Chef-Sommelier konkurrence på højeste plan

Vinene smages

Følgende 6 restauranter deltog i et spændende arrangement i torsdags den 8. oktober 2009, der foregik i Hotel-og Restaurantskolens lokaler i Kødbyen:

Restaurant Kock
Falsleds Kro
Munkebo Kro
Restaurantionen
Kiin Kiin
Restaurant Kanalen

Dommerpanelet var også højt professionelt og bestod af:

Italo Capurro, den Chilenske Konsul, som overrakte præmierne
Jacob Kocimba fra Herman i Nimb
Kenneth Hansen der blev Årets Kok 09
Ole Troelsø fra Børsen
Jørgen Aldrich fra Sommelier
Michael Cox fra Wines of Chile i London
Sanne Muncken , forbruger

Arrangørerne var Wines of Chile og Hotel-og Restaurantskolen i samarbejde
med Inco, der havde sponsoreret kasserne med spændende fødevareprodukter.

Udfordringen bestod af at lave den bedste match mellem mad og Chilensk vin
og restauranterne fandt det sjovt med denne udfordring hvor der blev
fokusseret mere på matchen og vinen og ikke kun på maden. Til forretten
skulle serveres en Chilensk Sauvignon Blanc og til hovedretten en
Carmenere.

Vinderholdet blev Restaurationen med Bo Jacobsen og Hans Lee Rasmussen. De
vandt en rejse til Chile.

Andenpladsen gik til Kiin Kiin med Henrik Yde Andersen og Mikkel Emil Anker
Hansen og trediepladsen til Restaurant Koch med Jesper og Lasse Koch. Begge
hold fik vinpræmier med vinene fra konkurrencen. Spændende at få
konstateret at Carmenere vin går strålende til Kiin Kiins asiatisk
inspirerede mad.

Til forretten havde Restaurantionen valgt en vin fra Garces Silva, Amayna
Sauvignon Blanc 2009 og til hovedretten havde de valgt Montes, Purple Angel
Carmenere 2006.
Vinene valgt af Kiin Kiin og Restaurant Koch var helholdsvis  Garces Silva,
Amayna Sauvignon Blanc 2009 og Montes og Sauvignon Blanc "Limited Selection
2008 til forretten og Casa Silva, Carmeren Gran Reserva Los Lingues 2006 og
Montes, Purple Angel Carmenere 2006 til hovedretten.

Retterne fra de tre bedste deltagere

Vinderholdet fra Restaurationen:

  • Hummertatar og syltet havtaske med stegt blomkål og jordskokker. Syltede stikkelsbær og kørvel.
    Vinvalg: 2008 Garces Silva Amayna Sauvignon Blanc
     
  • Vildandebryst med "kammerskinke" med kantareller, sauce med Karl Johansvampe, "Pot au Feu" med lår, peberrod og urter.
    Vinvalg: 2006 Montes Alpha Purple Angel

Kiin Kiin

  • Hummer tatar med grøn mango og Bladselleri
    Vinvalg: 2008 Garces Silva Amayna Sauvignon Blanc
     
  • Blomkål med soja og stegt brissel
    Vinvalg: 2006 Casa Silva Carmenere
     

Restaurant Koch

  • Hummer-brissel pastilla "Multi Color"
    Vinvalg: 2008 Montes, Sauvignon Blanc "Limited Selection"
     
  • Gråand Mario Pond
    Vinvalg: 2006 Montes Alpha Purple Angel

Her er udvalgte billeder fra eventen samt de 3 vinderhold:


Bo’s præsentation

Bo i køkkenet

Bo skænker vin

Briefing

Henrik servere rødvinen

Henrik Yde’s præsentation

Kiin Kiin’s forret

Koch i køkkenet

Kochs forret

Kochs hovedret

Kochs præsentation

Restaurationens forret

Restaurationens hovedret

Vinderholdet

Vinene


Statistik: Mere vin - mindre øl...

Kilde: Danmarks statistik / Presswire

Ifølge danmarks statistik drikker danskerne mere vin og mindre øl end tidligere…

Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl.

Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct.

Dette kan du læse mere om i vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, der udkommer i dag.


Turen gik til...1.del.

Nogle af de bedste sommerferie minder jeg har, er fra de forskellige vinture vi har taget, når vi har besøgt Frankrig og Italien. Hvis man har et område man har tabt sit vinhjerte til, skylder man sig selv at køre en tur forbi. Det giver et overblik og en forståelse for de forskellige områder som man aldrig kan læse sig frem til. Og bare rolig, lillemor vil også syntes det er hyggeligt. Personligt har jeg selv en kone der ikke er synderligt vininteresseret, men hun elsker vinturene. Historie, kunst og vin har altid hængt uløseligt sammen, derfor vil der altid være noget for øjet og ikke kun ganen når man kører rundt i f.eks Toscana eller Bordeaux. I den her og næste uge vil jeg give jer del i nogle af de bedste ture jeg har haft, og steder jeg kan anbefale, og jeg håber at I vil røbe nogle af Jeres perler, så vi ved fælles hjælp kan få endnu flere gode ture. Jeg vil begynde med Frankrig, og næste blog vil så handle om Italien.

Turen gik til...1 del.
Turen gik til...1 del.


Bourgogne:

I 2006 besøgte vi Bourgogne. Vi havde 2 overnatninger på hotel La Poste i Salliue. Salliue er ikke nogen vinby, den ligger ca 20 km fra Cote d’or, men det er en madby. Byen er vel på størrelse med dragør, ligger langt ude for lands lov og ret, men havde alligevel 2 michelin restauranter. Den ene var, da vi ankom, lige blevet degraderet til en 2 stjernet restaurant, hvilket medførte at kokken gik hjem og hængte sig………ambitionerne fejler ikke noget.

Mit kendskab til Bourgogne var relativt begrænset, men det var med åbent sind, og med hustruen som chauffør at vi begav os gennem Cote d’or startende i Dijon og kørende mod syd. Det første vi lægger mærke til i Bourgogne, er en enorm stolthed over det produkt de fremstiller. Viser man lidt mere end almindelig interesse, og stiller lidt relevante spørgsmål, oplever man nemt en burgundisk bonde åbne hans topvine i både rød og hvid udgave, mens man på fransk får hele vinens historie…..hyggeligt.
Hvis jeg skulle gi’ et lille tip, vil det være at holde sig fra de kendte byer som Chambertin, Vosne romanee, Vougeot, Richebourg, osv, men i stedet gå efter lidt mindre kendte som morey st denis, fixin og aloxe corton. Vinen er i disse områder også fantastisk, og priserne svinger enormt på bare 5 km, fra f.eks fixin til chambertin. Desuden er der totalt lukket på de store huse, så dér hvor det virkelig rykker kan man kun se deres gitterport….
Men ellers er det i den grad anbefalelsesværdigt. Start fra nord, brug dine øjne og ganen, Smag dig gennem de store forskelle der kan være på de små byer og deres terroir. Hvis du er vågen, venter der dig en super oplevelse. Slut evt. dagen af med et godt måltid mad i Beaune, så skulle du falde i søvn med et smil på læben…..

Bordeaux:
Samme år kørte vi sydvest over. Vi havde en heldags tur gennem Haut-Médoc, som også var spændende, men dog lidt et antiklimaks ovenpå den venlighed og åbenhed vi havde mødt i Bourgogne. Haut-Médoc bar meget mere præg af industri. Hvor vi i Bourgogne mødte bonden når vi besøgte gården, mødte vi i Bordeaux en studine i et sommerferie job når vi besøgte slottet. Ikke fordi de ikke havde vinkendskab – bevares, men det altid mere spændende at møde ham med jorden under neglene.

Turen gennem Bordeaux afslørede også at hele området igennem tiden har nydt godt af 1855-klacificeringen. En rigdom og overdådighed der kan matche dét der findes på venstre bred af Gironde skal man lede længe efter.
Vinen i området er jo legendarisk og fantastisk, men ligesom i Bourgogne er der totalt lukket på de store og kendte huse. De bedste oplevelser havde jeg i st julien, hvor vinene er knap så ‘hypet’.
Generelt set var jeg nok en anelse skuffet over Haut-Médoc. Området var for lukket, for snobbet og for industrielt. Skal jeg prøve Bordeaux en anden gang, bliver det helt sikkert nogle af de mindre kommuner omkring Pomerol og St Émilion.


Hvem er Frislev..?

Min interesse for vin strækker sig langt tilbage. Den første introduktion til vin fik jeg gennem min far, der også er vin entusiast. I min ungdom var vi bla på ferie i frankrig på et chalet i meribel, som Flemming Hvelplund ( tidl vinskribent i politikken) var medejer. Senere har jeg fået føjet det gastronomiske element på min kærlighed til vin, som alle jo ved hænger uløseligt sammen. Udover selvfølgelig at drikke og læse om vin, er jeg også interesseret i den historie der altid er omkring vin. Jeg elsker at prøve at forstå baggrunden for hvorfor vin netop bliver lavet på den måde som det gør i det område, og hvorfor nogle områder er førende frem for andre.

Af vin oplevelser / erfaringer jeg har haft, kan nævnes vores vinture gennem Europa. Vi har besøgt Bourgogne, Bordeaux, Toscana, og Piemonte. På baggrund af de ture har jeg fået et godt indblik i europæisk vinkultur, de forskellige produktionsmetoder er findes, og den kærlighed der ligger bag de ædle dråber vi elsker.

Mit ønske med bloggen er at få gang i debat, få rusket op i folks meninger og få dem ud af busken. Hvad enten et handler om specifik vin eller oplevelser generelt, har vi alle et eller andet at byde ind med, der kunne tjene som inspiration til os andre.

Frislev | Blogskribent 'Ifølge Frislev'
Frislev | Blogskribent 'Ifølge Frislev'

Châteauneuf du Pap-vin

Jeg skal med det samme slå fast at dette indlæg ikke handler om Châteauneuf du Pape, men om PAP vin.

Mange forbinder måske pap vin med fede gamle mennesker på en campingplads, men jeg er faktisk blevet ret begejstret for konceptet. Det er fantastisk at kunne tage et enkelt glas rødvin, eller to, uden at skulle åbne en hel flaske hver gang. Vinen holder sig perfekt frisk i flere måneder på pap da ingen luft påvirker vinen overhovedet, selv efter åbning. De fleste flaskevine er altid en smule kedlige dagen efter (selv hvis man trækker luft ud, med mindre det er en sur barolo, der alligevel skal have luft i flere døgn før den er drikkelig) Det undgår man med pap vin.
En anden fordel er, at den samme vinmængde i pap vejer halvt så meget som flaskevin fordi glas er utolig tungt.
En tredje fordel er, at man ikke altid ved hvor meget man har drukket, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Men jeg vil nok give dig det hint, at hvis du pludselig har drukket en hel karton, har du sandsynligvis fået for meget…

Og det bedste af det hele er jo så at man nutildags faktisk kan købe ganske udemærkede vine på pap. Jeg vil her poste min personlige favoritliste på 3 liters pap vine:

– Nugan, Cabernet Sauvignon, normalpris 150 SuperBest (Tit på tilbud til 100)
– Orsan, Cotes de Rhone 2007, normalpris 150, nu til 99 i Superbest.
– MontGras, Cabernet/Merlot, normalpris 170, nu til 119 i Føtex!
– Lindeman, Shiraz/Carbernet, normalpris 150, tit til 100.
– Roodeberg, Sydafrika, normalpris 150, også tit til 100 i Netto eller Føtex.

Alle disse vine er virkelig gode, især til prisen. De samme vine enkeltvis på flaske koster markant mere.

Kom meget gerne med jeres egne erfaringer og anbefalinger!

Thomas Berg


Ost & Rødvin

Ost & rødvin er altid et godt grundlag for en hyggelig stund. Jeg skriver fordi jeg elsker ost og rødvin, men ved ikke om det er så god en kombination, når man skal smage super vin. Mine tanker svæver omkring mugost, krydderurteost og andre slags oste med forskellige, mere eller mindre kraftige, smage. Kan disse oste gå sammen med god rødvin, med fine nuancer, uden at ens smagsløg bliver totalt forvirret. Jeg kunne godt tænke mig at hører jer om hvad i ville tage til en god rødvin og ikke mindst hvad i vil tage til en god omgang ost? Jeg er selv begyndt at gå over til en god rom til osten, dette er ikke det værste.

Håber alle har det godt
KH
Jens Chr. Peesen


Casper Schulze og kærligheden til vin

Casper Schulze 31 år og ‘amateur de vin’!

Min kærlighed til vin går små 10 år tilbage og blev kickstartet af mine brødre, som tog mig med til nogle private smagninger hvor vi fik serveret kvalitets vin.

Det nyeste kapitel i min vin historie er, at opdage hvor vidunderlig champagne kan være.. så det er hvad mine indlæg mest kommer til at handle om i denne blog.
Ellers er selve produktionen af vin og vinavl i Danmark også noget af det der interessere mig meget.

Noget af det der appelere meget til mig i vinens verden er at der altid af mere at lære.. så hvis i opdager at jeg skriver noget der ikke stemmer overens med Jeres opfattelse/forståelse, må i endelig sige til, – så kan det jo rettes eller debateres

Håber i får lidt ud af mine indlæg og at i vil knytte jeres tanker til.

Casper Schulze | Blogskribent
Casper Schulze | Blogskribent

”Amarone vinene er på retur...

…Interessen for dem har toppet.”

Det var hvad jeg fik at vide af en sommerlier, da jeg for 3 år siden var ude og prøvesmage vine fra et nyt amaronehus.
Det var ikke mit indtryk dengang, og det er det stadig ikke. For mig at se er interessen ikke faldet siden.

Amarone-vinene på retur?
Amarone-vinene på retur?


Der er i den senere tid dukket mange nye og spændende amaroneproducenter op. Kvaliteten er forbløffende høj.
Den stigende efterspørgsel, især fra øst – Rusland og Kina – på den moderne amarone, den internationale stil, hvor frugten og tyngden er i højsædet, frem for den traditionelle stil, den sødlige bamseamarone med portvinstoner.

På grund af nye gærtyper, er alkoholprocenten steget markant. 16,5 og 17 % alkohol er ikke længere unormalt.
Tyngden, eller vinens krop – jeg kalder det vinens BMI (body mas index ) kan mere eller mindre udlæses fra de tekniske datablade for den enkelte vin. Antal gram tørstof pr. Liter ( estratto secco ).
En amarone skal holde mindst 26 g/l ifølge consordiet i Valpolicella. 35 g/l for Riserva amarone. Gennemsnitligt lægger amaronerne på ca. 34 g/l.

Et par nye producenter fra samme område som Dal Forno prøver at lægge sig i slipstrømmen fra kongen af den moderne amaronestil.

Icampi kommer med en direkte udfordring til tronen. Den har imponerende 46 g/l. Jeg har ikke smagt den endnu, så jeg kan ikke skrive mere om den, end jeg har læst – Gastro.
De 1700 kr. den koster er da også et udtryk for, at de mener det seriøst.

Latium er den anden producent, der dog ikke udfordrer Dal Forno. Men hans amarone er et rigtig godt bud på en ”mini Dal Forno”. Hvis man ikke har smagt Dal Forno, men gerne vil vide, i hvilken retning den smager, også set i lyset af finanskrisens øjne, er det den oplagte lejlighed. Latiums amarone koster ca. 1/10 af ”the real deal”. Flot og helstøbt amarone der indeholder 39,5 g/l.
Robert Parker har også været forbi huset og smagt på deres vine. Flotte points og flot anmeldelse. Han slutter bl.a af med at skrive ” The amarone shows outstanding balance and tons of style. It is a very promising effort from this up and coming producer.”

Det er skønt med de nye amaroneproducenter, der dukker op. Jeg savner dog nye producenter, der tør give sig i kast med den traditionelle stil. Ellers mister vi mangfoldigheden. Amaronerne vil nærme sig hinanden stilmæssigt og det vil blive lidt for ensartet.
Af de traditionelle producenter er den ubestridte konge Giuseppe Quintarelli.
Han er et kapitel for sig, og vil blive præsenteret senere.

Jeg tror, at folk generelt er vant til at drikke vine – også amarone – alt for unge.
Derfor er oplevelsen af at drikke vinene også helt skæv.
Problemet er, at vine med en vis alder er sværere at få fat i. Det gælder også for ældre amaroner.

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med hensyn til netop det, at smage amaroner med alder. Ligesom mange andre vine. Er det dér der er den største forskel?


Mikael Lyng | Amaronebog | Blogskribent

Mikael Lyng 46 år gammel og en glad vinelsker.

Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'
Mikael Lyng | Blogskribent & forfatter bag bogen 'Amarone'

Passion for vinene fra Valpolicella, men kan lide alt god vin.

Blev ramt af en ”rigtig” amarone for en del år siden, og var solgt med det samme.

Jeg prøvede at læse alt, hvad der var om amarone og de spændende vine fra området, men der var ikke særligt meget information derfra.

Efter at have ønsket mig en amaronebog i flere år i træk – uden at få den, da den ikke eksisterede – besluttede jeg mig for, at skrive en amaronebog selv.

Efter et års arbejde og nogle besøg i området, havde jeg smagt mig igennem stort set det hele. Jeg havde fået en aftale med en grafisk designer, som kendte en trykker. Det var nødvendigt, da der ikke var et forlag, der var interesseret i at udgive bogen for mig. Jeg finanserede bogen selv og fik trykt 1500 eksemplarer, og bogen udkom november 2004. Bogen er solgt på min hjemmeside www.amaronebog.dk og har været udsolgt det sidste halve års tid.

Som følge af de gode kontakter fra området, er jeg startet op som vinimportør med speciale i
– selvfølgelig – amarone, ripasso og recioto. www.mwinem.dk

Jeg holder amaronesmagninger med foredrag og en guiden rundt i amaronens univers.


Krise godter!

Her i disse tider med kort mellem fyreseddelerne er der alligevel meget at smile over.
Her er et lille smil til kun 35 kr fra det spanske vinhus Castano. Deres vin Castano Monastrell 2007 fra Yecla er en lille perler.

Jeg får mig et lille glas lige nu. Åbnet for 3 min siden og den er klar!

Farven : violet og klar. Duft: søde vanilje og tranebær og meget let lakrids. Smag : syren er godt pakket ind i frisk sommer frugt og tanniner er der også nok af til at bære os igennem de rodfrugter der bager i ovnen lige nu. Utrolig balance. Eftersmag : Frugten forsvinder hurtig hvor tanninen tager over uden at være ubehagelig.

God vin til fri hånd men kan sagtens bruges til ikke det meste mad, borset fra vildt!

Netto lige nu spot pris 35 kr.

Ps. Mr. Robert Parker er enig. 90-95p Outstanding

God tur


Villa Mt. Eden Zinfandel 2005 Grand Reserve

Jeg fik denne flaske for et par uger siden – og den blæste mig omkuld.

Vinen er lavet på Zinfandel fra over 100år gamle stokke, og det kan smages. En dybde som sjældent mærkes i vin til denne pris, som jeg fik på tilbud til kr. 138,- (175,- normalpris).

Vinen er en typisk amerikansk Zinfandel, men af en mærkbar kvalitet – dyb rød i farven. Vanilie og sorte bær omfavner dit ansigt, når du dufter til vinen i glasset. Lang og meget blød eftersmag der nærmest efterlader spor af forskellige smagsnuancer hele vejen ned ad tungen og ned i halsen, som man synker vinen.
Den giver helt klart forståelse for det Amerikanske udtryk: “Bigger is better”!

Prøv den!
Købt hos Gunner Madsen vinhandel, klik HER


Historisk benspænd eller stolt tradition?

Som i så mange andre vindistrikter verden over, har Toscana fine traditioner for hvordan de forskellige vine skal laves. Det være sig lige fra druesammensætning, høsttidspunkt, gæring og lagring. Alt er der regler for. Sådan er det også med Brunello.

Nu er det bare sådan at Italienere ikke altid spiller efter reglerne…….

I har sikkert hørt om den skandale der har har været og til dels stadig er i Brunello. I 2003-årgangen blev der tilbageholdt ca. 600.000 flasker, mistænkt for ikke at være Brunello. Iblandt de tilbageholdte var store huse som: Antinori, Argiano, Frescobaldi og ikke mindst Castello Banfi.
Der var som sådan ikke noget galt med vinen, vi er ikke ude i en ny ethanol skandale fra Italien. Nææ det var højst sandsynligt helt fantastisk vin, som ville ha pyntet i enhver vinsamling og kunne hamle op med endog meget store vin. Det var bare ikke Brunello.

For at lave Brunello må man kun bruge den lokale sangiovese klon sangiovese grosso, eller også kendt som brunello.

Benspænd eller stolt tradition?
Benspænd eller stolt tradition?

Sådan har det været siden Biondi Santi lavede den første brunello og navngav den tilbage i 1888. Problemmet i 2003 var at man opdagede at flere huse, måske endog op mod 30%, havde blandet andre druer i deres brunello, som f.eks cabernet sauvignon, merlot, eller mere lokale druer fra de sydligere regioner i Italien som Puglien. Grunden til det var angiveligt for at følge den stigende efterspørgsel især fra USA, på blødere og knap så kraftige vine.

Spørgsmålet er så bare:
Er Brunello ved at grave sin egen grav, tage mål til deres egen ligekiste etc.?

For hvis efterspørgslen går i den retning og de ikke kan efterkomme det med deres nuværende regler, -hvad så om 10 år?
Skulle man i virkeligheden lempe reglerne en smule så de virkelig kan få lov at vise hvad de kan..?
Et godt eksempel på det er den lille region Bolgheri, ligeledes i Toscana – dog noget nordligere end Montalcino (Brunello) og helt ude ved kysten. Her har man kastet alt hvad der hedder tradition i havet og laver vin lige efter vinmagernes hoved. Her har ingen vin docg-status, men til gængæld er det der de bedste vine fra Italien kommer fra pt. De blander sangiovese med alt muligt og med et fantastisk resultat.

Hvad skal vi med traditionerne?
Er det for at have nogle rammer så man kan måle de enkelte huse og vinmagere op imod hinanden, eller er der en dybere mening med det? Jeg er godt klar over at for at lave en topvin der kan markere sig år efter år, skal der vær genkendelighed, -ellers går ideen med årgange lidt i fløjten. Men skal man binde vinmagerens hænder på ryggen?

Hvad siger i?


Pinot 2005

Konen er faldet i søvn på sofaen mens jeg går og hygger med madlavningen.
Har lige nydt lidt Champagne med de nyankomne stenbidder rogn på en pandekage med citron creme… nam nam.

Har proppet en Chambolle- Musigny 2005 v. Patrice Rion op. Åbnede den og dekanterede for et par timer siden.

Den var næsten helt “usynlig” i næsen og smagen var helt kold og svag lige da den blev åbnet… Men nu kommer den søde frugt og lette lakrids som jeg har gået og ventet på virkelig frem. Den helt rene syre overdøver på ingen måde frugten.. selv om jeg har en følelse af at den vil have godt af 5-10 år mere på langs….. Den har kendetegnet af stor vin : Nemlig at munden hungre efter den næste tår!

Fantastisk vin til 299kr…

Pinot er i denne flaske og vintage helt i top.

God weekend derude.


Freestyle vinsmagning - blandede bolcher!

Fredag den 20. februar var en aften jeg havde set frem til.
Aftenen hvor vi satte os sammen nogle stykker, med skønne tappas og et smageprogram der, omend meget forskellige oplevelser i vente var meget spændende.

Her er smagenoterne fra nogle af vinene fra smagningen:

Vi startede ud med Cheval Blanc 1950.
Denne flaske var især imødeset med stor spænding. Var den stadig levende, og i hvilken grad..? Ville den elegante forfinede vin stadig fremstå som en Dronning, efter knap 50 år på flaske, i mørket i en kælder?
Farven var ren, mørk og havde og flot rød tone, med en anelse brun tone i kanten. Næsen fantastisk. Fin og kraftig. tydelige dufte røde og sorte bær og en note af acetone. Krudt, asiatiske kryderier, karamel, måske lidt theblade. Overraskende ekspressiv og adskildt i nuancerne. God og solid på midten af ganen. Drikkes virkelig godt – meget kompleks. Starter eksplosiv, men glatter utrolig flot og elegant ud. Lang finish – og udviklingen fra de 50 år, var ekstrem i de 5-10min i glasset. Stor vin. 98p.

Sine Qua Non – Veiled – Pinot Noir – 1998
Rød næsten Violet i farven. Stor næse, flot Pinot. Sprødhed og røg i næsen. Kaffe og kirsebær.
Åbner flot op, glat, fin tekstur. Ikke så burgundisk som jeg havde håbet, men stadig en meget elegant oversøisk Pinot Noir med fantastisk power. Kroppen meget kompleks – stor oplevelse. Glæder mig allerede til mere fra SQN. 97p.

Errazuriz Chadwick 1999
En af aftenens største ‘næser’ – lovede fantastisk meget. Kompleks bouquet med god eg og en sødme. Vinen havde svært ved at leve op til det duften lovede. En anelse ung – kompleks vin, ikke helt åbnet op, men med en lang eftersmag. Kan fornemme storheden i vinen, som virkelig kan blive en lækkerbisken om 4-6 år. 92p

Flor de Pingus 2004
Mørkrød næsten sort farve. Fantastisk næse – er fuld af kakao, kaffe, sort kirsebær, ristet brød og tjære – chokolade og karamel træder også frem. Vanilie – Eg. Mange lækre varianter på ganen med rig sort og rød frugt, kaffe og mineraler. Er meget rig i eftersmagen afbalanceret med fin balance i surhedsgraden. Lang smagfuld finish. Totalt lækker. Bedste spanier til dato! 98p

Bertani 1990
En god Amarone. Dog en anelse lukket – stadig! En speciel sødme, kun med antydning af rosiner / svesker afslører den som en Amarone. Medium fylde med god struktur og vægt. Skal have flere år. 90p

Martinelli Zinfandel 2004
Uimodståelig næse og smag. Jordet, rig, brombær næse, chokolade, trøffel! Smagte helt varm, på grund af det høje alkoholindhold. Meget kompleks – kroppen følger fint med – mange lag – hænger ved meget længe i munden. Vanilie. Mynthe. Stor stor oplevelse med Martinelli’s Zinfandel. Min første Martinelli – der skal udforskes her! 96p

Alt i alt en stor aften. Tak til drengene  hvordan var Jeres oplevelse af vinene..?
Og Jer andre her på winebook, -har i nogle oplevelser med ovenstående vin?


2004 Domaine de Courbissac Pandora Marc Tempé

Languedoc er et område mange af vi danskere har glemt, eller taget for givet..

Her har Marc Tempé og film producer/ vin nørd Reinhard Brundig købt en lille vin gård i området Minervois i 2002. Første årgang var 2003 som prøve en flot lille vin ærlig uden de store diggedar..

Men så kom 2004 her fik de mere styr på tingene på 50 Syrah & 50 % Granache…..

12 måneder på fad og her der har vi så en super flot, let krydret, burgundisk stil, med en god let frugt, flot syre.. Den kræver mad, da den tørre ud på egen hånd. Der er toner af sort the, lakris, og mørke bær..

FANTASTISK vin til 100 kr… Dyrt for en Languedoc måske men fantastisk til prisen.. Prøv den inden parkers diciple får smag for den og prisen stiger…

Jeg giver 94 point, smag, og pris taget i betragtning…


Hvad er der blevet af hverdagsvinen?.....

Inden du nu forkaster ham den nye ‘blogger’ som en klovn, der vil hejse alle faner for ‘aldi-vin’, så giv mig lige et øjeblik til at tale min sag…

Jeg elsker god vin, dyr vin og sjælden vin. Jeg skal d.d. (20.01) til en vinsmagning hvor første flaske er cheval blanc 1950 og de 6 næste følger godt trop. Jeg nyder at gå rundt i støvede vinbutikker og finde det de gemmer aller bedst, deres små individuelle skatte, som jo virkelig findes alle de gode steder. Jeg elsker at læse om vin, især de slotte som har historie og liv, og som forstår at putte 200 års vinmagererfaring i deres vin.

Når det så er sagt, er der måske en tendens til at vin man gider at snakke om, helst skal ligge i +200 kr lejet og det er en skam.

Jeg er selv hoppet på den galaj, men mit lille ønske for fremtiden kunne være at vække begejstringen for vine der ligge mellem 40 – 60 kr. Jeg ved godt det ALDRIG bliver det samme som de store huse, i de store årgange fra den rigtige mark, men der findes yderst gode vine i det prisleje. Derudover er det også blandt de vine eksperimenterne bliver lavet. Det er i den gruppe at udviklingen sker som måske senere smitter af på husets topvin.

Det er alt andet lige også sjovere, at få fødderne sparket væk under sig, af en vin til 55 kr fra Aldi eller din lokale vinpusher, end af DRC, hvor man jo forventer det. Der må være mere udfordring og mere “skattejagt” i at finde god vin i det prisleje, og alt det falder jo tilbage på manden der spotter det i butikken. Med andre ord mere respekt til dig som vinkøber.

Næste gang jeg besøger de butikker hvor jeg handler vin, vil jeg scanne hylderne fra 0 – 100 cm lidt grundigere end dem fra 100 – 200 cm. Måske kunne der være en lille oplevelse i vente. Desuden er det jo også lige i den globale finanskrises ånd.

MEN når alt det nu er sagt, glæder jeg mig som et lille barn til i aften, for det bliver stort.

På genhør.
Frislev.


Fornuft eller historie..?

Før du læser nedenstående, så stil dig selv dette spørgsmål: Foretrækker du din vin med en korkprop eller et skruelåg? Og hvorfor?

Jeg tror de fleste har valgt korkprop-muligheden. Der er noget ved skruelåget, der virker ucharmerende & billigt. Men dele af vinindustrien er fremme med en massiv markedsføringskampagne for at fjerne alle tilbageværende forbehold omkring flasker, som kan åbnes med håndleddet, fordi de mener at skruekapsler er bedre end de traditionelle korkpropper.

Her er deres argument: Propper kan interagere med vinen, der forårsager den til at smage dårligt. Vineksperter mener, at så mange som 1 ud af 10 vine lukket med korkprop kan blive ramt af dette problem. Skruekapsler på den anden side, klarer sig godt hver gang. (De er også en smule billigere, selv om deres reelle besparelser kommer fra en reduktion af antallet af ødelagte vin med korkprop.)

Men der er noget ved skruekapsler, der kan få selv den fineste vin til at minde om en 30kr’s flaske.

Det er et emne der deler vandene. Vil fornuften eller historien sejre?


Vinreformen - hvad kommer det til at betyde?

Hej alle på winebook.

Jeg kunne godt tænke mig en lille debat omkring vinreformen, som vi alle kommer til at mærke over de næste 5-10år.

I foråret 2008 blev den nye vinreform i EU en realitet.

En artikel med et overblik over hvad reformen indebærer, kan læses her:

http://politiken.dk/tjek/dagligliv/drikke/article639518.ece

Der bliver nævnt nogle forskellige grene det kommer til at påvirke, men generelt er det for at sætte produktionen af vin i europa ned, som efter sigende skulle være alt for høj.

Det kan betyde mange ting, sikkert også lidt højere vinpriser på sigt.

I min verden vil det dog kun være en god ting, såfremt det kun er de ‘dårlige’ marker der bliver lukket for vinproduktion. Jeg synes der er for mange ligegyldige og ligefrem dårlige vinproduktioner rundt om i Europa, og sker dette, kan jeg godt acceptere en mindre prisstigning, da min konklusion er at kvaliteten generelt må stige væsentligt.

Hvad mener i..?

Og hvad med de ændrede krav til etiketterne, vil det gavne eller ødelægge den charme der er ved de hidtige forskellige ‘normer’ der har været fra område til område?

Glæder mig til at læse jeres meninger/holdninger.


Europæisk vs oversøisk

Jeg vælger lige at stikke fjæset ind i en hvepserede her.

Hvad mener i om den igangværende debat med europæiske kontra oversøiske vine? Hvad er bedst? Hvad er mest autentisk? Hvordan ser vores vinindkøb ud om 20 år? Vil det stadig være drc, petrus, la tour, masseto, osv vi alle står på nakken af hinanden for at smage, eller vil det være Chile, Argentina, Australien, USA eller Tibet (de laver faktisk vin) som alle snakker om?

Personligt syntes jeg oversøiske vine er charmeforladte. Mest af alt virker det som et “shake and bake” koncept. F.eks har chile mange steder et alt for tørt klima til at dyrke vin, ligeså Washington state i USA, så de må kunstvande. Er det så svært at lave vin hvis man bare skal tilsætte vand? Eller er det måske den tanke vi skal slette, at det slet ikke behøver at være “svært” at lave vin?

For mig er det bare en del af nydelsen og charmen ved at drikke vin, at årgangen sætter sit tydelige præg på produktet, deri ligger også hele den store historie der er knyttet til vin.

Jeg tror personligt at jeg altid vil værdsætte fransk og italiensk vin mere end oversøisk, men jeg må dog også sige at de kommer godt efter det “over there”.

Glæder mig til at høre jeres mening.


Hvor køber i Jeres vin og specialvarer?

Hej Folkens.

Som en mand der elsker vin og små special butikker vil jeg lige høre om folk på dette forum er med til at støtte de “små” special butikker….?

I mine øjne har folk nemlig formået at gøre en ende på mange små special butikker ved at købe deres vin i Føtex, Bilka osv… Det samme gælder ost, pølser og lignende.

Hvorfor ikke bakke op omkring små ostehandlere, de lokale slagtere, vinforetningerne.. Eller måske handle direkte ved importøren..

Er vi ikke lidt ‘kedelige’ når vi sammen med den “flotte” steak vi køber, smider en flaske Barolo ned i kurven i føtex og bagefter finder dette måltid gude skønt, når det faktisk er noget skidt vi ofte ‘hælder’ ned i halsen..

Så her er spørgsmålet:

Støtter I de små lokale?? (Og her gælder Metro ikke.. Metro er jo et forvokset bilka…..)

Personligt handler jeg selv kød ved min lokale slagter, vinen køber jeg hos min vinhandler, eller på auktion, osten til mine gæster får jeg fra ostehandleren, brød hos bageren(Ingen bake off tak!) osv…

Lad os få lidt gang i debatten…


Vinstokke derhjemme

Nogle med grønne fingre???

Er der nogen der har lidt erfaring med selv at have vinstokke..

Jeg synes det kunne være lidt sjovt at plante et par træer, og se om det er muligt at få et par fine klaser ud af det.. Men hvilke sorter kan trives i det danske klima, og hvor meget arbejde er der med at holde forholdende gode for det lille træ.?


Er 'Pingus' pengene værd?

Hej til alle.

Jeg har længe haft lyst til at smage en Pingus, smage om den virkelig er de 3-6.000 kr værd, eller om det blot er en pris der bliver holdt oppe, efter Parkers store ros til vinen ved hans første møde med den…

Jeg bliver også nysgerrig, når jeg læser om vinen og ser dokumentarer derom, hvordan den bliver produceret med tid og omhu, hvor anderledes den gror, i buske, på toppen af Ribera Del Duero. Jeg kan på den baggrund godt se, at der på sin vis godt kan være noget helt særligt over Pingus.

Nu skal jeg så have Jeres hjælp, jer der har smagt den eller har nære bekendtskaber som har fortalt Jer om den:

· Hvordan er oplevelsen med en Pingus..?

· Kan dens pris retfærdiggøres..?

· Hvilken årgang skal købes, og hvilken årgang skal man tilbage til før det er forsvarligt at åbne den nu..?

Glæder mig til at høre kommentare på ovenstående.


Gode årgange..?

Hej Vinkendere,

Er der nogen der kan give mig et godt tip, om hvilke(n) årgang(e) man skal gå efter når man kigger på italiensk vin? Her tænker jeg specielt på Brunello, som jeg er meget glad for, men til dels også Barolo, hvor jeg synes at kvaliteten kan være endog meget svingende fra år til år. Så en lille guide med eksempelvis 3 gode årstal man kunne være rimelig sikker på, ville være kanon.
Håber at nogen af alle jer eksperter kan hjælpe:-)

Mika


Vinbøger

Lige et lille indlæg om vinbøger. Tit kan det være svært at finde ud af hvad der er skrot og hvad der er hot. F.eks. er jeg helt vild med politikens “Italiensk vin”. Synes det en en fantastisk vinbog, og super at have med i Italien på ferier der.

Jeg har hørt at Oxfords vinbog skulle være super som allround bog.

Hvad med jer? Hvilke bøger skal man bare eje?

Har tit fået spørgsmålet: hvilken bog skal være den første vinbog man køber. Altså for at få et godt allround billede af vin, uden alt for mange forvirende begreber.


Mad og vin

Så er det blevet tid til en lille debat igen…

Hvad er god harmoni mellem mad og vin??

Er det at der skal være hvidvin til fisken og rødvin til kødet og osten??

Er vi danskere så snæversynet at vi ikke vil ændre vores vaner??

Hvorfor er der ikk ret mange der bare drikke Champagne til en hel menu??

Min personlige erfaring siger mig at rødvin faktisk kan være fantastisk til fisk, sød vin til kødet, og champagne til osten..

F.eks kan lækker pinot noir være stort til fisk… Har prøver Rasteau VDN til en peberbøf fantastisk.. Champagne til ost eller sød vin, ikk nødvendigvis portvin..

I det gamle frankrig var der tradition for og nogen gange kører sød vin gennem en hel menu, f.eks Sauternes…

Hvorfor vil man ikke udfordres??

Har i prøvet noget spændende sammen??

Eller hænger i også fast i de “gamle” traditioner??