Domaine Aalsgaard: Interview med Lars Hagerman

En kold, fugtig vind fra vest slår os i møde da vi stiger ud af bilen. De bare marker omkring os, har krænget deres mørke muld op i den spæde sols svage stråler og overalt stikker de første spæde skud deres lysegrønne hoveder op. En let genkendelig skurrende lyd fanger min opmærksomhed og jeg ser et ravnepar hvor hannen er ved at genopvække hunnens interesse fra sidste år. Med en næsten naturstridig flugt stiger og falder han så let at hunnen ikke kan undgå at lægge mærke til ham. Jo den er god nok, foråret er på vej.

Vintanke

På en bakketop i det nordlige sjælland bliver vi varmt modtaget af vinpioneren Lars Hagerman, der med sin klingende skånske accent byder os velkommen til Domaine Aalsgaard. Det er fra første øjekast let at se, at han ivrigt har imødeset forårets komme og nu næsten ikke kan vente med at komme i gang med årgang 2010. Således er samtlige 2000 vinstokke, jævnligt fordelt på sorterne Ortega, Madeleine Angevine, Kerner, Siegerribe og Solaris, allerede blevet beskåret og bundet op. De mere end 10 tons hestemøg er nænsomt fordelt rundt om de enkelte stokke og snart skal de mellemliggende rækker pløjes for at forhindre at ukrudtet skal få overtaget over de spæde vinskud.

Lars:Men senere får rækkerne skam lov til at vokse frit. Det bidrager til biodiversiteten og fordrer et sundt mikroklima der hindrer diverse svampe og øger kvaliteten af druerne”.

Jo, jo de næsten 40 år som marinebiolog kan ikke fornægtes og det skinner da også igennem at det på Domaine Aalsgaard er naturen der skal gøre det meste af arbejdet. Således bruger Lars kun et minimum af kunstgødning og sprøjtegifte, ligesom at tilsætning af sukker under gæringsprocessen, også kaldet chaptalisering, for så vidt muligt bliver undgået. Han fortæller mig at nogle producenter, herunder også danske, går så vidt som at tilsætte importeret druemost til deres vine.

Lars:En ting er at tilsætte sukker. Det hæver bare alkohol niveauet, men det ændrer ikke væsentligt på smagsbilledet i vinen. Med druemost så tilsætter man jo smag. Vinen er ikke længere det den giver sig ud for at være”.

Man kan tydeligt mærke at emnet har været diskuteret før og at Lars har taget et klart standpunkt. Vin skal smage af hvad den er lavet af, hvor den kommer fra og hvem der har lavet den. Arbejdet med vinen ligger først og fremmest i marken hvor druematerialet er alt afgørende for kvaliteten. Det er muligt at tilføje lidt ekstra hjemme i ”kælderen”, men ofte forvolder man mere skade end gavn. I Danmark vil disse principper typisk udmønte sig i små syrerige vine med relativt lavt alkohol, hvilket ligger meget langt fra de ønsker som en gennemsnits vinforbruger ofte er på jagt efter. Med et så forholdsvis lille antal potentielle købere kunne man næsten frygte at der slet ikke er en fremtid for dansk vin.

Lars:Der er en fremtid, om end jeg ikke er så optimistisk som mange andre i branchen og jeg tror der er mange der vil blive skuffede i de kommende år. Jeg tror udviklingen vil komme til at ligne hvad vi har set i England, hvor man først så en voldsom opblomstring af producenter med alt for høje forventninger til kvalitet og fortjeneste. Grundet den dårlige kvalitet og ringe omsætning, gik mange af disse vingårde konkurs i årene der fulgte. Engelsk vin oplevede en lille opblomstring igen senere, hvor det dog primært var de oprindelige pionerer der viste sig at have overlevet. Ligeledes ser vi allerede nu, at det kniber med omsætningen af vin fra visse producenter og der er, så vidt jeg ved, 2 eller 3 store vingårde til salg for øjeblikket.

Domanie Aalsgaard producerer i omegnen af 2000 flasker (0,5 L) om året og alt bliver solgt. Selv er Lars er ikke tvivl om, at de trofaste kunder til dels skyldes en konstant og god kvalitet, men også relativt moderate priser der ligger langt under de 4-500 kr som nogle danske vinproducenter ellers mener deres vine er værd. Grundet en langsom opbygning af marker og udstyr, har Lars været i stand til at undgå fordyrende lån og derved holde omkostningerne nede i modsætning til mange af de nystartede vinproducenter. Samtidig står han som ene mand for hele produktionen, så lønudgifter er der heller ikke meget af.

Lars:Jeg kender flere i Danmark der producerer rigtigt fine vine, men 4-500 kr flasken er de altså ikke værd. Så køber kunden jo vinen mere som et kuriosum for derefter aldrig at vende tilbage. Det er der jo ikke megen forretningsmæssig fremtid i.

Lars er da også fastbesluttet på at fortsætte udviklingen af Domaine Aalsgaard i samme stil som hidtil. Produktionen skal ikke være større, da der er rigeligt arbejde i de 2000 stokke allerede. Han vil heller ikke til at lave mousserende vin, da produktionen er for teknisk krævende og dyr. I stedet satser han på at udvikle og forfine de 5 hvide vine han allerede har i sit sortiment og han har især stor tiltro til en relativt ny sort, Solaris, der modner tidligt og giver et højt sukkerindhold.

Lars:Jeg fik sendt Solaris 2008 til en vurdering i Tyskland. Den blev virkelig flot modtaget og 2009 ser ud til at blive mindst lige så god”.

Desværre var hele beholdningen af Solaris 2008 solgt for længe siden og 2009 var endnu ikke kommet på flaske. I stedet fik jeg mulighed for at smage hans Ortega 2008. En fin lille vin der dufter forsigtigt af hylde- og æbleblomster samt en lidt krydret form for stikkelsbær. Vinen føles behagelig i munden med en fin stringent syre og lidt mineraler. Den ville helt sikkert passe godt til en stille stund på terrassen, eller hvorfor ikke til et stykke dampet torsk, blomkål moset med dild og fløde samt nye kartofler. Så bliver det vist heller ikke mere dansk.

Domaine Aalsgaard

Domaine Aalsgaard
 


Vinanmeldelse: I Jesus fodspor...

En lille anbefaling fra Jesu hjemstavn :

Det er ikke så tit at der bliver skrevet om vin fra Israel, og det er faktisk en skam.

Jesus første mirakel var at lave vand til vin… og det var et hit!! ( Læs Johannes 2 : 1-11 i din bibel)

Hvordan den vin smagte er der desvære ikke så mange vidner tilbage til at fortælle om (ud over at det blev skrevet ned for godt 2000 år siden af Johannes)…..

Det er en hyggelig tanke at tænke på at vi stadig kan få vin fra Jesus hjemstavn – Galilæa – som helt sikkert har givet inspiration til hvilke vin han valgte at "trylle" frem til det bryllup! 

Prøv på en hverdag:

Yarden Winery, Chardonnay 2007 fra Galilæa.

Den er lækker cremet og med en god syre. Kernet usaltet smør med let ristet nød, mandel, honning, og et strejf af granatæble…. lang konstant eftersmag- Meget flot balance! 

Havde absolut ingen – ingen – forventninger til den. For da den lige var åbnet, var den lige så usynlig som da Jesus forsvandt bag skyen, da han blev kaldt hjem på kristi himmelfarts dag! 

Men efter 3 timer på åben skål var den klar !

Det er en vin der har gjort at jeg løsrev mig fra X-factor for at give jer et heads up. Prøv noget sjovt og godt!

(ps Gobivin 120 kr.)

Har i prøvet noget nyt og sjovt for nylig?

IMG_7617

Casper


Dekantere hvidvin..?

Jeg var sidste sommer på et forholdsvis nyt amerikansk vinslots prøvesmagning af sin første vinudgivelse, hvor ejeren hældte et glas Chardonnay op og sagde: “Dette er en stor Chard, næsten i en rødvin-stil. Du kan føle garvesyren, og jeg mener, du bør dekantere den først.”

Gir’ det mening?
Er der ikke en verden til forskel mellem hvide og røde vine, som f.eks. farve? Kan hvidvin have garvesyrer? Og hvorfor i alverden skulle du dekanteres en hvidvin?

Men det giver god mening, og minder os om ikke at tænke på vin i klichéer baseret på f.eks. farve.

Ja, røde og hvide ser anderledes ud, men hvis man fjerner den farve, mange røde vine har, har de en masse til fælles med en mange hvide vine. Det kan bevises effektivt ved at tage farveforskellen væk ved prøvesmagning i mørke, men det kan være rodet. I stedet findes der sorte og mørke blå briller til at forhindre smagere fra at vide, hvad der er i glasset.
De viser, hvor vigtigt øjekast er for vores lugtesans. Når folk ikke kan se, hvad de prøvesmager, bliver de meget tøvende over for at beskrive lugte.

Min erfaring siger mig, at folk der dufter vin de ikke kan se, ikke giver lige så fulde beskrivelser, som de gør, når de kan se det. Hvis du ser et glas mørk rødvin, forbereder du dig mentalt til fyldig vin og sorte frugter. Når du ser en let hvid vin, siger din hukommelse dig at du nu kommer til at smage delikat let frugt med højt syreindhold. Det er ikke at du er låst fast til disse forestillinger, men de giver dig et referencepunkt.

Prøv en blind-duft-test. Gør smageren ‘blind’ og få ham/hende til at identificere almindelige køkken frugter, grøntsager, urter og krydderier. De fleste mennesker er meget usikre om mange af de fødevarer, som de dufter til på daglig basis, hvis de ikke kan se dem.

Alt dette for at sige, at når du lugter og smager blind, nogle hvide og røde vine ’smelter sammen’. Ikke de store, pelsklædte tanniske røde vine eller de fine, lette, sprød hvide vine. Men mellemfyldige røde og hvide med medium vægt og en smule surhed gør. Så det er ikke ude i hampen at tale om en hvidvin, der i en rødvin-stil.

Men garvesyrer? Ja, hvidvin har garvesyre. Alle vine har garvesyre – i virkeligheden er det bare sådan, at hvide er tilbøjelige til at have langt mindre end de fleste røde vin.

Og med hensyn til dekantering, -hvorfor ikke dekantere hvidvin?
Der er to grunde til dekantering, og kun den ene er mest hensigtsmæssigt med rødvin: at filtrere bundfældet i bunden af flasken.
Den anden grund til at dekantere er at ilte vinen. Når vin dekanteres og kommer i kontakt med luften, frigives aromaerne og smagen. At skænke i et glas ilter også vinen (der er en grund til ikke at drikke direkte fra flasken), men dekanteringen før udskænkning ilter vinen langt mere. Hvis du dekantere rødvin, hvorfor skulle du så ikke dekantere hvidvin?

Vær opmærksom på, at der er mange vin-fagfolk der ikke benytter dekantering af hvidvin, fordi de mener dekantering kun har ét formål. Næste gang du er ude og bestille en god flaske hvidvin, så anmod om at den dekanteres og se, hvad der sker.

Hvad er Jeres tanker på dette område?
Har i nogle oplevelser med dekantering af hvidvin?
Og hvad med Champagne – gælder det samme her?

/S


Châteauneuf du Pap-vin

Jeg skal med det samme slå fast at dette indlæg ikke handler om Châteauneuf du Pape, men om PAP vin.

Mange forbinder måske pap vin med fede gamle mennesker på en campingplads, men jeg er faktisk blevet ret begejstret for konceptet. Det er fantastisk at kunne tage et enkelt glas rødvin, eller to, uden at skulle åbne en hel flaske hver gang. Vinen holder sig perfekt frisk i flere måneder på pap da ingen luft påvirker vinen overhovedet, selv efter åbning. De fleste flaskevine er altid en smule kedlige dagen efter (selv hvis man trækker luft ud, med mindre det er en sur barolo, der alligevel skal have luft i flere døgn før den er drikkelig) Det undgår man med pap vin.
En anden fordel er, at den samme vinmængde i pap vejer halvt så meget som flaskevin fordi glas er utolig tungt.
En tredje fordel er, at man ikke altid ved hvor meget man har drukket, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Men jeg vil nok give dig det hint, at hvis du pludselig har drukket en hel karton, har du sandsynligvis fået for meget…

Og det bedste af det hele er jo så at man nutildags faktisk kan købe ganske udemærkede vine på pap. Jeg vil her poste min personlige favoritliste på 3 liters pap vine:

– Nugan, Cabernet Sauvignon, normalpris 150 SuperBest (Tit på tilbud til 100)
– Orsan, Cotes de Rhone 2007, normalpris 150, nu til 99 i Superbest.
– MontGras, Cabernet/Merlot, normalpris 170, nu til 119 i Føtex!
– Lindeman, Shiraz/Carbernet, normalpris 150, tit til 100.
– Roodeberg, Sydafrika, normalpris 150, også tit til 100 i Netto eller Føtex.

Alle disse vine er virkelig gode, især til prisen. De samme vine enkeltvis på flaske koster markant mere.

Kom meget gerne med jeres egne erfaringer og anbefalinger!

Thomas Berg


Maison Leroy | Bourgogne Blanc 1997

Jeg ville forkæle konen tidligere på ugen, da hun kom sent hjem fra kursus. Havde lavet laks, marineret i citron og hvidvinseddike, rå, lagt på en bund af rucula, parmasan og ristede pinjekerner.

Til det skulle vi gerne have et godt glas hvidvin, og jeg havde endnu til gode at smage hvad Lalou Bize Leroy har valgt ud af hvidvin igennem firmaet Maison Leroy. Det var en helt simpel Bourgogne Blanc fra 1997. Og det var en flot hvidvin. Bar alderen rigtig flot – masser af fin syre – flot gylden farve. Smagen hang ved i munden længe efter at vinen var sunket – og blev ved med at give impulser af forskellige smagsnuancer til hjernen, oplevelser af sommer, forår – glæde, kom frem på nethinden. Sødmen i den sidste del af eftersmagen tager over syren, og gør munden og smagsløgende tørstige efter en ny tår – mundvandet pibler frem. Fantastisk.
På andendagen har den yderligere udviklet sig, og en endnu bedre balance er kommet frem i vinen. Prøv den. 92p.

Når jeg smager den, og samtidig har i tanke at det blot er den lavest rangerende af hvidvinene, til en pris på omkring de 100kr., giver det en forståelse for, hvorfor Lalou er anerkendt som vinmageren alene på toppen i Bourgogne. Glæder mig til at smage hendes røde og hvide fra egne domæner, de biodynamisk-producerede vine fra Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay – for hvis hendes ubestridelige talent kan smage sig frem til at købe vin så god og udgive det i Maison Leroy på det helt rigtige tidspunkt, -hvad kan hun så ikke med hendes egne vin. På søndag bliver stort – Søllerød Kro. Mums.