Sort rødvin fra Georgien

Vin fra Georgien: En af de mange georgiske myter siger, at georgierne fik den del af jorden, Gud havde tiltænkt til sig selv.
De kom for sent da Gud var i færd med, at uddele landområder ud til jordens befolkning, fordi de havde havde haft for travlt med at feste og drikke. Men da de fortalte Gud at de havde haft travlt med, at løfte deres glas for at lovprise gud, fik de det sidste og bedste landområde. Dette er naturligvis blot en Georgisk myte, men har myten overlevet på grund af vinene fra Georgien's høje kvalitet?

Georgisk rødvin

Georgiens vinproduktion strækker sig tilbage til tusinde år før Kristi fødsel. Den antikke produktionsmetode er fortsat helt frem til i dag.

Huset Phesants’ tears lægger deres håndplukkede druer i leramfora’er, hvor udblødningen og gæringen varer fra 3 uger til 6 måneder alt efter størrelse på amfora’erne.
Efter gæringen og udblødningen hældes vinen over i andre leramfora’er, der er tætnet med bivoks. Leramfora’erne graves så ned i jorden, og modningen af vinen foregår yderligere ca. et år. Vinene er ufiltrerede i så stor udstrækning, det er muligt.

Superavi 2007
En anderledes vin på 100% Superavi – (lokal drue) – 'Black wine' står der på etiketten. Og det er den !!
Intens mørk. Eneste rødvin i samme nuance jeg tidligere har stiftet bekendtskab med, er italiensk og på 100 % Oseleta.
I næsen finder jeg solbær, brombær og en anelse krudt. Duft og smag hænger godt sammen. Fedmen og fylden fra macerationen gør, at det er en anderledes og behagelig vin, der er vellavet.
Èn af de bedre georgiske producenter, der kan sit håndværk. En vin jeg ikke ville tøve med at have lidt af i kælderen.

Rkatsiteli 2009
Amber wine. Spændende og meget anderledes hvidvin, fremstillet på samme måde og igen på lokal drue.
Farven er ganske rigtigt ravgylden med et kobberstrejf. Næsen er næsten ”ikke til stede”. Smagen er let bitter, the-agtig med sherry islæt. Den har fedme og fylde med smag af skiffer og ler.
Det er helt klart ikke en konsumvin til det brede danske publikum. Den er i stil med 'Gravners' hvidvin, der fremstiller kultagtige vine på samme måde. 'Gravners' hvidvin skal helst drikkes ved 18 til 20 grader. Denne vin vinder også ved højere temperatur.
'Rkatsiteli' er en vellavet hvidvin, man skal lære at kende for at kunne holde af.

Alt i alt et anderledes og spændende pust fra det kaukasiske højland. Vine til et smalt publikum.

Georgisk rødvinGeorgisk rødvin


Amarone: Bogreception med bravur

Så kom den, Amarone-bogen. God timing!

Fredag den 27. november blev der afholdt release-reception på "årets vinbog": Amarone – Sværvægteren fra Valpolicella. Forlaget Horisontgruppen lagde lokaler til og gjorde den til en fest sammen med de mange interesserede gæster, omkring 150, som lagde vejen forbi lokalerne i Bella Centeret.
De nød tydeligvis de italienske tapas og selvfølgelig de mange gode Amarone-smagsprøver fra både undertegnede samt Otto Suenson, Theis Vine, Kjær&Sommerfeldt, Leisner Wine & Greve vin, som skænkede op af blandt andet Tommasi, Corte Sant'Alda, Zenato, La Quena, Brunelli, Latium, Antolini og Dal Forno.
En reception, der både var uformel og fornøjelig – tak fordi I mødte op.

IMG_2734(1)

Om bogen kan jeg fortælle, at den er skrevet i et let læseligt sprog og med masser af flotte billeder. En bog, man kan slå op i mange gange.
Den indeholder også en smagsbedømmelse af 80 producenters Amarone-vine, som er blindsmagt af et testpanel på seks personer. Det er klart, at der vil være bedømmelser, som kan diskuteres. Men sådan er det altid. Mange vine på kort tid gør, at førstehåndsindtrykket bliver det endelige indtryk, og rækkefølgen på vinene betyder også noget for den samlede bedømmelse. Bliver rækkefølgen ændret i en anden smagning, vil resultatet sikkert falde ud til andres fordele. Sådan er det med blindsmagninger, hvor resultaterne altid skal betragtes som vejledende.

Nu bliver det spændende at se, hvor mange bøger der bliver benyttet som det de er: Alletiders gaveidé!

Mikael Lyng

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen

Amarone, reception på amaronebogen


De forkerte amaroner

Valpolicella har deres helt egne kendetegn med vine lavet fremstillet af druesorter, der stort set ikke findes andre steder i verden. Her taler jeg om Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara, Dindarella og Oseleta.

Det er især sværvægteren fra Valpolicella – Amaronen  – der er kendt for os. Skønne vine som er helt deres egne i stil.

Men i nyere tid er der dukket ”urene” afarter op. Vine der ikke overholder DOC kravene om druesammensætningen.

Allerede første gang jeg var på besøg i Valpolicella, stødte jeg på en sådan vin. Hos Stefano Accordini havde de en vin de kaldte ”Passo”. Den lå mellem ripasso’en og amaronen. Vinen er en IGT vin og er lavet på Corvina, Rondinella. Men forekomsten af 15% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot, gjorde at kravene om druesammensætningen ikke blev overholdt. Dermed ”kun” en IGT vin.

Det var spændende at smage, hvad Cabernet’en og Merlot’en kunne bidrage med i den velkendte druesammensætning.

Senere har jeg smagt jeg vine fremstillet på 100 % Cabernet S, tørret som amarone. Vine lavet på 100 % Corvina og 100 % Oseleta. Sidstnævnte er en vin, der er kulsort, knastør og bider kinderne i stykker.

  • Men hvad er det nu for noget ?
  • Hvorfor ikke bare holde sig til det traditionelle, kendte og populære ?
  • Er det ikke bare at internationalisere og fremstille mainstreamvine ?

Personligt synes jeg det er spændende og forfriskende. Cabernet og Merlot smager anderledes i Italien end i Frankrig.
Sålænge det ikke tager overhånd – at man glemmer de oprindelige vine. Det vigtigste er, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Det er jo et lille område, så det er jo nok begrænset, hvormange forskellige vine der er plads til.

Mine anbefalinger
Nogle af de gode og spændende ”IGT Amaroner” jeg har smagt, vil jeg nævne Puntara fra Montecariano. Den er fremstillet på 100 % Cabernet Sauvignon der har været ligget til tørre i ca. 2½ måned.

Midt imellem ligger TheoBroma fra Antolini. Theo betyder gud og Broma betyder drik. Den er fremstillet på 50% Corvina, Rondinella og Croatina ( som amarone ) og 50% Cabernet Sauvignon. Druerne er ligeledes tørret i 2½ måned.

Begge vine er forrygende madvine.

Vine fremstillet på 100 % Corvina er efter min mening for ”meget”. Ikke lige min stil, men ret populær herhjemme. Scriani, Tinazzi og David Sterza laver blandt andet 100 % Corvina vine.

Hvad er din oplevelse ?
Skal amaroneproducenterne holde sig til det ”normale” eller skal der være plads til nytænkning ?


Superårgange - Godt eller skidt ?

Lige nu bombarderes vi med gode årgange fra Valpolicella.
Amaroner årgang 2004 er stadig på markedet flere steder. 2004 er nok den bedste årgang, der er kommet i nyere tid. Helt på højde med 1995, 1997 og 1998. 98′eren står på min egen regning, men det er en årgang, der ikke har skuffet mig generelt fra producent til producent. Fuldt ud så god som 1997.
Jeg har stadig 98′ere, som jeg nyder ved specielle lejligheder.

Lonardi tasting
Lonardi tasting

2006 vil sansynligvis blive endnu bedre. En vinmager hos Lonardi fortalte mig sidste år, at han havde lavet vin de sidste 40 år, og han havde aldrig set en mere perfekt årgang!
Fadprøverne lover også rigtigt godt. Køb!

Ripasso’en 2006 er kommet på markedet. Vi går nogle fantastiske årgange i møde. Spørgsmålet er bare, om det er godt eller skidt…?

Det er selvfølgelig godt – men det kræver at man har tid (læs: Tålmodighed!) – og andre vine at drikke imens, at den gode årgang får lov til at “folde sig rigtigt ud”.
Hvis vinene bliver drukket som de fleste bliver i Danmark – hvilket vil sige alt for unge – så er man bedre tjent med en god vin i en mindre god årgang.
Det er derfor jeg spørger ind til, hvad køberen skal bruge vinen til. Skal den gemmes eller skal den drikkes i nær fremtid?

Kan man ikke vente med at drikke de gode dråber, kan man hjælpe vinen på vej i en karaffel ( margretheskål ) i minimum 3 til 4 timer – og helst dagen før. Hæld den derefter tilbage på flasken og sæt proppen i. Drik den aftenen efter. Det hjælper gevaldigt. Husk at stille den køligt!
Hvis ikke…. snup en ripasso 2005 eller amarone 2003 i stedet hvis muligheden er der.

God fornøjelse..

Og nu tager jeg faktisk til valpolicella, og drikker alt for ung vin….  FY!!


Har du talt med din vinmand idag ?

Han/hun er jo en formidler for vinproducenterne. En rigtig vinhandler kender producenten, og ved hvad det er, han/hun vil prøve at udtrykke med sine vine.  Et godt eksempel er f.eks villa Spinosa.

Villa Spinosa Amarone
Villa Spinosa Amarone

Enrico Spinosa overtog driften af vingården i 80′erne. Det har været familieejet i ca 200 år. Villa Spinosa’s vine er alle traditionelle vine, hvor vinene er tørre på grænsen til det bitre, med en fin balance mellem tannin og frugtsyre.

Det er sådan vinene fra Valpolicella altid har smagt.  På det seneste er der gået “udbud og efterspørgsel” i mange producenters vine.  Det er udmærket, så længe det ikke tager overhånd, og alle vinene ændrer sig til nye smagsvarianter. Det er rart at nogle stadigt holder stædigt fast i traditionerne. Amaronen fik jo sit navn p.g.a. vinens stil. Amaro betyder tør,bitter – one ( stor ).

Villa Spinosa sælger 3 amaroner. Normalt når et hus har 2 eller 3 amaroner, producerer de en almindelig, bedre og en topamarone.

Enrico’s amaroner er vine, der har en stor holdbarhed. De 3 amaroner er ens, bortset fra alderen. I øjeblikket sælges årgangene 2004, 2001 og 1998. Som han selv siger ” Folk er måske ikke så gode til at gemme vinene. Så det gør jeg. Jeg foreslår, de prøver én af hver. Så kan de jo finde deres farvorit, og købe den.”

Lidt anderledes men skønt at høre. Var der bare flere af dem !! Problemet herhjemme er, at når vinene egentligt er drikkeklare er de forlængst væk fra hylderne – og drukket. Et generelt problem – stort set overalt.

Villa Spinosa – Det er der ikke nogen magi i !!
Jeg tager nok Villa spinosa’s amaroner hjem efter sommeren, da de ikke er specielt egnede til jordbær og salat..


Hellere én god amarone end to halvdårlige ripasso’er!?

Sådan var det alt for ofte tidligere, hvis der skulle vælges mellem amarone og ripasso. Parolen gælder selvfølgelig stadig, men i 2002 skete der efter min mening noget skælsættende.

2002 var et rigtigt skidt år for vinproduktionen i Valpolicella, og til dels i Valpolicella øst.
De seriøse producenter valgte at skippe amaroneproduktionen. Det kom der pludselig nogle rigtig gode ripasso’er ud af. Mange producenter havde jo lagt de druer, de håbede på var egnettil tørre på tørrelofterne.  Da resultatet af tørringen stadig ikke var på højde med de andre år, blev valget om ikke at fremstille en amarone truffet!
Pludselig var der et bedre grundlag for ripassoér!!  Nu kunne den producerede valpolicella hældes over i tørrede druer, som ikke først var brugt til amaroneproduktion.

Denne dårlige årgang satte skub i en ny type ”super-ripasso’er”.
Det er ikke en dårlig idé at købe ripasso’er i en dårlig årgang, medmindre producenten vælger at fremstille amarone alligevel.

Dette kick til ripasso’erne har mange producenter holdt ved lige. De nye super-ripasso’er har kraft og styrke som mange amaroner, og har samtidig beholdt friskheden og frugten. For få år siden var de fleste ripasso’er småkedelige og man kunne typisk købe 2 – 3 flasker for 100 kr. Kvaliteten er steget markant og nu ser man ikke sjældent en ripasso til mellem 100 og 200 kr. pr. stk. Det er vine som er helt på højde med andre vine i den prisklasse!!
Da ripasso’en samtidig er en meget bedre ledsager til mad end amarone, er jeg sikker på at populariteten vil vokse endnu mere.

Hellere én god ripasso end en middelmådig amarone.
Som eksempel på rigtig god ripasso kan nævnes: Le Guaite, Buglioni, Latium, Montecariano og Campagnola Caterina Zardini. Og der er mange flere endnu.

Kom bare med nogle gode oplevelser I har haft.
Hvad siger I ? Er det ‘pinligt’ at drikke ripasso, når man kan få en amarone til samme pris ??

Well – nu smutter jeg til Italien – vinitaly.. Vender måske tilbage med oplevelser derfra.. :o)

Mikael Lyng / Lyngs Veneto / Winebook


”Amarone vinene er på retur...

…Interessen for dem har toppet.”

Det var hvad jeg fik at vide af en sommerlier, da jeg for 3 år siden var ude og prøvesmage vine fra et nyt amaronehus.
Det var ikke mit indtryk dengang, og det er det stadig ikke. For mig at se er interessen ikke faldet siden.

Amarone-vinene på retur?
Amarone-vinene på retur?


Der er i den senere tid dukket mange nye og spændende amaroneproducenter op. Kvaliteten er forbløffende høj.
Den stigende efterspørgsel, især fra øst – Rusland og Kina – på den moderne amarone, den internationale stil, hvor frugten og tyngden er i højsædet, frem for den traditionelle stil, den sødlige bamseamarone med portvinstoner.

På grund af nye gærtyper, er alkoholprocenten steget markant. 16,5 og 17 % alkohol er ikke længere unormalt.
Tyngden, eller vinens krop – jeg kalder det vinens BMI (body mas index ) kan mere eller mindre udlæses fra de tekniske datablade for den enkelte vin. Antal gram tørstof pr. Liter ( estratto secco ).
En amarone skal holde mindst 26 g/l ifølge consordiet i Valpolicella. 35 g/l for Riserva amarone. Gennemsnitligt lægger amaronerne på ca. 34 g/l.

Et par nye producenter fra samme område som Dal Forno prøver at lægge sig i slipstrømmen fra kongen af den moderne amaronestil.

Icampi kommer med en direkte udfordring til tronen. Den har imponerende 46 g/l. Jeg har ikke smagt den endnu, så jeg kan ikke skrive mere om den, end jeg har læst – Gastro.
De 1700 kr. den koster er da også et udtryk for, at de mener det seriøst.

Latium er den anden producent, der dog ikke udfordrer Dal Forno. Men hans amarone er et rigtig godt bud på en ”mini Dal Forno”. Hvis man ikke har smagt Dal Forno, men gerne vil vide, i hvilken retning den smager, også set i lyset af finanskrisens øjne, er det den oplagte lejlighed. Latiums amarone koster ca. 1/10 af ”the real deal”. Flot og helstøbt amarone der indeholder 39,5 g/l.
Robert Parker har også været forbi huset og smagt på deres vine. Flotte points og flot anmeldelse. Han slutter bl.a af med at skrive ” The amarone shows outstanding balance and tons of style. It is a very promising effort from this up and coming producer.”

Det er skønt med de nye amaroneproducenter, der dukker op. Jeg savner dog nye producenter, der tør give sig i kast med den traditionelle stil. Ellers mister vi mangfoldigheden. Amaronerne vil nærme sig hinanden stilmæssigt og det vil blive lidt for ensartet.
Af de traditionelle producenter er den ubestridte konge Giuseppe Quintarelli.
Han er et kapitel for sig, og vil blive præsenteret senere.

Jeg tror, at folk generelt er vant til at drikke vine – også amarone – alt for unge.
Derfor er oplevelsen af at drikke vinene også helt skæv.
Problemet er, at vine med en vis alder er sværere at få fat i. Det gælder også for ældre amaroner.

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med hensyn til netop det, at smage amaroner med alder. Ligesom mange andre vine. Er det dér der er den største forskel?


Mikael Lyng | Amaronebog | Blogskribent

Mikael Lyng 46 år gammel og en glad vinelsker.

Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'
Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'

Passion for vinene fra Valpolicella, men kan lide alt god vin.

Blev ramt af en ”rigtig” amarone for en del år siden, og var solgt med det samme.

Jeg prøvede at læse alt, hvad der var om amarone og de spændende vine fra området, men der var ikke særligt meget information derfra.

Efter at have ønsket mig en amaronebog i flere år i træk – uden at få den, da den ikke eksisterede – besluttede jeg mig for, at skrive en amaronebog selv.

Efter et års arbejde og nogle besøg i området, havde jeg smagt mig igennem stort set det hele. Jeg havde fået en aftale med en grafisk designer, som kendte en trykker. Det var nødvendigt, da der ikke var et forlag, der var interesseret i at udgive bogen for mig. Jeg finanserede bogen selv og fik trykt 1500 eksemplarer, og bogen udkom november 2004. Bogen er solgt på min hjemmeside www.amaronebog.dk og har været udsolgt det sidste halve års tid.

Som følge af de gode kontakter fra området, er jeg startet op som vinimportør med speciale i
– selvfølgelig – amarone, ripasso og recioto. www.mwinem.dk

Jeg holder amaronesmagninger med foredrag og en guiden rundt i amaronens univers.