La Tour D’Argent

Jeg har besøgt La Tour D’Argent i Paris 3 gange. Hver eneste gang er jeg blevet bekræftet i, at det absolut ikke er maden man kommer for.

h_4_ill_760715_par624347

En juleaften spiste jeg på stedet med nogle venner. De var meget skuffet over maden, og kunne slet ikke se det fantastiske i stedet. Nogle mennesker fatter bare ikke helheden. Synd for dem!
Om La Tour D’Argent så blev skrevet helt ud af Guide Michelin ville jeg stadigt komme tilbage med det største smil. Til sammenligning har jeg spist på et par *** restauranter, og der er INGEN af dem der når La Tour D’Argent til sokkeholderne. Som sagt er det ikke maden jeg her tænker på, det er oplevelsen! På trods af, at de blev degraderet fra tre til to makroner i 1996 og mistede den anden i 2006, er det stadig den mest trestjernede restaurant jeg har spist på.

Filmen ”Ratatouille” har helt sikkert samlet inspiration i både stedet, indretningen, historien og anmelderen Anton Ego, der er en karikatur af Le Figaros anmelder Francois Simon, som i 2006 forsøgte at give restauranten dødsstødet med en sønderlemmende anmeldelse.
La Tour D’Argent betaler en del af Notre Dame-kirkens elregning, for at gæsterne kan nyde den oplyste katedral om aftenen. I 1940 murede man en falsk mur op i vinkælderen, for at gemme de største vine fra den tyske besættelsesmagt.
…Stedet emmer af gode historier..

La Tour D’Argent handler om ambiance. Stemning. Stedet virker højtideligt og det er ikke uden ærefrygt, når man første gang træder igennem døren på 15/17 Qaui de la Tournelle. I døren blev vi mødt af ikke mindre end tre mennesker, en ’seater’, der notere din ankomst, en voiturier (ham der parkerer din bil) og garderobedamen…

I stueetagen er der en bar, hvor man kan nyde et glas eller en flaske og få lidt snacks. Behøver jeg at sige at Champagne-udvalget her er ganske omfattende?
Når man er klar til middagen bliver man vist hen til elevatoren, forbi pralemuren, hvor der er billeder er diverse kendisser, der har spist på stedet. Kennedy, Shahen af Iran, De Gaulle osv osv. Naturligvis har man her på stedet en elevatorfører ansat, i blå Panamajakke og hvide handsker, så er tonen slået an…

Spisesalen ligger på 5. sal med udsigt over Seinen og Notre Dame. Der er plads til 80-100 mennesker, og jeg tror jeg har talt over 15 tjenere på arbejde én aften. Indretningen er klassiske fransk, tykke røde gulvtæpper, duge og gardiner i en orange/gul nuance. I lokalet er placeret en prædikestol – her tilberedes husets signaturerret, Canard á la Presse – dvs. stegt and, bryst og lår skæres fra, skroget puttes i en form for en skruetvinge!, saften herfra koges op med bl.a. Madeira.  Først serveres brystet med førnævnte sauce og papirstynde ”kartoffelballoner”. Derefter serveres låret med sauce Bearnaise og frilise salat.

I spisesalen bliver man sat til bords, hvor menukortet udleveres (der er ikke priser i damernes). Her kan man, hvis man ikke har været her før, vælge Canard á la Presse. Den bestilles i par, da man 2 mennesker deler en hel and!?! Den står i ca. €65,00 (per snude) Så har man prøvet det. Man har ikke været på La Tour D’Argent, hvis ikke man har smagt anden!  Denne kvitteres med et postkort, hvor ens nummer står på – forstås på den måde at nummeret indikerer det antal ænder de har solgt indtil nu. Mit nummer var i omegnen af 1.150.000.
Næste gang er man så voksen nok til at gå á la carte. 

Så kommer Sommelieren, og hvis man er heldig er det Chefsommelieren David Ridgway. Han har været ansat siden 1971, er englænder og ekstremt lunefuld.
Vinkortet er 15 cm. tykt! Så hvis du er der med ’Muse’n’, skal du nok have gjort dig et par overvejelser om, hvad du vil drikke inden du kommer.  Samtlige gange jeg har været der, er der nogen i selskabet det har fået anden, og alle gange er det den samme tjener der serverer (’andefar. kalder vi ham nu).
Han ligner én der er ved at få et hjertestop – med et sølvfad i hånden med en klokke ovenpå, løfter klokken så anden kommer til syne, og præsenter den så. ”Madammes et Monsieurs. Votre canard pour se soir!.” Hvorefter han går tilbage til sin prædikestol, hvor han presser,  steger og gør ved…
Forstå mig ret, maden er ikke dårlig, den er bare ikke pengene værd, og følger ikke med resten af stedet. Havde du fået maden på en mere anonym restaurant til den halve pris, ville den have været fin.

Vinkortet, som sagt, det skuffer ikke. Jeg har drukket modne Bourgogner og til en yderst rimelig pris.  Jeg nævner i flæng:

1993 Coche-Dury Meurault Rougeots  
1990 Robert Groffier Les Amoureuses
1990 Armand Rousseau Clos Saint Jacques
1993 Domaine Leroy Volnay Santenots

Ingen af ovenstående vine kostede over €300 på kortet. (Red.: Billigt!)

Indtil sin død i 2006 ( han blev 88) spiste ejeren, Claude Terrail, ved sit stambord HVER aften – iført hvid jakke. Kl. 21.30 rejste han sig, og gik rundt i restauranten og hilste på ALLE gæster i restauranten. Et halvt skridt bag ham stod hans adjudant med navn på alle gæsterne. Han kunne eksempelvis sige til mig: ”Godaften Monsieur Trebbien, jeg håber De nyder deres ophold i Paris. Hvor er det dog en bedårende kone de har.”
Det er old school.

Sidst jeg var på Tour D’Agent var en søndag til frokost. Vi var et selskab på 9 mand, alle med tilknytning til vin eller restaurationsbranchen. Bl.a. var den daværende importør af Legras Champagne med, Legras er huschampagne på Tour D’Argent. Han havde sørget for, at Legras havde bestilt bord til os. Vores antal taget i betragtning, var vi nødt til at bestille to af hver flaske, dels for at få et ordenligt glas hver, dels for at kunne tjekke for flaske forskel.

Guy Charlemagne Mesnillesime 1996 
En fin start

Laville Haut-Brion 1982 (dog kun én flaske)
Laville Haut-Brion 1988 (dog kun én flaske)
Smagt mod hinanden, Hvid Graves, får en del sødme når det kommer op i årerne, Æble/marcipan – ’88 var klart den sjoveste

Niellon Bartard-Montrachet 1992
Kæmpe vin, Helt moden, smør, toast og kærnemælk.

Guy Charlemagne Mesnillesime 2000
Intermezzo

Henri Jayer Vosne Romanée 1985
Dagens vin for mig. Skovbund, harmoni og fantastisk en sødme.

Clos de Tart 1978
Stor vin, som altid, den bedste Clos de Tart jeg har drukket, kommer tæt på ’85 Clos de Tart.

Derfra var det så som så, med  de mentale noter og hukommelsen. Stemningen var som man måske kan forestille sig ret høj. Vi fik lidt mere, der smagte rigtig godt.

Comte Lafon Meursault Charmes 1992
(fra magnum)
Leflaive Pyligny-Montrachet Pucelles 1992 (fra magnum)
Madeira 1922 (producenten er undsluppet mig)

15 flasker vin. Alle sammen var, på trods af flere vines fremskredne alder, helt på toppen. De har ligget korrekt i den samme kælder siden frigivelsen. Ingen af de ovenstående vine er  til at opdrive, medmindre du har den vildeste oldemor. Oven i det er priserne, som sagt yderst rimelige. Jeg mener at huske, at vi for Henri Jayer gav € 355,00 per flaske. Jeg vil tro at den koster, hvis du KAN finde den på markedet i dag, minimum €1000,00. Sikke mange penge vi sparede den dag. :o)

Frokosten strakte sig i øvrigt over 6 timer. Flere i selskabet var lettere overrislede da vi gik derfra igen.

Jeg glæder mig til min næste tur på Sølvtårnet.


Vinælderen hos La Tour D'Argent – hvorfra de i øjeblikket sælger ud af sortimentet!


Chef-Sommelier konkurrence på højeste plan

Vinene smages

Følgende 6 restauranter deltog i et spændende arrangement i torsdags den 8. oktober 2009, der foregik i Hotel-og Restaurantskolens lokaler i Kødbyen:

Restaurant Kock
Falsleds Kro
Munkebo Kro
Restaurantionen
Kiin Kiin
Restaurant Kanalen

Dommerpanelet var også højt professionelt og bestod af:

Italo Capurro, den Chilenske Konsul, som overrakte præmierne
Jacob Kocimba fra Herman i Nimb
Kenneth Hansen der blev Årets Kok 09
Ole Troelsø fra Børsen
Jørgen Aldrich fra Sommelier
Michael Cox fra Wines of Chile i London
Sanne Muncken , forbruger

Arrangørerne var Wines of Chile og Hotel-og Restaurantskolen i samarbejde
med Inco, der havde sponsoreret kasserne med spændende fødevareprodukter.

Udfordringen bestod af at lave den bedste match mellem mad og Chilensk vin
og restauranterne fandt det sjovt med denne udfordring hvor der blev
fokusseret mere på matchen og vinen og ikke kun på maden. Til forretten
skulle serveres en Chilensk Sauvignon Blanc og til hovedretten en
Carmenere.

Vinderholdet blev Restaurationen med Bo Jacobsen og Hans Lee Rasmussen. De
vandt en rejse til Chile.

Andenpladsen gik til Kiin Kiin med Henrik Yde Andersen og Mikkel Emil Anker
Hansen og trediepladsen til Restaurant Koch med Jesper og Lasse Koch. Begge
hold fik vinpræmier med vinene fra konkurrencen. Spændende at få
konstateret at Carmenere vin går strålende til Kiin Kiins asiatisk
inspirerede mad.

Til forretten havde Restaurantionen valgt en vin fra Garces Silva, Amayna
Sauvignon Blanc 2009 og til hovedretten havde de valgt Montes, Purple Angel
Carmenere 2006.
Vinene valgt af Kiin Kiin og Restaurant Koch var helholdsvis  Garces Silva,
Amayna Sauvignon Blanc 2009 og Montes og Sauvignon Blanc "Limited Selection
2008 til forretten og Casa Silva, Carmeren Gran Reserva Los Lingues 2006 og
Montes, Purple Angel Carmenere 2006 til hovedretten.

Retterne fra de tre bedste deltagere

Vinderholdet fra Restaurationen:

  • Hummertatar og syltet havtaske med stegt blomkål og jordskokker. Syltede stikkelsbær og kørvel.
    Vinvalg: 2008 Garces Silva Amayna Sauvignon Blanc
     
  • Vildandebryst med "kammerskinke" med kantareller, sauce med Karl Johansvampe, "Pot au Feu" med lår, peberrod og urter.
    Vinvalg: 2006 Montes Alpha Purple Angel

Kiin Kiin

  • Hummer tatar med grøn mango og Bladselleri
    Vinvalg: 2008 Garces Silva Amayna Sauvignon Blanc
     
  • Blomkål med soja og stegt brissel
    Vinvalg: 2006 Casa Silva Carmenere
     

Restaurant Koch

  • Hummer-brissel pastilla "Multi Color"
    Vinvalg: 2008 Montes, Sauvignon Blanc "Limited Selection"
     
  • Gråand Mario Pond
    Vinvalg: 2006 Montes Alpha Purple Angel

Her er udvalgte billeder fra eventen samt de 3 vinderhold:


Bo’s præsentation

Bo i køkkenet

Bo skænker vin

Briefing

Henrik servere rødvinen

Henrik Yde’s præsentation

Kiin Kiin’s forret

Koch i køkkenet

Kochs forret

Kochs hovedret

Kochs præsentation

Restaurationens forret

Restaurationens hovedret

Vinderholdet

Vinene


En tur i 'Det forjættede Land'?

Kan Piemonte sammenlignes med det forjættede land der flyder med mælk og honning… eller måske snarere vin og trøfler! Eller er det blot en stolt region, fasttømret i egne gamle traditioner?

Winebook i piemonte_aug2009

’Landet for foden af bjergene’, Piemonte i Norditalien, har i mange år været en ’lukket’ region for omverdenen. En region som var upåvirkelig af modelunerne i verdenen omkring – godt beskyttet af bjergene. Befolkningen i Piemonte har så at sige, kunnet leve i sin egen lille hule.
Mystikken omkring ’det forfjættede land’ er på sit maksimum, men denne isolation har også sin pris. Vin fra Piemonte har ikke den samme status i udlandet, som eksempelvis vin fra Toscana har.

Spørgsmålet er om det har noget med kvalitet at gøre?
Kan man sætte en hvilken som helst pris uanset kvalitet? En af regionens helt store aktører, vinmageren Angelo GAJA prissætter eksempelvis helt op mod 2.000 kr. for udvalgte vine. Er det kun navnet man betaler for, og hænger kvalitet sammen med pris?
Vi besøgte GAJA og fik et kontant svar. Du kan læse mere om GAJA i den kommende tid her på siden.

  • Men hvad har Piemonte at byde på som rejsedestination?
  • Er Piemonte det ‘forjættede land’, som vi andre måske bare har overset?
  • ‘Flyder’ det med god vin og mad?
  • Er Barolo virkelig ‘kongers vin’ og ‘vinens konge’?
  • Hærger den såkaldte uendelige krig mellem modernisterne og traditionalisterne stadig?
  • Er GAJA udpræget modernist og Giacomo Conterno traditionalist?

Winebook blev inviteret til Piemonte for at gøre status på den stolte regions vin. Turen gav mange smagsprøver på Piemontes gastronomiske evner, dvs. både på den traditionelle piemontesiske mad men også på gastronomi med små innovative overraskelser. Piemonte er absolut ikke kun et udpræget traditionalistisk landbrugskøkken. Selvom menukortet på diverse osteria’s hovedsageligt består af traditionelle retter, har køkkenerne delvist udviklet deres egne versioner af retterne og nogle steder med ganske innovative præg.

Vi står tilbage med et indtryk af et ’land’ i Italien, som på mange områder skiller sig ud af resten af Italien, men som absolut ikke er lukket for omverdenen. Piemonteserne er et folk som er usædvanligt gæstfrie og stolte af at være piemontesere – de er stolte af kvaliteten på deres råvarer og hvad de udvinder af jorden.

Vinene fra ‘landet for foden af bjergene’
I Piemonte dyrkes et stort antal af de regionale vin 100% på den enkelte drue  og i nogle tilfælde på spændende ’blends’. Én af de producenter vi besøgte, var meget positiv omkring vinenes fremtid i regionen på grund af den mangfoldighed de regionale druer i regionen besidder – men også pga. de mange internationale druer, som dyrkes i større og større omfang. Man må sige at Piemonte besidder mange spændende små ‘mikro-klimaer’, som er særligt unikke og velegnede til vindyrkning.

(Piemonte har svoret til de meget syre og tanninholdige vine med meget lang holdbarhed. Dette mener de er stor vin og samtidig vin der er god til mad, hvilket må siges at være ganske naturligt for en meget madglad region. Vores besøg på diverse vingårde gav dog det indtryk, at regionen er mere åben over for forandring og tilpasning end mange måske ved. Ikke blot har mange producenter gjort brug af de små franske barriques i deres vinproduktion, som blødgør tanniner i vinen og giver en sødere og rundere vin. Men mange er endda allerede begyndt at holde lidt tilbage igen med Barriques’ne. Hvorfor? Fordi at tendensen og smagen rundt om i verdenen er ved at gå væk fra det udtryk som vinene får ved Barriques. Tyder dette på en vinregion som er lukket og 100% traditionalistisk? Indtrykket hos os er snarere, at Piemonte er meget opmærksomme på tendensen uden for regionen, men samtidig sér det for vigtigt at have et personligt præg der er kendetegnende for deres vin.)

Overordnet set har besøget i Piemonte efterladt mig positiv omkring kvaliteten, men også positiv overfor fremtidens vin fra regionen. Der er absolut spændende tiltag i gære bl.a. med hensyn til at forbedre den i forvejen høje kvalitet. En producent har bl.a. i over 10 år studeret Dolcetto-druen, og udført undersøgelser frem imod den bedste dolcetto-klon, som giver det bedste udtryk for druen. Dette er da udviklende arbejde. Læs mere når indlægget om producenten ‘Einaudi’ kommer online.
Som rejsedestination er min mening klar: Gør det før end senere. Fra dag ét føler man sig hjemme i Piemonte, landet ’for foden af bjergene’. Stemningen, gæstfriheden og omgivelserne er med til at skabe en oplevelse, hvor sanserne er i ro og åbne til at kunne nyde den gode vin samt gastronomi, som Piemonte tilbyder.

I den kommende tid vil du løbende kunne læse om Winebooks rejse i Piemonte via blogindlæg fra hvert besøgte vinhus. Her kan du finde inspiration til din egen vinrejse i Piemonte og læse om de forskellige vinhuses koncepter – alt fra de industrielle vinhuse til de små familie-vinhuse vil blive beskrevet. Læs bl.a. om Winebooks besøg hos hos Poderi E Cantine Oddero, Sartirano, Giacomo Conterno, Marchesi di Gresy, GAJA, Tenuta Carretta, Poderi Einaudi, Revelli Eraldo. Du kan også finde anmeldelser af restaurantbesøg og de regionale Enoteca’s.

God læselyst og som altid: Er der spørgsmål eller rettelser/kommentarer til indlæggene er i mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til mail@winebook.dk (husk at du skal have en registreret profil og være logget ind for at kommentere)

Lidt fakta om druerne/vinene fra Piemonte

Mest anvendte druer:

  • Nebbiolo som bruges til Barolo omtales som ’vinens konge og kongers vin’. Men druen bruges også til en anden stor vin nemlig Barbaresco, som for mange altid har stået lidt i skyggen. Ikke desto mindre er det eksempelvis Barbarescoen, som GAJA er mest kendt for! Nebbiolo bruges ligeledes i mange store ’blandings-vine’ med andre druer, ofte med Barbera eller mere internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Nebbiolo er en vanskelig drue at mestre, med en meget tyk skal og et usædvanligt høj tannin-niveau. Men i de rette hænder opnås det at skabe nogle af klodens største vin samt mest holdbare.
  • Barbera-druen bruges til bl.a. Barbera d’Alba eller Barbera d’Asti  alt efter, hvor i regionen den er dyrket. Med Barbera får man en vin, som er mere åben i sin unge alder end eksempelvis vin af Nebbiolo-druen. Derfor drikkes den også ofte som hverdagsvin til maden. Det at den er meget rig på syre, mere end Nebbioloen, gør den meget velegnet som supplement til mad.
    Druen har en rig og markant frugt, og giver en kraftig frugtrig vin. Vin på Barbera-druen lagres oftest på Barriques, som er små franske egetræsfade, der tilfører vinen en blød afrundet sødlig tannin og kompensere for den fremtrædende syre. Dette giver i mange tilfælde en meget rund og drikkevenlig vin – hos nogle producenter endda en rigtig stor vin.
  • Dolcetto-druen, som hovedsageligt dyrkes i området omkring byen Dogliani i Piemonte, giver en lidt anderledes vin. Jeg vil beskrive vinene som’frugtbomber’, der oftest lagres på ståltanke. På den måde får man en vin med en meget markant og ren frugt. Dvs. At man undgår visse tilføjelser i smagen, såsom vanilie og bløde tanniner som opstår når vinen har lagret på barriques. Dolcetto fungerer også som en god mad- og hverdagsvin.
  • Af hvide druer i Piemonte kan nævnes druen Arneis, som er en lokal hvidvinsdrue der i de senere år har fået en større interesse blandt vinnydere, både inden og uden for Italien. Druen giver en fantastisk sprød og ren hvidvin, som er rig på noter af stenfrugter og en anelse mineraler. Alt i alt en dejlig sommervin. Druens svaghed er dog, at den ikke har den store holdbarhed, og oftest helst skal nydes samme sommer eller året efter. Men er det ikke også meningen med vinen? Chardonnay dyrkes også i større og større omfang med fin succes.

Billeder fra førstedagen i Piemonte
Winebook i Piemonte-2009 | Modne druer

Modne druer – næsten klar til høst, da vi ankom til Piemonte

Enoteca Regionale Piedmont

Enoteca Regionale – Her får man et stort indblik i historien bag Piemonte og vinene

Er kvaliteten i orden og druerne klar til høst?

Tja… Lige 2-3 uger endnu – så er de klar til høst 🙂

Lidt om historien

Dybdegående historisk indblik – fortalt af det historiske Enotec’s dygtige personale

En gammel vinpresse - brugt til at kvase druesaften ud af druerne

En flere hundrede år gammel vinpresse – til at mase saften ud af druerne

Lidt historie om den hvide trøffel fra Piemonte

Fortælling om den hvide trøffels historie. Årligt holdes der 2 store internationale
hvide trøffel-auktioner, én i Alba og én i en større by udenlands. En hvid trøffel på
lidt over 2 kg blev sidste år solgt til 2,7 mio. euro!!! Til New York som ‘trofæ’.

En video om det at finde de hvide trøfler

Video om det arbejde det er at finde de hvide trøfler

Sagnet siger, at et 'lyn-fra-oven' slog ned ved dette træ, og den første vide trøffel kom til Piemonte :)

Klædet her beskriver det ‘sagn’ om den hvide trøffels baggrund. ‘Sagnet’ siger at lynet
på billedet slog ned fra ‘oven’ under dette træ, og den første hvide trøffel kom til!

_MG_9520

Udstilling over vinene fra Piemonte

Udvalget i forretningen på Enoteca Regionale

Et ganske udenmærket udvalg i Enoteca Regionales vinbutik

_MG_9542

Introduktionssmagning til de Piemontesiske vin

Introduktionssmagning til vinene fra Piemonte. De var særligt interesserede i,
hvad jeg syntes om deres ‘Dolcetto’. Frugtrig og frisk vin. God til mad 🙂

God innovativ middag på LaLibera i Alba om aftenen

Aftenen sluttes af på LALIBERA – spændende innovativ restaurant i Alba, i selskab
med min kone som agerede fotograf på turen, og Marta Mancini fra Colline di Qualità
som var meget behjælpelig med planlægning af turen og hjælp undervejs.


Kunsten at ramme plet!

Perfekt sammenspil på Søllerød Kro
Perfekt sammenspil på Søllerød Kro

Jeg tror vi alle sammen har prøvet at få et måltid hvor mad og vin gik op i en højere enhed. Måske har vi oplevet det på en byens mange restauranter, eller måske har vi ramt plet hjemme i køkkenet.

Dog tror jeg at endnu flere af os har prøvet det modsatte.

Det er en trist oplevelse at åbne en vin man i den grad har set frem til, blot for at opdage at det måltid man har lavet, totalt smadre alt hvad vinen har at byde på. Typisk er det jo sådan at det lidt fede danske køkken i den grad udfordrer de fleste vine, – så hvad ligger der bag kunsten at sammensætte det rigtige måltid til den rigtige vin?

Jeg vil straks indrømme at jeg har ikke fundet de vise sten på det område, men jeg har så sent som i marts måned oplevet hvordan det kan gøres til næsten perfektion. Vinene der blev serveret var alle fra Bourgogne, det måske mest sarte vindistrikt når det kommer til sammensætningen af mad og vin. Pinot Noir udtrykt i Bourgogne er uden sammenligning det ypperligste den drue kan formå, men uden sammenligning også der, hvor den er aller mest skrøbelig overfor det der ligger på tallerkenen. Læg dertil at alle vinene kom fra mesteren Madame Lalou Bize-Leroy, så har man virkelig ikke lyst til at ødelægge noget som helst. Heldigvis var udfordringen lagt i hænderne på de dygtige kokke på Søllerød Kro. Flere gange i løbet af aftenen blev Søllerød Kro nævnt som skandinaviens bedste restaurant, når det kommer til færdigheden: ‘mad til Bourgogne’, og da aftenen var forbi forstod vi hvorfor.

Menuen:

Apéritif.
2004 Larmandier Bernier – Vieilles de Cramant
Champagne Grand Cru – Biodynamique
Østers med agurk & mild peberrod
*
2004 Auxey Duresses – Domaine d’ Auvenay
Lalou Bize-Leroy – Biodynamique
Kongekrabbe med avocado & lime
*
2004 Mersault ” Les Narvaux ” Domaine d’ Auvenay
Lalou Bize-Leroy – Biodynamique
Ristet slethvar med jordskokker, æble, nødder & brunet smør
*
2004 Vosne Romanée – Domaine Leroy
Biodynamique
Stegt brissel med citron. gulerod & persille
*
1989 Latriciéres Chambertin – Domaine Leroy
Biodynamique
Vagtler med morkler
*
1964 Grands Echezeaux – Grand Cru – Leroy
Comté & Brillant Savarin.

Som i sikkert kan fornemme, var det mad og vin i helt suveræn kvallitet.
Især vil jeg fremhæve 3 ret. Meursault ” Les Narvaux ” var en af aftenens helt store oplevelser. Den havde en speciel duft nærmest af popcorn, smeltet smør og majs. Første note var dog langt mere frugtig end duften lagde op til, med toner æbler og honning melon som langsomt gled over i mere fede nuancer. Den var som skabt til slethvaren, der med æbler og nødder som tilbehør passede eminent til vinen.

I det hele taget giver menuen her et ret godt indblik i hvad retning man skal gå når det kommer til at sammensætte mad til Burgundisk vin. Selvom producenten ikke hedder Leroy, er det stadig ærgeligt at ødelægge sin dejlige vin med for tung mad.
Aftenes eneste lille skævskud i min optik var den stegte brissel til Vosne Romanée – Domaine Leroy. Det var et typisk eksempel på en lidt for fed brissel der ødelagde den sarte pinot noir. Syren i vinen kunne ganske enkelt ikke skære sig igennem, og nuancerne blev sløret. Skal man være fair kunne det også hænge sammen med at det måske  var 2 – 3 år for tidligt at drikke vinen

Derimod var vagtlerne fantastiske til Latriciéres Chambertin. Lyst fjerkræ og pinot noir har altid været gode venner. Vinens noter af kaffe og mørk chokolade passede perfekt til morklerne som tilbehør. Et godt eksempel på at en vin med lidt alder godt kan bære lidt kraftigere tilbehør, så længe det ikke er for fedt.

Konklusionen må være: Kend din vin godt før du sammensætter menuen. Som tommelfingerregel må maden ikke være for fed. Er det mad til vin fra Bourgogne, brug råvarer som findes i det burgundiske køkken, som morkler, spinat, æbler og nødder. Fjerkræ er altid godt, både and, vagtler og kylling.
Alt i alt er det nu sæson for at drikke bourgogne vin. Håber menuen her kan inspirerer dig til at kræse i køkkenet, det vil helt sikkert blive belønnet.

Til slut vil jeg gerne hører om jeres erfaringer med mad til vin generelt. Hvad skal man prøve og hvad skal man absolut ikke prøve?

På genhør.
Dennis Frislev


Ost & Rødvin

Ost & rødvin er altid et godt grundlag for en hyggelig stund. Jeg skriver fordi jeg elsker ost og rødvin, men ved ikke om det er så god en kombination, når man skal smage super vin. Mine tanker svæver omkring mugost, krydderurteost og andre slags oste med forskellige, mere eller mindre kraftige, smage. Kan disse oste gå sammen med god rødvin, med fine nuancer, uden at ens smagsløg bliver totalt forvirret. Jeg kunne godt tænke mig at hører jer om hvad i ville tage til en god rødvin og ikke mindst hvad i vil tage til en god omgang ost? Jeg er selv begyndt at gå over til en god rom til osten, dette er ikke det værste.

Håber alle har det godt
KH
Jens Chr. Peesen


Nyt fra havet

En lille reminder :
Husk at det er sæson for fattigmands caviaren / stenbidder rognen.

Det er helt fantastisk til jeres tørre bobler og det meste hvidvin..også den syrelige af slagsen.

Fik dem igår med home made citrus / purløg creme, på små hjemmelavet pandekager/blinis, til en billig pagne fra Aldi.

Herligt let luksus…… og billigt!

God fornøjelse


Mad og vin

Så er det blevet tid til en lille debat igen…

Hvad er god harmoni mellem mad og vin??

Er det at der skal være hvidvin til fisken og rødvin til kødet og osten??

Er vi danskere så snæversynet at vi ikke vil ændre vores vaner??

Hvorfor er der ikk ret mange der bare drikke Champagne til en hel menu??

Min personlige erfaring siger mig at rødvin faktisk kan være fantastisk til fisk, sød vin til kødet, og champagne til osten..

F.eks kan lækker pinot noir være stort til fisk… Har prøver Rasteau VDN til en peberbøf fantastisk.. Champagne til ost eller sød vin, ikk nødvendigvis portvin..

I det gamle frankrig var der tradition for og nogen gange kører sød vin gennem en hel menu, f.eks Sauternes…

Hvorfor vil man ikke udfordres??

Har i prøvet noget spændende sammen??

Eller hænger i også fast i de “gamle” traditioner??


Prøv ham her...

Jeg har med stor glæde flere gange købt vin fra bichel.dk.

Udover stor passion for vin, har han også alverdens delikatesser som også kan købes fra hans hjemmeside, det være sig alt fra østers til trøfler, alverdens tørret, røget, saltet, skinker og gode oste.

Kommer du en dag forbi Hjorthøj ( forstad nord for Århus ) hvor han har sin gårdbutik, må du ikke snyde dig selv for et kig forbi. Servicen er venlig og yderst kompetent, der er altid en flaske eller fire åbne til smagning, og hver fredag har han ydermere små appetitvækkere i form af godbidder der passer til hans store lager af vin.

Du kan måske godt finde en hjemmeside med flere vin, billigere priser osv, men når det kommer til passionen for god mad og vin, er det noget af det bedste jeg har oplevet.

Har desuden for nyligt vundet en pris som årets slow food distributør.

God fornøjelse

Dennis