En tilbagevendende kærlighed

En moden Bordeaux, er en vin jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Efter flere udskejelser i de sydlige vinregioner vender jeg altid tilbage til Bordeaux – nogle gange for en kort stund, andre gange for et lidt længere ophold. Grunden er muligvis, at min vin-interesse opstod med vinene fra netop dette område, men primært tror jeg dog det skyldes den typicitet, som områdets vine besidder, og som ikke findes magen til andre steder. Kort sagt voluminøse, men raffinerede vine. De er på en gang kraftfulde, men samtidigt tilbageholdende – frugtige men rustikke.
Bordeaux er et område, som er præget af den konservative stilstand fundet i for eksempel områdets 1855-klassifikation, men samtidig en kontroversiel fornyelse blandt andet i form af garagevine fra højrebredden og vinkonsulenter som Michel Rolland.
 
Den tilbagevendende kærlighed opstår i en kombination af det velkendte og det unikke ved Bordeaux. Derfor er det altid med stor glæde, at jeg deltager i smagninger af områdets vine. Således var det også denne gang, da jeg blev enig med nogle gode venner om, at det var for lang tid siden vi havde drukket god, moden Bordeaux.
 
IMG_2383
 
Vi lagde ud med et glas champagne, som blev indtaget mens folk fandt sig til rette og imens glassene blev fundet frem. Champagnen var en 2004 Figuet et Fils Champagne Cuvée Pompadour, der gav intenses aromaer af modne røde æbler og nybagt flute. Den besad en hvis tyngde i duft og smag, men der var en underliggende syre, der sammen med de fine bobler fik løftet godt op i denne oplevelse. Jeg gav den 92 point.
 
Da alle var kommet på plads og champagnen var drukket, tog vi hul på menuen. Første ret bestod af laks på skiver af brød. Til at matche laksen drak vi en 2004 Château de Callac Cuvée Prestige. Den fremstod rav-gylden i farven, men ung og fed i både duft og smag, og den var domineret af fede gule frugter såsom blommer og Mirabelle, bakket op af rigeligt med egetræsfad og smør.
Lidt kluntet, men syren havde hold i formen og fik løftet denne sværvægter op på tæerne. Til den fede laks var der tale om et rigtig god match. Jeg gav den 89 point.
 
Endelig kom den første vin, der passede ind i smagningens tema – ‘moden Bordeaux’. Det var en 1976 Château Léoville Las Cases. Tydeligt aldrende brun farve og ligeledes aldrene næse med træt aroma af svesker, skosværte og rust. Da jeg smagte på den var jeg heller ikke i tvivl – den havde set bedre tider. Stadigvæk med en smule sødmefuld sveske –  først var den dog ikke helt væk, men slutningen var tør og kalket. Jeg smagte samme vin tilbage i foråret, og denne aften fremstod den faktisk bedre end jeg husker den (når jeg genlæser min note fra tidligere). Min konklusion er, at den er på vej ned, og at man skal være heldig med flasken for at finde en bedre. Jeg gav den 86 point.
 
Hurtigt videre til næste vin, som heldigvis løftede niveauet betragteligt. Den lagde ud med en brunlig farve, og en moden næse med rustikke aromaer af svesker, tomater og rust. Meget mere livlig i smagen, hvor forfinede solbær, samt en kompleks vifte af cedertræ, tobak og skovbund blomstrede. En saftig, livlig vin med god syre, der fortsat trækker noget mundvand. Vinen vi smagte var en 1989 Château Figeac, der fremstod perfekt moden og var en stor fornøjelse at drikke. Jeg gættede på, at vinen var fra venstrebred, hvilket jeg, slottet taget i betragtning, ikke synes er så skidt.
 
Vi skulle også lige nå at smage 1986 Les Forts de Latour inden maden. Den havde en fin kastanje til orange farve og en rustik, klassisk næse med cigarkasse, solbærbusk og noget grøn peber. Ligeledes flot smag med solbær og skosværte først, og blyant og rust til slut. Jeg savnede dog lidt mere intensitet specielt i slutningen. Jeg gav den 90 point.
 
Til maden drak vi en yngre vin – en 2005 Château Cheval Brun, fra Saint Emilion. Fuldstændig sort farve med en tynd blålig kant. I skarp kontrast til de foregående flasker, var den næsten overvældende primær, domineret af
solbær, blåbær og blommer, samt lidt asfalt og blæk på eftersmagen. Den fremstod også ret hård i munden, med masser af syre og tannin. Det er naturligvis unfair at sammenligne med de andre vine, der havde fået tid til at udvikle komplekse aromaer og smag, samt at få enderne til at mødes, således at syre og frugt går op i en højere enhed. Jeg vil dog stadigvæk mene, at denne vin er en smule for endimensionel til på noget tidspunkt at nå de andres kompleksitet. Jeg tror dog heller ikke, at dette var forventet af nogle af dem der smagte den. Jeg gav den 87 point.
 
Efter maden tog vi hul på de helt store kanoner. Først en 1971 Château Haut-Brion, der havde en mahogni brun farve og moden duft af sveske og brændt karamel. I smagen var der dog fortsat god sødme og friskhed, samt dejlige nuancer af sveske, tomatplante, puddersukker, skosværte og rusten jern. Jeg følte at den fladede lidt ud på slutningen, hvilket for mig signalerer, at den står på kanten til at gå nedad. Med den lidt trætte duft og slutning i mente, gav jeg den 88 point.
 
Da alle vinene blev smagt blindt, mente vores vært åbenbart også, at vi skulle have en ‘joker’. Det var en 1987 Chateau Ste. Michelle Cabernet Sauvignon Columbia Valley, der kom i glasset med en sød duft af solbær, mynte og rosin. Da var jeg ikke i tvivl og udråbte den øjeblikkeligt – uden at have smagt den – til at være en ‘joker’ og ikke komme fra Bordeaux. Da jeg efterfølgende smagte den, hvor den gav sød solbærfrugt, mynte, cedertræ og frugttobak, blev jeg kun yderligere styrket I, at den ikke var fra Bordeaux. Spændende og frisk, men måske kommer den lidt til kort på kompleksiteten. Jeg gav den 91 point.
 
Næste vin var en meget imponerende 1988 Château Cheval Blanc. Den var rød i farven, med kun en smule alderstegn i form af lidt orange skær i kanten. Duften var ultraklassisk med nuancer af solbær, busk, våd  skovbund, svampe og lidt blyant. Smagen matcher duften med saftig og frisk, men raffineret og ren solbær. På mellemsmagen vokser den i kompleksitet med tørrede blomster, jord og underskov, før den slutter med lidt marcipan og svesker. Meget kompleks og raffineret i både duft og smag – ydermere frisk og i perfekt balance. Meget delikat, lækker og ungdommelig. Jeg gav den 94 point.
 
Til sammenligning fik vi Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i samme årgang, 1988. Den fremstod en smule mere udviklet i farven, men kun lidt. Duften var til gengæld endnu mere kompleks og intens, med  fantastiske aromaer af solbær, svesker, blyant, tomatplante og marcipan. Smagen er ligeledes intens og kompleks, og bliver ved med at åbne sig med nye nuancer, som ren solbær frugt, lakrids, tobak, skosværte og en smule rust. Rustik og klassisk, men sødme rækker helt til enden og syren balancerer vinen på en knivsæg. Stærk slutning. Vinen var fabelagtig at drikke, med stor kompleksitet og overvældende lækker. Jeg gav den 95 point. Lidt mere end et mulehår bedre end Cheval Blanc – begge vine var fantastiske på aftenen.
 
Vi stoppede dog ikke her. Der var en rødvin mere, en 1994 Château Margaux. Flot mørkerød i farven med lidt orange skær. Meget sød duft med fadpræget vanilje, mørke kirsebær, solbær, marcipan og snært appelsinskal. Kraftfuld og intens smag med saftig og sød frugt. Mellemsmagen havde noget cedertræ og tobak, før smagen sluttede med noget vanilje. Rigtig god længde, hvor den markerede sødme fint balanceres af syren. En lækker sag, der stadigvæk fremstår ungdommelig, primær og frugtpræget.
 
Til at slutte aftenen af, fik vi to søde vine. Den første var en 1983 Château Suduiraut. Flot gylden farve og krydrede, søde blommer, abrikoser og appelsinskal i duften. Perfekt balance i munden med lagdelt smag af
tørretfrugt, primært abrikos og appelsinskal. Rigtig god længde og livlig syre, der holder vinen frisk og ren. Meget lækker. Jeg gav den 92 point.
 
Til kaffen blev det til en 1997 Quinta de la Rosa Porto Colheita, der var lysbrun I farven. Tung alkoholisk næse med masser af sødme og lidt rosin. Smagen var desværre ligeledes domineret af alkohol og sødme, som dækker for den tørrede frugt i form af rosiner og svesker, der trods alt kommer frem. Jeg gav den 87 point.
 
 
Det var en skøn aften i godt selskab – både socialt og vinmæssigt. Denne aften blev vi ved den konservative del af Bordeaux, hvilket endnu engang viste sig at fungere rigtig godt hos de kendte, gode producenter – også selvom, der ikke var tale om de allerstørste årgange. En aften der bekræftede min kærlighed for moden Bordeaux, og hvorefter jeg endnu en gang kan konkludere, at det ikke bliver sidste gang jeg flirter med vinene
fra denne region.
 

En af mine favoritter

Endelig er det weekend igen – og efter min mening, kræver hver weekend at blive fejret med en eller flere gode flasker. Til trods for dette er, der nu gået flere uger siden den sidste rigtige vin-succes – og så er det svært ikke at ty til en af favoritterne.

Denne gang var det Domaine du Pégaü Châteauneuf-du-Pape Cuvée Laurence 1998, der stod for skud.

Pegau-laurence-1998

Vinen blev nydt i selskab med en god kammerat. Grundet de åbenlyse kvaliteter, og trods de ungdommelige kanter samt en indbydende karakter, holdt flasken ikke meget over en times tid. Hvilket viste sig at være fortrinligt, grundet den middagsaftale, som vi efterfølgende hastede ud af døren for at nå.

Tilbage til vinen, som netop havde rundet hjørnet fra tornerosesøvn til åben – en begyndende moden vin. Den viste de første alderstegn med den lidt begyndende orange kant på en ellers klar og glansfuld rød farve. Tilsvarende tegn var sværere at finde i duft og smag, hvor en indbydende mørk, saftig kirsebærfrugt gjorde sig til. Lige under overfladen fulgte et syrebid og en bitterhed, der stadigvæk vidner om vinens ungdommelige karakterer.
Alligevel kunne man også finde de typiske rustikke kvaliteter, som Pégaüs vine opnår med alderen. Det var i denne flaske primært bondegård, mødding, støvet grusvej, urter, lavendel og krydderier i en kompleks og nuanceret blanding, der gjorde at man hele tiden måtte have et snif eller en mundfuld mere. Prikken over i’et var en fantastisk længde på eftersmagen – over et minut.
Jeg gav den 96 point.

Hvad drak du i weekenden? Var det én af favoritterne?


Smag 50 af verdens store vine gratis - se her hvordan!

…Winebook kan nu tilbyde 2 af Jer brugere 2 gratis billetter til den store prestige-smagning på Aros i Århus den 24. september eller på Børsen i København den 25 september 2009 kl. 16-18, arrangeret af Philipson Wine. (Du vælger selv hvor du vil deltage, -værdi: kr. 600,-)

winetour2009-guests

Endnu engang er fordelene ved at være en aktiv del af Winebook.dk markante.
Hvor tit får du muligheden for gratis og samme aften, at smage to Bordeaux 1. Cru, Mouton Rothchild og Château Margaux, én af Italiens bedste vin Sassicaia, der netop har fået 97 pts af Parker, Guigals topvin La Turque creme du la creme fra verdens bedste vinmaker ifølge Robert Parker og to af Argentinas bedste vine, Nicolas Catena Zapata og Cobos Malbec. Smag også nr. 1 på Wine Spectators top 100 liste, og én af Chiles bedste vin, Clos Apalta, samt Galatrona, Toscanas Petrus ifølge Wine Spectator og vine fra Alejandro Fernandez, Kongen af Ribera del Duero.

Herudover kan du til smagningen på Børsen og Aros i flæng smage Amarone, Barolo fra Ratti, der har fået 96 pts Wine Spectator, Argiano, den danske Brunello, Bollinger – James Bonds Champagne, Chablis Grand Cru og vine vine fra Sydafrikas bedste producent. I alt kan du smage 50 af verdens store vine, samt er der åbent for at købe glas af yderligere store vine i en kultbar ved arrangementet, dette program kan ses HER.

Sådan vinder du

Som aktiv bruger på Winebook.dk kan du komme i betragtning til 2stk billetter til arrangementet. Du skal have en profil her på Winebook (opret profil HER) – derudover skal du blot tilmelde dig/blive fan af vores nye side på Facebook. Kom til denne side bl.a. ved at klikke HER. Ligeledes vil vi sætte pris på (ikke et krav for at deltage), hvis du har nogle forslag til hvordan vi kan blive endnu bedre, og vil sende os dem på mail til mail@winebook.dk – med dit brugernavn her på Winebook og dit bud på, hvad du som vininteresseret godt kunne tænke dig vi gjorde bedre her på Winebook.dk eller som service/mulighed her på Winebook.dk. Vi trækker 2 vindere blandt de melder sig på Winebook’s nye Facebook-side.

Deadline for deltagelse er onsdag den 16. september kl. 23.59.

Programmet af vine du gratis kan smage hvis du vinder:

  • Mouton Rothschild 1. Cru – den mest kendte Bordeaux 1. Cru
  • Margaux 1. Cru – den ultimative Margaux, inkarneret elegance
  • Nicolas Catena Zapata – 98 pts Parker
  • Cobos Malbec Mendoza Viña Cobos – 98 Parker
  • Côte-Rôtie La Turque – Crème de la Crème fra Guigal
  • Clos Apalta Lapostolle – nr. 1 på top 100 WS 2009!
  • Sassicaia – Italiens bedste vin
  • Galatrona Tenuta di Petrolo – Italiens Pétrus ifølge WS
  • Barolo Marcenasco Renato Ratti – 96 pts WS
  • Barolo Rocche Renato Ratti – 96 pts WS
  • Pesquera Ribera del Duero – fra kongen af Tempranillo
  • Côte-Rôtie Château d’Ampuis Guigal – [årgang 2004,bedste Syrah I blindtest af 790 Syrah/Shiraz
  • Monte Sant’Urbano Amarone Classico Speri -2005 er kongeårgang I Amarone, 3 glas I Gambero
  • Bollinger Champagne Rosé Brut – Bollingers nye luxus-rosé
  • Lynch Bages 5. Cru – den bedste 5. Cru fra Pauillac, burde være 2. cru
  • d’Issan 3. Cru Margaux – “Regum mensis aris que deorum” – Til kongernes bord og gudernes alter
  • Talbot 4. Cru – klassisk Saint-Julien som altid er I top
  • Kirwan 3. Cru – bliver bedre år for år og snart i toppen af Margaux
  • Puligny-Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Domaine Boillot – fra mesteren i hvid Bourgogne
  • Catena Alta Malbec – 93 pts Highly Recommended WS, 93 Parker
  • Brunello di Montalcino Argiano – 94 pts WS “This is the best Brunello ever from here”,
  • Burmester Vintage Port – 2007 er en kanonårgang i Portvin, måske bedste årgang nogensinde
  • Solengo Tenuta di Argiano – Supertoscaner udviklet af stjerne- ønologen Tachis
  • Guidalberto Tenuta San Guido – fra Sassicaia, 92 pts Parker : “Another Blockbuster Guidalberto!”
  • Cantemerle 5. Cru Haut-Médoc – “quality has improved dramatically at this estate”, Robert Parker
  • Volnay 1. Cru Marquis d’Angerville – enestående kvalitet på Pinot d’Angerville
  • Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes Dom. Fourrier – Fourrier i førerfeltet i Gevrey Chambertin
  • Chablis Grand Cru Grenouille La Chablisienne – Grenouille Grand Cru – bedre bliver Chablis ikke…
  • Amayna Sauvignon Blanc – “Sauvignon Blanc i verdensklasse”; citat Børsen og 91 pts Parker
  • Amayna Pinot Noir Leyda Valley San Antonio – Chiles nye koldklima- stjerne 91 Parker
  • Cuvee Alexandre Chardonnay Lapostolle – Chiles bedste vingård laver også lækker hvid
  • Cuvee Alexandre Cabernet Sauvignon – Clos Apaltas lilebror, Cabernet I international topklasse
  • Catena Malbec Mendoza – 91 pts Parker & WS, GULD I BT
  • Fin Del Mundo Special Blend – 91 pts Parker, Patagoniens bedste blend
  • Cuvée Philipson Côtes-du-Rhône Rouge Guigal – Vores stolte resultat med verdens bedste winemaker
  • Marcel Guigal, 5 stjerner I Politiken & JP, 2005, den bedste årgang til dato.
  • Chablis La Pierrelée La Chablisienne – 6 glas i Politiken i årgang 2002
  • Colomé Malbec Calchaqui Valley Salta Bodega Colomé – 92 Smart Buy WS
  • Bramare Malbec Mendoza Viña Cobos – 93 Parker, fantastisk Malbec med Power
  • Fin Del Mundo Reserva, Malbec – denne malbec viser Patagoniens potentiale
  • Fin Del Mundo Reserva Pinot Noir – “Bourgogne-dræberen” fra Patagonien, som har søndertævet masser af meget dyrere Bourgogner i sammenlignende smagniger
  • Torrione Toscana Tenuta di Petrolo – en stjernevin, nærmest til hverdagspris! Har fået op til 93 pts WS
  • Secreto Carmenere Viu Manent – Carmenere, Chiles nationaldrue, bliver ikke meget bedre!
  • Cuvée Philipson Reserve Viu Manent – Vores eget bedste bud på en nuanceret Chilevin, 7 X 5 stjerner
  • Condado de Haza Ribera del Duero – fra mesteren Alejandro Fernandez
  • Amalaya de Colomé Bodega Colomé – 91 Smart Buy WS
  • Colheita Burmester – Vurderet til 173 kr i Penge og Privatøkonomi, 5 stjerner i JP
  • Mother´s Milk Barossa Shiraz First Drop – 92 pts Halliday, den førende anmelder af australsk vin
  • The Red One South Australia First Drop – de maksimale 5 stjerner i Halliday som producent
  • The Wolftrap Boekenhoutskloof – fra Sydafrikas bedste producent, vurderet til 96 kr debedstevine.dk
  • Porcupine Ridge Syrah Sydafrika Boekenhoutskloof – Syrah- specialisten slår til igen.
  • Der tages forbehold for ændringer.

En aften med Tempranillo

Proppet op og klar
Proppet op og klar

Fredag samledes ’smagepanelet’ med henblik på at at smage på tempranillo-druen sammen med lidt godt Tappas, flot serveret af Thomas Berg.

Det blev en aften med gode og spændende vinøse oplevelser, omend mit overordnede indtryk jeg står tilbage med er, at jeg ikke føler mine ben blev sparket 100% væk under mig – ikke som jeg havde forventet. Det var flotte vin, ingen tvivl om det, men for få af dem kom helt ud over kanten – lidt for sikre/nemme vin.

Hvad vi fik:

– Bollinger RD 1990 –
Vi startede med en fantastisk champagne at varme op på – denne perle var der virkelig set frem til, og den var for mit vedkommende aftenens største oplevelse. (Sjovt nok på en Tempranillo-smagning)
Farven var gul, næsten karry-gul! Fin friskhed i syren og skønne bobler. En duft af karamel, rugbrød, nogle mørke toner afslørredes både i næse og mund. Det hele i fantastisk balance. Lang eftersmag – vi stod ca 30 min. over den, og den udviklede sig meget flot i glasset, afslørrede hele tiden nye nuancer. En kæmpe oplevelse, og en champagne jeg godt kunne tænke mig at smage igen om 5-10-15 & 20 år, for det kan den sagtens tåle. 96 point.
– Contino – Viña del Olivo 2001, Rioja –
En af aftenens bedre. Stor duft – masser af frugt og røde bær.  Mørk rød i farven. Fint fadpræg. Vinen var helt åben & klar – udviste perfekt balance. Meget silkeblød og elegant i munden – kom dog aldrig ud over kanten. Manglede et overraskelsesmoment, omend en flot vin, strålende eksempel på Rioja – med god kraft kombineret med balance. 92 point.
– Alejandro Fernandez, Ribera del Duero, Janus Grand Reserva, Pesquera 1995 –
Igen en mørk rød farve, anelse rødbrun. Vild næse – meget animalsk og tydelig stald i duften. Afslører toner af læder. Fantastisk. Det samme kommer til udtryk i munden, hvor den er meget kraftig i starten, men forsvinder desværre lidt for hurtigt. Stor syre – bider skønt i på tungen. Flot tannin. Vinen kan dog efter min vurdering være på vej ned. 91 point
– Vega Sicilia UNICO Reserve Especial – Blend of 1990, 1991 & 1994
Frugtbombe i næsen. ‘Ribena-del-duero’ blev den kaldt i løbet af aftenen. Masser af solbær. Små hint af krydderurter, men uden at springe for meget frem i næsen. En ægte mundrenser! Klæber behageligt med den fine integrerede tannin. En vin der øgede stemningen, men også antydede en anelse respekt i stemningen. Fløjlsblød i munden. En komplet vin. 95 point
– Numanthia Toro 2004 –
Svært for denne vin at skulle følge efter Unico. En vin på Tempranillo-klonen ‘Tinto’.
Meget mørk og krydret i næsen. Anelse sprittet/alkoholisk. Noter af lakrids. Har lidt for meget garvesyre – tørlægger munden totalt. Vinen har en anelse vildskab – men er ikke i balance. I tvivl om den vil blive det med nogle flere år i kælderen – kunne være sjov at prøve om 5 år igen. 88 point
– Flor de Pingus 2005 –
Åbnet 23 timer før vi smagte den! Meget mørk rød, næsten sort – med et violet skær. Skøn aromatisk næse, fyldt med vanilie og ristede kakaobønner. Masser af mørke bær. I munden følger den hvad næsen afslørrede, og mere til. Det er en vin der kommer flot ud over kanten – fyldt med energi. God kraftig tannin og frisk syre og frugt. Måske et år for tidligt at drikke den, men den vidste flot balance. Ikke så kraftig som 2004 – men måske mere rund og elegant. Blandt aftenens store oplevelser – en vin der har en fantastisk fylde og kompleksitet. 95 point
Aftenen blev sluttet af med en lille dessert-anretning. Pistace is og hjemmelavet muffin med chokolade fra Sommerbird! Tak til Thomas.
Her serverede han et glas Krohn Colheita Port 1997 – ingen noter herpå andet, end at den var fantastisk at have i glasset i sofaen, til Prince, Metallica, Guns’n’Roses og Queens of the Stoneage blæsende ud af højtalerne.
Fantastisk aften.

En aften med tempranillo
En aften med tempranillo

Til slut: Har læserne nogle erfaringer med ovenstående vin?

& kan i anbefale nogle vin på Tempranillo, som undertegnede og andre skal prøve, for at smage fantastisk vin på denne drue?


Jørgen Krüff, interview: Biodynamikken forstærker!

Jørgen Krüff fra l’Esprit du Vin åbnede dørene op for Winebook, til en snak om Renaissance des Appelations, Biodynamiske vine, Nicolas Joly som forgangsmanden indenfor Biodynamiske vin, om Peter Sisseck som pioneren i Ribera del Duero og Egon Müller’s storhed uden den biodynamiske produktion.

Jørgen har travlt i tiden. Meget travlt. Det tog lidt tid at få dette møde i stand – ikke fordi han ikke ville, for Jørgen er altid villig til at tage tid ud af sin kalender, til at fortælle om vin, biodynamikken og lade smage på de dyrebare dråber. Men Renaissance 2009, som der er gjort opmærksom om her på Winebook, står for døren, og Jørgen har travlt med at tilrettelægge dagen med foredrag af bl.a. Peter Sisseck og Nicolas Joly samt ham selv – og den store smagning skal ligeledes tilrettelægges.

Snakken køre fra starten
Der er travlt. Men tid bliver der dog lidt af til os alligevel. Noget af det første Jørgen fortalte os da vi ankom, var om aftenen forinden med Peter Sisseck. De havde været på Kroghs og spise sammen, og blandt andet havde de drukket en Latour 1990! “Det er altså GOD VIN!” – sagde Jørgen. Vi nikkede misundeligt og gjorde ham opmærksom på, at han naturligvis ikke skulle lade aftenen forinden med Peter, indeholde bedre smagsoplevelser end det vi skulle igennem nu! “Den er god med Jer”, – grinte Jørgen, og gjorde klar til snakken og smagningen vi skulle igennem.

Jørgen ville tale os igennem smagningen af nogle udvalgte biodynamiske vin – champagne, hvid og rød, med henblik på den kommende Renaissance 2009. Vi startede med Champagne.

FLEURY PERE & FILS | Fleur de l’Europe Brut | NV
Flot gylden-gul farve. Skønne livlige bobler. Meget rig og fyldig i munden. Utrolig intens og kraftig. Saftig og ‘vamset’ – som Jørgen kaldte det :o) Meget behagelig at drikke – perfekt til mad. 85 point

Jørgen forklarede, at denne champagne var distinkt lysere og mindre intens for år tilbage, før og tidligt i den biodynamiske proces. Betydeligt lettere i munden. Altså har man kunne se en betydelig forandring til det bedre hos Fleury, efter de er gået over til Biodynamisk produktion. “Drikker jeg vin som ikke er biodynamiske, kommer de meget hurtigt til at virke lette og vandede, mere ubalancerede!” – sagde Jørgen. Og det skulle efter sigende også være beviseligt gennem en proces kaldet ‘Biokrystallisation’, som der er sket nye udviklinger i. Dette vil blive præsenteret på Renaissance 2009 i pinsen, af Klaus Loehr-Petersen fra biodynamisk.dk.

Med hensyn til biodynamisk vinproduktion, har det vist sig at druerne modnes hurtigere på stokkene, end ved traditionel produktion. Dette giver en mere dynamisk vin, ofte med lidt højere alkohol-procent end andre. Samtidig giver det muligheden for en mere ‘klar’ høst end andre, da man ofte høster for tidligt, for at undgå råd og skader ved regn og kulde. Faktisk høster nogle biodynamiske producenter tidligere end andre, men har alligevel druer der er mere modne. Dette gør det ‘nemmere’ at få en god høst/produktion i de ‘dårlige’ år – hvilket man bl.a. kunne se ved at en producent som Lalou Bize Leroy i 1993, som var et rigtig skidt år i Bourgogne, fik 100 parker-point for 3 af hendes domaine-vin. Meget usædvanligt i øvrigt – og et tydeligt bevis på, hvad man kan opnå med biodynamisk vin, -forklarede Jørgen.

Som modstykke til Fleury som vi netop har smagt, åbnedes nu en:

Blanc-de-Blanc brut champagne fra Larmandier-Bernier premier cru. | NV
Champagnen består både af druer fra premier-cru og Grand-cru marker, samt fra Crement. Brut nature! “For mig rammer Larmandier-Bernier noget af det bedste fra Champagne  – meget klassisk!” – Og Jørgen fortsatte: “Selvom den er Brut nature, kan den sagtens stå uden mad – men er samtidig fantastisk sammen med mad!” Nuancerne er meget harmoniske, rent definerede. Fantastisk syre-balance. Fin let-gylden farve. Elegant champagne. 89 point

Denne Champagne havde meget mere at byde på end eksempelvis ung Dom Perignon fra vintage 2000.
Jørgen fortæller:Jeg havde en smagning, som var for vinhandlere – der kom så et par ekstra forbi. Den ene som kom forbi havde været Key Account Manager for Kjær & Sommerfeldt, ham havde jeg haft et samarbejde med i længere tid. Han har sit eget nu. Den anden var ved at lave en artikel til et fagblad om Gastronomi. De kom for at få en slags introduktion til en række champagner. Og det var meget sjovt, – ham fra Kjær & Sommerfeldt, han gættede på, denne her fra Lamandier-Bernier fik vi som nummer 7 kan jeg huske, – han gættede på det var en Dom Perignon!” – “Dog ikke på vintage!” …Vi drak op med et smil på læben…

Nicolas Joly – biodynamikeren fra Loire
Han er forgangsmanden for dem alle sammen med hensyn til Biodynamisk vindyrkning. Han var blandt de første der gik over til biodynamisk vindyrkning, og er meget markant i sine holdninger derom. Nicolas Joly’s vine fra Loire var næste punkt på smagningen – og han var et naturligt punkt på vores lille smagning, eftersom han også er et af hovednavnene og talerne på Renaissance des Appellations 2009, hvor han holder et indlæg på en times varighed. Jørgen fortæller om en tidligere stor Biovin-smagning, som blev holdt på Hotel- & Restaurantskolen.

Her var en en pudsig oplevelse omkring Egon Müller, som var i landet for første gang.

Jørgen:Inden smagningen var der et foredrag af Nicolas Joly & Peter Sisseck. De havde på daværende tidspunkt aldrig holdt et foredrag sammen, som i øvrigt fungerede fantastisk godt, Nicolas med sin meget abstrakte tilgang til biodynamikken, og Sisseck med sin meget praktiske tilgang til behandlingen af jorden/jordbundsforhold og dyrkningen af vinen, sammenholdt med det stadie han er på og den status han har her især i Danmark, – han er jo nærmest et nationalt klenodie, – selvom hans bedrift egentlig er størst i Spanien!” Jørgen kommer tilbage! på sporet: “Men Egon var så med her til dette foredrag. Han er så ‘easy-going’ – ekstremt diskret. Men jeg kunne se han rødmede et par gange under foredraget. Han var jo så at sige gået ‘lige ind i løvens hule’. Det var skægt at han fik en ‘dosis’ af det her."
Winebook:
Han er ikke modstander af den biodynamiske vindyrkning?
Jørgen:
Nej – men han har ikke set noget der var for ham. Han har ikke set nogen arbejde med biodynamisk vindyrkning i nærheden af ham og set hvad det kan gøre. Han når et niveau på Riesling som Lalou Bize Leroy gør på Chardonnay. Det er fantastisk balance…balance…balance. Det er det han kan! Klokkerent! Klokkeren Riesling. Så man kan sige, at han er i den situation at han ikke har det helt store behov for at ‘flytte sig’. Men den type producenter som ham, de opnår kun den kvalitet hvis de dyrker vin naturligt og med lavt udbytte og med respekt for det materiale de benytter.

Hvidvinen vi smagte fra Nicolas Joly var:

Clos de la Coulée de Serrant | 2004 | Savennières | Loire
Denne mark ‘Coulée de Serrant’ er en monopol-mark som kun Joly ejer og dyrker vin på. Det er druen Chenin Blanc der dyrkes, og stokkene har en gennemsnitsalder på 40 år, hvor de ældste er 80 år. Dette giver en meget tro og original fornemmelse for terroir’et. Den anses for at være den største tørre chenin blanc der laves. Rummet fyldtes af aromaen fra denne vin, da vinen trækkes op. Mørk gylden-gul i farven. Ikke som nogen anden hvidvin jeg tidligere har set. Skal man sætte nogle ord på denne vin’s udtryk, en sammenligning, skulle det være at den måske har et udtryk som en form for ‘Spätlese’, men fra nogen af de meget distinkte ‘Spätlese’. Altså der er en frugt og man fornemmer, – at den er ikke sød, men lidt sød i afrundingen. Frugten er sød, men det er ikke en sød vin. Den bærer præg af at frugten er moden. Den er helt sin egen. Helt vild vin. Ekstrem energi – biodynamisk siden 1984 – og det kan man forstå når man smager den. Den er meget rig på sine udtryk. Står til at indeholde 15% alkohol! Og det er nok fordi at man ikke vil skrive at procenten er højere! Men det fornemmes ikke forkert i vinen – den er blot ekstremt intens. 95 point

Vinen foresager en periode på op til 5 min i lokalet med næsten stilhed! Vinen optager vores opmærksomhed, og kun få betragtninger bliver med mellemrum på skift ytret. Derudover får vinen ro til at blive smagt og nydt… …

Hvorfor biodynamisk vin er størst…
Jørgen fortæller: "Jeg har den holdning til det fordi jeg har kunnet se at dem der i forvejen har produceret noget som har været virkelig godt, som har været rent i udtryk, ren drue, høj kvalitet, rigtigt terroir, er blevet endnu bedre med biodynamisk vindyrkning. Det er det der har bevæget mig til at beskæftige mig mere med Biodynamiske vin, f.eks. hvis vi tager et domaine som Domaine Leflaive, som jeg introducerede i Danmark i 1983.
Domaine Leflaive var dengang utoligt ren Puligny-Montrachet. Idag er det ligesom den her vin, den drue, det udtryk det havde dengang – bare forstærket! Rigere! Og det er det der sker. Altså hvor du har én der i forvejen laver noget der er ypperligt, et højt niveau – det kan også være en ’sund’ mindre vin, alt hvad de har terroir til, men hvis det de laver, det de har er rent, – så gør biodynamikken det at den forstærker det de har! Den gør vinen rigere. Men den forstærker også hvis vinen har uregelmæssigheder, hvis det ikke er rent, hvis der er noget der forstyrre vinen og ikke er helt i balance, – så bliver det også forstærket. Så biodynamikken er ikke en løsning – men du får en mere forstærket og rigere ‘udgave’ af det du har i forvejen!
"

Videre til de røde fra Peter Sisseck
Vi skulle igennem et program af biodynamisk champagne, hvidvin og rødvin, og var nu nået til Rødvin. Peter Sisseck havde været berørt et par gange i løbet af aftenen, og eftersom hans vin også er biodynamisk og han også er på programmet til Renaissance 2009, både med et foredrag og gennem en smagning af alle hans vin i årgangen 2006, -var det nærliggende at smage en af hans nye projekter.
Valget faldt på Quinta Sardonia 2003. Quinta Sardonia er et af seneste projekter fra Peter Sisseck, hvor han er medejer og vinmageren bag vinen. Stokkene er meget unge, blev plantet i 2000 og første vin udkom i 2002! Så vinen vi skulle smage, er lavet på stokke der på det tidspunkt kun var 3 år gamle! Spændende at se hvad en dygtig vinmager som Sisseck kan få ud af dette projekt – og så som biodynamisk produktion fra starten af.

Quinta Sardonia | Peter Sisseck | 2003 | Vinas Vega del Duero
Imponerende næse. Kulsort i glasset. Vinen ligger 12 mdr på barriques, hvilket virker til at være meget vel afstemt, hverken for meget eller for lidt. Toner af vanilie, mørke bær, kokus, kakao. Igen er både næsen og kroppen meget intens. Voldsom i munden – men meget velafbalanceret. God balance mellem de fine tanniner og frugten, syren og de mange nuancer der vælter frem i munden. Dette her er stort. Så unge stokke og alligevel så megen dybde og så markant et udtryk. Dette kan kun blive stort. 90 point

Klokken havde passeret 24, vi kom ankom kl. 18! Vi havde lidt på fornemmelsen at Jørgen måtte være ved at være tør i halsen af at tale og fortælle – ellers måtte han være af biodynamisk afstamning med den energi :o) Men vi var blevet meget velinformeret og havde fået serveret nogle store oplevelser indenfor biodynamisk vindyrkning.
Jørgen havde fortalt om Renaissance des Appellations, om Nicolas Joly, Peter Sisseck og Egon Müller. Om hans bevæggrund for at beskæftige sig hovedsageligt med biodynamiske vin, og meget andet samt om hans historie der lå til grund for, at han idag beskæftigede sig med vin som sin levevej på trods af at han egentlig fra start af ville have levet af skovbrug!

Men om dette kan læses i en af artiklerne i arkivet på hans hjemmeside, www.esprit-du-vin.dk.


En dag med Dronningen af Bourgogne's vine!

Jeg vil dele en stor oplevelse med Jer inklusive mine smagnoter fra en fantastisk dag…

Lalou Bize Leroy er kvinden og den karismatiske vinmager bag de meget anerkendte vine fra Negociantvinene Maison Leroy, Domæne vinene fra Domaine-Leroy og fra hendes helt eget domæne Domaine d’Auvenay. Lalou Bize har siden hun i 1989 begyndte at lave vinene fra Domaine Leroy og Domaine d’Auvenay Biodynamisk, taget skridtet op på toppen Bourgogne, og faktisk er det ofte hendes vine anmelderne vurdere og smager andre ud fra.

Så det var med spænding at jeg så frem til, for 2 uger siden, at skulle deltage i en særlig smagning af 24 forskellige af hendes vine, samt en efterfølgende 6-retters menu på Søllerød kro, som også var tilpasset hendes Leroy og d’Auvenay-vine.

Der var linet op med de store...
Der var linet op med de store...

Jørgen Krüff fra esprit-du-vin.com er importøren af Leroy’s vine, og han stod bag arrangementet, som startede med smagningen kl. 15.

Vin nr. 1 – Meursault 1. Cru ‘Les Perriéres’ – Maison Leroy 2001
Ung og frisk – Få toner af honning. Sprød – anelse mineralsk. Let gylden i farven. Mild syre. 92p.

Vin nr. 2 – Meursault 1. Cru ‘Les Perriéres’ – Maison Leroy 1996
Samme gyldne farve som den yngre. Tydeligt at den har mere alder – posititvt. Meget mere markant i sit udtryk. Stor balance – lang eftersmag. Får munden til at læske. Toner af citrus og appelsin og funde noter af hyldeblomst. Flot. 95p.

Vin nr. 3 – Meursault 1. Cru ‘Les Perriéres’ – Maison Leroy 1988
Anelse mørkere end de 2 forgængere – som den hældes op fyldes rummet af aromaen. Duft af bløde oste, petrolium, sirup, pære. Og smagen lever fuldt ud op til duften. Stor oplevelse, lækker frugt-fedme og samtidig sprød balance. Den er klar nu – men kan sagtens ligge år endnu. 96p.

Vin nr. 4 – Puligny Montrachet – Maison Leroy 1986
Denne var også stor. Duftede søde pærer, masser af blomster, honning, syltede æbler? Flot krop – en anelse petrolium. Syren rigtig flot integreret her, meget ungdommelig. Jeg fik gåsehud af denne vin, og fornemmelsen hang stadig i kroppen flere minutter efter jeg havde smagt den. 97p.

Vin nr. 5 – Puligny Montrachet 1. cru ‘Les Chalumeaux’ – Maison Leroy 1995
Tydeligt yngre. Mere frisk og ren. Syren mere fremtrædende her, vinen en anelse lukket. Kan dog ane en smule trøfler?! Kan måske blive en stor vin om nogle år. 93p.

Vin nr. 6.a – BLIND. Meausault – Maison Leroy 2001
Helt anderledens vin en de forgangne. En anden tørhed over denne, også i duften. Lidt amoniak, stald og græs. Meget rå – men stadig med elegence. 90p.

Vin nr. 6.b – BLIND. Meausault 2001 Maison Leroy
Langt mere åben og frisk. Ingen stald her. Anelse trøffel – fin syre. Stor vin. 94p.
(Fik denne vin 2 gange, da Jørgen Krüff ikke mente den var i orden første gang – det havde han jo ret i, -tak for det :o)

Så gik vi over til de røde fra Maison Leroy…

Vin nr. 7 – Santanay – Maison Leroy 1999
Kompleks næse, ristede kaffebønner, flot pinot noir karaktér. Masser af lakrids eftersom den åbner op i glasset. 92p.

Vin nr. 8 – Charmes Chambertin – Maison Leroy 1985
Farven anelse rødbrun. Helt tydeligt terroir i denne. Læder, jord i starten. Åbner så op med feminine træk, jordbær kommer tydeligt til udtryk. Stor og flot vin i fin balance. 95p.

Vin nr. 9 – Ruchottes Chambertin – Maison Leroy 1986
Det maskuline modstykke til vinen før. Mere rød – mere muskuløs. Syren holder flot balance. En stor Grand Cru på et lille parcel. Meget intens. 94p.

Vin nr. 10 – Gevrey Chambertin 1. Cru ‘Lavaux Saint Jacques’ Maison Leroy 1969
Utrolig markant. Den bærer i kratf 40 år’s smagsnuancer, meget velintegreret i vinen. Dog virker den stadig meget ungdommelig og stadig klar og frisk. Trøffler og tørret kød. 97p.

Vin nr. 11 – Grands Echezeaux – Maison Leroy 1964
Flot terroir – fin Pinot Noir. Svær at beskrive. Flot krop med trøffler, honning. Utroligt mange lag kommer til udtryk i munden og ganen. Stor vin. 96p.

Vin nr. 12 – BLIND.
Denne vin virker meget ældre i udtrykket. Spændende nuancer. Ikke færdig, men virker på vej ned. 93p.
(Samme vin som nr. 11. Viser stor flaske-variation. Ingen genkendelighedstegn)

Hermed skulle vi over til de biodynamiske hvidvine fra Domaine d’Auvenay, som jeg havde set mest frem til i aften. Disse hvide skulle være de bedste og mest efterspurgte Bourgogne-hvidvine og mest anerkendte blandt anmeldere.

Vin nr. 13. a – BLIND.
Meget cremet og læskende. Hyldeblomster springer frem på tungen, fin syrebalance – smagen holder meget længe. Flot vin. 93p.
(Det var En Aligote fra d’Auvenay 2004. Dette er en ræderlig drue, som Leroy bemærkelsesværdigt formår at få en rigtig flot vin ud af!)

Vin nr. 13.b – Auxey Duresses ‘Les Clous’ – d’Auvenay 2004
Meget meget stor vin. Toner, nuancer, lag omfavner mit ansigt – jeg har svært ved at beskrive vin af denne størrelse, da jeg ikke har prøvet dem før. Æbler og pærer kan jeg ane – men meget mineralsk og sprød. Som om man bliver fyld med energi og vågner helt op. 98p.

Vin nr. 14 – Meursault ‘Les Narvaux’ – d’Auvenay 2004
Helt vild denne her. Balancen som noget jeg ikke har oplevet før. 99p.

Vin nr. 15 – Meursault 1. Cru ‘Les Gouttes d’Or’ – d’Auvenay 2004
…. Skal opleves. 99p.

Vin nr. 16 – Puligny Montrachet 1. Cru ‘Les Folatiéres’ – d’Auvenay 2004
…. Det gik lidt op i hat og briller med notaterne lige dér, men igen – skal opleves. 98p.

Tilbage til de røde…

Vin nr. 19 – Clos de Vougeot – Domaine Leroy 2002
Flot elegance – klar i farven. Tideligt terroir. Stor fylde i kroppen. Meget feminin vin – Typisk Vougeot. 96p.

Vin nr. 20 – Chambertin – Domaine Leroy 1989
Imponerende! Masser af fint integreret syre. Fine tanniner – velintegreret. Perfekt balance. Igen tydeligt terroir. Stor vin – hænger voldsomt længe i munden. Har stadig 20+ år i sig endnu. 99p.

Vin nr. 21 – Volnay 1.Cru  ‘Les Santenots’ – Maison Leroy 1969
Fantastisk. Helt klar i farven. Perfekt. Modne jordbær. Store velintegrerede tanniner. 99p.

Vin nr. 22 – Volnay 1. Cru ‘Pousse d’Or’ – Maison Leroy 1949
Pinot med fine svesker! Så har man prøvet det med. Det er stort det her. Slet ikke på vej ned. Hænger ved meget længe. Mange fløjsbløde lag. Utroligt som den også holder længe i glasset på trods af alderen. 97p.

Vi sluttede smagningen af med en kæmpe hvid basker

Vin nr. 23 – Montrachet – Maison Leroy 1969
Mørk gylden farve. Glaserede æbler, honning. Ungdommelig med fin syre. Gigantisk vin. Læsker helt ekstremt i munden. Havde ingen problemer med at komme efter ‘Pousse d’Or’ fra 1949. Smører hele munden og halsen. Kæmpe oplevelse. 99p.

Alt i alt en kæmpe oplevelse – mange store vine at komme igennem. Det har helt klart været lærerigt og givet mig et holdepunkt at vurdere Bourgogne ud fra i fremtiden – rød som hvid.

Lalou Bize Leroy har et særligt talent for vin – hun formår at få nuancer frem som ingen andre. Det kan kraftigt anbefales at smage hendes vin. Det er ikke uden grund at anmelderne ansér hendes vin for at overgå selveste Domaine Romanee Conti!

Nu var det tid til middagen – også her ventede store Leroy-vine til en perfekt afstemt middag. Og jeg måtte hellere rejse mig fra rummet med smagningen – Dennis Frislev ventede på mig inde i spisesalen med et glas Chambertin fra Leroy. Mon ikke han kunne tåle at vente et par minutter? :o)