Hej alle på winebook.

Jeg kunne godt tænke mig en lille debat omkring vinreformen, som vi alle kommer til at mærke over de næste 5-10år.

I foråret 2008 blev den nye vinreform i EU en realitet.

En artikel med et overblik over hvad reformen indebærer, kan læses her:

http://politiken.dk/tjek/dagligliv/drikke/article639518.ece

Der bliver nævnt nogle forskellige grene det kommer til at påvirke, men generelt er det for at sætte produktionen af vin i europa ned, som efter sigende skulle være alt for høj.

Det kan betyde mange ting, sikkert også lidt højere vinpriser på sigt.

I min verden vil det dog kun være en god ting, såfremt det kun er de ‘dårlige’ marker der bliver lukket for vinproduktion. Jeg synes der er for mange ligegyldige og ligefrem dårlige vinproduktioner rundt om i Europa, og sker dette, kan jeg godt acceptere en mindre prisstigning, da min konklusion er at kvaliteten generelt må stige væsentligt.

Hvad mener i..?

Og hvad med de ændrede krav til etiketterne, vil det gavne eller ødelægge den charme der er ved de hidtige forskellige ‘normer’ der har været fra område til område?

Glæder mig til at læse jeres meninger/holdninger.