Og vinderne er...

Winebook kunne som annonceret, tilbyde 3×2 billetter til den spanske vinmesse, til brugerne på winebook.dk.

Vinderne er nu trukket – tillykke til:

Berg
Mads-E
Pierre

Vi håber i får en god oplevelse til den spanske vinmesse, og glæder os til at høre om den her på winebook.dk efterfølgende 🙂
Send en mail til mail@winebook.dk med jeres postadresse, så vil i modtage billetterne snarest.

Mere om vinmessen:

Messen er tiltænkt danske vinimportører med lyst til, at præsentere publikum for en ekstraordinær oplevelse der understreger Spanien som den Europæiske superligas ”nye” vinregion.

Mere end 25 importører vil være til stede og præsentere mere end 150 spændende spanske vine. Derudover vil der være en række spændende special smagninger. Bl.a. vil man kunne smage Peter Sisseck nye vin PSI samt møde en række sanske top vinmagere.

Arrangør er Politiken og AltomSpanskVin.

Standkatalog kan hentes ved at klikke HER

Mere om messen og specialsmagninger på http://www.altomspanskvin.dk.

Udstillere pr. 16 juni
Sherry Lounge v/den Spanske Ambassades Handelsafdeling
Laudrup Vin
Spanske Vine
Theis Vine
Valuewine
Coop
Superbest
H.J. Hansen Vin
Kath Vinimport
Mercado Negro
LMA Vine
Juuls Vine
Solarex
Fini Vin
Clement Vin
Brdr. D’s Vinhandel
Sobresol
Esprit-du-vin
Maxxium
Holte Vinlager
United wineries

Special smagninger
Der vil også blive arrangeret specialsmagninger med bl.a. den berømte supervin Pingus fra Peter Sisseck samt smagning og besøg fra nogen af Spaniens førende vinmagere.

Adgang til speicialsmagningerne skal bestilles sammen med adgangsbilletten til messen.

Fokus på Mariano Garcia – Præsenteret af Theis Vine
Lørdag 22 august kl. 13.00. Mødested: Tapasbaren
Pluspris 200 kr. Alm. pris 225 kr.

En af de personer, der har fungeret som katalysator for den nye bølge i Spanien, er Mariano Garcia.
Efter tredive år som vinmager hos Vega Sicilia, står Mariano Garcia i dag bag vinene fra prominente ejendomme som Bodegas Aalto og Bodegas Mauro med flere.
Spanien har på rekordtid transformeret sig fra at være storleverandør af jævne bulkvine, til at være vinnørdernes svar på paradisets have – ikke mindst takket være Mariano Garcias indsats

Smageprogram:
2004 – Paixar – Bodegas Paixar
2005 – Astrales – Bodegas los Astrales
2006 – Mauro – Bodegas Mauro
2004 – Mauro – VS – Bodegas Mauro
2005 – Aalto – Bodegas Aalto
2005 – Aalto – PS – Bodegas Aalto

Ribera del Duero – Bodegas Tabula – Præsenteret af Valuewine
Lørdag 22 august kl. 14.00. Mødested: Tapasbaren
Pluspris 225 kr. Alm. pris 250 kr.

Armando Alarma Garcia, der er Director Comercial hos Bodegas Tabula, vil guide os gennem en unik smagning, hvor vi stifter bekendtskab med toppen af Ribera del Duero. Vi skal smage 4 årgange af Gran Tabula – hvoraf 2006 endnu ikke er frigivet fra producenten. Herudover smages og kommenteres to af områdets absolut mest kendte og berømte vine. Der produceres kun ca. 3.000 flasker årligt af denne topvin.
Bodegas Tabula: Ny vinproducent, der er placeret i “smørhullet” mellem områdets mest respekterede vingårde; nemlig Vega Sicilia og Peter Sissecks “Pingus.” Huset er på rekordtid blevet anerkendt som top producent hos f.eks Spaniens førende vinguide Penin og engelske Master of Wine, Jancis Robinson.
Armando Alarma Garcia vil forestå smagningen på engelsk.

Smageprogram:
2003 Gran Tabula Bodegas Tabula
2004 Gran Tabula Bodegas Tabula
2005 Gran Tabula Bodegas Tabula
2006 Gran Tabula Bodegas Tabula

Ovenstående vine sammenlignes med 2 af de absolutte topvine fra Ribiera del Duero

Dominio de Pingus – præsenteret af Esprit du vin
Lørdag 22 august kl. 15.00. Mødested: Tapasbaren
Pluspris 300 kr. Alm. pris 275 kr.

Peter Sisseck er navnet på den 43-årige danske vinmager, som i løbet af kun 10 år er blevet verdenskendt for vinen Pingus. En vin, der i dag har opnået kultagtig status, og dermed kultagtig pris. På vingården Dominio de Pingus i Ribera del Duero i det nordlige Spanien sætter Peter Sisseck stadig nye standarder for, hvordan udsøgt vin kan produceres. Det er en stor ære at vi også kan byde på en premiere på Siccecks nye vin PSI i den første årgang 2007.

Smageprogram:
2007 PSI Dominio de Pingus
2007 (2006) Q2 Sardonia Dominio de Pingus
2007(2006) Sardonia Dominio de Pingus
2007(2006) Flor de Pingus Dominio de Pingus
2007(2006) Pingus Dominio de Pingus

Køb billet HER


Jørgen Krüff, interview: Biodynamikken forstærker!

Jørgen Krüff fra l’Esprit du Vin åbnede dørene op for Winebook, til en snak om Renaissance des Appelations, Biodynamiske vine, Nicolas Joly som forgangsmanden indenfor Biodynamiske vin, om Peter Sisseck som pioneren i Ribera del Duero og Egon Müller’s storhed uden den biodynamiske produktion.

Jørgen har travlt i tiden. Meget travlt. Det tog lidt tid at få dette møde i stand – ikke fordi han ikke ville, for Jørgen er altid villig til at tage tid ud af sin kalender, til at fortælle om vin, biodynamikken og lade smage på de dyrebare dråber. Men Renaissance 2009, som der er gjort opmærksom om her på Winebook, står for døren, og Jørgen har travlt med at tilrettelægge dagen med foredrag af bl.a. Peter Sisseck og Nicolas Joly samt ham selv – og den store smagning skal ligeledes tilrettelægges.

Snakken køre fra starten
Der er travlt. Men tid bliver der dog lidt af til os alligevel. Noget af det første Jørgen fortalte os da vi ankom, var om aftenen forinden med Peter Sisseck. De havde været på Kroghs og spise sammen, og blandt andet havde de drukket en Latour 1990! “Det er altså GOD VIN!” – sagde Jørgen. Vi nikkede misundeligt og gjorde ham opmærksom på, at han naturligvis ikke skulle lade aftenen forinden med Peter, indeholde bedre smagsoplevelser end det vi skulle igennem nu! “Den er god med Jer”, – grinte Jørgen, og gjorde klar til snakken og smagningen vi skulle igennem.

Jørgen ville tale os igennem smagningen af nogle udvalgte biodynamiske vin – champagne, hvid og rød, med henblik på den kommende Renaissance 2009. Vi startede med Champagne.

FLEURY PERE & FILS | Fleur de l’Europe Brut | NV
Flot gylden-gul farve. Skønne livlige bobler. Meget rig og fyldig i munden. Utrolig intens og kraftig. Saftig og ‘vamset’ – som Jørgen kaldte det :o) Meget behagelig at drikke – perfekt til mad. 85 point

Jørgen forklarede, at denne champagne var distinkt lysere og mindre intens for år tilbage, før og tidligt i den biodynamiske proces. Betydeligt lettere i munden. Altså har man kunne se en betydelig forandring til det bedre hos Fleury, efter de er gået over til Biodynamisk produktion. “Drikker jeg vin som ikke er biodynamiske, kommer de meget hurtigt til at virke lette og vandede, mere ubalancerede!” – sagde Jørgen. Og det skulle efter sigende også være beviseligt gennem en proces kaldet ‘Biokrystallisation’, som der er sket nye udviklinger i. Dette vil blive præsenteret på Renaissance 2009 i pinsen, af Klaus Loehr-Petersen fra biodynamisk.dk.

Med hensyn til biodynamisk vinproduktion, har det vist sig at druerne modnes hurtigere på stokkene, end ved traditionel produktion. Dette giver en mere dynamisk vin, ofte med lidt højere alkohol-procent end andre. Samtidig giver det muligheden for en mere ‘klar’ høst end andre, da man ofte høster for tidligt, for at undgå råd og skader ved regn og kulde. Faktisk høster nogle biodynamiske producenter tidligere end andre, men har alligevel druer der er mere modne. Dette gør det ‘nemmere’ at få en god høst/produktion i de ‘dårlige’ år – hvilket man bl.a. kunne se ved at en producent som Lalou Bize Leroy i 1993, som var et rigtig skidt år i Bourgogne, fik 100 parker-point for 3 af hendes domaine-vin. Meget usædvanligt i øvrigt – og et tydeligt bevis på, hvad man kan opnå med biodynamisk vin, -forklarede Jørgen.

Som modstykke til Fleury som vi netop har smagt, åbnedes nu en:

Blanc-de-Blanc brut champagne fra Larmandier-Bernier premier cru. | NV
Champagnen består både af druer fra premier-cru og Grand-cru marker, samt fra Crement. Brut nature! “For mig rammer Larmandier-Bernier noget af det bedste fra Champagne  – meget klassisk!” – Og Jørgen fortsatte: “Selvom den er Brut nature, kan den sagtens stå uden mad – men er samtidig fantastisk sammen med mad!” Nuancerne er meget harmoniske, rent definerede. Fantastisk syre-balance. Fin let-gylden farve. Elegant champagne. 89 point

Denne Champagne havde meget mere at byde på end eksempelvis ung Dom Perignon fra vintage 2000.
Jørgen fortæller:Jeg havde en smagning, som var for vinhandlere – der kom så et par ekstra forbi. Den ene som kom forbi havde været Key Account Manager for Kjær & Sommerfeldt, ham havde jeg haft et samarbejde med i længere tid. Han har sit eget nu. Den anden var ved at lave en artikel til et fagblad om Gastronomi. De kom for at få en slags introduktion til en række champagner. Og det var meget sjovt, – ham fra Kjær & Sommerfeldt, han gættede på, denne her fra Lamandier-Bernier fik vi som nummer 7 kan jeg huske, – han gættede på det var en Dom Perignon!” – “Dog ikke på vintage!” …Vi drak op med et smil på læben…

Nicolas Joly – biodynamikeren fra Loire
Han er forgangsmanden for dem alle sammen med hensyn til Biodynamisk vindyrkning. Han var blandt de første der gik over til biodynamisk vindyrkning, og er meget markant i sine holdninger derom. Nicolas Joly’s vine fra Loire var næste punkt på smagningen – og han var et naturligt punkt på vores lille smagning, eftersom han også er et af hovednavnene og talerne på Renaissance des Appellations 2009, hvor han holder et indlæg på en times varighed. Jørgen fortæller om en tidligere stor Biovin-smagning, som blev holdt på Hotel- & Restaurantskolen.

Her var en en pudsig oplevelse omkring Egon Müller, som var i landet for første gang.

Jørgen:Inden smagningen var der et foredrag af Nicolas Joly & Peter Sisseck. De havde på daværende tidspunkt aldrig holdt et foredrag sammen, som i øvrigt fungerede fantastisk godt, Nicolas med sin meget abstrakte tilgang til biodynamikken, og Sisseck med sin meget praktiske tilgang til behandlingen af jorden/jordbundsforhold og dyrkningen af vinen, sammenholdt med det stadie han er på og den status han har her især i Danmark, – han er jo nærmest et nationalt klenodie, – selvom hans bedrift egentlig er størst i Spanien!” Jørgen kommer tilbage! på sporet: “Men Egon var så med her til dette foredrag. Han er så ‘easy-going’ – ekstremt diskret. Men jeg kunne se han rødmede et par gange under foredraget. Han var jo så at sige gået ‘lige ind i løvens hule’. Det var skægt at han fik en ‘dosis’ af det her."
Winebook:
Han er ikke modstander af den biodynamiske vindyrkning?
Jørgen:
Nej – men han har ikke set noget der var for ham. Han har ikke set nogen arbejde med biodynamisk vindyrkning i nærheden af ham og set hvad det kan gøre. Han når et niveau på Riesling som Lalou Bize Leroy gør på Chardonnay. Det er fantastisk balance…balance…balance. Det er det han kan! Klokkerent! Klokkeren Riesling. Så man kan sige, at han er i den situation at han ikke har det helt store behov for at ‘flytte sig’. Men den type producenter som ham, de opnår kun den kvalitet hvis de dyrker vin naturligt og med lavt udbytte og med respekt for det materiale de benytter.

Hvidvinen vi smagte fra Nicolas Joly var:

Clos de la Coulée de Serrant | 2004 | Savennières | Loire
Denne mark ‘Coulée de Serrant’ er en monopol-mark som kun Joly ejer og dyrker vin på. Det er druen Chenin Blanc der dyrkes, og stokkene har en gennemsnitsalder på 40 år, hvor de ældste er 80 år. Dette giver en meget tro og original fornemmelse for terroir’et. Den anses for at være den største tørre chenin blanc der laves. Rummet fyldtes af aromaen fra denne vin, da vinen trækkes op. Mørk gylden-gul i farven. Ikke som nogen anden hvidvin jeg tidligere har set. Skal man sætte nogle ord på denne vin’s udtryk, en sammenligning, skulle det være at den måske har et udtryk som en form for ‘Spätlese’, men fra nogen af de meget distinkte ‘Spätlese’. Altså der er en frugt og man fornemmer, – at den er ikke sød, men lidt sød i afrundingen. Frugten er sød, men det er ikke en sød vin. Den bærer præg af at frugten er moden. Den er helt sin egen. Helt vild vin. Ekstrem energi – biodynamisk siden 1984 – og det kan man forstå når man smager den. Den er meget rig på sine udtryk. Står til at indeholde 15% alkohol! Og det er nok fordi at man ikke vil skrive at procenten er højere! Men det fornemmes ikke forkert i vinen – den er blot ekstremt intens. 95 point

Vinen foresager en periode på op til 5 min i lokalet med næsten stilhed! Vinen optager vores opmærksomhed, og kun få betragtninger bliver med mellemrum på skift ytret. Derudover får vinen ro til at blive smagt og nydt… …

Hvorfor biodynamisk vin er størst…
Jørgen fortæller: "Jeg har den holdning til det fordi jeg har kunnet se at dem der i forvejen har produceret noget som har været virkelig godt, som har været rent i udtryk, ren drue, høj kvalitet, rigtigt terroir, er blevet endnu bedre med biodynamisk vindyrkning. Det er det der har bevæget mig til at beskæftige mig mere med Biodynamiske vin, f.eks. hvis vi tager et domaine som Domaine Leflaive, som jeg introducerede i Danmark i 1983.
Domaine Leflaive var dengang utoligt ren Puligny-Montrachet. Idag er det ligesom den her vin, den drue, det udtryk det havde dengang – bare forstærket! Rigere! Og det er det der sker. Altså hvor du har én der i forvejen laver noget der er ypperligt, et højt niveau – det kan også være en ’sund’ mindre vin, alt hvad de har terroir til, men hvis det de laver, det de har er rent, – så gør biodynamikken det at den forstærker det de har! Den gør vinen rigere. Men den forstærker også hvis vinen har uregelmæssigheder, hvis det ikke er rent, hvis der er noget der forstyrre vinen og ikke er helt i balance, – så bliver det også forstærket. Så biodynamikken er ikke en løsning – men du får en mere forstærket og rigere ‘udgave’ af det du har i forvejen!
"

Videre til de røde fra Peter Sisseck
Vi skulle igennem et program af biodynamisk champagne, hvidvin og rødvin, og var nu nået til Rødvin. Peter Sisseck havde været berørt et par gange i løbet af aftenen, og eftersom hans vin også er biodynamisk og han også er på programmet til Renaissance 2009, både med et foredrag og gennem en smagning af alle hans vin i årgangen 2006, -var det nærliggende at smage en af hans nye projekter.
Valget faldt på Quinta Sardonia 2003. Quinta Sardonia er et af seneste projekter fra Peter Sisseck, hvor han er medejer og vinmageren bag vinen. Stokkene er meget unge, blev plantet i 2000 og første vin udkom i 2002! Så vinen vi skulle smage, er lavet på stokke der på det tidspunkt kun var 3 år gamle! Spændende at se hvad en dygtig vinmager som Sisseck kan få ud af dette projekt – og så som biodynamisk produktion fra starten af.

Quinta Sardonia | Peter Sisseck | 2003 | Vinas Vega del Duero
Imponerende næse. Kulsort i glasset. Vinen ligger 12 mdr på barriques, hvilket virker til at være meget vel afstemt, hverken for meget eller for lidt. Toner af vanilie, mørke bær, kokus, kakao. Igen er både næsen og kroppen meget intens. Voldsom i munden – men meget velafbalanceret. God balance mellem de fine tanniner og frugten, syren og de mange nuancer der vælter frem i munden. Dette her er stort. Så unge stokke og alligevel så megen dybde og så markant et udtryk. Dette kan kun blive stort. 90 point

Klokken havde passeret 24, vi kom ankom kl. 18! Vi havde lidt på fornemmelsen at Jørgen måtte være ved at være tør i halsen af at tale og fortælle – ellers måtte han være af biodynamisk afstamning med den energi :o) Men vi var blevet meget velinformeret og havde fået serveret nogle store oplevelser indenfor biodynamisk vindyrkning.
Jørgen havde fortalt om Renaissance des Appellations, om Nicolas Joly, Peter Sisseck og Egon Müller. Om hans bevæggrund for at beskæftige sig hovedsageligt med biodynamiske vin, og meget andet samt om hans historie der lå til grund for, at han idag beskæftigede sig med vin som sin levevej på trods af at han egentlig fra start af ville have levet af skovbrug!

Men om dette kan læses i en af artiklerne i arkivet på hans hjemmeside, www.esprit-du-vin.dk.


Krise godter!

Her i disse tider med kort mellem fyreseddelerne er der alligevel meget at smile over.
Her er et lille smil til kun 35 kr fra det spanske vinhus Castano. Deres vin Castano Monastrell 2007 fra Yecla er en lille perler.

Jeg får mig et lille glas lige nu. Åbnet for 3 min siden og den er klar!

Farven : violet og klar. Duft: søde vanilje og tranebær og meget let lakrids. Smag : syren er godt pakket ind i frisk sommer frugt og tanniner er der også nok af til at bære os igennem de rodfrugter der bager i ovnen lige nu. Utrolig balance. Eftersmag : Frugten forsvinder hurtig hvor tanninen tager over uden at være ubehagelig.

God vin til fri hånd men kan sagtens bruges til ikke det meste mad, borset fra vildt!

Netto lige nu spot pris 35 kr.

Ps. Mr. Robert Parker er enig. 90-95p Outstanding

God tur


Freestyle vinsmagning - blandede bolcher!

Fredag den 20. februar var en aften jeg havde set frem til.
Aftenen hvor vi satte os sammen nogle stykker, med skønne tappas og et smageprogram der, omend meget forskellige oplevelser i vente var meget spændende.

Her er smagenoterne fra nogle af vinene fra smagningen:

Vi startede ud med Cheval Blanc 1950.
Denne flaske var især imødeset med stor spænding. Var den stadig levende, og i hvilken grad..? Ville den elegante forfinede vin stadig fremstå som en Dronning, efter knap 50 år på flaske, i mørket i en kælder?
Farven var ren, mørk og havde og flot rød tone, med en anelse brun tone i kanten. Næsen fantastisk. Fin og kraftig. tydelige dufte røde og sorte bær og en note af acetone. Krudt, asiatiske kryderier, karamel, måske lidt theblade. Overraskende ekspressiv og adskildt i nuancerne. God og solid på midten af ganen. Drikkes virkelig godt – meget kompleks. Starter eksplosiv, men glatter utrolig flot og elegant ud. Lang finish – og udviklingen fra de 50 år, var ekstrem i de 5-10min i glasset. Stor vin. 98p.

Sine Qua Non – Veiled – Pinot Noir – 1998
Rød næsten Violet i farven. Stor næse, flot Pinot. Sprødhed og røg i næsen. Kaffe og kirsebær.
Åbner flot op, glat, fin tekstur. Ikke så burgundisk som jeg havde håbet, men stadig en meget elegant oversøisk Pinot Noir med fantastisk power. Kroppen meget kompleks – stor oplevelse. Glæder mig allerede til mere fra SQN. 97p.

Errazuriz Chadwick 1999
En af aftenens største ‘næser’ – lovede fantastisk meget. Kompleks bouquet med god eg og en sødme. Vinen havde svært ved at leve op til det duften lovede. En anelse ung – kompleks vin, ikke helt åbnet op, men med en lang eftersmag. Kan fornemme storheden i vinen, som virkelig kan blive en lækkerbisken om 4-6 år. 92p

Flor de Pingus 2004
Mørkrød næsten sort farve. Fantastisk næse – er fuld af kakao, kaffe, sort kirsebær, ristet brød og tjære – chokolade og karamel træder også frem. Vanilie – Eg. Mange lækre varianter på ganen med rig sort og rød frugt, kaffe og mineraler. Er meget rig i eftersmagen afbalanceret med fin balance i surhedsgraden. Lang smagfuld finish. Totalt lækker. Bedste spanier til dato! 98p

Bertani 1990
En god Amarone. Dog en anelse lukket – stadig! En speciel sødme, kun med antydning af rosiner / svesker afslører den som en Amarone. Medium fylde med god struktur og vægt. Skal have flere år. 90p

Martinelli Zinfandel 2004
Uimodståelig næse og smag. Jordet, rig, brombær næse, chokolade, trøffel! Smagte helt varm, på grund af det høje alkoholindhold. Meget kompleks – kroppen følger fint med – mange lag – hænger ved meget længe i munden. Vanilie. Mynthe. Stor stor oplevelse med Martinelli’s Zinfandel. Min første Martinelli – der skal udforskes her! 96p

Alt i alt en stor aften. Tak til drengene  hvordan var Jeres oplevelse af vinene..?
Og Jer andre her på winebook, -har i nogle oplevelser med ovenstående vin?


Er 'Pingus' pengene værd?

Hej til alle.

Jeg har længe haft lyst til at smage en Pingus, smage om den virkelig er de 3-6.000 kr værd, eller om det blot er en pris der bliver holdt oppe, efter Parkers store ros til vinen ved hans første møde med den…

Jeg bliver også nysgerrig, når jeg læser om vinen og ser dokumentarer derom, hvordan den bliver produceret med tid og omhu, hvor anderledes den gror, i buske, på toppen af Ribera Del Duero. Jeg kan på den baggrund godt se, at der på sin vis godt kan være noget helt særligt over Pingus.

Nu skal jeg så have Jeres hjælp, jer der har smagt den eller har nære bekendtskaber som har fortalt Jer om den:

· Hvordan er oplevelsen med en Pingus..?

· Kan dens pris retfærdiggøres..?

· Hvilken årgang skal købes, og hvilken årgang skal man tilbage til før det er forsvarligt at åbne den nu..?

Glæder mig til at høre kommentare på ovenstående.