Nogle af de bedste sommerferie minder jeg har, er fra de forskellige vinture vi har taget, når vi har besøgt Frankrig og Italien. Hvis man har et område man har tabt sit vinhjerte til, skylder man sig selv at køre en tur forbi. Det giver et overblik og en forståelse for de forskellige områder som man aldrig kan læse sig frem til. Og bare rolig, lillemor vil også syntes det er hyggeligt. Personligt har jeg selv en kone der ikke er synderligt vininteresseret, men hun elsker vinturene. Historie, kunst og vin har altid hængt uløseligt sammen, derfor vil der altid være noget for øjet og ikke kun ganen når man kører rundt i f.eks Toscana eller Bordeaux. I den her og næste uge vil jeg give jer del i nogle af de bedste ture jeg har haft, og steder jeg kan anbefale, og jeg håber at I vil røbe nogle af Jeres perler, så vi ved fælles hjælp kan få endnu flere gode ture. Jeg vil begynde med Frankrig, og næste blog vil så handle om Italien.

Turen gik til...1 del.
Turen gik til...1 del.


Bourgogne:

I 2006 besøgte vi Bourgogne. Vi havde 2 overnatninger på hotel La Poste i Salliue. Salliue er ikke nogen vinby, den ligger ca 20 km fra Cote d’or, men det er en madby. Byen er vel på størrelse med dragør, ligger langt ude for lands lov og ret, men havde alligevel 2 michelin restauranter. Den ene var, da vi ankom, lige blevet degraderet til en 2 stjernet restaurant, hvilket medførte at kokken gik hjem og hængte sig………ambitionerne fejler ikke noget.

Mit kendskab til Bourgogne var relativt begrænset, men det var med åbent sind, og med hustruen som chauffør at vi begav os gennem Cote d’or startende i Dijon og kørende mod syd. Det første vi lægger mærke til i Bourgogne, er en enorm stolthed over det produkt de fremstiller. Viser man lidt mere end almindelig interesse, og stiller lidt relevante spørgsmål, oplever man nemt en burgundisk bonde åbne hans topvine i både rød og hvid udgave, mens man på fransk får hele vinens historie…..hyggeligt.
Hvis jeg skulle gi’ et lille tip, vil det være at holde sig fra de kendte byer som Chambertin, Vosne romanee, Vougeot, Richebourg, osv, men i stedet gå efter lidt mindre kendte som morey st denis, fixin og aloxe corton. Vinen er i disse områder også fantastisk, og priserne svinger enormt på bare 5 km, fra f.eks fixin til chambertin. Desuden er der totalt lukket på de store huse, så dér hvor det virkelig rykker kan man kun se deres gitterport….
Men ellers er det i den grad anbefalelsesværdigt. Start fra nord, brug dine øjne og ganen, Smag dig gennem de store forskelle der kan være på de små byer og deres terroir. Hvis du er vågen, venter der dig en super oplevelse. Slut evt. dagen af med et godt måltid mad i Beaune, så skulle du falde i søvn med et smil på læben…..

Bordeaux:
Samme år kørte vi sydvest over. Vi havde en heldags tur gennem Haut-Médoc, som også var spændende, men dog lidt et antiklimaks ovenpå den venlighed og åbenhed vi havde mødt i Bourgogne. Haut-Médoc bar meget mere præg af industri. Hvor vi i Bourgogne mødte bonden når vi besøgte gården, mødte vi i Bordeaux en studine i et sommerferie job når vi besøgte slottet. Ikke fordi de ikke havde vinkendskab – bevares, men det altid mere spændende at møde ham med jorden under neglene.

Turen gennem Bordeaux afslørede også at hele området igennem tiden har nydt godt af 1855-klacificeringen. En rigdom og overdådighed der kan matche dét der findes på venstre bred af Gironde skal man lede længe efter.
Vinen i området er jo legendarisk og fantastisk, men ligesom i Bourgogne er der totalt lukket på de store og kendte huse. De bedste oplevelser havde jeg i st julien, hvor vinene er knap så ‘hypet’.
Generelt set var jeg nok en anelse skuffet over Haut-Médoc. Området var for lukket, for snobbet og for industrielt. Skal jeg prøve Bordeaux en anden gang, bliver det helt sikkert nogle af de mindre kommuner omkring Pomerol og St Émilion.