En tilbagevendende kærlighed

En moden Bordeaux, er en vin jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Efter flere udskejelser i de sydlige vinregioner vender jeg altid tilbage til Bordeaux – nogle gange for en kort stund, andre gange for et lidt længere ophold. Grunden er muligvis, at min vin-interesse opstod med vinene fra netop dette område, men primært tror jeg dog det skyldes den typicitet, som områdets vine besidder, og som ikke findes magen til andre steder. Kort sagt voluminøse, men raffinerede vine. De er på en gang kraftfulde, men samtidigt tilbageholdende – frugtige men rustikke.
Bordeaux er et område, som er præget af den konservative stilstand fundet i for eksempel områdets 1855-klassifikation, men samtidig en kontroversiel fornyelse blandt andet i form af garagevine fra højrebredden og vinkonsulenter som Michel Rolland.
 
Den tilbagevendende kærlighed opstår i en kombination af det velkendte og det unikke ved Bordeaux. Derfor er det altid med stor glæde, at jeg deltager i smagninger af områdets vine. Således var det også denne gang, da jeg blev enig med nogle gode venner om, at det var for lang tid siden vi havde drukket god, moden Bordeaux.
 
IMG_2383
 
Vi lagde ud med et glas champagne, som blev indtaget mens folk fandt sig til rette og imens glassene blev fundet frem. Champagnen var en 2004 Figuet et Fils Champagne Cuvée Pompadour, der gav intenses aromaer af modne røde æbler og nybagt flute. Den besad en hvis tyngde i duft og smag, men der var en underliggende syre, der sammen med de fine bobler fik løftet godt op i denne oplevelse. Jeg gav den 92 point.
 
Da alle var kommet på plads og champagnen var drukket, tog vi hul på menuen. Første ret bestod af laks på skiver af brød. Til at matche laksen drak vi en 2004 Château de Callac Cuvée Prestige. Den fremstod rav-gylden i farven, men ung og fed i både duft og smag, og den var domineret af fede gule frugter såsom blommer og Mirabelle, bakket op af rigeligt med egetræsfad og smør.
Lidt kluntet, men syren havde hold i formen og fik løftet denne sværvægter op på tæerne. Til den fede laks var der tale om et rigtig god match. Jeg gav den 89 point.
 
Endelig kom den første vin, der passede ind i smagningens tema – ‘moden Bordeaux’. Det var en 1976 Château Léoville Las Cases. Tydeligt aldrende brun farve og ligeledes aldrene næse med træt aroma af svesker, skosværte og rust. Da jeg smagte på den var jeg heller ikke i tvivl – den havde set bedre tider. Stadigvæk med en smule sødmefuld sveske –  først var den dog ikke helt væk, men slutningen var tør og kalket. Jeg smagte samme vin tilbage i foråret, og denne aften fremstod den faktisk bedre end jeg husker den (når jeg genlæser min note fra tidligere). Min konklusion er, at den er på vej ned, og at man skal være heldig med flasken for at finde en bedre. Jeg gav den 86 point.
 
Hurtigt videre til næste vin, som heldigvis løftede niveauet betragteligt. Den lagde ud med en brunlig farve, og en moden næse med rustikke aromaer af svesker, tomater og rust. Meget mere livlig i smagen, hvor forfinede solbær, samt en kompleks vifte af cedertræ, tobak og skovbund blomstrede. En saftig, livlig vin med god syre, der fortsat trækker noget mundvand. Vinen vi smagte var en 1989 Château Figeac, der fremstod perfekt moden og var en stor fornøjelse at drikke. Jeg gættede på, at vinen var fra venstrebred, hvilket jeg, slottet taget i betragtning, ikke synes er så skidt.
 
Vi skulle også lige nå at smage 1986 Les Forts de Latour inden maden. Den havde en fin kastanje til orange farve og en rustik, klassisk næse med cigarkasse, solbærbusk og noget grøn peber. Ligeledes flot smag med solbær og skosværte først, og blyant og rust til slut. Jeg savnede dog lidt mere intensitet specielt i slutningen. Jeg gav den 90 point.
 
Til maden drak vi en yngre vin – en 2005 Château Cheval Brun, fra Saint Emilion. Fuldstændig sort farve med en tynd blålig kant. I skarp kontrast til de foregående flasker, var den næsten overvældende primær, domineret af
solbær, blåbær og blommer, samt lidt asfalt og blæk på eftersmagen. Den fremstod også ret hård i munden, med masser af syre og tannin. Det er naturligvis unfair at sammenligne med de andre vine, der havde fået tid til at udvikle komplekse aromaer og smag, samt at få enderne til at mødes, således at syre og frugt går op i en højere enhed. Jeg vil dog stadigvæk mene, at denne vin er en smule for endimensionel til på noget tidspunkt at nå de andres kompleksitet. Jeg tror dog heller ikke, at dette var forventet af nogle af dem der smagte den. Jeg gav den 87 point.
 
Efter maden tog vi hul på de helt store kanoner. Først en 1971 Château Haut-Brion, der havde en mahogni brun farve og moden duft af sveske og brændt karamel. I smagen var der dog fortsat god sødme og friskhed, samt dejlige nuancer af sveske, tomatplante, puddersukker, skosværte og rusten jern. Jeg følte at den fladede lidt ud på slutningen, hvilket for mig signalerer, at den står på kanten til at gå nedad. Med den lidt trætte duft og slutning i mente, gav jeg den 88 point.
 
Da alle vinene blev smagt blindt, mente vores vært åbenbart også, at vi skulle have en ‘joker’. Det var en 1987 Chateau Ste. Michelle Cabernet Sauvignon Columbia Valley, der kom i glasset med en sød duft af solbær, mynte og rosin. Da var jeg ikke i tvivl og udråbte den øjeblikkeligt – uden at have smagt den – til at være en ‘joker’ og ikke komme fra Bordeaux. Da jeg efterfølgende smagte den, hvor den gav sød solbærfrugt, mynte, cedertræ og frugttobak, blev jeg kun yderligere styrket I, at den ikke var fra Bordeaux. Spændende og frisk, men måske kommer den lidt til kort på kompleksiteten. Jeg gav den 91 point.
 
Næste vin var en meget imponerende 1988 Château Cheval Blanc. Den var rød i farven, med kun en smule alderstegn i form af lidt orange skær i kanten. Duften var ultraklassisk med nuancer af solbær, busk, våd  skovbund, svampe og lidt blyant. Smagen matcher duften med saftig og frisk, men raffineret og ren solbær. På mellemsmagen vokser den i kompleksitet med tørrede blomster, jord og underskov, før den slutter med lidt marcipan og svesker. Meget kompleks og raffineret i både duft og smag – ydermere frisk og i perfekt balance. Meget delikat, lækker og ungdommelig. Jeg gav den 94 point.
 
Til sammenligning fik vi Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i samme årgang, 1988. Den fremstod en smule mere udviklet i farven, men kun lidt. Duften var til gengæld endnu mere kompleks og intens, med  fantastiske aromaer af solbær, svesker, blyant, tomatplante og marcipan. Smagen er ligeledes intens og kompleks, og bliver ved med at åbne sig med nye nuancer, som ren solbær frugt, lakrids, tobak, skosværte og en smule rust. Rustik og klassisk, men sødme rækker helt til enden og syren balancerer vinen på en knivsæg. Stærk slutning. Vinen var fabelagtig at drikke, med stor kompleksitet og overvældende lækker. Jeg gav den 95 point. Lidt mere end et mulehår bedre end Cheval Blanc – begge vine var fantastiske på aftenen.
 
Vi stoppede dog ikke her. Der var en rødvin mere, en 1994 Château Margaux. Flot mørkerød i farven med lidt orange skær. Meget sød duft med fadpræget vanilje, mørke kirsebær, solbær, marcipan og snært appelsinskal. Kraftfuld og intens smag med saftig og sød frugt. Mellemsmagen havde noget cedertræ og tobak, før smagen sluttede med noget vanilje. Rigtig god længde, hvor den markerede sødme fint balanceres af syren. En lækker sag, der stadigvæk fremstår ungdommelig, primær og frugtpræget.
 
Til at slutte aftenen af, fik vi to søde vine. Den første var en 1983 Château Suduiraut. Flot gylden farve og krydrede, søde blommer, abrikoser og appelsinskal i duften. Perfekt balance i munden med lagdelt smag af
tørretfrugt, primært abrikos og appelsinskal. Rigtig god længde og livlig syre, der holder vinen frisk og ren. Meget lækker. Jeg gav den 92 point.
 
Til kaffen blev det til en 1997 Quinta de la Rosa Porto Colheita, der var lysbrun I farven. Tung alkoholisk næse med masser af sødme og lidt rosin. Smagen var desværre ligeledes domineret af alkohol og sødme, som dækker for den tørrede frugt i form af rosiner og svesker, der trods alt kommer frem. Jeg gav den 87 point.
 
 
Det var en skøn aften i godt selskab – både socialt og vinmæssigt. Denne aften blev vi ved den konservative del af Bordeaux, hvilket endnu engang viste sig at fungere rigtig godt hos de kendte, gode producenter – også selvom, der ikke var tale om de allerstørste årgange. En aften der bekræftede min kærlighed for moden Bordeaux, og hvorefter jeg endnu en gang kan konkludere, at det ikke bliver sidste gang jeg flirter med vinene
fra denne region.
 

Når en vin scorer 100 point..!

 

100 point. Perfekt. Uden fejl. Enestående. Tillægsordene er mange! Og man har hørt dem før, udtalt eller beskrevet om en vin, hvis kvalitet er så ypperlig at den fortjener førnævnte stempler.

Robert Parker, Winespectator og mange andre vinanmeldere gør brug af 100-point systemet når de anmelder vin. Her på Winebook bruges det også, og vil blive brugt konsekvent fremover, når vin anmeldes.

Men hvornår er en vin en såkaldt ‘100-points vin’? Hvornår fortjener den de magiske 100 point?

Indtil for nylig havde jeg ikke haft fornøjelsen af at drikke en vin, som jeg ville give 100-point, altså som var perfekt! 

lille

Fredag den 04. september 2009 samledes vi 9 gutter til en aften med Bourgogne vi havde set frem til længe. Og det havde vi navnligt pga. programmet som vi kendte i god tid – som vi havde snakket sammen om længe med mundvandet løbende.

Denne aften skulle vise at afføde ikke mindre end tre 100 points vinoplevelser og en 99, 98 & 97 points vinoplevelse m.m. En stor aften, som blev indledt med 2 champagner, efterfulgt af 2 hvide bourgogner, 7 røde bourgogner og en auslese. Efter smagningen blev vi fodret med lidt hyggevin fra Italien i form af en Brunello og en toscansk Gaja m.m. Det hele akkompagneret af en menu bestående af en forret, dadler svøbt i bacon m. gedeost, kongerejer, tappas, 24-timers ovnstegt cuvette med ærtecreme & papas bravas samt til slut eksotiske frugter med råcreme.

Tak til alle drengene for de store vinoplevelser i hver især diskede op med, tak til Jesper for at stå for arrangementet og ikke mindst tak til Casper og Thomas for den lækre mad i tilberedte.

Vinene i den rækkefølge de blev smagt

– med udvalgte korte eller længere tilhørende smagenoter


Krug Grande Rosé

Flot let rose i farven.
Frisk syre. Dejlig velsmagende i munden med flot længde.
93 point

La Grande Dame 1990
Mørk fylden farve.
Et væld af noter i næsen. Rugbrød, toasted brød, citrus & honning.
Meget kompleks – fylden i munden er total og med den længste eftersmag jeg har prøvet med en champagne.
Stadig meget frisk med flotte perlende bobler på trods af alderen.
99 point

Batard Montrachet, 2005, H. Boillot
Flyt lys-gylden.
Enorm duft, stor kompleksitet.
Rig og fyldig i munden med en helt vidunderlig struktur. Meget frisk og læskende. Flot flot vin.
97 point

Les Montrachet, 2005, Dom. Amiot Guy et Fils
Her er det stort. Fedmen fornemmes allerede ved blot at betragte vinen i glasset.
Intens gylden farve. Smør og kærnemælk kommer op i næsen. Masser af frugt og blomst. Tyk tyk duft.
Mineralitet i højsædet. Vinen smører hele munden til, og læsker helt enormt. Eftersmag på 65 sekunder!
Man sidder med denne vin og ville ønske man kunne have den i glasset hele aftenen, for i de 35-40 minutter vi sad med den, udviklede den sig nærmest konstant og åbnede sig hele tiden mere og mere op og fremviste nye uopdagede noter.
Prislejet er ekstremt, men oplevelsen ligeså! Det her er det hele værd!
100 point

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Lavaut St. Jacques’, 2005, Lucien Le Moine
Stor monster-duft. Meget atypisk Bourgogne.
Meget fyldig og kraftig bourgogne, anelse stram/lukket. Burde vente nogle år med denne vin.
Stor oplevelse muligvis i vente.
90 point

Bonnes-Mares, 2005, Pierre Naigeon
Klar og anelse lys i farven.
Duften fin, feminin – noter af anis og fennikel, samt dampet jord og læder i baggrunden! Masser af frugt og eksotiske krydderier.
Fin balance i munden og med mulighed for forbedring med nogle flere år i kælderen.
93 point

Romanee St. Vivant, 2000, Domaine Leroy
Da vi fik denne vin i glassene, udtrykte Frederik sig kort efter, med ansigtet halvt nede i glasset: "Yes – den er bare helt op og ringe den her. Nogen gange Lalou’s vine gode, og andre gange – som nu – spiller de bare 100%. Det er for vildt det her!" Og det var fuldstændig sådan vinen udtrykte sig – at alt ved den bare ringede!
En helt utrolig kompleksitet – mesteren indenfor kompleksitet. Det var nærmest som om, at den i de 70-90 min jeg havde den i glasset, ændrede karakter fra mundfuld til mundfuld – og til det bedre hver gang!
Lag på lag på lag af fløjlsbløde noter kom til udtryk – friske jordbær, krydderier, peper, fugtig skovbund, læder, animalitet. En helt igennem fræk, forførrende og sexet vind. Og på trods af den vildskab og kompleksitet var balancen hele tiden i højsædet. Det var stort – skal opleves igen. Men hvornår? Der må ikke gå for langt tid!
100 point

Charmes-Chambertin, 1999, Nicolas Potel
En meget flot vin i ægte gevrey-stil! Ekstremt udtryksfuld, mellem-fyldig krop uden at blive for kraftig!
Masser af mørke bær, krydderier, jord – en fantastisk næse.
Flot harmoni, fantastisk lang eftersmag.
94 point

Bonnes-Mares, 1995, Champy
Kirsebær og eksotiske krydderier i næsen.
Flotte integrerede tanniner. Spændende vin – helt utrolig lækker duft.
Bar’ alderen flot.
93 point

Corton-Renardes, 1993, Domaine Leroy
Aftenens flotteste næse/duft. Helt utroligt forførende – omfavnende parfurmeret på den helt rigtige måde.
Igen en helt vild, nærmest ulden fløjlsblød vin. Den udtrykker åndeløst, hvad ingen vinfremstilling af Pinot Noir kan opnå udenfor Grand Cru terroir’et i Bourgogne.Fyldig og alligevel let – nærmest svævende!
Vi var helt blæst væk af denne vin. Unik balance – samtidig med de utroligt mange lag af noter!
Jern og læder, masser af sort frugt. Frisk integreret syreindhold! Fantastisk vin.
100 point

La Tache, 1984, Domaine de la Romanee Conti, DRC
Imødeset DRC i en svag årgang. Årgangen blev dog gjort til skamme og beviste endnu engang, at store producenter også laver stor vin i de små årgange.
En næse med aromater af sorte hindbær, meget krydret, blomme og appelsinskal.
Elegant og rig med noter af fugtig jord blandet med krydderier, bær og jeg kunne blive ved og ved, men disse noter vil ikke gøre denne vin og de tidligere nogen retfærdighed. Så lad os bare afslutte med, at ved en yngre eller større årgang var der ingen tvivl om, at denne vin med dens dybde, kompleksitet og balance ville blive aftenens fjerde 100 points vin. I denne årgang eller nærmere denne flaske, måtte den ‘nøjes’ med:
98 point

Auslese, Georg Breuer, 2007
Dejlig afslutning til deserten.
92 point

DELTAG I DEBATTEN

Byd ind med Jeres synspunkt på ovenstående, gerne med lignende vinoplevelser, synspunkter til pointskalaen og hvornår en vin fortjener 100 point?

Og til drengene som var med ved denne aften: kom med Jeres version af oplevelsen…


Philipson I det gavmilde hjørne...

Her kommer et uddrag af en dejlig fredag eftermiddag med min gode ven Jens!

 

Den fineste ‘fyraftens bajer’ jeg har fået, fik jeg i fredags…. og nej Jens ,det var ikke ´Enkens Andet Lyst´ fra Refsvinding – føj for den!!

Det var derimod valget af 52 forskellige vin, serveret i Børsens fineste lokale, mellem Kl 16-18. Der blev skænket vin i stride strømme og i år har Mr. Philipson valgt det gavmilde hjørne til sin 22 års fødseldagssmagning.

 

Vi startede som sagt med en forfærdelig håndbajer langs kanalen Ved Stranden med retning mod Børsen, hvor vi også endte turen med en romantisk solnedgang over byen og bobler i glasset.

 

45261

Der var tæt pakket, med masser af vinglade mænd og kvinder, i den ‘ny-pimpede’ Børssal, som endelig har fået 3 nye flotte lysekroner fra Castellani & Smith , "Fil de Fer", der virkelig har givet nyt liv til den gamle sal. Men det var ikke derfor vi var der i fredags… vinen!

 

Som altid, til Philipson smagningerne, er den delt op i to heats. Med de store kanoner i sidste heat, ud af to.. På forhånd havde vi udvalgt hvad vi ville smage, for at det ikke skulle gå helt galt!

 

Her er et lille uddrag :

 

Heat 1:

 

Bollinger Rose Brut NV – Deres nyeste udspil er en kæmpe skuffelse, vandet og umoden frugt, øv. (499,95kr) 80 point.

 

Guidalberto Tenuta San Guido 2007 – Lillebror til Sassicaia er et rigtig godt køb i denne årgang. Frugtig og moden, med en fin ballance og friskhed.(169,95kr) 92 p.

 

Bramare Malbec, Vina Cobos 2006 – Igen en 2. vin med ‘Value’. Dejlig kraftig sag med masser af det hele også ballancen. Godt køb.(149,95kr) 91 p.

 

Barolo Marcenasco Renato Ratti 2005 – Svag duft næsten usynlig men smagen var utrolig. Sødmefyldt og moden frugt med fløjl syre. Great Barolo (169,95kr) 92 p.

 

Gevrey – Chambertin, Vieilles Vignss Dom. Fourrier 2005 – Helt grøn og umoden, skidt håndværk, Øv vin. (Håber det var en dårlig flaske)(299,95kr) 80 p.

 

Heat 2:

 

Puligny – Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Dom. Boillot 2005 – Lækker Chardonnay med det hele, let fedme og frisk syre, en god portinon mineral. Dejlig. (499,95) 95 p.

 

Cha. d’Issan 3. Cru Margaux 2005 Typisk Cab/merlot. Lækker ren defineret på alle fronter. Skøn vin. (299,95) 92 p.

 

Cha. d’Ampuis, Guigal 2004 Lidt skuffet over det lidt lukkede udtryk, men stort tydelig potientiale i intensiteten. (599,95kr) 93 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2001 – Ved en fejl lå der en 01´i smags kassen som der ved vores held blev åbnet lige da vi stod der. Intens oplevelse, dagens største vin. Fuld knald på det hele, men på ingen måde klumpet som andre rene shiraz vin. Her er forskellen på frankrig og alle andre virkelig tydelig. Smukt arbejde. (ca 1799kr) 99 p.

 

La Turque, Cote – Brune, Guigal 2002 Dårlig årgang, men her er der virkelig tryllet. God moden frugt og høj koncentrat som man kan forvente af en ‘La’ vin. Talte med en der syntes den smagte af medicinskab og en sagde Jelly tyggegummi. Jeg syntes dog at det var mere blomster og marcipan end medicin og Jelly. Dejlig vin. (ca 1499 kr) 97 p.

 

Nicolas Catena Zatapa 2005Meget frugtig og høj syre, syntes dog at den virkede lidt ude af ballance med vilde tanniner, måske for lang maceration. (399,95) 90 p.

 

Clos Apalta Lapostolle 2006 – Kan ikke huske så meget andet end jeg syntes den var god…hmmm. ( 399,95) 92 p.

 

Cobos Malbec, Vina Cobos 2006 Igen høl kvalitet på alle fronter, god fremhævet mørk frugt og ren syre. (699,95kr) 95 p.

 

Solengo, Argiano 2006 – Ubalanceret og svag. (299,95kr) 82 p.

 

Sassicaia, San Guido 2006 – Høj tanniner med en godt gemt frugt og syre. Den har potientiale men for højt prissat til at jeg vil hoppe på den. Køb lillebroder istedet (799,95kr) 90 p.

 

Mouton Rothschild 2006 – Viva la frugten, kraften og ballancen. Det er en vildt god vin og må sige at den ikke skuffede trods den unge alder. Det er sårn´ en vin jeg gerne vil betale for, meeen….3999,95 kr er for vildt! 97 p.

 

Chateau Margaux 2006Det var Cha. Margaux og La Turque jeg havde glædet mig mest til at smage igen. Jeg blev slemt skuffet. Grøn, stram, lukket, umoden var mine første tanker. Så jeg måtte lige prøvesmage fra en anden flaske for at være sikker. Måske er det fordi den er for feminin til min smag, for jeg synes at der ellers var stor begejstring omkring den. Kan ikke glemme at man kan få 2,5 La Turque for en Margaux…hmmm! (3999,95) 90 p.

 

Heat 3/ Kultbaren:

 

Salon Le Mesnil 1996 Meget feminin Champagne. En tydelig langtids holdbar vin. Friske citrus, granat æble, svag svamp og let lynghonning..Glæder mig til at smage den om 10-15 år. Pludselig kom dagens Philipson mand, David Andreasen, med et glas Salon Le Mesnil 1996 der var åbnet dagen før… Denne gang var der fuld tryk på skovbunden og rugbrød men stadig helt vild frisk syre, og en ren eftersmag af citrusfrugten. Nam nam nam. Tak igen til David. (1999,95kr) 95 p. (98 p. for den daggamle) Så dekanter endelig også Champagne.

 

Efter en tur i Philipsons ‘gavmilde hjørne’ , skulle vi finde en ordentlig måde at afslutte eftermiddagen. Vores Champagne tørst var ikke helt slukket endnu, så vi prøvede lykken hos Jørgen Krüff / Esprit du vin. Han plejer at have et godt udvalg udvalg på køl. Og selv om det var langt over lukketid fandt vi ham alligevel på pinden og klar til en hyggesnak. Efter en lille halv times ping pong fandt vi frem til en Champagne fra hans private gemmer J. Charpentier Prestige Brut, NVVi lånte et par Spiegelau pagne glas af ham og fandt en bænk langs kanalen der var dækket af dagens sidste solstråler. Vi nød de fine bobler og den lette buzz det giver at smage ca. 30 vin (selvom der blev spyttet flittigt)…. Solen gik ned over købstaden og vi gik hver til sit i en enighed om at det var noget af en ‘fyraftens bajer’!

 

Har andre været med ved smagningen på Børsen, eller dagen før på Aros i Århus, så del endelig Jeres oplevelser eller tanker med os andre. Skriv i kommentarfeltet herunder…


'Value-for-Money' i Bourgogne?

2

En udbredt holdning blandt danskere har i mange år været, at man ikke kan få gode oplevelser med Bourgogne i hverdagen, da man som minimum skal over 300kr for flasken før man overhovedet kan være 'heldig'/dygtig at ramme en god flaske.

  • Er dette en rimeligt eller korrekt?
  • Eller skyldes det måske blot mangel på oplysning og det, at Bourgogne er et så komplekst og svært vinområde at blive klog på, at det er svært at vide hvad man skal gå efter for at finde de gode oplevelser?

Personligt er jeg af den overbevisning, at man sagtens kan finde ganske glimrende Bourgogner til mellem 100-200kr. Dette er ganske rigtigt ikke et prisleje den typiske dansker åbner flasker i til dagligt, men alligevel er det min påstand, at finder man god bourgogne i det prisleje, kan man godt kalde det 'value for money'. Hvorfor det? Fordi man i Bourgogne finder en vin med en elegance og friskhed i frugten som man sjældent møder andre steder. Og lagt sammen med at udbyttet for vinbønderne i dette område er så lavt, gør dette prisleje for vinene i Bourgogne for meget fair. For en god oplevelse naturligvis. >Tilbage til førstnævnte påstand – kan man finde gode oplevelser med bourgogne for under 300kr? Vi samlede et testpanel og testede 9 Bourgogner i prislejet 120kr til 239kr. En række danske vinhandlere stillede med deres bud på en 'value-for-money'-Bourgogne til testen – flaskerne blev smagt blindt, og herunder finder du oplysninger om de smagte vin samt den gennemsnitlige vurdering fra testpanelet. Testpanelet ser på flaskerne og tjekker noter efter blindsmagningen Gør dine egne konklussioner ud fra nedenstående noter, og kom meget gerne med din mening om emnet eller hvis du har noget at tilføje, anbefale eller byde ind med om 'value-for-money' i Bourgogne – som kom endelig med det i kommentar-feltet. Tak til Gunnar Madsen Vinhandel, Løgismose, Theis Vine, K·B Vin, Vignoble & Erik Sørensen Vin for at støtte dette projekt med at stille vin til testen.

Blindsmagningen (vurdering med 1-6 stjerner)

  1. Fredric Magnien | Gevrey Chambertin | 2005 · Sigurd Møller Vinhandel, ca. 150kr Rolig og elegant. Syren integreret. Virker en anelse flad i frugt, måske ikke helt åbnet op og klar endnu. Jeg fornemmede en meget solrig frugten, som mindede om en 2003-årgang ved blindsmagningen, men viste sig altså at være en 2005. Anelse kraftig. Lidt lakrids i baggrunden. Gennemsnitlig karakter: stjernestjerne
  2. Bouchard Pére & Fils | Beaune du Chateau 1cru | 2006 – Erik Sørensen Vin, 239kr Fin animalsk næse. Anelse jordbundspræg. Frisk i frugten og syren. Tydelige jordbær i frugten. Fine tanniner som går godt i spænd og harmoni med syren. Lidt ost/camenbert i næsen. Flot vin. Gennemsnitlig karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  3. Albert Sounit | Cote Challonaise, Bourgogne Rouge | 2005 – Vignoble, 120kr stjernegodt køb til prisen! Moden frugt. Hindbær. Blommer. Lakrids. Røget duft i næsen. Anelse skarp i syren, lidt sprittet med gode svagt rensende tanniner. God til mad. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  4. Louis Jadot | Les Climats, Bourgogne Rouge | 2004 – Gunnar Madsen Vinhandel, 175kr Moden og sødlig Bourgogne. Kirsebær & rosin i frugten. Mørk. Kød i næsen. Hint af marzipan. Syren fraværende. Nem at drikke. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  5. Mestre Pére et Fils | Santenay Clos Faubard | 2002 – Løgismose, 193,50kr (ved 6 stk.) stjerneTestvinder Flot lys & ren/klar rød i farven. Animalsk i næsen, blomme, blåskimmelost og revet muskatnød! Masser af mørke bær. Fyldig i munden. Friskt syreattack og god rensende tannin. Lang i eftersmagen. Drik nu eller gem til senere. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne
  6. Dom. Pierre Damoy | Bourgogne Rouge | 2006 – Theis Vine, 199kr Mørk & ren i farven. Tydeligt fadpræg i næsen, vanilie, kirsebær, blomme og lakrids. Meget drikkevenlig. Ribera-saft på den gode måde. Svag syre. Lækker blød eftersmag. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjerne
  7. Domaine Maillard Pére & Fils | Chorey-Les-Beaune | 2005 – K·B Vin, 165kr stjerneudemærket køb til prisen! Grønne noter, kål, marzipan og lidt stald i næsen. Modne krisebær – men lidt svag i frugten. Blød og nem at drikke. Fine, svage tanniner i baggrunden. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjerne
  8. Jean-Michel Guillon | Gevrey-Chambertin | 2006 – Theis Vine, Tilbudspris: 199kr (349 normalpris) Udpræget egetræ og svovl i næsen, chokolade, røde bær, ribs, jordbær – frugten lidt i baggrunden. Vildskab i tanninerne, behagelig sødlig syre. Både god nu og til at gemme. Godt køb ved tilbudsprisen. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernehalv_stjerne
  9. Dom. Vincent Girardin | Santenay 1cru La Maladiere | 2005 – Systembolaget, 190kr. stjernegodt køb, hvis man bor i Sverige! Mørk i farve, næse og mund. Masser af frugt. Friskt bid fra syre og tannin. Harmonisk vin. Lidt lakrids i munden. Mørke krydrede toner. Fint fadpræg med sødlig vanilie i afslutningen. Engelsk lakrids i næsen. God drikkevenlig vin. Gennemsnitlig vurdering: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Konklussionen herfra er, at der findes absolut spændende og gode oplevelser med Bourgogne til rimelige penge. Brug ovenstående som en guide, eller gå som minimum væk fra superkarkederne og ud i special-forretningerne/vinhandlerne og køb dine Bourgogner, så er du allerede godt på vej mod en god oplevelse. Om Bourgogne er din smag er naturligvis et temperament spørgsmål – men ud fra en blindsmagning er vurderingen altså at kvaliteten er til stede – dermed er du nu forhåbentlig hjulpet lidt på vej mod en god Bourgogne til en god hverdags aften. 🙂


8 nye terroir'ister! WB-smagning af Bourgogne.

Fredag afholdte Winebook en smagning af forskellige Terroir´ i Bourgogne, som en introduktion til de fantastiske vin og deres forskellighed fra distrikterne i Bourgogne.

Otte indbudte winebook-gæster plus undertegnede var klar og spændte fra kl. 17 – og hensigten med smagningen var, at få en fornemmelse for den store forskel fra ‘appellation’ til ‘appellation’ – kommune til kommune i Bourgogne. Vi smagte os igennem en række 1cru’er fra henholdsvis Chablis, Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin, Nuits St. Georges, Pommard & Volnay.
Mikael Lyng, Valpolicella-skribenten og Amaronebog-forfatter deltog også i smagningen, og han havde 2 skønne vin med at slutte af med…

Line-up | Bourgogne Terroir
Line-up | Bourgogne Terroir

Programmet vi kom igennem var følgende: (karakterer fra winebook ved 0-6 stjerner)

Hvide

‘Chablis – Mont de Milieu’
La Chablisienne · Årgang 2002 · WB karrakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

‘Bourgogne-Blanc’
Maison Leroy · Årgang 1997 · WB karakter: stjernestjernestjernehalv_stjerne

Røde

Chambolle Musigny 1cru ‘Les Baudes’
Domaine Ghislaine Barthod · Årgang 2002 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Gevrey-Chambertin 1cru ‘Combes aux Moines’
Philippe Leclerc · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Vosne-Romanee 1cru ‘Aux Brulees’
Domaine Jean Grivot · Årgang 2003 · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Nuits St. Georges 1cru ‘Les Chaboeufs’
Domaine Jean-Jacques Confuron · Årgang 2006 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Pommard 1cru ‘Les Pezerolles’
Vincent Dancer · Årgang 2005 · WB karakter: stjernestjernestjerne

Volnay 1cru ‘Santenots’
Maison Leroy · Årgang 1986 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernestjerne

Chambolle-Musigny ‘Les Amoureuses’
Lucien le Moine · Årgang 2004 · WB karakter: stjernestjernestjernestjernehalv_stjerne

Fra Mikael Lyng

Cesari Amarone ‘Il Bosco’
Årgang 1995 | 16% · WB karakter: stjernestjernestjernestjerne

Reciotto (Producent følger)
Årgang 2000 · WB karakter: Uden bedømmelse.

Tanker og noter
Rækkefølgen og vinvalget fungerede rigtig godt. Appellationerne viste sig meget forskelligt frem – og holdt et generelt meget højt niveau. Nogle var klassiske i deres udtryk, særligt Ghislaine Barthod & Leroy, mens vi også fik oplevelser med mere moderne fremstillet Bourgogne fra Vincent Dancer, Lucien le Moine & Grivot. Her skildte især ‘Dancers’ Pommard sig ud fra alle andre, ved at have et nærmest oversøisk udtryk, bestemt ikke burgundisk. En mere varm version – en rigtig ‘frugtbasse’.

Lucien le Moine’s ‘Les Amoureuses’ havde jeg set særligt meget frem til, navnligt på grund af markes ‘Les Amoureuses’ meget høje standard. Marken ligger lige op ad selveste ‘Le Musigny’ i Chambolle, og flere mener at marken burde have Grand Cru-status. Marken menes at kunne sammenlignes med ‘Le Musigny’ i udtryk, og komme godt derop af i kvalitet, dog uden at være helt på niveau.
Den ‘Les Amoureuses’ vi fik fra le Moine var dog desværre en anelse for ung og nåede ikke helt ud over kanten. Næsen lovede fantastisk godt, med et meget forførrende og pirrende udtryk. Masser af stald sprang også frem, meget animalsk. Men den åbnede sig ikke 100% op i munden i starten, men kom dog nogenlunde efter det som tiden gik. Meget flot og kompleks vin med mange silkebløde lag. Den skal helt klart smages igen om et par år, tror på at der er en endnu større oplevelse i vente med den vin.

Aftenens bedste var efter min mening Gevrey-Chambertin ‘Combes aux Moines’ fra Leclerc.
Jeg var ellers nervøs da jeg skulle åbne den, da proppen var blevet vædet igennem af vinen, – men lugtede dog ikke dårlig. Og jeg kunne da også med det samme efter åbning konstatere, at her var alt i orden. Masser af lakrids og sorte bær sprang op i hovedet på mig. Maskulinitet var helt klart fremtrædene her. Meget mørk og fantastisk kompleks i munden – med en eftersmag der bare blev ved. Svagt hint af træet, men så tilpads langt væk i baggrunden af alle nuancerne, at det aldrig fik det overtag, som det helst ikke må efter min smag. Virkelig flot vin.

Confuron’s Nuits St. Georges ‘Les Chaboeufs’ var måske en lidt svær vin at have med denne terroir-smagning da den var en anelse yngre end resten, og dermed ikke 100% viste et typisk udtryk fra Nuits st. Georges i forholdet med de andre vi smagte. Vinen var fantastisk, men meget friskere og ungdommelig – ikke så mørk og firkantet som de normalt kan være. Men vinen viste sig alligevel meget flot frem, med masser af frisk frugt, tyngde, fadpræg og jord. Confuron’s kvaliteter som producent fornægter sig ikke.

Lyngs bidrag til smagningen var yderst velvalgt og meget spændende. Cesari Amarone ‘Il Bosce’ 1995 blev serveret blindt, og ledte mine tanker hen på Piemonte og særligt på Barolo. Vinen var meget velvalgt og god at slutte af med, da den var lettere i sit udtryk end Amarone typisk er, – og kunne have nogle elementer som Bourgogne med alder, eller måske mere lidt a’la ung Barolo.

  • Hvad med Jeres oplevelser fra smagningen, top & bund med mere..?
  • Og har andre af brugerne kommentar eller spørgsmål, så kom endelig med dem i kommentarfeltet.

Og til slut en særlig tak til Jørgen Krüff og l’Esprit du Vin for at stå for glas til smagningen.

Billeder fra arrangementet:

_HGR0349

_HGR0354

_HGR0353

_HGR0351

_HGR0350

_HGR0347

_HGR0346

_HGR0342


Vinoplevelser & smagenoter

Hvad har brugerne smagt?
Hvad har brugerne smagt?

Fortæl hinanden om jeres vinøse oplevelser fra ugen der er gået – både positive og negative, om vinen, omgivelserne da du smagte den samt hvor man eventuelt kan få fat i den.

Knyt gerne en anbefaling til, hvis der er belæg for dette.

  • Skriv Jeres noter/anmeldelser i kommentarfeltet nederst på siden
    og benyt dette initiativ som et hyggeligt input for alle.

Læs Winebook’s ugentlige vinanmeldelser – KLIK HER


Pinse, Pingus og tanker om biodynamisk vin

Af Winebook-brugerne: Anders Drud Jordan, Mads Eggert & Mads Daugaard.

La Renaissance des Appellations afholdt i pinsen går nok over i historien som vinsmagningen hvor vi smagte flest fantastiske vine indenfor få minutters mellemrum. Vinsmagningen var en Tour de force ned i de små uanseelige lommer af Europas vinmarker, hvor der produceres fantastisk vin på minimale parceller. Alle fremstillet udefra biodynamiske principper og med en “fra hånd til mund” filosofi.

Som videnskabsmand er det dog svært at tage hele biodynamikkens tankesæt alvorligt. Vi anerkender princippet om nul sprøjtegifte samt det, at plantens naturlige immunforsvar bør stimuleres overfor naturlige pathogener (fjender). Men det virker virkelighedsfjernt at vinenes høje kvalitet er fremkommet pga høst synkroniseringer med månecykler, eller at ønologen selv har svømmet i gæringskaret for at trykke den sidste dråbe ud af årets høst. Selvom vi stillede opklarende spørgsmål til anvendelighed og videnskabelig standardisering af protein-salt krystallisering af vinprodukter (foredrag af Klaus-Loehr Petersen), lykkedes det os heller ikke at blive klogere på sammenhængene i den sag.

Nicolas Joly taler passioneret om biodynamisk vindyrkning. Peter Sisseck ser til.
Nicolas Joly taler passioneret om biodynamisk vindyrkning. Peter Sisseck ser til.

I vores optik er den gode smag af biodynamiske vine i bund og grund et resultat af stor omhu, og ikke pga spirituelle fornemmelser eller at vinbonden lader hvert enkelt blad falde til jorden hvorpå det evt. reabsorberes (eller snarer blæser væk). Vin er et i bund og grund et kulturprodukt, som står i opposition til billedet af vinmarken som et helt naturligt økosystem.

Nuvel, som de heldige vindere af brugerundersøgelsen på Winebook.dk deltog vi til La Renaissance des appelations – return to terroir, en fabelagtig vinsmagning på Axeltorv. Med velmenende taler fra WWFs generalsekretær og Miljøministeren, blev dørene slået op til et tag-selv bord med mere end 50 top-huse fra Europa, heriblandt Domino Pingus, Zind-Humbrecht (Alsace), Josmeyer (Alsace) og den farverige ambassadør for biodynamisk vinkultur per exellence, Nicolas Jolys eget hus Coulée de Serrant (Loire).
Hovedattraktionen for mange var Peter Sissecks vine (Pingus, Flor de Pingus) samt hans andet projekt med Jerome Bougnaud, Quinta Sardonia og andenvinen Q2.

img_4487

Kataloget var pakket med gode oplevelser, og skal vi nævne et hus som vi gerne prøver igen bliver det Terroir al Limit, et passioneret projekt af en tysk økonom og en sydafrikansk ønolog i Priorat, som får det bedste frem i Grenache druen og den lidt glemte sydfranske/catalanske drue, Carrignan.

Otte Stærke

Larmandier-Bernier, Champagne: De smagte vine var alle 100% Chardonnay og markerede sig ved en minimal syre men til gengæld enorm mineralitet. Især bør nævnes deres Blanc-de-Blancs, som virker meget tilbagetrukket i næsen men åbner flot op i munden med et lille strejf af syrlige jordbær og en blød forførende mousse. Også deres Vieille Vigne de Cramant (Grand Cru) fra 2002 er noget af et mesterstykke. Super kompleks vin der bare bliver ved længe efter det sidste sip.

Domaine Zind-Humbrecht, Alsace: Humbrecht er en af pionererne i biodynamisk vinproduktion. De laver fyldig og koncentreret vin med en storslået intensitet og balance fra en bred vifte af grand cru marker. Vi har endnu ikke smagt en kedelig vin fra Humbrecht, men det var med en særlig begejstring at vi smagte deres 2006 Pinot Gris fra Clos Windsbuhl. Windsbuhl er en lille (ca. 2,2 Hkt) kalkholdig mark beliggende i køligt klima ved Hunawihr. Vinen fremstår frisk, fyldig og med en udpræget balanceret fedme, der går igen i de fleste af Humbrechts vine. En raffineret og harmonisk vin som vi vil følge løbende. På gensyn!

Domaine Kreydenweiss, Alsace: Her var deres Grand Cru riesling Wiebelsberg fra 2007 (NB fadprøver!!) noget der fik nakkehårene til at rejse sig. En nærmest staldet duft vælder op af glasset og dræber næsten den fyldigt frugtige undertone. En meget dyrisk riesling med stor krop og ikke mindst potentiale. Den vil vi meget gerne løbe ind i igen om nogle år.

Nikolaihof, Østrig: Steiner Hund Riesling reserve fra 2004 viste sig at være frugtig med hvide blomster. En meget underspillet vin der dog indeholder stor mineralitet og ekstrakt, men er samtidigt let og meget elegant.

Coulée de Serrant, Loire: Man må sige at Nicolas Joly har fat i den lange ende. Hans tre vine, Les Vieux Clos, Clos de la Bergerie og ikke mindst Coulée de Serrant, alle fra 2004, er af meget høj standard. Intens farve og meget kompleks og næsten voldsom duft fra glasset. Gennemgående for de tre vine var en distinkt sødme i smagen som dog ikke skyldes sukker men botrytis som Nicolas Joly er en stor tilhænger af da det fremhæver det underliggende terroir i druen.

Domaine Jean-Claude Rateau: Bourgogne: Beaune Clos des Mariages 2006 Blanc. Raffinement og kompleksitet i verdensklasse. Så let kan det beskrives. Man kan se på sidemandens ansigtsudtryk, at her har vi altså fat noget rigtigt godt. Selv efter Pierre Moreys Meursault Les Tessons fra 2005, der er noget af en power-vin, bliver Clos des Mariages hængende i munden og i tankerne.

Dominio Pingus, Ribera del Duoro: Peter Sisseck er vel gået hen og blevet den mest feterede vinmager i Danmark og man må sige at det ikke er uden grund. Pingus 2006 er bestemt opmærksomheden værd, men der kommer nok til at gå nogle år før end den rigtigt får åbnet op for alle cylindre. En intens frugtig krop pakket ind i lag på lag af cedertræ og tobak.

Terroir al Limit, Priorat: Det her er nok det mest spændende vi har smagt fra Spanien nogensinde. Især bør nævnes Les Manyes 2006 som er på 100% Grenache. En super elegant vin der på trods af sin unge alder er utroligt drikkevenlig.


Leroy Le Musigny 2003 - Perfection?

Is there such a thing as perfection? I had the Musigny 2003 this weekend – here goes:

Domaine Leroy | Musigny 2003
Domaine Leroy | Musigny 2003

Bottle 149 of 578. Right there, it’s a privilege to be in its presence, never mind opening it.
The cork was soaked through, rather worryingly, but those fears were put to rest from the second this masterwork saw the light of day.

On the nose, a gorgeous tapestry of cherry, chocolate, lingering pipe tobacco, fern, seaweed and iodine. The other taster, H., and I both agreed–to be vulgar, it created an almost hormonal-blasting impression of that place down under our ladies like us to visit… I shall say no more. It phased in and out from one alluring waft to the next, powerful yet delicate at once, turning knees to rubber.

On the palate, remarkably open and approachable–we expected to encounter a wall, given its young age. But no. Layer after thin sweet layer of silk and magic on on a multidimensional fruit core that unfolded for literally minutes at a time–minutes! A gorgeous fog of mineral saturates everything. Decaying leaves and fresh cut grass. Tannin appearing here and there, never heavy… as complete as a wine experience can be. I had an urge to eat Japanese food and explore the possibilities of Eastern religion.

I’ve had a lot of good wines in my time. But this has changed things… I have a sense that I’ve visited a very special place, and that I will never revisit that exact place again. Introspective, primal solitude… the natural order of things becomes clear, the relationship between the wind and stars never so obvious, a step closer to knowing every little secret of the universe. I was moved, and possessed of a gratefulness as powerful as I’ve ever felt. I am a better person for having tasted this wine.

I’m getting carried away, but to put it simply, this wine carries you away. I could write on and on about it, frankly.
Practically, it’s not a wine for tasting events. You don’t put points to this, and you don’t compare the components of perfection at this level. It is a wine for drinking with a good friend or two, people you don’t mind sounding silly around.

Tasted quickly on opening. Then decanted 1.5 hours. Then drunk over 3 hours after that.
I thought of toning the note down, but then thought it best that you know your musigny went to someone who truly drank from its depths and appreciated every lingering second of it.

/Patrick Fitzgerald


Freestyle vinsmagning - blandede bolcher!

Fredag den 20. februar var en aften jeg havde set frem til.
Aftenen hvor vi satte os sammen nogle stykker, med skønne tappas og et smageprogram der, omend meget forskellige oplevelser i vente var meget spændende.

Her er smagenoterne fra nogle af vinene fra smagningen:

Vi startede ud med Cheval Blanc 1950.
Denne flaske var især imødeset med stor spænding. Var den stadig levende, og i hvilken grad..? Ville den elegante forfinede vin stadig fremstå som en Dronning, efter knap 50 år på flaske, i mørket i en kælder?
Farven var ren, mørk og havde og flot rød tone, med en anelse brun tone i kanten. Næsen fantastisk. Fin og kraftig. tydelige dufte røde og sorte bær og en note af acetone. Krudt, asiatiske kryderier, karamel, måske lidt theblade. Overraskende ekspressiv og adskildt i nuancerne. God og solid på midten af ganen. Drikkes virkelig godt – meget kompleks. Starter eksplosiv, men glatter utrolig flot og elegant ud. Lang finish – og udviklingen fra de 50 år, var ekstrem i de 5-10min i glasset. Stor vin. 98p.

Sine Qua Non – Veiled – Pinot Noir – 1998
Rød næsten Violet i farven. Stor næse, flot Pinot. Sprødhed og røg i næsen. Kaffe og kirsebær.
Åbner flot op, glat, fin tekstur. Ikke så burgundisk som jeg havde håbet, men stadig en meget elegant oversøisk Pinot Noir med fantastisk power. Kroppen meget kompleks – stor oplevelse. Glæder mig allerede til mere fra SQN. 97p.

Errazuriz Chadwick 1999
En af aftenens største ‘næser’ – lovede fantastisk meget. Kompleks bouquet med god eg og en sødme. Vinen havde svært ved at leve op til det duften lovede. En anelse ung – kompleks vin, ikke helt åbnet op, men med en lang eftersmag. Kan fornemme storheden i vinen, som virkelig kan blive en lækkerbisken om 4-6 år. 92p

Flor de Pingus 2004
Mørkrød næsten sort farve. Fantastisk næse – er fuld af kakao, kaffe, sort kirsebær, ristet brød og tjære – chokolade og karamel træder også frem. Vanilie – Eg. Mange lækre varianter på ganen med rig sort og rød frugt, kaffe og mineraler. Er meget rig i eftersmagen afbalanceret med fin balance i surhedsgraden. Lang smagfuld finish. Totalt lækker. Bedste spanier til dato! 98p

Bertani 1990
En god Amarone. Dog en anelse lukket – stadig! En speciel sødme, kun med antydning af rosiner / svesker afslører den som en Amarone. Medium fylde med god struktur og vægt. Skal have flere år. 90p

Martinelli Zinfandel 2004
Uimodståelig næse og smag. Jordet, rig, brombær næse, chokolade, trøffel! Smagte helt varm, på grund af det høje alkoholindhold. Meget kompleks – kroppen følger fint med – mange lag – hænger ved meget længe i munden. Vanilie. Mynthe. Stor stor oplevelse med Martinelli’s Zinfandel. Min første Martinelli – der skal udforskes her! 96p

Alt i alt en stor aften. Tak til drengene  hvordan var Jeres oplevelse af vinene..?
Og Jer andre her på winebook, -har i nogle oplevelser med ovenstående vin?