Her har i opfølgeren på turen gik til del 1.

Denne gang går turen til Italien
Denne gang går turen til Italien

•    Barbaresco

Området omkring Barbaresco, Alba og Barolo er et meget billedskønt område. Landskabet bugter sig med små bjerge med gamle befæstede byer på toppen, og uanset hvor du vender øjet møder du grønne vinmarker der strutter af sundhed.

I sommers havde vi muligvis vores bedste vintur til dato, hvor alt gik op i en højere enhed. Vejret var fantastisk og markerene stod flotte og ranke i Barbaresco, som var vores første stop og, viste det sig senere, også sidste. Barbaresco er en lille by på toppen af et lille bjerg som byen Alba ligger for foden af. Alba er i sig selv et besøg værd, med hyggelige caféer og et strøg hvor pigerne kan shoppe så hårdt at vores vin budget pludselig ser meget latterligt ud……

I Barbaresco centrere alt sig om vin, bedst illustreret ved at den lille kirke midt på torvet er blevet omdannet til et enoteca, hvor det er et godt sted at starte. Du kan få adresserne på de de vingårde du vælger at se blandt de ca 140 producenter i området, og få en god faglig snak om hvad Barbaresco går ud på. De vil dog ikke udtale sig om den enkelte producent, da de er en brancheorganisation betalt af vinbønderne i Barbaresco. Jeg havde på forhånd læst mig frem til et par huse jeg ville se. Vel vidende at Gaja er lukket land, ligesom de store huse i Bordeaux og Bourgogne, havde jeg udvalgt mig Pio Cesari som det store hus, Moccagatta som opkomlingen som får super gode anmeldelser af deres enkeltmarks Barbarescoer, og ellers bare ‘cruise’ rundt. Moccagatta var en stor oplevelse med åbne porte og stor stolthed for deres produkt, de tog sig god tid og priserne var meget flotte i forhold til de “store” huse som har fået deres navn cementeret.

Lidt ved et tilfælde kom vi ind på Tenuta del Pino som var helt fantastisk. Vi var de eneste gæster, så vi blev inviteret ind i deres køkken hvor de åbnede det vin de havde tilbage, hvilket desværre kun var langhe de nebbiolo da de havde solgt alt deres Barbaresco. Men han gav os en lang forklaring på vinproduktionen i Barbaresco, hvorfor 2002 var så stor en katastrofe især i Barolo, og det var her jeg første gang hørte om balladen i Brunello, altsammen på fejlfrit engelsk.
Så var det tid til frokost, og selvom det er et vin site må jeg lige bruge et par linjer på det.

Midt på den lille plads i Barbaresco lige overfor proditorio de Barbaresco, som mange måske kender fra deres supermarked, lå den eneste restaurant vi så mennesker på. Og med god grund. Dagens menu bestod af ca 8 punkter skrevet på en lille tavle der blev placeret foran bordet. Da alt var på italiensk måtte vi gætte os lidt frem men maden var imponerende. Jeg fik bla tatar af det fineste oksekød der kan opstøves med hele sorte trøfler revet udover, min kone fik bla. en pasta ret og begge retter gik fantastisk til det udtryk nebbiolo har i barbaresco. Maden var fantastisk og prisen var det samme, så kommer du nogensinde til Barbaresco er det der du skal spise……….færdig!!
Eftermiddagen blev brugt på at opstøve mere vin og shoppe lidt i Alba.

•    Bolgheri

Året før vi var i Barbaresco, var vi en tur i Bolgheri. Bolgheri er et lille område i Toscana helt ude mod middelhavskysten. Her er man meget inspireret af Bordeaux, og det kan smages i området. Personligt syntes jeg at der bliver lavet vin af meget høj kvalitet, og der bliver eksperimenteret meget.
På vej op mod Bolgheri er der plantet en imponerende 4 km lang cypres alle som ender i byporten ved byen. I begyndelsen af cypres Allé’en ligger San Guido som er kendt for Sassicaia. Men helt ærligt, kør bare forbi. Huset er godt nok åbent, men der er ikke meget andet end en vinbar hvor interessen for dig ikke er ret stor.

Den bedste oplevelse havde vi på Poggio al Tesorio. Huset er en sattelit styret af Allegrini fra Veneto. Huset er kun fra ca 2001 hvor de plantede marken til det der skulle blive deres topvin, W. W er opkaldt efter Walter, chef vinmageren som døde ikke ret langt inde i etableringen af huset. De laver 2 vin Sondraia som er en klassisk Bolgheri, dvs blend af cab. sauvignon, merlot og sangiovese. En flot dyb vin der præstere godt til prisen, som på huset ikke koster mere end 12 Euro. W derimod, er lavet af 100 % cab. franc og har cheval blanc i Bordeaux som pejlemærke. Det er en flot vin – meget anderledes end meget andet på markedet, da cab franc typisk giver en mere feminin vin, altså elegance frem for power.

En anden ting du ikke må snyde dig for i Bolgheri er deres hvidvine. De er typisk lavet på en lokale drue kaldet vermentino. Jeg har aldrig smagt noget tilsvarende andre steder. Vermentino har et helt klart citrus strejf med flot syre og efterlader dig med hint af hyld og appelsin, meget forfriskende og let. Hvis nogen kender lidt mere til Vermentino, om det er en klon eller helt lokalt, om der findes en parallel drue andre steder, høre jeg gerne fra jer.
Ellers skal området omkring den lille by castagnetto caducci også besøges. Spis evt din frokost der, i de hyggelige smalle sneglehusformede gader med en smuk udsigt over middelhavet. Så bliver det ikke meget større.

Det var alt for wines “lonely planet” for denne gang.

Lur mig om det ikke handler om en ganske særlig aften på Søllerød Kro næste gang i høre fra mig.

/Frislev