Druesorter

Druesorter | Vinleksikon-Winepedia

Benyt bogstav-genvejen til Winepedia's liste over druesorter i alfabetisk rækkefølge:

ABCDEFGLMNOPQRSTUVWXYZ

Genveje > Formular til rettelser og tilføjelser   |  Vinleksikon-Winepedia


A

Agiorgitiko
Græsk blå drue der primært dyrkes på peloponnes. Bruges ofte som eneste drue i de
kraftige vine fra nemea. giver tiltalende rosévine

Aglianico
En gammel hellinistisk drue, der kom med grækerne til italien for mere end 2000
år siden. en drue der giver dyb rubinrød farve, en fyldig aroma og en intens kraftig
smag. der findes ca. 13.000 ha. med denne drue i syditalien.

Airen
En lysskallet druesort, der dækker flere hektarer end nogen anden sort i verden. er
den mest dominerende drue i spanien. Bruges i blandinger med tempranillo til lette
rødvine og som rene druer til neutrale tørre hvidvine.

Albana
Grøn druesort der primært dyrkes i emilia-romagna i italien. Bruges til doCg-vinen
Albana di romagna. i 1990 var der 4500 ha. med Albana i italien.

Albana
Italiensk grøn drue der i høj grad kan takke politiske manøvrer for den høje status
den har som eneleverandør til doCg-vinen Albana di romagna. Giver kun i enkelte
tilfælde stor vin. Bedste resultater opnås som passitovin – vin lavet på tørrede druer.
kan udvikle en dejlig aroma med et præg af honning.

Albariño
Tænk på abrikoser, fersken og godt med syre. så begynder billedet af Albarino at
danne sig. en meget aromatisk drue, der er blevet eksperimenteret meget med de se-
nere år i nordportugal, lidt sydligere i dao og i det spanske galicien. kan give formi-
dable vine, hvis udbyttet holdes lavt. Af de fleste kendes den nok som den friske drue
i vinho verde produktionen, hvor den på grund af m eget høje udbytter give friske
neutrale vine med lavt alkoholindhold.

Aleatico
En blå italiensk drue der kan give meget aromatiske vin. på grund af sit store indhold
af sukker anvendes den primært til dessertvine i lazio og puglia samt en interessant
rød dessertvin fra elba. udbredt druesort i de centralasiatiske republikker kazakstan
og uzbekistan.

Alfrocheiro Preto
Portugisisk rødvinsdrue der har øgenavnet “musepote”. Bruges primært i dao og
Bairrada. god farve, blød tannin og et strejf af brombær.

Alicante Bouschet
En krydsningdrue lavet af henri Bouschet i 1866. i kraftig tilbagegang over det meste
af verden. dyrkes i dag stort set kun i Alentejo i portugal og hos enkelte producen-
ter i Californien. Blandes ofte med Cabernet sauvignon hvilket hjælper på dens
grundliggende strukturproblemer.

Aligoté
Oprindelig en Bourgogne-drue, der de seneste 20 år er blevet stadig mere udspillet af
Chardonnay. i dag er der kun få ha. med Aligoté tilbage i Bourgogne. de bedste vine
produceres i appellationen Bourgogne Aligoté-Bouzeron, hvor udbyttes er begrænset
til 45 hl. pr. ha. populær drue i østeuropa og i rusland, hvor den blandt andet bruges
til mousserende vin.

Antao Vaz
En af de meste dyrkede grønne druer i sydportugal. kræver lavt udbytte for at give
meget andet end neutrale og lidt intetsigende vine.

Arinto
Portugisisk hvidvinsdrue der giver vine med citron- og ferskensmag. værdsættes på
grund af det høje syreindhold, der gør den velegnet til dyrkning i det sydlige portugal,
hvor somrene er endog meget varme.

Arneis
Grøn druesort fra piemonte, hvor dens tilhængere kalder den Barolo Bianco. Bruges
blandt til hvidvine som roero eller som monovarietal vin under navnet Arneis, der fik
doC-status i 1990.

Assyrtiko
Græsk drue med en lille udbredelse. dyrkes fortrinsvis på øen santorini og i det
nordlige gækenland. Blandes ofte med andre lokale druer hvor den værdsættes på
grund af sit høje syreindhold.

Auxerrois
Hvidvinsdrue der hos enkelte producenter i Alsace erstatter pinot Blanc helt eller
delvist. må markedsføres som pinot Blanc, selvom den ofte giver tættere og mere
kompakte vine. navnet Auxerrois bruges i Cahors om den blå malbec drue.

 

B

Bacchus
Tysk hvidvinsdrue der er et resultat af en krydsning mellem silvaner, riesling og
müller-thurgau. giver eksotiske vine i Beeren- eller trockenbeerenauslese udgaver.
dyrkes også i england.

Baga
En af de mest tanninholdige blå druer. kan give vine der kan holde sig i 20 år eller
mere. opnår dog sjældent den store finesse. dyrkes primært i dao området i portu-
gal, hvor den i flere områder har fortrængt touriga nacional. Blandingsvine af de to
druer har givet gode resultater.

Barbera
Næstefter sangiovese den mest udbredte blå drue i italien. Bruges primært i piemon-
te og lombardiet. lavt tanninindhold. giver meget frugtige vine.

Bastardo
Portugisisk rødvinsdrue, der ofte bruges i blandinger fordi den kan bidrage med farve
og substans. en af de tilladte druer i portvin.

Blauburgunder
Det tyske navn for pinot noir.

Blaufränkisch
En mellemeuropæisk drue der i høj grad minder om druen bag Beaujolais – gamay.
dyrkes fortrinsvis i østrig, tyskland, slovakiet og ungarn. østrigske vinproducenter
eksperimenter i høj med druen gennem fadlagring og opnår gode resultater.

Bombino Bianco
En af de vigtigste grønne druer i puglien. giver ofte meget neutrale vine og bruges
ofte i blandinger. har i puglien tilnavnet Bon vino – god vin.

Bonarda
En blå italiensk druesort, der især bruges i piemonte, hvor den imidlertid som regel
er en forklædt Croatina, der også er druen bag de typiske Bonarda-vine. den eneste
rigtige Bonarda piemonte er en meget aromatisk drue med små klaser der i dag
næsten udelukkende bruges i blandinger med Barbera. Bonarda er også navnet på en
af de mest udbredte druer i Argentina, hvor den er mere udbredt end malbec. der er
forsat sat spørgsmålstegn ved, om den argentinske Bonarda stammer fra italien eller
har slægtskab tilfælles med den californiske drue – Charbono

Bourboulenc
En ældgammel grøn druesort der formentlig stammer fra grækenland. en druesort
med stort potentiale der anvendes i blandinger. som dominerende sort alene i de
særlige la Clape hvidvine fra languedoc.

Brachetto
En gammel druesort der giver et lavt udbytte men markante vine. mest kendt er Bra-
chetto d’Acqui, der er en boblende dessertvin med smag af jordbær. en rød druesort
der mest dyrkes i piemonte i italien omkring byerne Asti, roero og Alessandria.

Brunello
Det lokale navn for den afart af sangiovese som bruges til fremstilling af Brunello di
montalcino og rosso di montalcino.

 

C

Cabernet Franc
Den tredje blå drue i Bordeaux, hvor den indgår i mange blandinger med merlot og
Carbernet sauvignon. indeholder mindre garvesyre end Carbernet sauvignon.

Cabernet Sauvignon
En kraftig drue med et højt indhold af garvesyre. har de seneste årtier opnået interna-
tional status ligesom Chardonnay. dyrkes nu overalt i verden – selv i det traditionsrige
toscana. Basis for medocvinene. giver en aroma af solbær og har et højt indhold af
fenoler, der gør den egnet til lang tids lagring.

Canaiolo
En traditionsrig makker til sangiovese i de fleste Chianti-vine. Blødgører den barske
struktur i sangiovesedruen. Bruges kun som blandingsdrue. kun ca. 4000 ha. med
denne drue i hele italien.

Carignan
En blå drue der i årtier har været kendetegnet som bidragsyder til den europæiske
vinsø. de seneste år har producenter i både sardinien, sydfrankrig og spanien vist, at
der kan skabes endog meget flotte vine på Carignan.

Carmenère
En gammel fransk rødvinsdrue, der i dag mest forbindes med Chile. i mange år blev
den betragtet som synonym med merlot.

Castelao
Portugisisk blå drue kendt under navnet periquita.

Catarratto
En af de mest udbredte grønne druer i italien, hvor den i dag fortrinsvis anvendes
destilleret eller som most. indgår i marsala og en række andre sicilianske doC-vine.

Cesanese
En blå druesort, der de seneste år har fået en renæssance i lazio-provinsen. giver
frugtige og korpøse vine, hvis udbyttet holdes rimeligt lavt. dyrkes på få hektarer.

Chardonnay
Uden diskussion den mest kendte grønne drue i vinverdenen. en drue der kan modne
og leve selv under forholdsvis kolde og varme forhold. en drue der ikke stiller store
krav til næring og klima, men som i høj grad donerer sin frugt i forhold til de bet-
ingelser man byder den. den har sit udgangspunkt i det franske Bourgogne. for hvid-
vindrikkere er Chardonnay ofte den første drue de stifter bekendtskab med.

Chasselas
Den vigtigste hvidvinsdrue i schweiz, hvor den i høj grad giver udbytter der former
sig efter områdets “terroir”. kendes i tyskland under navnet gutedel. i østeuropa
anvendes den mest som spisedrue.

Chenin
En meget alsidig hvid drue, der i europa (frankrig) bruges til søde hvide med et langt
liv, mens den i Amerika anvendes til ordinær konsumvin. i sydafrika laves der gode
vine på druen. Chenin udgør i dag ca. 30 % af det sydafrikanske vinareal.

Ciliegiolo
En toscansk drue med kirsebær og duft. meget lille udbredelse. i 1990 var der kun
5000 ha. med denne drue i hele italien. Bruges kun i blandinger.

Cinsault
En mørk blå drue der er modstandsdygtig mod tørke. meget udbredt i sydfrankrig,
hvor den blandes med grenache og syrah. kræver lavt udbytte pr. ha. for at træde
i karakter. i frankrig er der 40.000 ha. med Cinsault. identisk med den syditalienske
ottavianello-drue.

Clairette
Ofte et fællesnavn for mange grønne sydfranske druer. ægte Clariette Blanc er stadig
ingrediens i mange sydfranske appellationer ex. rhône, languedoc og provence.

Colombard
Grøn drue der er i fremgang i sydafrika og Australien. god syre og ferskenagtig i
smagen. Benyttes i frankrig mest i blandinger. Anvendtes tdl. mest som destillat til
Cognac.

Cortese
Den grønne druesort i piemonte. Bruges til doCg vinen gavi men indgår også i blan-
dinger i veneto og lombardiet. i slutningen af 80’erne var der kun 300 hektarer med
Cortese. giver robuste vine.

Corvina
Den vigtigste blå drue til fremstilling af valpolicella og Amarone. dyrkes fortrinsvis i veneto i norditalien. Blandes som regel med molinara og rondinella. Corvina er karakteriseret ved en særlig mandelaroma.

 

D

Dolcetto
En blå druesort fra piemonte, der giver bløde, runde, frugtige og duftende vine. for-
mentlig identisk med den franske douce noire i savoie og Charbono i Californien.

Dornfelder
Blåt afkom af en krydsning i 1955 mellem helfensteiner og heroldrebe. i dag er den
en af de dominerende druer i tysk rødvinsproduktion. giver frugtige vine, der skal
drikkes unge. er druen bag nogle af de bedste engelske rødvine.

Durif
Blå drue der blev fremavlet i sydfrankrig i 1880’erne. har i årevis været forvekslet
med petit syrah. dyrkes under sit eget navn i Australien, hvor den giver tørre og
meget kompakte vine, der kræver mange år på bagen for at folde sig ud.

 

E

Erbaluce
Piemontesisk grøn drue med en gennemtrængende syre. velegnet til dessertvine
fremstillet på tørrede druer.

 

F

Falanghina
En klassisk græsk drue der i dag udelukkende anvendes i Campania i italien. laver
vine med tropisk frugt i næsen og en tør syre. har de seneste år haft en nyrenæs-
sance internt i italien.

Favorita
En grøn drue fra piemonte, der har et behageligt bid af citrus og et højt syreindhold.
står i dag blot bag knap 1.000.000 flasker om året, men har vist sig mere gemmeeg-
net end vine på eksempelvis Arneis. minder i høj grad om vermentino fra ligurien.

Feteasca
Grøn drue der i østeuropa bruges til muscatagtige vine. udbredt i rumænien.

Fiano di Avellino
En grøn drue der kan skabe vine, der smager af pærer og hasselnødder. en gammel
græsk drue der i århundreder har været dyrket i Campania, hvor napoli er hovedsta-
den.

Freisa
Rød druesort fra piemonte der bruges til produktion af to doC-vine og til den region-
ale freisa del piemonte. den normale vintype er en let perlende vin i både en let og
sød udgave. de seneste år har en helt tør og stille type vin vundet indpas hos produ-
centerne. den lagres på tank, store træfade (botte) eller små egefade (barriques eller
tonneaux).

Furmint
Druen der er hovedingrediensen i den berømte ungarnske vin – tokaji. sorten er
yderst modtagelig for ædel råddenskab, men mosten har også et højt syreindhold,
der giver den et godt gemmepotentiale. dyrkes også i slovenien under navnet sipon
og i kroatien under navnet posip. har desuden fællestræk med grasa fra rumænien
og rousette fra savioe.

 

G

Gaglioppo
Lokal blå syditaliensk drue med et højt sukkerindhold, der primært dyrkes i Calabrien,
hvor den giver robuste vine.

Gamay
Druen bag al rød Beaujolais. en drue med en forfriskende lethed og en stor frugts-
mag. indeholdet af garvesyre er lavt. i 1990 var der 33.600 ha. med gamaydruer i
Beaujolais. druen forekommer kun få steder udenfor frankrig – heriblandt Californien
og schweiz

Garganega
Grøn drue fra veneto. vigtigste ingrediens i soave vinene. ved lavt udbytte kan den
producere fine vine med det strejf af citrus og mandler som har givet soave sit ry. er
den femtemest dyrkede drue i italien.

Gewürztraminer
Lyserød drue der giver meget aromatiske hvidvine med duft af blommer og roser.
dyrkes internationalt men er især forbundet med Alsace.

Godello
En af de bedre grønne druer i spanien. formentlig identisk med den portugisiske ver-
delho. var tæt på udslettelse i 1970’erne, men blev reddet af få entusiastiske produ-
center. en drue der er store forventninger til.

Graciano
En meget aromatisk blå drue, der fortrinsvis dyrkes i rioja. giver vine med tydeligt
præg af lakrids. dyrkes under navnet morrastrel i sydfrankrig og tinta miúda i portu-
gal.

Grechetto
Formentlig den vigtigste og meste markante hvidvinsdrue i den mellemitalienske
region umbrien. giver urteagtige vine med en god nøddesmag. er druen bag hvid-
vinene fra orvieto. Bruges også til vin santo produktion.

Greco Bianco
Mandler og ferskner er det første man som regel tænker på med den grønne greco
Bianco. i det mindste hvis vinen har været lagret eller er en vendemmia tardiva – sen
høst. dyrkes i Campinia i Avellino provinsen omkring landsbyen tufo. der er i hele
italien under 1000 ha. med denne drue.

Grenache
Verdens næstmest plantede druesort, der er rygraden i de fleste spanske rødvine –
her kommer den fra under navnet garnacha – og Cotes du rhônevine. identisk med
sardiniens cannonau. ved lavt udbytte giver den stor sød frugtsmag men blandes
som regel med druer med mere garvesyre og farve.

Grenache Blanc
En af de mest udbredte druer i frankrig. giver fede, bløde hvidvine med frugtsmag.
kendes i spanien som garnacha Blanc.

Grignolino
En blå druesort fra piemonte der er i hastig tilbagegang. giver aromatiske røde vine
med stort syreindhold, der skal drikkes unge. i 1990 var der 1350 hektarer i italien.
Bruges i Californien til meget smagfulde rosévine.

Grillo
Grøn drue der bruges til marsala produktion. flere producenter har de seneste år
startet en egentlig hvidvinsproduktion på druen. giver robust vin med struktur.

Gros Manseng
Fransk hvidvinsdrue, der hovedsagelig dyrkes i den sydvestlige del af landet. ved
omhyggeligt behandling i vineriet kan den give blomsteragtige vine med krydret
smag. Anvendes også til søde vine.

Grüner Veltliner
En drue der har erobret mange hvidvin-drikkeres hjerter. dens hjemsted er østrig,
hvor stadig flere producenter viser druens store potentiale. dens særlige kendetegn
er smagen af hvid peber og selleri.

 

Lambrusco
Blå drue der hovedsagelig bruges til vinen af samme navn. en brusende frugtig rød
vin, der skal drikkes ung. lambrusco dyrkes fortrinsvis i norditalien men tillige i Ar-
gentina.

 

M

Malvasia Bianca
En grøn druesort der spiller en større rolle i italien. optræder ofte i blandinger med
trebbiano. på grund af sit store sukkerindhold er den meget velegnet som spar-
ringspartner i dessertvinen vin santo.

Malvasia Nera
En blå druesort der bruges som blandingsdrue i puglien og toscana. Bidrager med
farve og parfume. er til dels blevet udkonkurreret som blandingsdrue af Cabernet
sauvignon, der giver endnu mere farve.

Mammolo
En blå toscansk drue der er tæt på at forsvinde. giver duft af violer og bruges stadig
som blandingsdrue i Chianti og montepulciano. dens betydning for en uvaggio kan
sammenlignes med petit verdots betydning i den klassiske medoc.

Marsanne
En grøn drue der kan give fyldige og karakterfulde vine. er stigende i popularitet.
stammer oprindeligt fra det nordlige rhône. dyrkes i dag i det meste af verden.

Merlot
Blå drue der er basis for vinene fra st-Èmilion og pomerol. har de seneste tyve år
opnået stor popularitet som blandingselement i vine over hele verden. er blødere og
mildere end Cabernet sauvignon, som den konkurrerer med i Bordeaux-området.

Montepulciano
En blå druesort fra mellem- og syditalien, der giver kraftige og robuste vine. i hele
italien er der ca. 31.000 hektarer med montepulciano. er kroppen bag den ofte frem-
ragende vin – montepulciano di Abruzzo.

Moscato
Det italienske navn for muscat. en grøn druesort med et betydeligt naturligt sukker-
indhold der bruges overalt i italien til mere end 50 forskelige moscatbaserede vine.
ligeledes udbredt i frankrig, spanien, tyskland, ungarn og i det tidligere sovejetu-
nionen.

Mourvedre
Den næstvigtigste drue i spanien, hvor den kaldes monastrell. i frankrig dyrkes den
blandt andet i det sydlige rhône, hvor den værdsættes for dens struktur, intense
frugtsmag og solbærduft. den spiller ofte en mindre rolle i blandinger men betragtes
generelt som mere kødrig end syrah, strammere end grenache og mere charmer-
ende end Carignan.

Müller-Thurgay
Grøn tysk druesort der generelt giver middelmådige vine. dens problem er, at produ-
centerne ofte bliver fristet af dens evne til at give endog meget store udbytter.

 

N

Nebbiolo
En tykskallet blå drue med et stort potentiale. er druen bag vine som Barolo, Bar-
baresco, ghemme, valtellina, Albugnano, gattinara og fara. dyrkes næsten udeluk-
kende i piemonte i det nordlige italien, hvor der i 1990 var 5200 ha. Andre navne for
nebbiolo er spanna og Chiavennasca (valtellina i lombardiet).

Negramaro
En blå drue der giver meget mørke og let bitre vine med et stort gemmepotentiale.
den sjette mest dyrkede rødvinsdrue i italien, hvor den primært bruges i puglien.
oprindelig en græsk drue.

Nerello
Nerello mascalese og nerello Cappuccio er to oprindelige blå druevarianter, der be-
nyttes i stigende grad på sicilien.

Nero d’Avola
Den mest kendte og formentlig også bedste af de sicilianske blå druer. der fremstilles
i dag store vine med et godt gemmepotentiale på nero d’Avola. dyrkes på sicilien på
knap 20.000 ha.

 

O – P

Pedro Ximénez
en grøn druesort der bruges til sherrylignende vine i Andalusien og montilla-moriles
regionen i spanien. omtales også px. er de seneste år blevet fortrængt en del af
palomino fino. dyrkes tillige i Australien og på de kanariske øer i Atlanterhavet.

Periquita
En meget alsidig blå druesort, der har gamle traditioner i det sydlige portugal. ordet
betyder papegøje.

Piedirosso
En lokal blå drue der udelukkende dyrkes i Campania regionen i italien. giver stor
frugtsmag og har et højere indhold af garvesyre end syrah og Cabernet sauvignon.

Pinot Noir
Druen der spiller en større rolle i røde Bourgognevine. dyrkes i dag over det meste
af verden, hvor den ofte skifter karakter i forhold til levebetingelserne. indeholder
mindre garvesyre end syrah og Cabernet sauvignon.

Primitivo
Er identisk med den amerikanske drue zinfandel. Bruges i italien primært i Calabrien
og puglien, hvor den kan skabe fyldige, aromatiske vine med gemmepotentiale.

Prugnolo Gentile
Er et andet navn for en afart af sangiovese som bruges i forbindelse med vini nobile
del montepulciano og Brunello.

 

Q – R

Refosco
Blå druesort fra det nordøstlige italien. giver kraftige syreholdige vine under doC-
betegnelser som Colli orientali, grave del friuli og latisano. dyrkes også i Californ-
ien.

Riesling
Oprindelig en tysk drue med potentiale til hvidvine med skarp kraftig blomsteraroma
og stort gemmeportentiale. findes også i botrytiserede udgaver og som den specielle
eiswein.

Rondo
Blå drue der anvendes i tyskland og benyttes af danske vinavlere. modner allerede
sidst i september.

Rousette
Den vigtigste drue i savoie i det østlige frankrig. Bruges til vine med gemmepotentiale, der fremstår eksotisk parfumerede og med en god syre.

 

S

Sangiovese
Det er klonvarianter af sangiovese, der er basis for Chiantivine, Brunello og vinene
fra montepulciano. en hård syreholdig drue med en barsk struktur. dens fremragende
egenskaber træder frem ved blanding med andre sorter eller ved fadlagring.

Sauvignon Blanc
hvid drue der står bag en række kendte og tørre hvidvine som sancerre og pouilly-
fumé. en drue med en markant syre. dyrkes i dag i stor udstrækning i både Aus-
tralien, New Zealand og USA.

Sémillon
En hvid drue der giver fede vine. Blandes derfor ofte med den syreholdige sauvignon
Blanc. dyrkes fortrinsvis i frankrig – Bourdeaux og provence – men tillige i Chile og i
særlig grad i kroatien.

Silvaner
Hvid drue der dyrkes i tyskland og Alsace. giver generelt middelmådige neutrale vine
men kan med det rigtige terroir give store smagsoplevelser – eksempelvis fra dele af
Alsace

Syrah
En ædel blå drue med et højt indhold af garvesyre. Bruges ofte til vine med lang
levetid, som franske hermitage. er stamfaderen til den australske shiraz og den
argentinske Balsamina. i frankrig dyrkes den primært i rhône-området. stammer
formentlig oprindelig fra syracusa på sicilien.

 

T

Tannat
Meget hårdfør og garvesyreholdig blå drue der er hovedingrediensen i vinene fra
madiran i det sydlige frankrig nær pyrenæerne. vinene kræver lang tids lagring.

Tempranillo
Spaniens svar på Cabernet sauvignon. den vigtigste drue i rioja og navarra. giver
kraftige og dybt farvede vine, som kan leve længe. modner tidligere end grenache,
som den ofte blandes med. på portugesisk hedder druen blandt andet Aragonez.

Touriga Nacional
Den mest værdsatte blå drue til portvin. giver meget garvesyreholdige vine. Anven-
des også til fremstillingen af egentlige rødvine – ofte af høj kvalitet.

Trebbiano
Den mest udbredte grønne drue i italien og i frankrig, hvor den hedder ugni Blanc.
giver lette og lidt neutrale vine, der skal drikkes unge.

Trincadeira
En lokal drue, der dyrkes i det sydlige portugal – blandt andet Alentejo-provinsen.

 

U – V

Verdicchio
Den hvide drue bag en af de klassiske vine i italien – verdicchio dei Castelli di jesi
vest for Ancona. kendetegnet ved citronagtig syre og mandelsmag.

Vermentino
En meget aromatisk grøn drue der bruges på sardinien og i ligurien. Anvendes også
i roussillon-languedoc. giver livlige og karakterfulde vine.

Vernaccia di San Gimignano
En historisk grøn italiensk drue der dyrkes på markerne omkring san gimignano i
toscana, hvor den skaber sprøde forfriskende vine med en elegant bitter eftersmag.
der findes i italien flere typer vernacciadruer, som ikke umiddelbart har noget med
hinanden at gøre.

Viognier
Engang en af verdens mest feterede hvidvinsdruer. i dag er den sjælden selvom
enkelte franske producenter stadig producerer rene viogniervine. vinene har normalt
kraftig farve, et højt alkoholindhold og en aroma, der minder om abrikoser, ferskner
og blomster. dens unåde skyldes i høj grad, at den ikke er særlig produktiv.

 

W – X – Y – Z

Zinfandel
En blå druesort der især dyrkes i Californien, hvor der i dag dyrkes tunge, korpøse
og meget frugtige vine på denne drue, der er synonym med den italienske primitivo-
drue.