Vinleksikon – Winepedia

Vinens A-B-C..! Leksikon om vin.

VINLEKSIKON: Vinens verden er en stor verden. Kompleks som vinen selv. En verden der byder på mange fagudtryk, som kan være svært at huske betydningen af.

Winebook.dk har derfor udviklet et 'Winepedia' til gavn for alle Jer tilmeldte Winebook-brugere.
Vi håber i får glæde af dette initiativ og vil benytte Jer flittigt af dem.
Tanken med vores 'Winepedia' er ligeledes, at det skal udvikle sig med brugernes hjælp og vokse sig større og bedre hele tiden! Derfor: skulle i have en bedre eller en mere korrekt formulering som beskrivelse til et ord i Winepedia, så benyt Jer gerne af formularen til, at komme med Jeres ændring. De vil blive kigget igennem og godkendt af redaktionen bag Winebook.dk. Ligeledes kan i komme med tilføjelser gennem formularen, hvis i mener Winepedia mangler nogle vinudtryk og lignende.

Benyt bogstav-genvejen til Winepedia's leksikon i alfabetisk rækkefølge:

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVØÅ

Genveje > Formular til rettelser og tilføjelser   |  Druesorter

vinleksikon - vin på Winebook.dk


 

A

Afsyring
Proces der kun anvendes i relativt koldt klima hvor en vins eller mosts syre reduceres, normalt ved at tilsætte kridt eller evt. vand.

Alkoholindhold
Oplyser om produktets indhold af alkohol. Oftest angives dette som volumenprocent, som betyder den %-vise mængde 100% alkohol som findes i varen.

Amarone
Vintype lavet på tørrede druer, hovedsageligt Corvina. Oprindeligt fra Veneto i Italien.

Appellation
Kontrolleret, geografisk afgrænset vinnavn.

Appellation Contrôlée
Oprindelsesgaranti, bruges i Frankrig. Dette system omfatter ca. 300 områder og er underlagt specifikke regler angående druesorter samt udbytte. A.C. som det forkortes, er ikke nødvendigvis synonym med kvalitet.

Aroma
Må ikke forveksles med bouquet. Vinen er født med aroma som forsvinder med alderen. Aroma beskrives ofte med udtryk som fersken, hindbær, blomme, citrus, honning, pære og æble.

Auslese
Tysk betegnelse for "speciel udvalgt". I områderne Rhin & Mosel forekommer det man senthøster druer. Disse modne klaser udvælges særligt under høsten og skal, for at bevare sin kvalitetsbetegnelse, have et minimum af oechsle.

 

B

Barrique
Det franske ord for et 225 liters vinfad.

Basisvine
Vine der indgår i en blanding (blend), eller produktion af mousserende vin, brandy m.v.

Bâtonnage
Fransk for bærmeomrøring, af bâton, "stok".

Beeren-Auslese
Tysk betegnelse for senthøstede, overmodne druer med et meget højt sukkerindhold. Disse vine kræver et minimums-indhold af oechsle. Forkortes typisk BA.

Beplantningstæthed
Et mål for hvor tæt vinplanterne vokser i vinmarken.

Blanc de Blanc
Vin lavet udelukkende af grønne druer. Udtrykket stammer oprindeligt fra Champagne om de Champagner som var lavet 100% på Chardonnay-druen.

Blanc de Noirs
Hvidvin eller Champagne lavet på blå druer. Man tager skinnet fra druemosten før denne kan nå at afgive farve. Bruges bl.a. i Champagne, hvor der er 3 druetyper som bruges, hhv. Chardonnay, Pinot Noir samt Menuier, – de sidste 2 er røde druer.

Blush wine
Meget lys pink vin lavet ved meget kort kontakt med blå drueskaller.

Bodega
Spansk udtryk for Vinfirma eller Vinkælder.

Bocksbeutel
Speciel flasketype. Facon som en fladtrykt kugle med en kort hals. Flasketypen er typisk kendt fra det tyske område, Franken.

Bordvin
Rød, hvid samt rosévin gæret af mosten fra friske druer. Maksimalt alkohol-indhold er 14,5%.

Botrytis (Botrytis cinerea)
Fællesbetegnelse for de svampesygdomme der til daglig kaldes råd.
Den godartede type, ædel råddenskab, smitter druerne med en mug, der koncentrerer sukker og syre i dem og giver potentielt pragtfulde, længelevende, meget søde botrytiserede vine.
Den ondartede form, gråskimmel, smitter druerne med en mug, der ødelægger smagen og – hos blå druer – farven.

Bouquet
Skabes af vinen med alderen gennem en sbag oxidering af frugtsyrer samt alkohol. Dette må ikke forveksles med aroma.

Brut
Betegnelsen for tør mousserende vin eller Champagne.

Bundfald
Vinens naturlige udskillelse under lagringen. Dette kan forekomme i større eller mindre udstrækning men må ikke fejlfortolkes som et dårligt tegn ved vinen, – tværtimod er det et udtryk på en let og nensom filtrering, som efterlader rester af vinsten samt farveudskillelse.

 

C

Cava
Spansk mousserende vin lavet efter Méthode Traditionelle.

Cave
Fransk betegnelse for kælder.

Champagnemetoden
Vinen tilsættes gær og sukker, eftergærer (2. gæring) på flaske i minimum 9 måneder. Flaskerne placeres på specielle reoler 'pupitre', hvor gærresterne langsomt drejes ned 'remuage' for at samles i flaskehalsen. Gærresterne fjernes ved at fryse vinen i flaskehalsen hvorved gærresterne samles i en isklump for derefter at skydes ud. Flaskerne bliver efterfyldt med en dosage til variation af sødmegraden.

Chaptalisering
Tilsætning af sukker i vinmosten såvel før som under gæringen. Man må kun anvende chaptalisering i begrænset omfang, og kun for at hæve alkoholprocenten.

Côtes
Fransk for skråning. F.eks. Côtes de Beaune.

Coulure
Sygdom under vinstokkens blomstring som får blomsterne til at falde af, og derved mindsker årets udbytte.

Cremant
Som CHampagne men med mindre tryk og derfor mindre mousserende.

Cru
Fransk betegnelse for vækst,- bliver ofte brugt som en betegnelse for bedre kvaliteter. I Italien bruges betegnelsen for enkeltmarksvin.

Cuvé
Fransk betegnelse for beholder, tank o.l. til gæring, lagring samt blanding af vine.

Cuvée
Udtryk for bestemt sammenstik, og ikke en kvalitetsbetegnelse i sig selv.

 

D

Degorgement
Den proces i champagnemetoden hvor bundfaldet fryses og fjernes.

Dekantering
Omhældning af vinen før servering. Dette kan gøres for at ilte vinen eller for at adskille den fra evt. bundfald.

Demarkeret
Udtryk for bestemte (spanske) områder der er underlagt specifikke krav om kvalitet, produktionsstørrelse, druesort samt andre lokalbestemte kvalitetsnormer. Svarer til det franske Appellation Contrôlée.

Depôt
Se >Bundfald<

Digestiv
En "fordøjer". Oftest et glas spiritus som indtages efter maden til at lette fordøjelsen.

Dobbeltmagnum
Flaskestørrelse indeholdende 4 helflasker, svarende til 3 liter. Ofte brugt i Champagne.

D.O.C
Denominazione di Origine Controllata. Italiens svar på Frankrigs Appellation Contrôlée. Vine fra et nøje afgrænset område med bestemte krav til druesorter, produktion og lagring.

DOCG
Denominazione di Origine Controllata e Garantia. En overbygning af DOC. Her er kravene for opfyldelse meget strengere end DOC og kan god bruges som en form for yderligere kvalitetstegn, – men ikke nødvendigvis et tegn på at det absolut kun er Italiens bedste vin der befinder sig i denne gruppe.

Dosering
Tilsætning af sukkeropløsning i forbindelse med champagnefremstilling for at give den ønskede sødmegrad.

Drikkeklar
Vinen er i god balance, er rar og behagelig at drikke uden generende syrer. Kan vinde ved yderligere lagring.

Drikkemoden
Vinen har nået sit højdepunkt. Den bliver ikke bedre ved yderligere lagring.

 

E

Einzellage
Tysk betegnelse for registreret enkeltmarksvin. Der findes over 2.500 registrerede Einzillagen. De enkelte Einzellage ejes ofte af mere end én producent.

Eiswein
Tysklands svar på det ypperligste af dessertvin. Druerne hænger på stokkene til den første nattefrost, for der efter at blive høstet og presset samme dag/nat. Dette giver vine af høj kvalitet med et stort indhold af sukker.

Erzeugerabfüllung
Tysk betegnelse for producentaftappet.

 

F

Fad
Henviser til en beholder af træ. Størrelsen kan variere af forskellige træsorter samt størrelse. F.eks:

  • Bordeaux: Barrique, 225 liter
  • Bourgogne: Piéce, 228 liter
  • Sherry: But, 500 liter
  • Portvin: Pibe, 500 eller 530 liter
  • Tyskland: Fuder, 900 liter

Fermentering
Gæringen i forbindelse med vinfremstilling. Processen fra most til vin.

Filtrering
Vin filtreres på forskellige måder,- fællesnævner for al filtrering er at klare vinen.

Frais
Kølig. F.eks. når der står på flasken at den skal "servi tres frais" betyder det at den skal serveres afkølet.

 

G

Garvesyre
Findes i druernes skaller, fade vinen bliver lagret i samt stilke der gæres sammen med vinen. Garvesyre giver en tør smag som fornemmes langs tungen – ikke at forveksle med tør/syrlig. Garvesyren er af vital betydning for vinens senere udvikling. Garvesyre kaldes også tannin.

Goût
Fransk for smag.

Graddage
Angiver, hvor mange solskinstimer et område har. For ekstremt varme områder, som f.eks. i Californien, har graddagene stor indflydelse på jordpriserne.

Grand Cru
På fransk betyder det stor vækst. Det skal tillægges en særlig betydning hvor de officielle klassifikationer eller geografiske bestemmelser tillægger ordet en anden fortolkning. Dette være sig gældende i F.eks. Haut-Medoc med 1855-klassifikationerne samt i Bourgogne.

Grand Vin
Almindelig betegnelse for bordvin. Har i sig selv ikke nogen betydning for kvalitet.

Gæring
Alkoholisk/kemisk proces, hvor druernes sukkerindhold, ved gærens påvirkning, omdannes til alkohol og kulsyre. Gæringen stopper automatisk ved 14-15% alkohol.

 

H

Hedvin
Bordvin tilsat alkohol op til 18-20% F.eks. Portvin samt Sherry.

 

I

Imperial
Indeholder 8 helflasker eller 6 liter.

 

J

Jeroboam
Indeholder 6 helflasker eller 4,5 liter. I Champagne er det dog kun 4 helflasker = 3 liter.

Juice
Frisk ugæret most.

 

K

Kabinett
Første trin af de 6 tyske prädikater og kvalitetsgrader.

Karakter
Vinens karakter, dvs. genkendeligheden ved vinens farve, smag, bouquet samt andre egne indtryk fra tidligere.

Klaring
Vinen skal være klar og ren i glasset. Dette kan gøres bl.a. ved hjælp af piskede æggehvider som tilsættes vinen; disse binder mindre urenheder som bindes og bundfældes hvorefter det bliver filtreret fra.

Klassifikation
Opstilling af vin i officiel "rangorden". Den mest kendte er 1855-klassifikationen i Médoc hvor man opdelte de bedste vine i 5 grupper (1 – 5 Cru /Grand Cru Classé).

Krop
Fagudtryk for vinens fylde samt længde af smag/eftersmag.

 

L

Lie
En vin "sur lie" er aftappet direkte fra fadet eller cuvée hvor den har gæret. Dette giver større smagsnuancer i vinen samtidig med at man kan opleve en anelse eftergæring på flasken, der virker som en prikkende fornemmelse på tungen når vinen indtages.

 

M

Macération Carbonique
Gæringsteknik, hvor druerne, uden at blive knust, hældes i en lukket tank. Gæringen sker under kulsyretryk, hvilket resulterer i en frisk og frugtagtig vin som bør nydes ung. Eksempelvis vine fra Beaujolais.

Magnum
Flaskestørrelse hvis indhold svarer til 2 helflasker = 1,5 liter.

Malolaktisk Gæring
Processen i gæringen hvor den syrerige æblesyre omdannes til den mildere mælkesyre og kuldioxid samt citronsyre omdannes til eddikesyre og aroma. Effekten på vinen kan kort og rent teknisk beskrives som flg.:
Totalsyreindholdet falder – pH værdi stiger fra 0,1 til 0,3 enheder – mildere og rundere smag – øget komplexilitet (aroma) – tab af frugtaroma – forbedret stabilitet.

Méthode Champenoise
Fremstillet efter champagnemetoden. Denne betegnelse må kun forefindes på vine (efter 1. august 1994) produceret i Champagne. Andre betegnelser for samme produktionsmetode men uden for Champagne kaldes "Methode Traditionelle".

Méthode Traditionelle
Fremstillet efter champagnemetoden.

Methusalem
Champagneflaske indeholdende 5 liter.

Mise du Château
"Slotsaftapning"; angiver at vinen er aftappet på slottet/vingården. Kan også skrives som "mis en bouteille au Château".

Mis en bouteille
Tappet på flaske

Modning
Vin gennemgår under lagringen en udvikling, for på et givent tidspunkt at nå det stadie, hvor de særlige karakteregenskaber er på sit højeste. Varigheden for lagringen er meget forskellig afhængig af vinens oprindelses -land/distrikt, druetyper samt sukker/syreindhold.

Most
Frisk, presse, ugøret saft af druer eller frugter. Til vin må udelukkende bruges druer.

Mousserende
En bordvin som får den "boblende" effekt. Dette kan ske enten på tank (cuvée close) eller efter den er tappet på flaske (champagnemetoden).
Kan også laves ved at man tilsætter kulsyre (som ved sodavand) under aftapningen. Nævnte betegnelser indikerer styrke af mousserende effekt: Sprudlende, pétillant, crémant og mousseux, hvor sidstnævnte er den kraftigste mousserende.

 

N

Négociant
Vinkøbmand. Køber enten færdig vin hos vinbonden eller de nyhøstede druer som han/hun derefter selv forarbejder.

 

O

Oechsle
Betegnelse for mostens sukkerindhold, kaldes også mostvægten. 1 liter vand vejer 1000gr. 1 liter most, som f.eks. skal bruges til en tysk Kabinett-kvalitet, skal veje 1065 gr. Mosten har mindst 65 Oechsle.

Omstik
Omhældning af most fra fad til anden beholder for at rense for bundfald. Sker som regel kun for vine af bedre kvalitet.

 

P

Pétillant
perlende, svagt mousserende.

Phylloxera
Vinlus, der er vinstokkens farligste fjende. Lever i jorden ca. 5-10 cm under jordens overflade, og graver sig ind i vinstokkens rødder. Bekæmpes ved at pode de lokale europæiske vinstokke med de modstandsdygtige amerikanske rødder. Endnu er der ikke fundet noget effektivt bekæmpelsesmiddel mod denne vinlus, men der eksperimenteres kraftigt. Phylloxera findes i alle vinproducerende lande undtagen Chile.

Pot-still
Den ældste form for destillationsapparat. Den alkoholiske væske varmes op i en tæt beholder. Når alkoholen fordamper ved 80 0 (modsat vand 100 0) overføres den til en kølebeholder, hvor dampen igen bliver væske. Alkoholen, der efter første destillation holder ca. 35%, og efter anden gang 70% overføres til relevante beholdere. Denne metode bruges i bl.a. Cognac samt Skotland/Irland.

Presning
Efter høsten presses druerne til hvidvinen, og saften, kaldet most, gæres dernæst til vin. Rødvin gæres med skaller og presses efterfølgende. Den tiloversblevne masse af skaller, sten og stilke kaldes kvas og bruges mange steder til fremstilling af egnsspecialiteterne Marc & Grappa.

Porriture Noble
Ædel råddenskab. Skimmelsvamp som trækker vand ud af druerne, således de bliver meget koncentrerede med et stort sukkerindhold og efterfølgende kan bruges til fremstilling af bl.a. Sauternes, Eiswein samt Vendange Tardive.

Prop
Fremstilles af barken fra korkegen, som kan afhøvles hvert 7. år. Korkens egenskaber, er at de lukker tæt men samtidig tillader vinen at ånde og udvikles. Som en hovedregel kan man sige, at jo længere prop, des længere holdbarhed.

Propsmag
Mugsmag, der stammer fra en sygdom inde i proppen. Udvikles desværre først under flaskelagring, og kan derfor ikke konstateres før tapning. Denne mugsmag ødelægger vinens oprindelige karakter.

Pupitre
Specielle reoler, der anvendes til vine produceret på champagnemetoden. I reolerne placeres flaskerne først vandret, hvorefter de langsomt drejes op i lodret stilling. Denne proces tager 3-4 uger og har det formål at samle depot )bundfaldet) omkring flaskeproppen.

 

Q

Quinta
Portugisisk ord for vingård, modsvarer Château i Frankrig.

 

R

Remuage
Drejning af Champagneflasken, og gradvis lagring med bunden i vejret i specielle reoler pupitre for, at samle bundfald ved proppen, hvorfra det senere fjernes ved frysning.

 

S

Sammenstik
Blanding af ensartede druer eller varearter. F.eks. Portvin med Portvin eller Cognac med Cognac.

Slotsaftapning
Betegnelse for at vin er aftappet på det respektive produktionssted. Skrives enten som mis au Château eller mis en boutielles au Chateau. Der er flere vinmarksejere end slotsejere i Frankrig, men så længe vinen er tappet på vinens tilhørssted, kan man bruge betegnelsen "slotsaftappet".

Smagsbetegnelser
Ofte brugte ord ved vinens bedømmelse: Nøddeagtig – barksmag – muldsmag – bitter – aromatisk – mineralsk – floral – fad – frugtig – syrlig – fyldig – fyrig – karamelagtig – nøddeagtig – ram – robust – røget – snerpende – spids – stikkende – pétillant – svovlet – behagelig – rund – balanceret – harmonisk – corsé (kraftig og fyldig) – tør – viril – prop.

Andre betegnelser/noter såsom nyslået græs – skovbund – muldjor – mos – bark – blyant – træ – vanilie – kaffe – ristede bønner – chokolade – kakao – blomster – smør – rugbrød – citrus – æbler – pære – hyldeblomst – anis – lakrids – kød – blod – skibsdæk – kostald – animalitet m.m. bruges ligeledes flittigt for at beskrive et billede eller give en stemning som smagsindtrykket giver for herved at kunne videregive, samt selv at kunne huske, de indtryk vinen har efterladt.

Solera
En speciel blanding- samt modningsproces som bruges til Sherry. En Solera består af et vist antal fade i bestemt rækkefølge. Der fyldes ung vin på de første fad, der med tiden føres til det andet, tredje osv., for til sidst at ende i det såkaldte exportfad. Når der tappes fra "exportfadet" fyldes der igen i det første fad, således at der hele tiden transporteres vin rundt i samtlige fade.
Denne produktionsmetode benyttes får at lave en vin i konstant kvalitet og udtryk år efter år.

Spätlese
Betyder sen høst på Tysk. Druerne er fuldmodne og giver derved vinen en vis sødme. Samtidig er der lovgivning der kræver et minimum af oechsle.

Sur Lie
Vinen tappes direkte fra fad/cube direkte på flaske uden forudgående omstikning eller filtrering. Vinen har ligget på gærresterne og bliver derfor meget frisk med en lidt prikkende fornemmelse på tungen.

Svovl
En nødvendig tilsætning for herved at forhindre eftergæring på flaske. Bruges oftest med meget nænsom hånd da det i visse tilfælde kan fremkalde allergiske reaktioner.
Nogle producenter eksperimentere med vin uden tilførsel af svovl, med meget blandet kvalitet til følge. Lagringsmuligheden udebliver næsten totalt, ved manglende tilførsel af svovl.

Syre
Man har brug for syren for at danne en god vin. Syrene kan opdeles i forskellige typer:

  • Garvesyre, der fremkommer fra stilk, fade samt kvas.
  • Frugtsyre, der kommer fra selve frugtkødet/mosten.
    Syrerne er med til at give vinen karakteristika.

Süssreserve
Anvendes i Tyskland og er en tilsætning af en ugæret most for, at hæve sødmegraden på en given vin. Tilsætningen skal være af samme kvalitet samt druesort og stamme fra samme egn som den pågældende vin.

 

T

Tannin
Medvirker til vinens holdbarhed. Se garvesyre.

Tartra
Se vinsten

Trockenbeerenauslese
Tysk betegnelse for vin lavet af håndplukkede overmodne druer hvirved den bliver meget sød. Lovgivning kræver et minimum af Oechsle.

Træsmag
Fejl i vinen som stammer fra fadet, hvori den har været lagret. Minder om mugsmag.

 

U

Udbytte pr. Hektar
I det franske appellation contrôlee-system handler én af de afgørende bestemmelser om, hvor stort udbyttet pr. hektar må være. Det tilsvarende gælder i Italien mens der ikke findes de samme lovgivninger i hverken Tyskland eller nogle af de nye vinlande. Bestemmelserne indeholder imidlertid en vis elastik, for så vidt man tager højde for det forventede høstudbytte samt i salget fra det foregående år. I 1995 blev det maksimale udbytte pr. hektar således sat til 42 hl/ha i Saint Emilion Grand Cru.

Hvis man bliver grebet i at overskride den fastsatte grænse, er der 2 muligheder som begge indebærer en deklassering, enten kan man sælge sin vin til koorporativer som så sælger vinen som alm. Saint Emilion eller selv sælge vinen som en alm. Bordeaux Superieur.

 

V

V.D.Q.S.
Vins Délimités de Qualté Supérieure. Fransk oprindelsesgaranti. Altid i forbindelse med en geografisk afgrænsning.

Vigne
Vinstok (fransk). Bruges f.eks. på etiketter under Vielle Vignes (gamle stokke) der umiddelbart højner vinens kvalitet.

Vignoble
Vingård (fransk)

Vin de Pays
Fransk oprindelsesgaranti, der rangerer under A.O.C. og V.D.Q.S. men ligeledes med en geografisk oprindelse.

Vinifikation
Processen hvor most omdannes til vin.

Vinsten
Ses som små krystaller som oftest sidder på undersiden af proppen eller som bundfald. Vinsten eller tatra er krystaller af vinens naturlige frugtsyrer og dannes ved lave temperaturer. Vinsten er 100% uskadelige og indvirker ikke på smagen,- er reelt et kvalitetstegn, der indikerer, at vinen ikke har fået en hård behandling inden aftapningen.

 

Øö

Öidium
Sygdom "pudret meldug", der krøller bladende og får stilken til at rådne samt druerne til at rådne. Sluttelig ødelægger det vinstokken. Man ser ofte stokroser ved hver række af vinstokke, disse bliver angrebet af "meldug" førend vinen, og man kan herved, i tide, redde vinen. Foruden det er et kønt syn, har det en præventiv effekt.

Ønolog
Universitetsuddannet person som har speciale i vin i produktionsleddet./ Læren om vin.

 

Å

Åreladning
Det forekommer at vinen kan have en for lys farve når gæringen er i gang, – dette afhjælpes ved at man "lukker" den lyse most i karrets bund ud, for derved at fremhæve/koncentrere den resterende mængde. Den del man tapper af, bruges oftest til rosévin.