Ny dansk guide om italiensk vin

Italiensk Vinguide er et nyt dansk projekt, der skal vokse med tiden. Allerede nu er det en solid online guide til støvlelandets vine.

www.italiensvinguide.dk

Alt om italiensk vin – samlet et sted
”Det er et temmelig ambitiøst projekt, vi har kastet os ud i. Italien står bag ca. 20% af verdens samlede vinproduktion, så der er rigeligt at tage fat på,” indrømmer Peter Hartig og Joel Grøndrup, der igennem længere tid har knoklet med deres vinprojekt.

Men nu er den nye online vinguide efter mange måneders, ja ligefrem års arbejde, gået i luften.

Den italienske vinguide tager afsæt i Italiens 20 regioner, hvorfra man kan klikke sig ned igennem et utal af vinzoner, underzoner og beskrivelser af rødvine, hvidvine, mousserende vine m.m. Beskrivelserne er korte og overskuelige, men der bliver også plads til aktuelle vinnyheder, historiske detaljer og kulturelle afstikkere undervejs.

Flere års arbejde bag
”Vinguiden var oprindeligt tænkt som et litterært projekt, som jeg gik i gang med for flere år tilbage. Men nu hvor flere og flere ting tilbydes på internettet, var det oplagt at ligge guiden online,” fortæller Peter Hartig, der allierede sig med Joel Grøndrup om at få den ambitiøse web-vinguide i luften.

Skal vokse med tiden

Allerede nu indeholder guiden mere end 550 internet-sider om støvlelandets skatkammer af vine, men guiden vil hele tiden vokse. På sigt vil samtlige vine blive beskrevet, sideløbende med at der kommer mange flere billeder og nye funktioner:
”Vi overvejer at tilbyde en spørge-service, hvor brugerne gratis kan stille os spørgsmål om italiensk vin. Svarene ligger vi så op på vinguiden, så flere kan få glæde af dem,” afslutter Joel Grøndrup, der har stået bag den tekniske side af vinguiden.

Besøg Italiensk Vinguide på www.italienskvinguide.dk


Chablis i Umbrien?

Kan man få vin i Italien der smager som i Chablis/Bourgogne?

Nej – her er klimaet ganske enkelt for afgørende en fakta.
Men kan det lade sig gøre at finde vin i Italien med samme kvaliteter som i Chablis/Bourgogne, i form af en mineralitet og lethed der er uovertruffen, samtidig med at man får kvaliteterne fra det italienske klima?

Svaret fandt jeg i Umbrien – nærmere betegnet Decugnano dei Barbi, små 15km fra Orvieto. Her ligger denne charmerende vingård, hvis historie i ældre tid går helt tilbage til 1000 år før Kristus. Her er nemlig kældre udgravet under vinmarkerne, som dette gamle folk udgravede for over 3.000 år siden. Kældrene bruges idag til lagring af husets glimrende Spumante, lavet på den traditionelle champagne-metode, som også er beskrevet her på Winebook.dk.

_MG_0605

_MG_0598

For at vende tilbage til påstanden i indledningen: Hvad gør Decugnano dei Barbi så særligt, og hvorfor fremhæver jeg deres vin som værende med samme kvaliteter som vinene fra Chablis?

En undersøgelse af jorden på deres vinmarker har afsløret samme jordbundsforhold som i netop Chablis. Kalkholdig & fyldt med østersskaller! Ligeledes ligger markerne 350m over havet, hvilket giver masser af luft og et klima en lille smule køligere end i resten af Umbrien.
Resultatet fornemmer man straks er deres hvide vin på chardonnay og sauvignon blanc, som har en mineralitet og lethed som er uhørt i denne del af Europa, samtidig med en skøn cremet fedme på den gode måde.

_MG_0597

_MG_0595

Ligeledes fremstiller de en Pinot Noir, som selvfølgelig ikke udtrykker sig som i Bourgogne, men alligevel har en hvis lethed i konsistensen og friskhed i frugten. Stokkende herfra er dog stadig unge, og selve udtrykket i deres Pinot Noir er de først nu ved at få lagt fast. Stor vin måske under opsejling her!

Blandt de meget spændende vine de fremstiller, står deres Spumante også som en stor oplevelse for mig. Jeg smagte en 2002 & 2003 vintage brut. Begge årgange med sprød frisk frugt, rugbrød, frisk syre. Meget behagelig at drikke, og for første gang i Italien fornemmede jeg en Spumante som jeg tror ville udvikle sig meget positivt over de næste 10+ år. Og prisen er absolut til at have med at gøre…

_MG_0599

Jeg kan varmt anbefale et besøg hvis man skulle komme forbi Umbrien eller befinde sig i nærheden i Rom eller Toscana. Og skulle man få lyst til at tage et par dage dér, tilbydes ligeledes overnatning i form af 4 skønne værelser på deres Agriturismo.

stjernestjernestjernestjernestjerne

_MG_0606

Bo skønt i de vinøse omgivelser…

_MG_0604

_MG_0593

_MG_0588


En tur i 'Det forjættede Land'?

Kan Piemonte sammenlignes med det forjættede land der flyder med mælk og honning… eller måske snarere vin og trøfler! Eller er det blot en stolt region, fasttømret i egne gamle traditioner?

Winebook i piemonte_aug2009

’Landet for foden af bjergene’, Piemonte i Norditalien, har i mange år været en ’lukket’ region for omverdenen. En region som var upåvirkelig af modelunerne i verdenen omkring – godt beskyttet af bjergene. Befolkningen i Piemonte har så at sige, kunnet leve i sin egen lille hule.
Mystikken omkring ’det forfjættede land’ er på sit maksimum, men denne isolation har også sin pris. Vin fra Piemonte har ikke den samme status i udlandet, som eksempelvis vin fra Toscana har.

Spørgsmålet er om det har noget med kvalitet at gøre?
Kan man sætte en hvilken som helst pris uanset kvalitet? En af regionens helt store aktører, vinmageren Angelo GAJA prissætter eksempelvis helt op mod 2.000 kr. for udvalgte vine. Er det kun navnet man betaler for, og hænger kvalitet sammen med pris?
Vi besøgte GAJA og fik et kontant svar. Du kan læse mere om GAJA i den kommende tid her på siden.

  • Men hvad har Piemonte at byde på som rejsedestination?
  • Er Piemonte det ‘forjættede land’, som vi andre måske bare har overset?
  • ‘Flyder’ det med god vin og mad?
  • Er Barolo virkelig ‘kongers vin’ og ‘vinens konge’?
  • Hærger den såkaldte uendelige krig mellem modernisterne og traditionalisterne stadig?
  • Er GAJA udpræget modernist og Giacomo Conterno traditionalist?

Winebook blev inviteret til Piemonte for at gøre status på den stolte regions vin. Turen gav mange smagsprøver på Piemontes gastronomiske evner, dvs. både på den traditionelle piemontesiske mad men også på gastronomi med små innovative overraskelser. Piemonte er absolut ikke kun et udpræget traditionalistisk landbrugskøkken. Selvom menukortet på diverse osteria’s hovedsageligt består af traditionelle retter, har køkkenerne delvist udviklet deres egne versioner af retterne og nogle steder med ganske innovative præg.

Vi står tilbage med et indtryk af et ’land’ i Italien, som på mange områder skiller sig ud af resten af Italien, men som absolut ikke er lukket for omverdenen. Piemonteserne er et folk som er usædvanligt gæstfrie og stolte af at være piemontesere – de er stolte af kvaliteten på deres råvarer og hvad de udvinder af jorden.

Vinene fra ‘landet for foden af bjergene’
I Piemonte dyrkes et stort antal af de regionale vin 100% på den enkelte drue  og i nogle tilfælde på spændende ’blends’. Én af de producenter vi besøgte, var meget positiv omkring vinenes fremtid i regionen på grund af den mangfoldighed de regionale druer i regionen besidder – men også pga. de mange internationale druer, som dyrkes i større og større omfang. Man må sige at Piemonte besidder mange spændende små ‘mikro-klimaer’, som er særligt unikke og velegnede til vindyrkning.

(Piemonte har svoret til de meget syre og tanninholdige vine med meget lang holdbarhed. Dette mener de er stor vin og samtidig vin der er god til mad, hvilket må siges at være ganske naturligt for en meget madglad region. Vores besøg på diverse vingårde gav dog det indtryk, at regionen er mere åben over for forandring og tilpasning end mange måske ved. Ikke blot har mange producenter gjort brug af de små franske barriques i deres vinproduktion, som blødgør tanniner i vinen og giver en sødere og rundere vin. Men mange er endda allerede begyndt at holde lidt tilbage igen med Barriques’ne. Hvorfor? Fordi at tendensen og smagen rundt om i verdenen er ved at gå væk fra det udtryk som vinene får ved Barriques. Tyder dette på en vinregion som er lukket og 100% traditionalistisk? Indtrykket hos os er snarere, at Piemonte er meget opmærksomme på tendensen uden for regionen, men samtidig sér det for vigtigt at have et personligt præg der er kendetegnende for deres vin.)

Overordnet set har besøget i Piemonte efterladt mig positiv omkring kvaliteten, men også positiv overfor fremtidens vin fra regionen. Der er absolut spændende tiltag i gære bl.a. med hensyn til at forbedre den i forvejen høje kvalitet. En producent har bl.a. i over 10 år studeret Dolcetto-druen, og udført undersøgelser frem imod den bedste dolcetto-klon, som giver det bedste udtryk for druen. Dette er da udviklende arbejde. Læs mere når indlægget om producenten ‘Einaudi’ kommer online.
Som rejsedestination er min mening klar: Gør det før end senere. Fra dag ét føler man sig hjemme i Piemonte, landet ’for foden af bjergene’. Stemningen, gæstfriheden og omgivelserne er med til at skabe en oplevelse, hvor sanserne er i ro og åbne til at kunne nyde den gode vin samt gastronomi, som Piemonte tilbyder.

I den kommende tid vil du løbende kunne læse om Winebooks rejse i Piemonte via blogindlæg fra hvert besøgte vinhus. Her kan du finde inspiration til din egen vinrejse i Piemonte og læse om de forskellige vinhuses koncepter – alt fra de industrielle vinhuse til de små familie-vinhuse vil blive beskrevet. Læs bl.a. om Winebooks besøg hos hos Poderi E Cantine Oddero, Sartirano, Giacomo Conterno, Marchesi di Gresy, GAJA, Tenuta Carretta, Poderi Einaudi, Revelli Eraldo. Du kan også finde anmeldelser af restaurantbesøg og de regionale Enoteca’s.

God læselyst og som altid: Er der spørgsmål eller rettelser/kommentarer til indlæggene er i mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet eller sende en mail til mail@winebook.dk (husk at du skal have en registreret profil og være logget ind for at kommentere)

Lidt fakta om druerne/vinene fra Piemonte

Mest anvendte druer:

  • Nebbiolo som bruges til Barolo omtales som ’vinens konge og kongers vin’. Men druen bruges også til en anden stor vin nemlig Barbaresco, som for mange altid har stået lidt i skyggen. Ikke desto mindre er det eksempelvis Barbarescoen, som GAJA er mest kendt for! Nebbiolo bruges ligeledes i mange store ’blandings-vine’ med andre druer, ofte med Barbera eller mere internationale druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Nebbiolo er en vanskelig drue at mestre, med en meget tyk skal og et usædvanligt høj tannin-niveau. Men i de rette hænder opnås det at skabe nogle af klodens største vin samt mest holdbare.
  • Barbera-druen bruges til bl.a. Barbera d’Alba eller Barbera d’Asti  alt efter, hvor i regionen den er dyrket. Med Barbera får man en vin, som er mere åben i sin unge alder end eksempelvis vin af Nebbiolo-druen. Derfor drikkes den også ofte som hverdagsvin til maden. Det at den er meget rig på syre, mere end Nebbioloen, gør den meget velegnet som supplement til mad.
    Druen har en rig og markant frugt, og giver en kraftig frugtrig vin. Vin på Barbera-druen lagres oftest på Barriques, som er små franske egetræsfade, der tilfører vinen en blød afrundet sødlig tannin og kompensere for den fremtrædende syre. Dette giver i mange tilfælde en meget rund og drikkevenlig vin – hos nogle producenter endda en rigtig stor vin.
  • Dolcetto-druen, som hovedsageligt dyrkes i området omkring byen Dogliani i Piemonte, giver en lidt anderledes vin. Jeg vil beskrive vinene som’frugtbomber’, der oftest lagres på ståltanke. På den måde får man en vin med en meget markant og ren frugt. Dvs. At man undgår visse tilføjelser i smagen, såsom vanilie og bløde tanniner som opstår når vinen har lagret på barriques. Dolcetto fungerer også som en god mad- og hverdagsvin.
  • Af hvide druer i Piemonte kan nævnes druen Arneis, som er en lokal hvidvinsdrue der i de senere år har fået en større interesse blandt vinnydere, både inden og uden for Italien. Druen giver en fantastisk sprød og ren hvidvin, som er rig på noter af stenfrugter og en anelse mineraler. Alt i alt en dejlig sommervin. Druens svaghed er dog, at den ikke har den store holdbarhed, og oftest helst skal nydes samme sommer eller året efter. Men er det ikke også meningen med vinen? Chardonnay dyrkes også i større og større omfang med fin succes.

Billeder fra førstedagen i Piemonte
Winebook i Piemonte-2009 | Modne druer

Modne druer – næsten klar til høst, da vi ankom til Piemonte

Enoteca Regionale Piedmont

Enoteca Regionale – Her får man et stort indblik i historien bag Piemonte og vinene

Er kvaliteten i orden og druerne klar til høst?

Tja… Lige 2-3 uger endnu – så er de klar til høst 🙂

Lidt om historien

Dybdegående historisk indblik – fortalt af det historiske Enotec’s dygtige personale

En gammel vinpresse - brugt til at kvase druesaften ud af druerne

En flere hundrede år gammel vinpresse – til at mase saften ud af druerne

Lidt historie om den hvide trøffel fra Piemonte

Fortælling om den hvide trøffels historie. Årligt holdes der 2 store internationale
hvide trøffel-auktioner, én i Alba og én i en større by udenlands. En hvid trøffel på
lidt over 2 kg blev sidste år solgt til 2,7 mio. euro!!! Til New York som ‘trofæ’.

En video om det at finde de hvide trøfler

Video om det arbejde det er at finde de hvide trøfler

Sagnet siger, at et 'lyn-fra-oven' slog ned ved dette træ, og den første vide trøffel kom til Piemonte :)

Klædet her beskriver det ‘sagn’ om den hvide trøffels baggrund. ‘Sagnet’ siger at lynet
på billedet slog ned fra ‘oven’ under dette træ, og den første hvide trøffel kom til!

_MG_9520

Udstilling over vinene fra Piemonte

Udvalget i forretningen på Enoteca Regionale

Et ganske udenmærket udvalg i Enoteca Regionales vinbutik

_MG_9542

Introduktionssmagning til de Piemontesiske vin

Introduktionssmagning til vinene fra Piemonte. De var særligt interesserede i,
hvad jeg syntes om deres ‘Dolcetto’. Frugtrig og frisk vin. God til mad 🙂

God innovativ middag på LaLibera i Alba om aftenen

Aftenen sluttes af på LALIBERA – spændende innovativ restaurant i Alba, i selskab
med min kone som agerede fotograf på turen, og Marta Mancini fra Colline di Qualità
som var meget behjælpelig med planlægning af turen og hjælp undervejs.


Spørg GAJA...

Piemonte er kendt for kvalitet indenfor gastronomi og vin. Trøfflernes højborg og de store Piemontesiske vine fra Langhe-området. En af verdens største personligheder indenfor vinbranchen finder vi i netop Piemonte, nærmere betegnet Barbaresco.

Vinen GAJA helst vil kendes for: Barbaresco
Vinen GAJA helst vil kendes for: Barbaresco

Angelo Gaja
Han tog over med vinproduktionen i 1961, og har siden formået at revolutionere vinverdenen, med sin kompromisløse vinproduktion. Bl.a. tog han som den første, det drastiske skridt at reducere udbyttet fra markerne fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Dette havde ingen før ham haft mod til, og dette er en af grundene til den store kvalitet han levere gang på gang. Han var ligeledes den første til at plante Cabernet Sauvignon i Piemonte i 1970’erne. Det blev dømt på forhånd, bl.a. af Angelo’s egen far som råbte ‘darmagi’ (sikke en skam). Dette blev vinen døbt, og er idag en af verdens store vine lavet på Cabernet Sauvignon.
Idag eksporterer han 75% af sin vin til USA & Europa – noget man ikke tog for givet dengang han overtog produktionen.

GAJA råder idag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Markerne er naturligvis alle ideelle i jordbundsforhold.

Winebook i Piemonte

Vi tager en 4-dage lang rundtur i Piemonte fra den 17-21. august. Her skal vi besøge en række producenter i Barolo, Barbaresco, Roero & Dolcetto. Vi er blevet inviteret indenfor hos nogle af de store producenter til en snak om deres vindyrkning, deres filosofi og historie, samt naturligvis: smagninger.

Her er Gaja en af dem vi besøger, og selveste Angelo Gaja tager imod.
I har nu muligheden for at stille et spørgsmål til Angelo Gaja igennem os, som vil blive stillet ham personligt ved besøget, besvaret og offentligtgjort her på Winebook efterfølgende.
Er der noget du kunne tænke dig at spørge Angelo Gaja om, så stil dit spørgsmål i kommentar-feltet herunder (husk at være ‘logget ind‘). Et spørgsmål vil blive udvalgt og stillet. Den udvalgte ‘udfritter’ modtager desuden en ‘vin-overraskelse’.

Følg med her på Winebook i perioden hvor vi er i Piemonte, og læs om vores oplevelser og tanker/smagenoter m.m.


Value for money i ’tilbuds-brunello’…?

Brunello er på manges læber i øjeblikket. Fra den omdiskuterede ’skandale-årgang’ 2003, som efter rygterne skulle være fusket med, til superårgangen 2004 som pludselig for alle til igen at lovprise Brunello. Det har været diskuteret meget her på Winebook.dk – men er Brunello altid garant for gennemsnitlig høj kvalitet, særligt ’tilbuds-brunelloerne’ fra supermarkederne?

Vintest: Er der 'Value for money' i tilbuds brunello?
Vintest: Er der 'Value for money' i tilbuds brunello?

Den 1. maj 09 var dagen hvor jeg tog konsekvensen af mange diskutioner og ikke minst pga. egen lyst til at finde ud af om der er penge at ´tjene/spare´ ved at holde øje med tilbudsavisen – specielt i denne krisens tid!
Missionen i denne omgang gik ud på at finde ud af hvor meget ‘Value for Money’ vi får ved at købe billigt ind af “tilbuds-Brunello” i div. supermarkeder. For hvis de bruger deres “muskler” rigtigt, vil man mene at de kan købe så stort ind og derved være i stand til at forhandle en pris der måske vil gøre det muligt at sælge billigere end andre. Da man normalt siger at en “rigtig” brunello ikke kan laves (og sælges i dk) for mindre end 200 kr, vil det være spændene at se hvor meget Brunello vi får for ca. 100 kr.

Efter at have skaffet 5 forskellige brunello, der jævnligt kommer på udsalg til mellem 98 -150 kr, fra 5 forskellige supermarkeder, var det kun et spørgsmål om at få samlet ’smagerne’. Og de mødte villigt frem da de hørte de magiske ord : Brunello di Montalcino!

Tropperne samledes og smagningen blev holdt i Winebooks egne lokaler i Bellacentret.
For at vi havde i frisk erindring hvad Brunello går ud på, og for at have en målestok, startede ‘M’ med at servere en :

Pian della Vigne – Brunello di montalcino fra Antinori. (ikke blindt) ca. 400 kr. i butikkerne.
Violet farve, tryk på fadepræget m. vanilien. massere af søde bær, en smule rosin og god syre, mellem lang eftersmag, god ballance.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Vi gik derefter igang med at blindsmage de 5 tilbuds Brunello di Montalcino:

1/ “Vinea Familiae” 2003 (ikke navngivet)
Fra Netto, udsalgspris 99 kr.
Violet farve, små sur i næsen, let bitter syre, fraværende frugt , kort sur afslutning.
Gennemsnitlig karakter: stjernehalv_stjerne

2/ La Collina dei Lecci- Pioggiocaro 2004
Fra Kvickly Spinderiet Valby, udsalgspris 99 kr.
Ren let violet farve, Svag krydret næse, bittersød bær, let jordet, kort afslutning med høj tannin.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjerne

3/ Badia al Colle 2002
Fra Fakta, udsalgspris 98 kr.
Rødbrun farve. Let animalsk , vanilie i næsen. Solbær og jordbær, fin syre og god ballance. pæn lang syreholdig afslutning.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernehalv_stjerne

4/ Principesco 2003
Fra Irma, udsalgspris 99 kr
Mørk rød farve. Tydelig eg og sød frugt i næsen. Sødmefuld Engelsk lakrids, tobak, solbær med ren syre og god tannin, lang sød eftersmag.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernestjerne

5/ Campogiovanni 2004
Fra Føtex Food, udsalgspris 149 kr
Mørk rubinrød farve. Sveske og stald i næsen. Tobak og sveske og sød fruft  med fin ballance i syren. Mellemlang afslut.
Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne

Efter smagningen var der en livlig debat og en smule skuffede miner at spore hos tropperne. Jeg tror at vi alle egentligt gerne ville have opdaget, at der ville være guld for enden af regnbuen, men vi var enige om at kvaliteten slet ikke kunne følge med prisen. For 100 kr kan der findes meget godt og især markant bedre vin, hos de selv samme supermarkeder, som har disse Brunello-vin på hylden.
Det skal dog nævnes, at der var en vis enighed om, at hvis der skal bruges 100 kr på vin, så ville Irmas Principesco 2003 godt kunne komme i betragtning hos de fleste af ’smagerne’.

Nu hvor krisen kradser hos de små vinbønder i Montalcino, kan de ikke rigtig få solgt deres vin. Vi kan håbe på at supermarkederne bruger deres “muskler” til at hente lidt bedre Brunelloer hjem til deres hylder og derved os forbrugere.

Tak for hjælpen til tropperne.

Hvis du har et forslag til en vintype, drue, område eller land som du gerne vil have testet af mig og tropperne, må du meget gerne skrive til mig.
Jeg vil også gerne høre om dine oplevelser med ’tilbuds-vin’ på godt og ondt.

Skrives ved.
Casper
Winebook


Perler fra Piemonte

En piemontesisk mad- og vinaften på Casa d’Antino bød på et væld af smagsoplevelser.

Rustikke omgivelser på Casa d'Antino
Rustikke omgivelser på Casa d'Antino

Passion and more …

Sådan stod der pirrende på plakaterne om Piemonte, da jeg gjorde min entre på Casa d’Antino – kendt som en af Københavns bedste restauranter med mad og vin fra Piemonte. Og de ord skulle vise sig at holde stik.

Jeg var inviteret til en aften med piemontesisk mad og vin en onsdag i april for at skrive om vinområdet til Winebook. Værterne var fuldblodsitalienere fra Piemonte, og de var særdeles veloplagte og varme, som ægte italienere jo er. Den italienske stemning blev ekstra intens i de rustikke omgivelser på Casa d’Antino, som med det samme viste sig at være perfekte rammer for en ægte italiensk aften.

Gastronomiske oplevelser fra Piemonte
Aftenen blev skudt i gang af medarbejdere fra turistbureauer i Italien og Piemonte, som fortalte passioneret om regionen. Chefkokken Lucio Rosetti, som i øvrigt selv er fra Piemonte, præsenterede en menu på seks retter, vi kun kunne glæde os til, heriblandt en Barolo-risotto, som virkelig fik min mave til at strutte af forventning. Og den blev ikke skuffet, da den cremede og veltillavede risotto ramte smagsløgene.

Barolo-risottoen pirrede smagsløgene
Barolo-risottoen pirrede smagsløgene

Andre udvalgte retter fra menuen:

•    Vitello tonnato. Kalvekød i skiver med tun sauce og kapers.

•    Cappelletti di salsiccia nostrana con vino rosso e burro. Cappelletti med fyld af hjemmelavede italienske pølser, rødvin og smør

•    Scaloppa di vitello “parma e salvia”. Kalvefilet med parmaskinke, salvie og hvidvinssauce

Aftenen forløb godt – altså på typisk italiensk manér med hygge, varme, lidt forvirring og venten – men alt sammen skal til ved en ægte italiensk aften. Casa d’Antino var perfekte omgivelser – et sted jeg varmt kan anbefale at spise. Her udvælges mad og vin sammen med omhu – og Piemontevinene er specialet.

Vi fik elleve vine at smage til menuen, foruden roséen ved velkomsten og Spumantien til desserten.

Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på
Vi fik smagt meget bredt af hvad Piemonte byder på

Udvalgte smagenoter:
Armujan | Barbera d’Alba | 2006 | Podere Ruggeri Corsini
Aftenens vinder!
Rød/lilla i farven. Fint integreret fadpræg, uden at dominere.
Markant frugt. Vinen virker meget omfavnende og drikkes virkelig godt.
Stor nydelse og lang i eftersmagen. Helt klart anbefalelsesværdig. stjernestjernestjernestjernestjerne
Kan netop nu købes hos Ludv. Bjørns Vinhandel på tilbud fra 210 kr. til 135 kr.
Cagliero | Dolcetto d’Alba | 2004
Meget tydelig kirsebær i munden. Lidt jordbær følger efter.
Ingen fad-præg.
Rhone-stil. Lidt ung i udtrykket. Anelse lakrids i næsen.
stjernestjernestjerne
Cadia | Barbera d’Alba | 2005
Lidt lukket i udtrykket. Meget tannin.
Lidt egetræsfad. Fin frugt. Fint potentiale i vinen.
stjernestjernestjerne

Negro | Roero | Sudisfa | Nebbiolo Riserva 2006
Lavet på Nebbiolo + lidt Pinot Noir!
Skøn næse – ren rød farve. Flot parfumeret frugt.
Gode integrerede tanniner – med flot lang eftersmag.
Skøn vin. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2006
Typisk Nebbiolo – for ung og skarp.
… Som tiden går åbner den dog en anelse op med masser af frugt.
Stadig en del syre – skal ligge endnu. Udmærket potentiale.
stjernestjernestjerne
Oddero | Barolo | 2001
Vores bordherre, en italiener fra den Piemontesiske vinindustri,
skaffede denne store Barolo til os ude i køkkenet. Oddero er en vigtig
producent i Piemonte, og det viste sig klart.
Tydeligt mere alder end i den anden Baroli, og den viste sig godt frem.
Fin frugt – med en animalsk tone i næsen. Mange krydderier pirrer.
Fra Slovenske fade. stjernestjernestjernestjernestjerne

Cadia | Barolo | 2005
Der stod 2004 på etiketten af denne vin, streget ud med kuglepen og overskrevet
stod der 2005. Vi fik af vide af manden fra den Piemontesiske vinindustri, at dette
skyldtes, at vinen ikke er kommet på markedet endnu. Den var blot flasket til
denne lejlighed! Ok. Så endnu en ung Barolo! Og det var den også i udtrykket.
Meget kraftig tannin. Kalk og vanilje i næsen. Svag frugt. For ung – ingen vurdering.
Palladino | Barolo | VIgna Broglio | 2004
Flot og spændende næse. Meget fine tanniner.
Jordbær og hindbær – som også kommer fint til udtryk i munden. Vanilje – tydeligt
præg fra Barriques. Fin Barolo. stjernestjernestjernestjerne
Barolo | Negretti | La Morra | 2005 (vertikal)
Nu et år ældre end den tidligere Barolo fra Negretti.
Mindre parfumeret. Stadig brug for mere tid.

•    Har i nogle særlige piemonte-vin i kan anbefale – så kom endelig gerne med dem i kommentar-feltet herunder!

I den kommende tid håber vi på Winebook at kunne følge op med flere interessante indlæg om Piemontes skønne gastronomi og vine. Hvis I vil vide mere om vin og mad fra området, smagenoter og hvor man eventuelt kan få fat på en særlig vin fra området, så skriv jeres ønsker i kommentarfeltet. Så vil brugerne eller Winebook følge op på dem.

Winebook vender også snart tilbage med en tur rundt om andre områder.

Piemonte-regionen | Passion and more...
Piemonte-regionen | Passion and more...

Champagne på italiensk!

Her kommer en lille lomme historie fra de varme lande, nærmere Italien!
I sommeren 08´holdt de to berygtede familier af Don Per og Don Flemming, et 8 dage langt familie møde i toscana, Montalcino. Jeg var med som foot soldier, og fik tildelt opgaven at smage mig igennem områdets store udvalg af Brunello, Rosso, og div. husvin.. Hårdt arbejde!!
Men inden min tur gik til Montalcino, havde jeg aftalt et møde i  Milano med George Armani på hans Resturent Nobu. Planen var at give ham et tilbud han ikke kunne sige nej til!
Designeren dukkede aldrig op, men efterlod mig med en masse tid til at designe et par nye beton sko til ham.

img_4942-400x300

Imens jeg sad der og nød den udsøgte Japansk/Fransk inspirerede mad, bestilte jeg  en vin fra det lokale vindistrikt, Erbusco i Lombardiet. Det blev på trods af mine tidligere dårlige oplevelser med italienske bobler, endnu en mousserende vin – “for when in rome, do as the romans do”… Og sikke en oplevelse!

Vinen var en Bellavista Cuvee Satén Blanc de blanc (100% chardonnay) fra Franciacorta. Den var sboccaturu (degorgeret) i 2007.

Fantastisk blød, rund, karakterfuld og feminin vin… her gik det op for mig at de norditalienske vinbønder også mestre ‘Champagne metoden’, metodo classico! Ud fra den oplevelse var jeg nød til at lave lidt om på mine planer om at finde Giorgio og give ham hans nye beton sko på.
I stedet besluttede jeg at drage mod øst for, at besøge Vittorio Moretti som ejer Bellavista… Efter en køretur på 2 timer fra Milano til Brescia, fandt jeg ud af at det have være en god ide med en aftale på forhånd!?! Så jeg kørte op til hans nabo Ca´del Bosco, som nok er områdets ukronede konge. Han har, sammen med Bellavista, skylden for at området Franciacorta blev DOCG i 1995.

img_4970-400x300

Årsagen til at DOCG blev givet var, at der blev sat nogle faste og høje krav til selve produktionen. Dvs. at kravet til de mousserende vin fra Franciacorta DOCG skal laves efter metodo classico altså ‘champagne metoden’. Og lavet på chardonnay, pinot nero(noir), pinot bianco(blanc). Men vinen her har et lidt varmere klima for foden af alperne end i Champagne, og det giver en vin med mindre markant syre og en smule mere sødmefuld frugt. Lidt mere feminin dog uden at blive klam.
Det er et alt for overset område, og vinene vil jeg kraftigt anbefale. For efter min mening og mine smagenoter, er de vine fra området i samme klasse og i nogle tilfælde meget bedre end hvad andre lande kan klare.

img_4968-400x300

Efter vi var færdige med rundturen – og en del viden og billeder rigere, kørte vi til den lokale sø – Lago d´iseoo – for at holde en lille pause. Det viste sig at blive til et par dage, da Iseoo by er en lille gemt perle med mange romantiske hjørner og ikke mindst: god mad!
Næste gang jeg skal til norditalien, skal området udforskes lidt grundigere med base i Iseoo. Jeg kan kraftigt anbefale det, fremfor det ødelagte Garda område.

Efter det alt for korte møde med Franciacorta området, gik turen til Familie mødet i Montalcino.. men det møde er en helt anden historie, som i får en anden gang!

Har du haft en oplevelse med “Champagne metoden” uden for champagne distriktet?
Og har du evt en anbefaling til et område el. vin eller måske et skræk eksempel på hvor galt det kan gå når producenten springer over hvor gærdet er lavest?

/Casper


”Amarone vinene er på retur...

…Interessen for dem har toppet.”

Det var hvad jeg fik at vide af en sommerlier, da jeg for 3 år siden var ude og prøvesmage vine fra et nyt amaronehus.
Det var ikke mit indtryk dengang, og det er det stadig ikke. For mig at se er interessen ikke faldet siden.

Amarone-vinene på retur?
Amarone-vinene på retur?


Der er i den senere tid dukket mange nye og spændende amaroneproducenter op. Kvaliteten er forbløffende høj.
Den stigende efterspørgsel, især fra øst – Rusland og Kina – på den moderne amarone, den internationale stil, hvor frugten og tyngden er i højsædet, frem for den traditionelle stil, den sødlige bamseamarone med portvinstoner.

På grund af nye gærtyper, er alkoholprocenten steget markant. 16,5 og 17 % alkohol er ikke længere unormalt.
Tyngden, eller vinens krop – jeg kalder det vinens BMI (body mas index ) kan mere eller mindre udlæses fra de tekniske datablade for den enkelte vin. Antal gram tørstof pr. Liter ( estratto secco ).
En amarone skal holde mindst 26 g/l ifølge consordiet i Valpolicella. 35 g/l for Riserva amarone. Gennemsnitligt lægger amaronerne på ca. 34 g/l.

Et par nye producenter fra samme område som Dal Forno prøver at lægge sig i slipstrømmen fra kongen af den moderne amaronestil.

Icampi kommer med en direkte udfordring til tronen. Den har imponerende 46 g/l. Jeg har ikke smagt den endnu, så jeg kan ikke skrive mere om den, end jeg har læst – Gastro.
De 1700 kr. den koster er da også et udtryk for, at de mener det seriøst.

Latium er den anden producent, der dog ikke udfordrer Dal Forno. Men hans amarone er et rigtig godt bud på en ”mini Dal Forno”. Hvis man ikke har smagt Dal Forno, men gerne vil vide, i hvilken retning den smager, også set i lyset af finanskrisens øjne, er det den oplagte lejlighed. Latiums amarone koster ca. 1/10 af ”the real deal”. Flot og helstøbt amarone der indeholder 39,5 g/l.
Robert Parker har også været forbi huset og smagt på deres vine. Flotte points og flot anmeldelse. Han slutter bl.a af med at skrive ” The amarone shows outstanding balance and tons of style. It is a very promising effort from this up and coming producer.”

Det er skønt med de nye amaroneproducenter, der dukker op. Jeg savner dog nye producenter, der tør give sig i kast med den traditionelle stil. Ellers mister vi mangfoldigheden. Amaronerne vil nærme sig hinanden stilmæssigt og det vil blive lidt for ensartet.
Af de traditionelle producenter er den ubestridte konge Giuseppe Quintarelli.
Han er et kapitel for sig, og vil blive præsenteret senere.

Jeg tror, at folk generelt er vant til at drikke vine – også amarone – alt for unge.
Derfor er oplevelsen af at drikke vinene også helt skæv.
Problemet er, at vine med en vis alder er sværere at få fat i. Det gælder også for ældre amaroner.

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med hensyn til netop det, at smage amaroner med alder. Ligesom mange andre vine. Er det dér der er den største forskel?


Mikael Lyng | Amaronebog | Blogskribent

Mikael Lyng 46 år gammel og en glad vinelsker.

Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'
Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'

Passion for vinene fra Valpolicella, men kan lide alt god vin.

Blev ramt af en ”rigtig” amarone for en del år siden, og var solgt med det samme.

Jeg prøvede at læse alt, hvad der var om amarone og de spændende vine fra området, men der var ikke særligt meget information derfra.

Efter at have ønsket mig en amaronebog i flere år i træk – uden at få den, da den ikke eksisterede – besluttede jeg mig for, at skrive en amaronebog selv.

Efter et års arbejde og nogle besøg i området, havde jeg smagt mig igennem stort set det hele. Jeg havde fået en aftale med en grafisk designer, som kendte en trykker. Det var nødvendigt, da der ikke var et forlag, der var interesseret i at udgive bogen for mig. Jeg finanserede bogen selv og fik trykt 1500 eksemplarer, og bogen udkom november 2004. Bogen er solgt på min hjemmeside www.amaronebog.dk og har været udsolgt det sidste halve års tid.

Som følge af de gode kontakter fra området, er jeg startet op som vinimportør med speciale i
– selvfølgelig – amarone, ripasso og recioto. www.mwinem.dk

Jeg holder amaronesmagninger med foredrag og en guiden rundt i amaronens univers.


Historisk benspænd eller stolt tradition?

Som i så mange andre vindistrikter verden over, har Toscana fine traditioner for hvordan de forskellige vine skal laves. Det være sig lige fra druesammensætning, høsttidspunkt, gæring og lagring. Alt er der regler for. Sådan er det også med Brunello.

Nu er det bare sådan at Italienere ikke altid spiller efter reglerne…….

I har sikkert hørt om den skandale der har har været og til dels stadig er i Brunello. I 2003-årgangen blev der tilbageholdt ca. 600.000 flasker, mistænkt for ikke at være Brunello. Iblandt de tilbageholdte var store huse som: Antinori, Argiano, Frescobaldi og ikke mindst Castello Banfi.
Der var som sådan ikke noget galt med vinen, vi er ikke ude i en ny ethanol skandale fra Italien. Nææ det var højst sandsynligt helt fantastisk vin, som ville ha pyntet i enhver vinsamling og kunne hamle op med endog meget store vin. Det var bare ikke Brunello.

For at lave Brunello må man kun bruge den lokale sangiovese klon sangiovese grosso, eller også kendt som brunello.

Benspænd eller stolt tradition?
Benspænd eller stolt tradition?

Sådan har det været siden Biondi Santi lavede den første brunello og navngav den tilbage i 1888. Problemmet i 2003 var at man opdagede at flere huse, måske endog op mod 30%, havde blandet andre druer i deres brunello, som f.eks cabernet sauvignon, merlot, eller mere lokale druer fra de sydligere regioner i Italien som Puglien. Grunden til det var angiveligt for at følge den stigende efterspørgsel især fra USA, på blødere og knap så kraftige vine.

Spørgsmålet er så bare:
Er Brunello ved at grave sin egen grav, tage mål til deres egen ligekiste etc.?

For hvis efterspørgslen går i den retning og de ikke kan efterkomme det med deres nuværende regler, -hvad så om 10 år?
Skulle man i virkeligheden lempe reglerne en smule så de virkelig kan få lov at vise hvad de kan..?
Et godt eksempel på det er den lille region Bolgheri, ligeledes i Toscana – dog noget nordligere end Montalcino (Brunello) og helt ude ved kysten. Her har man kastet alt hvad der hedder tradition i havet og laver vin lige efter vinmagernes hoved. Her har ingen vin docg-status, men til gængæld er det der de bedste vine fra Italien kommer fra pt. De blander sangiovese med alt muligt og med et fantastisk resultat.

Hvad skal vi med traditionerne?
Er det for at have nogle rammer så man kan måle de enkelte huse og vinmagere op imod hinanden, eller er der en dybere mening med det? Jeg er godt klar over at for at lave en topvin der kan markere sig år efter år, skal der vær genkendelighed, -ellers går ideen med årgange lidt i fløjten. Men skal man binde vinmagerens hænder på ryggen?

Hvad siger i?


Freestyle vinsmagning - blandede bolcher!

Fredag den 20. februar var en aften jeg havde set frem til.
Aftenen hvor vi satte os sammen nogle stykker, med skønne tappas og et smageprogram der, omend meget forskellige oplevelser i vente var meget spændende.

Her er smagenoterne fra nogle af vinene fra smagningen:

Vi startede ud med Cheval Blanc 1950.
Denne flaske var især imødeset med stor spænding. Var den stadig levende, og i hvilken grad..? Ville den elegante forfinede vin stadig fremstå som en Dronning, efter knap 50 år på flaske, i mørket i en kælder?
Farven var ren, mørk og havde og flot rød tone, med en anelse brun tone i kanten. Næsen fantastisk. Fin og kraftig. tydelige dufte røde og sorte bær og en note af acetone. Krudt, asiatiske kryderier, karamel, måske lidt theblade. Overraskende ekspressiv og adskildt i nuancerne. God og solid på midten af ganen. Drikkes virkelig godt – meget kompleks. Starter eksplosiv, men glatter utrolig flot og elegant ud. Lang finish – og udviklingen fra de 50 år, var ekstrem i de 5-10min i glasset. Stor vin. 98p.

Sine Qua Non – Veiled – Pinot Noir – 1998
Rød næsten Violet i farven. Stor næse, flot Pinot. Sprødhed og røg i næsen. Kaffe og kirsebær.
Åbner flot op, glat, fin tekstur. Ikke så burgundisk som jeg havde håbet, men stadig en meget elegant oversøisk Pinot Noir med fantastisk power. Kroppen meget kompleks – stor oplevelse. Glæder mig allerede til mere fra SQN. 97p.

Errazuriz Chadwick 1999
En af aftenens største ‘næser’ – lovede fantastisk meget. Kompleks bouquet med god eg og en sødme. Vinen havde svært ved at leve op til det duften lovede. En anelse ung – kompleks vin, ikke helt åbnet op, men med en lang eftersmag. Kan fornemme storheden i vinen, som virkelig kan blive en lækkerbisken om 4-6 år. 92p

Flor de Pingus 2004
Mørkrød næsten sort farve. Fantastisk næse – er fuld af kakao, kaffe, sort kirsebær, ristet brød og tjære – chokolade og karamel træder også frem. Vanilie – Eg. Mange lækre varianter på ganen med rig sort og rød frugt, kaffe og mineraler. Er meget rig i eftersmagen afbalanceret med fin balance i surhedsgraden. Lang smagfuld finish. Totalt lækker. Bedste spanier til dato! 98p

Bertani 1990
En god Amarone. Dog en anelse lukket – stadig! En speciel sødme, kun med antydning af rosiner / svesker afslører den som en Amarone. Medium fylde med god struktur og vægt. Skal have flere år. 90p

Martinelli Zinfandel 2004
Uimodståelig næse og smag. Jordet, rig, brombær næse, chokolade, trøffel! Smagte helt varm, på grund af det høje alkoholindhold. Meget kompleks – kroppen følger fint med – mange lag – hænger ved meget længe i munden. Vanilie. Mynthe. Stor stor oplevelse med Martinelli’s Zinfandel. Min første Martinelli – der skal udforskes her! 96p

Alt i alt en stor aften. Tak til drengene  hvordan var Jeres oplevelse af vinene..?
Og Jer andre her på winebook, -har i nogle oplevelser med ovenstående vin?


Europæisk vs oversøisk

Jeg vælger lige at stikke fjæset ind i en hvepserede her.

Hvad mener i om den igangværende debat med europæiske kontra oversøiske vine? Hvad er bedst? Hvad er mest autentisk? Hvordan ser vores vinindkøb ud om 20 år? Vil det stadig være drc, petrus, la tour, masseto, osv vi alle står på nakken af hinanden for at smage, eller vil det være Chile, Argentina, Australien, USA eller Tibet (de laver faktisk vin) som alle snakker om?

Personligt syntes jeg oversøiske vine er charmeforladte. Mest af alt virker det som et “shake and bake” koncept. F.eks har chile mange steder et alt for tørt klima til at dyrke vin, ligeså Washington state i USA, så de må kunstvande. Er det så svært at lave vin hvis man bare skal tilsætte vand? Eller er det måske den tanke vi skal slette, at det slet ikke behøver at være “svært” at lave vin?

For mig er det bare en del af nydelsen og charmen ved at drikke vin, at årgangen sætter sit tydelige præg på produktet, deri ligger også hele den store historie der er knyttet til vin.

Jeg tror personligt at jeg altid vil værdsætte fransk og italiensk vin mere end oversøisk, men jeg må dog også sige at de kommer godt efter det “over there”.

Glæder mig til at høre jeres mening.