero
Imponerende næse. Kulsort i glasset. Vinen ligger 12 mdr på barriques, hvilket virker til at være meget vel afstemt, hverken for meget eller for lidt. Toner af vanilie, mørke bær, kokus, kakao. Igen er både næsen og kroppen meget intens. Voldsom i munden – men meget velafbalanceret. God balance mellem de fine tanniner og frugten, syren og de mange nuancer der vælter frem i munden. Dette her er stort. Så unge stokke og alligevel så megen dybde og så markant et udtryk. Dette kan kun blive stort. 90 point

Klokken havde passeret 24, vi kom ankom kl. 18! Vi havde lidt på fornemmelsen at Jørgen måtte være ved at være tør i halsen af at tale og fortælle – ellers måtte han være af biodynamisk afstamning med den energi :o) Men vi var blevet meget velinformeret og havde fået serveret nogle store oplevelser indenfor biodynamisk vindyrkning.
Jørgen havde fortalt om Renaissance des Appellations, om Nicolas Joly, Peter Sisseck og Egon Müller. Om hans bevæggrund for at beskæftige sig hovedsageligt med biodynamiske vin, og meget andet samt om hans historie der lå til grund for, at han idag beskæftigede sig med vin som sin levevej på trods af at han egentlig fra start af ville have levet af skovbrug!

Men om dette kan læses i en af artiklerne i arkivet på hans hjemmeside, www.esprit-du-vin.dk.


Champagne på italiensk!

Her kommer en lille lomme historie fra de varme lande, nærmere Italien!
I sommeren 08´holdt de to berygtede familier af Don Per og Don Flemming, et 8 dage langt familie møde i toscana, Montalcino. Jeg var med som foot soldier, og fik tildelt opgaven at smage mig igennem områdets store udvalg af Brunello, Rosso, og div. husvin.. Hårdt arbejde!!
Men inden min tur gik til Montalcino, havde jeg aftalt et møde i  Milano med George Armani på hans Resturent Nobu. Planen var at give ham et tilbud han ikke kunne sige nej til!
Designeren dukkede aldrig op, men efterlod mig med en masse tid til at designe et par nye beton sko til ham.

img_4942-400x300

Imens jeg sad der og nød den udsøgte Japansk/Fransk inspirerede mad, bestilte jeg  en vin fra det lokale vindistrikt, Erbusco i Lombardiet. Det blev på trods af mine tidligere dårlige oplevelser med italienske bobler, endnu en mousserende vin – “for when in rome, do as the romans do”… Og sikke en oplevelse!

Vinen var en Bellavista Cuvee Satén Blanc de blanc (100% chardonnay) fra Franciacorta. Den var sboccaturu (degorgeret) i 2007.

Fantastisk blød, rund, karakterfuld og feminin vin… her gik det op for mig at de norditalienske vinbønder også mestre ‘Champagne metoden’, metodo classico! Ud fra den oplevelse var jeg nød til at lave lidt om på mine planer om at finde Giorgio og give ham hans nye beton sko på.
I stedet besluttede jeg at drage mod øst for, at besøge Vittorio Moretti som ejer Bellavista… Efter en køretur på 2 timer fra Milano til Brescia, fandt jeg ud af at det have være en god ide med en aftale på forhånd!?! Så jeg kørte op til hans nabo Ca´del Bosco, som nok er områdets ukronede konge. Han har, sammen med Bellavista, skylden for at området Franciacorta blev DOCG i 1995.

img_4970-400x300

Årsagen til at DOCG blev givet var, at der blev sat nogle faste og høje krav til selve produktionen. Dvs. at kravet til de mousserende vin fra Franciacorta DOCG skal laves efter metodo classico altså ‘champagne metoden’. Og lavet på chardonnay, pinot nero(noir), pinot bianco(blanc). Men vinen her har et lidt varmere klima for foden af alperne end i Champagne, og det giver en vin med mindre markant syre og en smule mere sødmefuld frugt. Lidt mere feminin dog uden at blive klam.
Det er et alt for overset område, og vinene vil jeg kraftigt anbefale. For efter min mening og mine smagenoter, er de vine fra området i samme klasse og i nogle tilfælde meget bedre end hvad andre lande kan klare.

img_4968-400x300

Efter vi var færdige med rundturen – og en del viden og billeder rigere, kørte vi til den lokale sø – Lago d´iseoo – for at holde en lille pause. Det viste sig at blive til et par dage, da Iseoo by er en lille gemt perle med mange romantiske hjørner og ikke mindst: god mad!
Næste gang jeg skal til norditalien, skal området udforskes lidt grundigere med base i Iseoo. Jeg kan kraftigt anbefale det, fremfor det ødelagte Garda område.

Efter det alt for korte møde med Franciacorta området, gik turen til Familie mødet i Montalcino.. men det møde er en helt anden historie, som i får en anden gang!

Har du haft en oplevelse med “Champagne metoden” uden for champagne distriktet?
Og har du evt en anbefaling til et område el. vin eller måske et skræk eksempel på hvor galt det kan gå når producenten springer over hvor gærdet er lavest?

/Casper